Kystpraksis Strandbeskyttelse Horsens Kommune

Dispensation Strandbeskyttelse

Dispensation til etablering af friluftsfaciliteter

Afgjort 11. april 2024  · Journalnummer 23-00632  · Se afgørelsen på mst.dk

Sagen kort

Der blev på vegne af Horsens Kommune søgt om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til en række friluftsfaciliteter ved en bynær og velbesøgt strand ved Horsens Fjord. Projektet omfattede en midlertidig omklædningsfacilitet i træ på 16 m² og 2,20 m i højden, en handicapvenlig adgangsmåtte ned til stranden, en hævet gangbro på ca. 120 m over en § 3-beskyttet strandeng som erstatning for en oversvømmet sti og cykelstativer i træ, der også kan bruges som bænke. Kystdirektoratet gav dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, og stk. 3, nr. 6. Direktoratet lagde vægt på, at stranden allerede er præget af vej, parkering, campingplads og andre anlæg, at faciliteterne er beskedne og frit tilgængelige for offentligheden, og at gangbroen erstatter en eksisterende lovlig sti, rykkes væk fra kysten, delvist skjules af rørskov og er mere skånsom for strandengen. For gangbroen fandt direktoratet, at der forelå et særligt tilfælde.

Fakta

Ejendom
Offentlig
Ansøger
Kommune
Synlighed
Delvist synlig
Lovgrundlag
Projektet før og efter
FørEfterÆndring
Areal – 16 m² –
Højde – 2,2 m –

Hvad blev der søgt om

AndetNybyggeriShelter og friluftsliv

Praksisflag

  • (ja)
  • (ja)
  • (ja)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)

6 flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag: vinduer mod kysten ændres, tagetage udnyttes, uudnyttet tagetage, bygningshøjden øges, kommunen positiv, naboindsigelser.

Det lagde direktoratet vægt på

  • Andet
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

Ansøgning

Du har søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til at etablere friluftsfaciliteter ved Husodde Strand inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], Horsens Kommune.

Det drejer sig om:

  • 1. Midlertidig omklædningsfacilitet.
  • 2. Handicapvenlig adgang til strandareal.
  • 3. Forbedret adgang ad temporær oversvømmet sti ved etablering af en gangbro.
  • 4. Etablering af cykelstativer.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1 og stk. 3, nr. 6, jf. § 15, til det ansøgte.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. du skal selv undersøge, om projektet kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

Du kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

Du må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er

1 Lovbekendtgørelse nr. 1392 af 4. oktober 2022 om naturbeskyttelse.

2 færdigbehandlet. Du vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan du skal forholde dig, hvis der bliver klaget over afgørelsen.

Du kan se en klagevejledning i bilag 2.

Redegørelse for sagen

Husodde Strand er en velbesøgt strand Øst for Horsens på nordsiden af Horsens Fjord. Stranden og projektområdet ligger bynært og umiddelbart syd for Horsens City Camping, der er en campingplads 240 pladser og 25 hytter. Mellem campingpladsen og stranden er i dag placeret to containere, der bruges til opbevaring for surfklubben SurfHorsens, og der er andre anlæg og installationer i nærområdet i form af parkeringsplads, legestativ, vej, mm. Langs vandet går Husoddestien, der ifølge ansøger er en vigtig færdselsåre, der gør det muligt at vandre langs kysten og bl.a. har forbindelse til Horsens Fjord stien, som forløber rundt om Horsens Fjord. Husoddestien benyttes hvert år af mange besøgende, og er dermed ifølge ansøger en væsentlig rekreativ sti.

Ansøgningen vedrører en kommunalt ejet ejendom. Der er medsendt fuldmagt fra kommunen til ansøgningen. Projektet finansieres via midler fra Horsens Kommune.

Der søges om etablering af en række friluftsfaciliteter:

  • 1. Midlertidig omklædningsfacilitet.
  • 2. Handicapvenlig adgang til strandareal.
  • 3. Forbedret adgang ad temporær oversvømmet sti ved etablering af en gangbro.
  • 4. Etablering af cykelstativer.

Luftfoto viser Horsens Fjord, med Horsens by mod vest. Projektområdet ligger ved den røde prik på nordsiden af fjorden.

3

Situationsplan indsat fra ansøgningen viser placering af de ansøgte faciliteter.

Faciliteterne beskrives uddybende i det følgende:

1. Midlertidig omklædningsfacilitet Der er planer om at etablere et multihus til understøttelse af bl.a. surfsporten og vinterbadeaktiviteter, og der er udarbejdet lokalplan herfor (lokalplan 354). Indtil det bliver en realitet, ønskes der etableret en midlertidig løsning til omklædning.

Der arbejdes med en omklædningsskærm på 16m2 med en beliggenhed tæt på SurfHorsens opbevaringsfaciliteter, bestående af to opbevaringscontainere.

Formålet er at facilitere et sted hvor surfere, vinterbadegæster og andre besøgende i området kan klæde om i diskrete omgivelser.

