Kystpraksis Søterritoriet Vesthimmerland Kommune
Tidsbegrænset tilladelse til udlæggelse af en vandtrampolin i Vesthimmerlands Kommune
Sagen kort
En lokal borgerforening søgte om tilladelse til at udlægge en flydende vandtrampolin på ca. 6 x 6 meter på søterritoriet ved havnen i Hvalpsund i Vesthimmerlands Kommune. Trampolinen skal være udlagt i badesæsonen fra maj til september, fortøjet med et anker og til brug for offentligheden. Kystdirektoratet gav en tidsbegrænset tilladelse frem til udgangen af 2030 på vilkår om bl.a. afmærkning med gule eller hvide reflekser af hensyn til sejladssikkerheden. Direktoratet lagde vægt på, at der ikke var væsentlige natur- eller andre hensyn imod projektet, at anlægget kan sameksistere med andre rekreative anlæg i området, og at det er offentligt tilgængeligt. Der skulle ikke udarbejdes en konsekvensvurdering på grund af projektets begrænsede omfang og beliggenheden i et område med eksisterende rekreative aktiviteter.
Fakta
- Ejendom
- Havn
- Ansøger
- Forening
- Lovgrundlag
Hvad blev der søgt om
Praksisflag
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ja)
- (nej)
Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.
Det lagde direktoratet vægt på
- Andet
Vilkår
- Udformning og etablering skal ske som ansøgt
- Udvidelser eller ændringer kræver Kystdirektoratets tilladelse
- Tilladelsen er tidsbegrænset og udløber 31. december 2030
- Trampolinen skal markeres med gule eller hvide reflekser
- Kystdirektoratet, Søfartsstyrelsen og Geodatastyrelsen skal underrettes ved afslutning af anlægsarbejdet og have en færdigmelding med anlæggets endelige position
- Tilladelsen bortfalder, hvis anlægsarbejdet ikke er afsluttet inden for 2 år
- Anlægget skal vedligeholdes i god og forsvarlig stand
- Tilladelsen og anlægget må ikke overdrages uden Kystdirektoratets tilladelse
- Anlægget kan kræves fjernet for ejers regning, hvis det ikke bruges som ansøgt, ikke vedligeholdes eller vilkår ikke overholdes; ved fjernelse skal området reetableres og myndighederne underrettes
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
Hvalpsund Borgerforening
[navn] c/o [navn] [adresse] Kystdirektoratet J.nr. 20/05244-9 Ref. [navn] 18-02-[postnr by] tilladelse til etablering af vandtrampolin ved havnen i Hvalpsund ud for [matrikel], [adresse], Vesthimmerlands Kommune
Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til tidsbegrænset udsætning af trampolin på søterritoriet ved havnen i Hvalpund, på de vilkår som fremgår nedenfor. Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.
Lovgrundlag
Etablering af trampoliner på søterritoriet kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. § 16 a, stk. 1, nr. 2 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 705 af 29/05/2020). Kystdirektoratet skal vurdere om projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller visse udpegede arter væsentligt, jf. § 3 i bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (BEK nr. 654 af 19/05/2020).
Tilladelsen gives på følgende vilkår:
- 1. Udformningen og etableringen af anlægget skal ske i overensstemmelse med det ansøgte.
- 2. Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse foretages udvidelser eller ændringer af anlægget eller anlægsmetoderne.
- 3. Tilladelsen er tidsbegrænset og udløber 31. december 2030.
- 4. Trampolinen skal markeres med gule eller hvide reflekser.
- 5. Samtidig med at anlægsarbejdet afsluttes, skal Kystdirektoratet ([email]) underrettes herom. Snarest herefter skal samme myndigheder
2 tilsendes en færdigmelding, som dokumenterer at projektet er opført i overensstemmelse med tilladelsen samt angiver anlæggets endelige position.
- 6. Tilladelsen bortfalder hvis anlægsarbejdet ikke er afsluttet indenfor 2 år fra udstedelsen af denne tilladelse.
- 7. Anlæggets ejer forpligter sig til at vedligeholde anlægget i god og forsvarlig stand.
