Kystpraksis Strandbeskyttelse Guldborgsund Kommune
Dispensation til opførelse af ny bygning
Sagen kort
Københavns Kommune søgte via en rådgiver om dispensation til at opføre en ny bygning på ca. 80 eller 120 m² til dagtilbud ved et kommunalt bo- og dagtilbud for borgere med udviklingshandicap inden for den udvidede strandbeskyttelseszone i landzone i Guldborgsund Kommune. Baggrunden var påtaler fra Socialtilsynet og Arbejdstilsynet om for små dagtilbudsfaciliteter. Kystdirektoratet gav dispensation til den store model på 120 m², da vejledningen om 300 m-zonen åbner for en lempeligere praksis for institutioner, og bygningen placeres bag den eksisterende bebyggelse helt op ad strandbeskyttelseslinjens landværts afgrænsning. Direktoratet lagde også vægt på, at byggeriet er afgørende for institutionens videre drift, at længehuset med sort træ og ikke-reflekterende tag fremstår diskret, og at Natura 2000-området og bilag IV-arter ikke påvirkes.
Fakta
- Ejendom
- Offentlig
- Ansøger
- Kommune
- Zone
- Strandbeskyttelseszone
- Lovgrundlag
| Før | Efter | Ændring | |
|---|---|---|---|
| Areal | – | 120 m² | – |
Hvad blev der søgt om
Praksisflag
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ja)
- (ikke oplyst)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (nej)
- (nej)
Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.
Det lagde direktoratet vægt på
- Andet
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
Ansøgning
I har den 13. juni 2022, på vegne af Københavns Kommune, søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til at opføre en ny bygning til Botilbuddet Kysten inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], i Guldborgsund Kommune.
Afgørelse
Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.
Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. I skal selv undersøge, om jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.
Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.
I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.
Afgørelsen kan påklages
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.
I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.
I kan se en klagevejledning i bilag 2.
1 Lovbekendtgørelse nr. 1392 af 4. oktober 2022 om naturbeskyttelse.
2
Redegørelse for sagen
Ejendommen [matrikel] er beliggende på [adresse], i Guldborgsund Kommune. Ejendommen er i BBR noteret som ”anden kommunal ejendom”, ligger i landzone og indenfor den udvidede del af strandbeskyttelseslinjen.
Figur 1. Ortofoto 2021. Det orange skraverede område markerer det strandbeskyttede areal. De røde og orange streger markerer de vejledende matrikelskel. Ejendommen er markeret med en rød prik.
Ejendommen ejes af Københavns Kommune og drives som et botilbud for unge. På vegne af ejeren har ETN Arkitekter ApS den 13. juni 2022 indsendt en ansøgning om at opføre en bygning på ejendommen. Af ansøgningen fremgår følgende:
Botilbuddet Kysten er et specialiseret bo-og dagtilbud for 10 borgere med et udviklingshandicap, som samtidig har en dom til anbringelse eller er i risiko herfor. Beboerne bor altså på Kysten - og går i dagtimerne i dagtilbud samme sted. De fysiske rammer i Kystens dagtilbud har dog fået påtaler fra både Socialtilsynet og Arbejdstilsynet. Det påtales, at Kystens nuværende dagtilbudsfaciliteter er alt for små til det antal borgere som anvender dagtilbuddet. Det påvirker indeklimaet, sikkerheden for borgere og personale samt det pædagogiske tilbud og bidrager negativt til beboernes trivsel og arbejdsmiljøet for medarbejderne. Formålet med denne ansøgning er derfor at ansøge om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til opførelse af en supplerende bygning ifm. Kystens eksisterende bygninger, og dermed få mulighed for at anvende mere tidssvarende faciliteter for Kystens beboere
Ansøgningen er suppleret med et projektforslag, der skitserer to mulige fremtidige scenarier. Af forslaget fremgår blandt andet:
DE FREMTIDIGE FORHOLD
Der to er scenarier for indretning af dagtilbud på ”Kysten” Den lille model: Dette forslag indeholder dagtilbud til de 10 beboere der bor på ”Kysten Størrelse: ca. 80 m2 Rumprogram:
Værkstedsrum med plads til 10 beboere og 3 personaler Åbent tekøkken i forbindelse med værkstedsrum
3
Stillerum med plads til to personer, Entre med plads til skiftetøj, Depot – hyldeplads, Personalearbejdsplads til to personer, Rengøring/teknik, Handicaptoilet
Den store model
Dette forslag indeholder dagtilbud til 18 personer + 7 personaler (”Kysten” + beboere i botilbuddet i Frejlev) Størrelse: ca 120 m2 Rumprogram: Som i lille model suppleret med - 1 ekstra værkstedsrum, 1 ekstra toilet
Figur 2, situationsplan fra ansøgningen
Figur 3, billeder af princip for det ansøgte byggeri, fra ansøgningen
4
Bygningen opføres som et længehus med sorte træfacader, saddeltag med ca. 45 graders taghældning og dækket med sort, ikke reflekterende tagbeklædning.
