Kystpraksis Strandbeskyttelse Vesthimmerland Kommune
Tilladelse til placering og udformning af stuehus og garage
Sagen kort
Ejeren af en mindre landbrugsejendom på ca. 4,3 ha i den udvidede strandbeskyttelseszone i Vesthimmerland Kommune havde i 2022 fået tilladelse til et nyt stuehus, en garage og et maskinhus mod nedrivning af den hidtidige bebyggelse. Ejeren søgte nu om en ændret udformning af stuehuset med et bebygget areal på 159 m² og et overdækket areal på 84 m² samt om at udvide den sammenbyggede garage fra 68 m² til 85 m². Kystdirektoratet gav tilladelse efter undtagelsen for erhvervsmæssigt nødvendigt landbrugsbyggeri. Direktoratet lagde vægt på, at boligarealet på 243 m² ligger inden for praksis på op til 250 m², at stuehuset får samme beliggenhed og bygningsudtryk som det tidligere godkendte, og at der fjernes et betydeligt omfang af eksisterende bebyggelse. Desuden fandt direktoratet, at der ikke er væsentlige landskabelige forhold, der taler imod ændringerne.
Fakta
- Ejendom
- Landbrugsejendom
- Ansøger
- Privat
- Strandbeskyttelseszone
- Afstand til kysten
- 120 m
- Lovgrundlag
| Før | Efter | Ændring | |
|---|---|---|---|
| Areal | 107 m² | 159 m² | +52 m² (+49 %) |
| |||
Hvad blev der søgt om
Praksisflag
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ja)
- (ikke oplyst)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (nej)
- (ja)
Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.
Det lagde direktoratet vægt på
- Andet
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
Ansøgning
Kystdirektoratet meddelte den 3. juli 2022 tilladelse til placering og udformning af stuehus, garage og maskinhal inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], Vesthimmerlands Kommune.
Maskinhuset er opført og der er fremsendt ansøgning om ændret udformning af stuehus og om tilpasning af garagens størrelse.
Afgørelse
Kystdirektoratet giver tilladelse efter naturbeskyttelseslovens1 § 15a, stk. 1, nr. 6, til at opføre ny bolig sammenbygget med en garage med en placering og udformning som beskrevet i ansøgningen.
Tilladelsen gælder kun strandbeskyttelseslinjen.
I skal selv undersøge, om jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.
Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.
I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.
Afgørelsen kan påklages
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger. I kan se en klagevejledning i bilag 2.
Tilladelse til placering og udformning af [beskrivelse af forhold] inden for strandbeskyttelseslinjen I må ikke udnytte tilladelsen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er tilladelsen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.
Redegørelse for sagen
Ejendommen er en mindre landbrugsejendom med et tilliggende på ca. 4,3 ha. Bebyggelsen ligger i sin helhed inden for den udvidede del af strandbeskyttelses- linjen i en afstand på 120 m eller mere fra kysten. Ejendommen er endvidere omfatte af en fredning.
Dispensationen fra 2022 omfattede et nyt stuehus med et boligareal på 182 m², en overdækket terrasse på 30 m² samt en garage på 68 m². Herudover et maskinhus på 226 m² som er opført.
Det er endvidere forudsat at den hidtidige bebyggelse nedrives. Denne består af stuehuset med et bebygget areal på 107 m² og udnyttet overetage på 35 m². Herud over ca. 350 m² driftsbygninger fordelt på 7 mindre bygninger samt ca. 400 m² tiloversblevne landbrugsbygninger fordelt på 2 bygninger. Blandt de 7 mindre bygninger findes et sommerhus på 32 m² sammenbygget med 40 m² garage og denne bygning bibeholdes.
Placering af ny bebyggelse Rød: Nyt maskinhus Blå: nedrives
Ændret ansøgning
Der ansøges nu om at opføre et stuehus med et bebygget areal på 159 m² og med et overdækket areal på 84 m². Stuehuset sammenbygges med en garage på 85 m².