Faciliteten bygges op øst for surferklubbens to sorte opbevaringscontainere ved at fjerne dele af den eksisterende bevoksning.

Omklædningsfaciliteten etableres som en rektangulær afskærmning på ca. 4*4 meter i træ med ét lag træbeklædning og terrassegulv. Der etableres et udhæng over de faste bænke, så håndklæder og tøj kan hænge i tørvejr. Højden er 2,20 m. Den ene facade udføres delvist åben, dvs. uden dør, og omklædningsfaciliteten kan dermed benyttes af alle besøgende i området.

Rummet forsynes med en skillevæg i midten som adskillelse og for at opnå mere vægplads. Langs kanten etableres bænke og kroge, der kan anvendes til at hænge tøj på. Træbeklædningen på afskærmningen bygges som listebeklædning i sort.

4

Gulvet hæves fra jorden af hensyn til omklædning om vinteren og bygges i terrasse brædder af fyrretræ.

Foto viser placering af omklædningsfaciliteten ved den røde prik. Umiddelbart nordvest herfor ses containerne, der anvendes af surfklubben. På fotoet ses desuden parkeringsplads, legestativ og bord/bænkesæt.

5

Figur viser tegning placering og detaljer for omklædningsfaciliteten.

2. Handicapvenlig adgang til strandareal.

Kørestolsbrugere og folk med gangbesvær har ifølge ansøger kun ringe adgang til strandarealet. Der findes en handicapadgang af ældre dato, som er delvist tilgroet og ikke forløber helt ned til strandarealet. Den ønskes nedlagt og erstattet af en mere tidssvarende adgang.

Der ønskes en mere fast handicapadgang, som også vil give lettere adgang til stranden med surfudstyr.

Der udlægges en 2 meter bred accesmåtte fra overgangen mellem P-areal og strandareal og til den gennemsnitlige højeste vandstandslinje på stranden.

Inden udlægning forberedes terrænet med etablering af jævn og fast bund, hvor den forløber over et græsareal på en kortere strækning. På strandarealet lægges den direkte oven på sandet.

6

Detaljevisning af området, hvor stien til kørestolsbrugere ønskes etableret.

3. Forbedret adgang ad temporær oversvømmet sti ved etablering af en gangbro.

På en delstrækning af Husoddestien der forløber tæt på kysten, bliver stien i perioder oversvømmet. Derfor er der et ønske om at etablere en hævet gangbro over en strækning på ca. 120 meter nord for og parallelt med den eksisterende sti. Gangbroen kan dermed ifølge ansøger etableres diskret, og vil ikke være synlig fra kystsiden. Den etableres med skruefundament der nedskrues til fast bund pr. 1,5 meter eller alternativt med Robinie 14/17 ½ skåret og nedrammes til fast bund pr. 1,5 meter. Vanger i eg 50 x 150 mm. Vangerne monteres med 12 mm gevind i pæle. Dækplanker i lærk 50 X 150 mm. Bredde 110 cm med 1,5 cm luft mellem plankerne. Vangerne hæves en smule for at der ikke bliver kontakt med

7 jordoverfladen for øget holdbarhed. Gangfladen bliver samlet højst 30 cm over terrænet.

Arealet, som den nye gangbro føres igennem, er strandeng, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens §3. Løsningen med den hævede gangbro er ifølge ansøger valgt fremfor en grussti for at undgå at grave og tilføre materiale, og for i højere grad at tillade fri gennemstrømning af vand under broen og dermed også til og fra strandengsarealerne landværts stien/gangbroen.

Detalje fra situationsplan viser placering af den hævede gangbro.

8

Figuren viser strandengsarealer med blå skravering og Kystdirektoratets markering af det omtrentlige forløb af gangbro.

Foto viser omtrentligt forløb af den eksisterende sti, som er delvist eroderet i løbet af vinteren 2023/24. På den del af stien, der bliver tilovers i forbindelse med at den nye stistrækning etableres, vil grusmaterialet blive fjernet. Passagen vurderes af ansøger hurtigt at gro til, da både færdsel og drift af stien ophører så snart alternativet er etableret. Der vil derfor ikke være to parallelle stier på strækningen.

9

Eksempelvisning af konstruktionen. Tommestokken viser, at gangfladen her er hævet ca. 25 cm over terrænet.

4. Etablering af cykelstativer.

I sommerperioden er der ifølge ansøger ophobning af cykler ved stranden, da mange strandgæster benytter cyklen til den bynære strand. Som følge deraf er der på varme sommerdage mange cykler, som parkeres spredt og ofte kan være til gene for kørende og gående trafik.

Derfor er der et ønske om etablering af cykelstativer som kan aflaste parkering- og gangarealer. Cykelstativerne udformes i træ som en massiv retskåret stamme, med smalle udskæringer til parkering af cykler.