- 8. Tilladelsen til at etablere anlægget og det opførte anlæg må ikke uden tilladelse fra Kystdirektoratet overdrages til andre.
- 9. Anlægget eller dele heraf kan af Kystdirektoratet kræves fjernet, for ejers regning, såfremt:
- • anlægget ikke længere anvendes som ansøgt.
- • anlægget ikke vedligeholdes eller det ødelægges og ikke straks genetableres, eller
- • vilkår for tilladelsen ikke opfyldes eller overholdes.
Geodatastyrelsen ([email]) skal underrettes umiddelbart efter anlæggets permanente fjernelse. I forbindelse med en fjernelse af anlægget skal området bringes i en stand så tæt på de forhold, som eksisterede inden anlæggets etablering, som muligt. Der skal tilsendes Kystdirektoratet ([email]), Søfartsstyrelsen reetableringen. Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på at tilladelsen fortabes, hvis nogle af de for tilladelsen fastsatte vilkår ikke måtte blive opfyldt. Tilladelsen fritager ikke modtageren for pligt til at opnå tilladelser og godkendelser, der måtte være nødvendige for gennemførelse af projektet i henhold til anden lovgivning. Tilladelsen erstatter ikke privatretlige aftaler med fysiske og juridiske personer, som kan være berørt af projektet, ligesom den ikke fritager ejeren af anlægget for et, i forbindelse med trampolin tilstedeværelse eller etablering, opstået civilretligt ansvar. Tilladelsen indeholder ikke en garanti for den projekterede konstruktions sikkerhed eller stabilitet. Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på bekendtgørelse 1351 af 29. november 2013 om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter mv. i danske farvande. Kystdirektoratet skal endvidere gøre opmærksom på Søfartsstyrelsens høringssvar.
3
Begrundelse for tilladelsen
Kystdirektoratet har vurderet, at der kan gives tilladelse til det ansøgte projekt med den begrundelse, at der ikke synes at være væsentlige hensyn der taler imod projektet, samt anlægget kan sameksistere som del af andre rekreative anlæg i området. At anlægget er offentligt tilgængeligt har ligeledes spillet ind i Kystdirektoratet afgørelse. Kystdirektoratet har bl.a. vurderet at der ikke er væsentlige naturhensyn som taler imod projektet, ligesom der ikke synes at være hensyn i øvrigt, som taler imod projektet. I forbindelse med Kystdirektoratets vurdering er der bl.a. blevet lagt vægt på de indkomne høringssvar. Kystdirektoratet finder derfor, at der kan gives tilladelse til at der udsættes en trampolin på søterritoriet som ansøgt. Kystdirektoratet har på baggrund af muligheden for fremtidig udnyttelse af projektområdet valgt at indsætte vilkår nr. 3. Vilkår 4 er indsat for at sikre sejlsikkerhed i projektområdet. Kystdirektoratet finder derfor, at der kan gives tilladelse til projektet som ansøgt.
Begrundelse for ikke at kræve en konsekvensvurdering
Det ansøgte projekt vil ikke finde sted i eller i umiddelbar nærhed af Natura 2000- områder. Alle planer og projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for et internationalt naturbeskyttelsesområdes forvaltning, skal vurderes med hensyn til deres virkning på områdets naturtyper og levesteder samt de arter, området er udpeget for at bevare. Alle planer og projekter skal samtidig vurderes med hensyn til deres virkning på arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Hvis Kystdirektoratet efter høring af andre berørte myndigheder vurderer, at projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller en beskyttet art væsentligt, skal der foretages en konsekvensvurdering af projektets virkning. Kystdirektoratet har i denne sag vurderet, at projektet ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af Natura 2000-området eller bilag IV arter. Kystdirektoratet vurderer således at der ikke vil ske en væsentlig forringelse af naturtyper og levesteder eller at projektet i øvrigt vil medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for, samt for bilag IV arter. Kystdirektoratet vurderer derfor, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratets vurdering, af at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering, skyldes bl.a. projektets begrænsede omfang og etableringen af badeplatformen sker i område med eksisterende rekreative aktiviteter, og brugen af badeplatformen ikke medfører forøget aktivitet der vurderes skadeligt.
