Kystpraksis Strandbeskyttelse Kolding Kommune
Dispensation til maskinhus til erstatning for udhus
Sagen kort
Ejeren af en skovbrugsejendom på knap 7 ha i Kolding Kommune søgte om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til at nedrive et udhus/anneks og genopføre det som et kombineret maskinhus/udhus på 46 m² med omtrent samme placering samt til at berigtige en carports registrerede areal i BBR fra 46 m² til 51 m². Bebyggelsen ligger ca. 110-120 m fra kysten i den udvidede strandbeskyttelseszone. Baggrunden var, at et tidligere lovliggjort maskinhus skal fjernes efter afslag efter skovloven. Kystdirektoratet gav dispensation med henvisning til praksis for genopførelse af udhuse og lagde afgørende vægt på, at ejendommens bebyggede areal ikke forøges, og at den nedsænkede del af bygningen ligger op mod skovens skærmende beplantning. Arealjusteringen af carporten blev anset for en berigtigelse af de oprindelige forhold.
Fakta
- Ejendom
- Landbrugsejendom
- Ansøger
- Privat
- Strandbeskyttelseszone
- Afstand til kysten
- 120 m
- Bygningen er fra
- 1996
- Lovgrundlag
| Før | Efter | Ændring | |
|---|---|---|---|
| Areal | 46 m² | 46 m² | uændret |
| |||
Hvad blev der søgt om
Praksisflag
- (ja)
- (ja)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
7 flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag: vinduer mod kysten ændres, tagetage udnyttes, uudnyttet tagetage, bygningshøjden øges, særligt tilfælde anerkendt, kommunen positiv, naboindsigelser.
Det lagde direktoratet vægt på
Vilkår
- Den nye bygning skal placeres som beskrevet, så det fredskovpligtige areal friholdes
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
Ansøgning
Du har ansøgt om dispensation til på en skovbrugsejendom at opføre maskinhus til erstatning for en eksisterende bebyggelse af tilsvarende størrelse samt berigtigelse af en registreret garages areal inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], Kolding Kommune.
Afgørelse
Kystdirektoratet giver hermed dispensation i medfør af naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til at opgøre et maskinhus med et areal på 46 m² til erstatning for et anneks/udhus der fjermes, samt til registrering i BBR af garagens opmålte areal.
Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. Du skal selv undersøge, om dit projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.
Du kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.
Afgørelsen kan påklages
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger. Du kan se nærmere i bilag 2
I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehand- let. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.
2
Redegørelse for sagen
Ejendommen er en skovbrugsejendom på ialt 6,9 ha, hvoraf ca. 6,15 ha er fredskov. Ejendommen er noteret i matriklen som landbrug, og bebyggelsen ligger ca. 110 -120 m fra kysten og dermed i den udvidede del af strandbeskyttelseslinjen. På ejendommen findes ifgl. BBR en helårsbeboelse på 252 m², samt en carport på 46 m² (B2) og et udhus på 46 m² (B3).
Ansøger har opmålt udhus og carport og konstateret, at carporten reelt er på 51 m² samt at udhusets faktiske areal er 54 m². Forholdene ønskes berigtiget f.s.v angår carporten, således at denne kan registreres i BBR med det faktiske areal på 51 m².
Udhuset ønskes jf. ansøgningen nedrevet og genopført som et maskinhus/udhus med samme beliggenhed og med et areal på 46 m², hvorfor BBR registreringen af arealet bibeholdes.
Opførelse af maskinhus til erstatning for udhuset
Ansøger overtog ejendommen i 2019 og opførte efterfølgende et maskinhus på ca. 45 m² på en eksisterende sokkel. Det er oplyst at der stadig stod dele af det tidligere maskinhus vægge, men at bygningens tag var nedstyrtet. Det ny maskinhuse stod færdigt i marts 2020.
Kystdirektoratet meddelte den 5. maj 2021 lovliggørende dispensation til at bibeholde maskinhuset mod at fjerne et udhus af tilsvarende størrelse. Miljøstyrel- sen har dog efterfølgende meddelt afslag efter skovloven til at bibeholde maskin- huset på den opførte lokalitet i fredskov og det skal fjernes.
Ansøger ønsker nu at nedrive det eksisterende udhus/anneks på 46 m² og i stedet opføre et kombineret maskinhus/udhus af tilsvarende størrelse og med samme beliggenhed. Bygningens vestlige del anvendes til ”udhus” med toilet og den østlige del er maskinhus. Bygningen opføres på kanten af en slugt hvor terrænet falder mod øst hvor indkørslen til maskinhuset er placeret. Gulvet er derfor nedsænket til dette niveau i maskinhuset.
Maskinhuset grænser op til fredskovarealet og et mindre hjørne af det et eksisterende udhus ligger i fredskovarealet. Ved genopførelsen rykkes bygningen lidt mod vest og friholder fredskovarealet.