Cykelstativerne kan dermed også tjene som bænke når de ikke anvendes til cykler, og placeres parallelt med stranden så der er udsigt over fjorden. Et cykelstativ i træ vil derudover ifølge ansøger passe bedre ind i det maritime miljø, end cykelstativer af stål.

10

Detalje fra situationsplanen viser placering af cykelstativer

11

Cykelstativerne udformes som disse, men af retskåret træ.

Skråfoto af området. Den omtrentlige placering af cykelstativer er markeret med grøn streg (Kystdirektoratets opmåling).

12

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

Det nærmeste Natura 2000-område (nr. 56 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave) ligger ca. 2,5 km mod øst. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 52 og fuglebeskyttelsesområde nr. 36. Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på at der er tale om mindre faciliteter med en karakter, der ikke medfører påvirkninger med en rækkevidde, der kan få betydning for det nærliggende Natura 2000-område, der ligger i en afstand af ca. 2,5 km. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.

Bilag IV-arter

På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter, der kan blive påvirket af det ansøgte projekt.

Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.

Overordnet lægges vægt på, at Husodde Strand er en bynær og velbesøgt strand, der allerede har mange faciliteter og anlæg i nærheden: vej, parkeringsplads, campingplads, befæstet sti, legeområde mv.

Omklædningsfacilitet og cykelstativer

Det fremgår af lovbemærkningerne til en ændring af naturbeskyttelsesloven i 1994

  • "kystloven" - at det vil være muligt at opnå dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til at etablere mindre foranstaltninger til støtte for friluftslivet og dermed til fremme af turismen. Mindre foranstaltninger er f.eks. toiletbygninger, informationstavler og skilte samt andre beskedne

13 opholdsfaciliteter. Det er en forudsætning for at opnå dispensation, at anlægget placeres og udføres under hensyntagen til den omgivende natur.

Omklædningsfaciliteten placeres tilbagetrukket fra kysten nær ved de to containere. Der lægges vægt på, at den er beskeden i størrelse og frit tilgængelig for de besøgende i området.

Cykelstativerne vurderes at være diskrete i deres udtryk, da de er lave. Den landskabelige påvirkning af disse vurderes desuden at være beskeden, da de opsættes i vejsiden ved en parkeringsplads. Der lægges desuden vægt på, at de er frit tilgængelige for offentligheden og foruden cykelstativer fungerer som siddeplads.

På denne baggrund meddeler Kystdirektoratet dispensation til omklædningsfacilitet og cykelstativer efter naturbeskyttelseslovens §65b, stk. 1.

Hævet gangbro

Den hævede gangbro i den østlige ende af projektområdet er placeret diskret i landskabet, idet Kystdirektoratet vurderer, at den vil være delvist skjult af rørskov. Der lægges afgørende vægt på, at der er tale om en eksisterende lovlig, befæstet sti, som rykkes væk fra kysten, fordi det eksisterende stiforløb er afbrudt på grund af gentagende oversvømmelser. Der lægges desuden vægt på, at den valgte løsning er bedre og mere skånsom for naturtypen strandeng, der lejlighedsvist bliver oversvømmet af saltvand og således er kendetegnet ved, at der findes planter, som tåler salt.

Samlet vurderer Kystdirektoratet, at der er tale om et særligt tilfælde, og meddeler på denne baggrund dispensation efter naturbeskyttelseslovens §65b, stk. 1.

Handicapvenlig adgang til strandarealet

Efter naturbeskyttelseslovens §65b, stk. 3, nr. 6 kan der meddeles dispensation til kommunalbestyrelsens etablering af træfortove og lign. på strande med mange besøgende for at lette offentlighedens adgang til kysten, når anlæggene er udformet, så de falder naturligt ind i naturen og landskabet. Kystdirektoratet vurderer, at der er tale om et sådant fortov, der kan være omfattet af bestemmelsen. Kystdirektoratet vurderer ligeledes at stranden og lokaliteten er en sådan, der har mange besøgende som fordret i bestemmelsen. Idet det vurderes, at der ikke er landskabelige forhold, der taler imod det ansøgte meddeler Kystdirektoratet dispensation til fortovet efter naturbeskyttelseslovens §65b, stk. 3, nr. 6.

Med venlig hilsen

[navn]

[email]

14

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgivning

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området

Afgørelsen er også sendt til:

 Horsens Kommune, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, Horsens, [email]  Friluftsrådet centralt: [email]  Friluftsrådet, Kreds Søhøjlandet, [email]; [email]   Dansk Ornitologisk Forening, Horsens, [email]  Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]  Danmarks Jægerforbund, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

15

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 1392 af 4. oktober 2022 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

16

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

 adressaten for afgørelsen  ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører  offentlige myndigheder  en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker  lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen  landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø  landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

17

Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 56 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave

(fra Natura 2000-planen 2022-27)

Kilde

Afgørelsen er offentliggjort af Miljøstyrelsen, hvor den kan hentes med eventuelle bilag: Se afgørelsen på mst.dk.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 23-00632 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 728.