4
Projektbeskrivelse
Tilladelsen omfatter udlæggelse af en aquaglide trampolin på søterritoriet til brug for den bredde offentlighed. Den vil være udlagt i badesæsonen, der løber fra start maj til slut september. Trampolinen udlægges på et område af søterritoriet, hvor der som mi[..]um er en 2,4 meters vandybde. Den har cirka målene: 6 meter i længde, 6 meter i bredde og 0,9 meter i højde. Trampolinen markeres med reflekser for, at sikre sejlsikkerhed i projektområdet. Anlægget fortøjes med et anker på havbundet som er forbundet med en fleksibel line. Nedenfor vises et eksempel på den ansøgte trampolin på søterritoriet. Anlægget etableres ud for Havnepladsen 1, [matrikel], [postnr by], Vesthimmerland Kommune. På næste side vises der et kort med placeringen af projektområdet.
5
Sagsgennemgang
Efter Kystdirektoratet modtog ansøgningen, har den været sendt i høring hos Søfartsstyrelsen, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, Miljøstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Fiskeristyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Moesgård Museum, Vesthimmerlands Kommune samt sendt til orientering til Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, Ejendomstyrelsen Danmark og Geodatastyrelsen. Nedenfor gengives de væsentligste bemærkninger.
Søfartsstyrelsen skrev den 3. februar 2021 følgende:
Vedrørende høring omkring udlægning af trampolin ved Hvalpsund, har søfartsstyrelsen kun følgende bemærkninger.
- Reflekser til afmærkning af trampolinen skal være gule eller hvide.
- Når trampolinen udlægges første gang, skal der gives meddelelse til Efterretninger for Søfarende ([email]) om udlægningen, med nøjagtig position samt perioden for udlægningen (f.eks 01. maj til 15. september).
6
Miljøstyrelsen skrev den 4. februar 2021 følgende:
”Miljøstyrelsen har gennemgået det fremsendte materiale vedr. ansøgning om tilladelse til udlæggelse af en trampolin på søterritoriet, Hvalpsund Kommune, og har ingen bemærkninger til det ansøgte projekt”.
Moesgård Museum skrev den 8. februar 2021 følgende:
”Kystmuseet har modtaget materialet vedr. ovennævnte sag, og har foretaget en arkivalsk kontrol af området. Vi har ingen bemærkninger til det påtænkte arbejde. Skulle der under arbejdet findes spor af fortidsminder, herunder vrag skal museet kontaktes ifølge Museumsloven §29”. -
Afgørelserne kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
For afgørelserne gælder følgende:
- Kystdirektoratets afgørelse kan alene påklages for så vidt angår retlige forhold.
- Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt.
- Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen.
- Klageberettigede efter kystbeskyttelsesloven er:
- 1) adressaten for afgørelsen,
- 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
- 3) enhver, der har en væsentlig individuel interesse i sagen udfald,
- 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov nationalparker,
- 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
- 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
- 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
7
8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.
- Klageberettigede efter Natura 2000- bekendtgørelsen er:
- 1) adressaten for afgørelsen,
- 2) ejerne af den ejendom som afgørelsen vedrører,
- 3) enhver som har en væsentlig individuel interesse i sagen,
- 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
- 5) lokale foreninger og organisationer som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
- 6) landsdækkende foreninger og organisationer hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
- 7) landsdækkende foreninger og organisationer som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
- 8) landsdækkende foreninger og organisationer som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 18 b i kystbeskyttelsesloven. Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen kan tilladelsen ikke udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet, medmindre Kystdirektoratet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret bestemmer andet.
Med venlig hilsen
[navn]
AC-fuldmægtig l Kystzoneforvaltning
8
Kopi: Søfartsstyrelsen, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, Miljøstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Fiskeristyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Moesgård Museum, Vesthimmerlands Kommune samt sendt til orientering til Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, Ejendomstyrelsen Danmark og Geodatastyrelsen. Kystdirektoratets afgørelse offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside.
Kilde
Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere. En arkiveret kopi findes hos Internet Archive: Se arkivkopien.
Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 20-05244-9 (aktindsigt).
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 2586.