Kystpraksis Strandbeskyttelse Skive Kommune

Dispensation Strandbeskyttelse

Dispensation til at genopføre et sommerhus.

Afgjort 11. november 2025  · Journalnummer 2025-103528  · Se afgørelsen på mst.dk

Sagen kort

Ansøger søgte om at nedrive og genopføre et sommerhus inden for strandbeskyttelseslinjen i Skive Kommune omtrent på samme placering. Det bebyggede areal udvides fra 85,4 til 93,6 m², overdækningen fra 11,3 til 14 m², og højden hæves fra 4,02 til 4,32 m, mens terrassen er uændret. Kystdirektoratet gav dispensation efter praksis for genopførelse af boliger med omtrent samme placering, størrelse og karakter. Direktoratet lagde vægt på praksis for mindre udvidelser af boligarealet i sommerhuse, for udvidelse med henblik på tidssvarende isolering og for en mindre hævning af taget af hensyn til ståhøjde og isolering. Direktoratet fandt desuden, at ingen landskabelige forhold talte afgørende imod projektet, og at det ikke påvirker Natura 2000-områder eller bilag IV-arter.

Fakta

Ejendom
Sommerhus
Ansøger
Privat
Lovgrundlag
Projektet før og efter
FørEfterÆndring
Areal 85,4 m² 93,6 m² +8,2 m² (+10 %)
  • Før, 85,4 m²
  • Efter, 93,6 m²
  • Tegnet som kvadrater i samme målestok, ikke som husets form. Hvert felt er 1 × 1 m.
Højde 4 m 4,3 m +0,3 m (+7 %)

Hvad blev der søgt om

Genopførelse

Praksisflag

  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ja)
  • (ja)
  • (ikke oplyst)
  • (ja)
  • (nej)
  • (ja)
  • (nej)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (nej)
  • (nej)

Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.

Det lagde direktoratet vægt på

Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

Ansøgning

Der er søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til at genopføre et sommerhus inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [adresse], [matrikel], Skive Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1 og §65b, stk. 3, nr. 3, jf. § 15, til det ansøgte.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. Ansøger skal selv undersøge, om projektet kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. Kystdirektoratet giver direkte besked til ansøger hvis der bliver klaget over afgørelsen.

Klagevejledning fremgår af bilag 2.

Redegørelse for sagen

På ejendommen ligger et sommerhus, der ifølge ansøgningsmaterialet har et bebygget areal på 85,4. Dertil et overdækket areal på 11, 3 kvm. Ifølge ansøgningsmaterialet er der desuden en ikke-overdækket træterrasse på 27 kvm.

Der søges om efter nedrivning at opføre et nyt sommerhus omtrent på samme placering.

Det bebyggede areal af boligen udvides til 93,6 kvm, overdækningen til 14 kvm. Terrassen i øvrigt er uændret i størrelse, 27 kvm.

Højden på huset hæves fra i dag 4,02 meter til 4,32 meter

Ansøger beskriver projektet således:

Luftfoto af ejendommen. Boligen er markeret med rød prik.

Eksisterende sommerhus

Grundplan – eksisterende

Facader - eksisterende

Situationsplan viser placering af eksisterende og nyt sommerhus

Visualisering af nyt sommerhus

Grundplan – nyt sommerhus

Facader – nyt sommerhus

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

Det nærmeste Natura 2000-område (N30 Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals Ådal) ligger ca. 2 km mod sydøst. Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på at der er tale om genopførelse af et sommerhus i god afstand til Natura 2000- området. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.

Bilag IV-arter

Kystdirektoratet vurderer, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV, da der er tale om genopførelse af et sommerhus i en eksisterende have.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Efter administrativ praksis meddeles normalt dispensation fra naturbeskyttelseslovens §15 om strandbeskyttelseslinjen til – efter nedrivning - at genopføre en bolig, forudsat den eksisterende bolig ikke er så forfalden, at den ikke repræsenterer nogen værdi af betydning, dvs. er en egentlig ruin. Det er som udgangspunkt en forudsætning, at bygningen opføres med omtrent samme placering, størrelse og karakter som den gamle, ligesom det er en betingelse, at den nye bygning anvendes til samme formål som hidtil.

Efter naturbeskyttelseslovens §65b, stk. 3, nr. 3 kan der meddeles en mindre om- eller tilbygning med henblik på modernisering og udvidelse af toilet- og badefaciliteter i eksisterende sommerhuse. Efter praksis meddeles der også i sager om genopførelse dispensation til mindre udvidelse af boligarealet med henvisning til bestemmelsen.

Efter praksis meddeles dispensation til at foretage udvendig isolering af en bolig for at opnå tidssvarende isolering, og der meddeles ofte dispensation i forbindelse med genopførsler til at udvide det bebyggede areal med henblik på at opnå tidssvarende isolering uden at nettoarealet – ”gulvtæppearealet” – derved øges. Tilsvarende meddeles efter praksis dispensation til at hæve taget en smule for at opnå tidssvarende ståhøjde og isolering af taget.

Uanset mindre afvigelser imellem BBR og de oplyste arealer vurderer Kystdirektoratet, at ændringerne i projektet er omfattet af ovennævnte bestemmelse og praksisser. Kystdirektoratet vurderer desuden, at der ikke synes at være landskabelige forhold, der taler afgørende imod, at der i overensstemmelse med praksis dispenseres til projektet.

Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til projektet som beskrevet.

Med venlig hilsen

[navn]

Kystdirektoratet

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgrundlag

Bilag 2: Klagevejledning

Afgørelsen er også sendt til:

•

  • Danmarks Naturfredningsforening, [email]
  • Danmarks Naturfredningsforening, Skive-Salling, [email]
  • Friluftsrådet centralt: [email]
  • Friluftsrådet, Kreds LimfjordSyd [email] •
  • Dansk Ornitologisk Forening, Skive, [email]
  • Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]
  • Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]
  • Danmarks Jægerforbund, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

  • adressaten for afgørelsen
  • ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører
  • offentlige myndigheder
  • en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
  • lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen
  • landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø
  • landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Fodnoter

1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.

Kilde

Afgørelsen er offentliggjort af Miljøstyrelsen, hvor den kan hentes med eventuelle bilag: Se afgørelsen på mst.dk.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 2025-103528 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 1213.