Ny bebyggelse placeres landværts den røde linje
Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse
I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV.
Bebyggelsen ligger inden for Natura 2000-område nr. 30- Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals Ådal. Når der henses til det ansøgtes karakter og dets placering er det Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke kan påvirke Natura 2000-områder, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvens- vurdering.
Det vurderes endvidere, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV, idet Kystdirektoratet vurderer, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.
Begrundelse for afgørelsen
Kystdirektoratet lægger til grund, at der er tale om opførelse af byggeri, som er nødvendig for ejendommens drift som landbrugsejendom.
Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor tilladelse efter naturbeskyttelsesloven for så vidt angår bebyggelsens ydre udformning og beliggenhed.
Ved dispensationen af 3. juli 2022 blev anført, at efter administrativ praksis meddeles normalt dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 15 om strandbeskyttelseslinjen til – efter nedrivning - at genopføre en ny bebyggelse på en landbrugsejendom, samt at der som udgangspunkt vil kunne forventes dispensation til at (gen)opføre et stuehus med et beboelsesareal på 250 m².
Det ansøgte stuehus med overdækning har et samlet boligareal på 243 m² og opføres med samme beliggenhed og bygningsudtryk som det tidligere godkendte stuehus, hvorfor direktoratet finder at det ansøgte vil kunne imødekommes.
F.s.v. angår den med stuehuset sammenbyggede garage ønske arealet af denne udvidet fra 68 m² til 85 m². Når der henses til omfanget af den eksisterende bebyggelse der fjernes på ejendommen, finder direktoratet ikke, at der er forhold der taler imod denne ændring af det ansøgte.
Kystdirektoratet finder endvidere efter en samlet vurdering, at der ikke er væsentlige landskabelige forhold som taler imod de ansøgte ændringer i udformning af stuehuset med den sammenbyggede garage.
På denne baggrund vurderer Kystdirektoratet samlet, at den ansøgte bebyggelses beliggenhed og udformning er hensigtsmæssig set i forhold til den øvrige bebyggelse og til kystlandskabet.
Kystdirektoratet giver på denne baggrund tilladelse til at opføre stuehus og garage som ansøgt.
Med venlig hilsen
[navn]
Kystzoneforvaltning (F2 postkasse)
[telefon]
[email]
Bilagsliste
Bilag 1: Lovgrundlag
Bilag 2: Klagevejledning
Afgørelsen er også sendt til:
Vesthimmerlands Kommune, [email] Danmarks Naturfredningsforening, [email] Danmarks Naturfredningsforening, Vesthimmerland, [email] Friluftsrådet centralt: [email] Friluftsrådet, Kreds Himmerland-Aalborg himmerland- [email] Dansk Ornitologisk Forening, Vesthimmerland, [email] Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email] Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] Danmarks Jægerforbund, [email] Fredningsnævnet for Nordjylland, syd-østlige del, [email]
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.
Bilag 1: Lovgrundlag
Naturbeskyttelsesloven
Af naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.
Efter naturbeskyttelseslovens § 15a, stk. 1, nr. 6, gælder forbuddet ikke for byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for den pågældende ejendoms drift som landbrugs- eller skovbrugsejendom eller for udøvelse af fiskerierhvervet, når byggeriet opføres i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygninger. Efter bestemmelsen kræves dog tilladelse for så vidt angår de nævnte bygningers nærmere beliggenhed og ydre udformning.
Lovgivning om international naturbeskyttelse
Ifølge habitatbekendtgørelsen1 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.
1 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.
Bilag 2: Klagevejledning
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:
adressaten for afgørelsen ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører offentlige myndigheder en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.nævneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.
Kilde
Afgørelsen er offentliggjort af Miljøstyrelsen, hvor den kan hentes med eventuelle bilag: Se afgørelsen på mst.dk.
Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 2025-96373 (aktindsigt).
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 1705.