Miljøstyrelsen har udtalt om denne placering:
Ud fra det fremsendte og den beskrivelse, du har givet telefonisk, er det Miljøstyrelsens vurdering, at et nyt maskinhus kan opføres som beskrevet.
Dvs. der tages udgangspunkt i placeringen for det nuværende anneks fra 1996, hvor et hjørne i dag berører fredskov. Det nye maskinhus er 2 meter kortere end det nuværende byggeri, og den nye bygning trækkes yderligere 1 m mod vest, således at det nye byggeri ikke berører det fredskovspligtige areal.
3
Der graves ud til placering af maskinhuset (ca. 1 meter) terrænændringer sker dog ikke inden for fredskov. En eksisterende vej i fredskov vil blive anvendt som tilkørsel til det nye maskinhus.
Hvis projektet gennemføres som beskrevet ovenfor, har Miljøstyrelsen ikke bemærkninger til projektet.
Udhus/anneks der genopføres som maskinhus (rød) – garage der berigtiges (blå)
Udhuset der fjernes
4
Nyt maskinhus:
5
Ejendommen markeret med blå – blå linje på tværs er 300 m strandbeskyttelseslinjen
Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse
I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV.
Det nærmeste Natura 2000-område (nr. 122 Lillebælt) ligger ca. 3,5 km mod øst. Når der henses til det ansøgte ikke medfører yderligere byggeri eller ændret anvendelse, er det Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke kan påvirke Natura 2000-området, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvens- vurdering. Det vurderes endvidere, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV, idet Kystdirektoratet vurderer, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.
Begrundelse for afgørelsen
Det ansøgte forudsætter dispensation efter naturbeskyttelsesloven § 15. stk. 1, idet driften af en skovbrugsejendom på knap 7 ha, ikke kan begrundes et behov for erhvervsmæssigt bebyggelse efter § 15a, stk. 1., nr. 6.
Efter administrativ praksis meddeles normalt dispensation fra strandbeskyttelses- linjen til – efter nedrivning - at genopføre et nyt udhus, forudsat den eksisterende bygning ikke er så forfalden, at den ikke repræsenterer nogen værdi af betydning, dvs. er en egentlig ruin. Det er som udgangspunkt en forudsætning, at bygningen
6 opføres med omtrent samme placering, størrelse og karakter som den gamle, ligesom det er en betingelse, at den nye bygning anvendes til samme formål som hidtil.
I sagen er der tale om, at et udhusareal på 46m² nedrives og erstattes med et nyt udhusareal af tilsvarende størrelse. At der sker ændring af bebyggelsens anvendelse fra udhus/anneks til udhus/maskinhus ses ikke at medføre nogen øget belastning af kystzonen.
Kystdirektoratet finder efter en samlet vurdering af sagen, at der ikke er forhold, der taler imod det ansøgte, således der kan meddeles dispensation til at genopføre udhuset som maskinhus. Der lægges herved afgørende vægt på, at ejendommens bebyggede areal ikke forøges, samt at den nedsænkede del af bygningen ligge op mod skovens skærmende beplantning.
Kystdirektoratet finder endvidere, at der kan dispenseres til ajourføringen i BBR af garagens areal, således dette areal justeres fra 46 m² til 51 m², idet ændringen må anses for at være en berigtigelse af de oprindelige forhold.
Kystdirektoratet dispenserer således til berigtigelsen af garagens areal samt til at opføre maskinhus/udhus til erstatning for bebyggelse er fjernes.
Den ny bygning skalplaceres som beskrevet så det fredskovpligtige areal friholdes.
Med venlig hilsen
[navn]
Specialkonsulent
[email]
Bilagsliste:
Bilag 1: Lovgivning
Bilag 2: Klagevejledning
7
Afgørelsen er også sendt til:
Kolding Kommune, [email] Danmarks Naturfredningsforening, [email] Danmarks Naturfredningsforening, Kolding, [email] Friluftsrådet centralt: [email] Friluftsrådet, Kreds Trekantsområdet, [email] Dansk Ornitologisk Forening, Kolding, [email] Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email] Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] Danmarks Jægerforbund, [email]
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.
8
Bilag 1: Lovgrundlag
Naturbeskyttelsesloven
Af naturbeskyttelseslovens1 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.
Lovgivning om international naturbeskyttelse
Ifølge habitatbekendtgørelsen2 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.
1 Lovbekendtgørelse nr. 1392 af 4. oktober 2022 om naturbeskyttelse. 2 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.
9
Bilag 2: Klagevejledning
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:
adressaten for afgørelsen ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører offentlige myndigheder en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.
Kilde
Afgørelsen er offentliggjort af Miljøstyrelsen, hvor den kan hentes med eventuelle bilag: Se afgørelsen på mst.dk.
Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 24-00359 (aktindsigt).
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 857.