Dispensation til genopførelse af sommerhus

Ansøgning

I har søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til genopførelse af sommerhus inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], Svendborg Kommune.

Kystdirektoratets har den 6. december 2021 meddelt afslag til et tidligere ansøgt projekt. Afslaget blev af Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede den 2. januar 2003.

Nærværende ansøgning er udarbejdet på baggrund af drøftelser med direktoratet.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. I skal selv undersøge, om jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger. I kan se en klagevejledning i bilag 2.

1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.

2

I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehand- let. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.

Redegørelse for sagen

Ejendommen ligger direkte ud til havet på fremmed grund på en matrikel med et areal på 497 m². Bebyggelsen består ifgl. BBR af et sommerhus på 15 m², samt et skur på 6 m² - begge opført i 1938. Ansøger har opmålt bebyggelsen til 16 m² og udhuset til 7 m².

Sommerhuset har ikke vandskyllende toilet eller badeværelse, men ifølge ejer er der en toiletspand i udhuset (gammeldags das). Det eksisterende hus ligger direkte ud til vandet over en befæstet skråning i kote 2.

Husets omgivelser fremtræder ikke som have (kultiverede opholdsarealer), men bærer præg af tilgroning og endvidere synes dele af arealerne i tilknytning til huset og ud mod vandet at være nedbrudt af havet.

Den eksisterende bebyggelse nedrives, og der ansøges om at opføre et nyt sommer- hus med et bebygget areal på 25 m² samt 7 m² skur. Bebyggelsen placeres i kote 2,9 lidt tilbagetrukket på ejendommen op lidt ind i skrænten hvor der etableres en støttemur. Husets langsiden vendes mod vandet og et toilet er delvist indbygget i den bagvedliggende skrænt. Der etableres terrasse mellem skur og bolig samt en mindre mod syd.

Eksisterende bebyggelse

Situationsplan ny bebyggelse Eksisterende bebyggelse

3

Grundplan ny bebyggelse

Facade mod vandet

Under: set fra syd

4

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV.

Det nærmeste Natura 2000-område ligger ca. 5,4 km mod nord og øst. Når der henses til det ansøgtes karakter og dets placering er det Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke kan påvirke Natura 2000-området der omfatter søterritoriet, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering. Det vurderes endvidere, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæg- gelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV, idet Kystdirektoratet vurderer, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Miljø- og Fødevareklagenævnet lagde ved afgørelsen til grund, at den eksisterende bebyggelse kan anses som et sommerhus. Nævnet bemærkede endvidere at det eksisterende sommerhus ikke har toilet- eller badefaciliteter i bebyggelsen, hvorfor § 65 b, stk. 3, nr. 3, ikke kan finde anvendelse. Kystdirektoratet lægger endvidere ansøgers opmåling af bebyggelsen til grund.

Efter administrativ praksis meddeles normalt dispensation fra strandbeskyttelses- linjen til – efter nedrivning - at genopføre et nyt sommerhus, forudsat den eksisterende bygning ikke er så forfalden, at den ikke repræsenterer nogen værdi af betydning, dvs. er en egentlig ruin. Det er som udgangspunkt en forudsætning, at bygningen opføres med omtrent samme placering, størrelse og karakter som den gamle, ligesom det er en betingelse, at den nye bygning anvendes til samme formål som hidtil.

Kystdirektoratet finder, at der kan dispenseres til den ansøgte placering af sommerhuset samt den nødvendige terræntilpasning af skrænten med støttemur, hvor boligen opføres med en beliggenhed ca. 0,9 m over den nuværende kote af hensyn til sikring mod højvandssituationer. Med denne placering vil sommerhuset stadig være beliggende op mod skrænten og relativt lavt i kystlandskabet så det ikke fremstår markant i landskabet.

Kystdirektoratet finder endvidere, at der kan dispenseres til den ansøgte udvidelse af sommerhuset fra 16 m² til 25 m². Denne udvidelse kan således dels henføres til øget udvendig isolering på ca. 3 m² og dels til forbedring af køkken- og sanitære forhold med ca. 6 m². Uanset § 65b, stk. 3, nr. 3, ikke kan finde anvendelse, kan der dog for mindre sommerhuse på op til 40 m² efter praksis (fra før § 65b, stk. 3,

5 nr. 3, kom ind i naturbeskyttelsesloven i 2016) dispenseres til mindre udvidelser på op til 6-8 m² til forbedring af toilet/bad samt køkkenforhold.

Der kan endvidere dispenseres til genopførelsen af skuret med et tilsvarende areal samt i lighed med tidligere etableres terrasse mellem skur og bolig. En mindre terrasse op til sydsiden af boligen kan endvidere etableres på den flade der fremkommer som følge af terræntilpasningen omkring boligen.

Kystdirektoratet meddeler herefter på baggrund af en samlet vurdering dispensation til opførelsen af boligen og skuret med terrassearealer og en placering som ansøgt.

Med venlig hilsen

[navn]

Specialkonsulent

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgrundlag

Bilag 2: Klagevejledning

Afgørelsen er også sendt til:

 Svendborg Kommune, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, Svendborg, [email]  Friluftsrådet centralt, [email]  Friluftsrådet, Kreds Sydfyn, [email]   Dansk Ornitologisk Forening Svendborg, [email]  Dansk Botanisk Forening, Fynskredsen, [email]  Svendborg Museum, [email]  Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur for Sydfyn, [email];  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]  Danmarks Jægerforbund, [email]

6

[email];

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

7

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

8

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

 adressaten for afgørelsen  ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører  offentlige myndigheder  en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker  lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen  landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø  landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.