Ansøger har anmodet fremme af afgørelsen, da botilbuddets fremtidige drift afhænger af en afgørelse.
Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse
I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.
Natura 2000
Det nærmeste Natura 2000-område (nr. 173, Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborg Sund, Bøtø Nor og Hyllekrog-Rødsand) ligger umiddelbart op til ejendommens sydlige grænse. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr.
152 og fuglebeskyttelsesområde nr. 83. I fuglebeskyttelsesområdet indgår
Ramsarområde nr. 25.
Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.
Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på afstanden til området, men også at der bygges bag eksisterende bebyggelse i et område, der i forvejen er intensivt anvendt med den pågældende drift. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.
Bilag IV-arter
På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.
Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.
Begrundelse for afgørelsen
Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.
Af vejledningen til 300 m strandbeskyttelseslinjen fremgår, at der til hospitaler, skoler og lignende institutioner, der måtte findes i beskyttelseszonerne, bør der i almindelighed meddeles dispensation til relativt begrænsede tilstandsændringer, herunder opførelse af ny bebyggelse, som institutionen anser for ønskelige. Der bør dog kun i rene undtagelsestilfælde dispenseres til tilstandsændringer søværts den eksisterende bebyggelse.
5
I den konkrete sag er der tale om, at en eksisterende institution beliggende indenfor den udvidede strandbeskyttelseslinje ønsker at opføre en ny bygning, bag ved den eksisterende bebyggelse og helt op ad strandbeskyttelseslinjens afgrænsning mod land. Efter det oplyste er bygningens opførelse afgørende for institutionens videre drift. Det er herefter Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte er omfattet af ovenstående, lempeligere praksis.
Bygningen opføres som en diskret længebygning med saddeltag. Der er ansøgt om to scenarier på henholdsvis 80 og 120 m2 (den lille, henholdsvis store model), hvor den ydre fremtræden er ens, men i den store model er bygningskroppen forlænget mod øst, jf. figur 2. Kystdirektoratet finder, at det ikke er afgørende for vurderingen og sagens afgørelse, at ansøger har lagt sig fast på en model, da direktoratet finder at bygningens ydre fremtræden kan godkendes på den konkrete placering og til den konkrete anvendelse og at der kan opnås dispensation til at opføre 120 m2, som udgør den store model.
Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.
Kystdirektoratet giver på ovenstående baggrund, og efter en samlet vurdering, dispensation til opførelse af tilbygning, som ansøgt.
Med venlig hilsen
[navn]
Specialkonsulent
[email]
Bilagsliste:
Bilag 1: Lovgivning
Bilag 2: Klagevejledning
Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området
Afgørelsen er også sendt til:
Guldborgsund Kommune, [email] Danmarks Naturfredningsforening, [email] Danmarks Naturfredningsforening, Guldborgsund, [email] Friluftsrådet centralt, [email] Friluftsrådet, Kreds Storstrøm [email]
6
Dansk Ornitologisk Forening, Guldborgsund, [email] Dansk Botanisk Forening, Sjællandskredsen, [email] Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] Danmarks Jægerforbund, [email] Københavns Kommune, [navn], [email]
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.
7
Bilag 1: Lovgrundlag
Naturbeskyttelsesloven
Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.
Lovgivning om international naturbeskyttelse
Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.
2 Lovbekendtgørelse nr. 1392 af 4. oktober 2022 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 2091 af 12. november 2021 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.
8
Bilag 2: Klagevejledning
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:
adressaten for afgørelsen ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører offentlige myndigheder en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.
9
Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 173, Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborg Sund, Bøtø Nor og Hyllekrog-Rødsand
10
(fra Natura 2000-planen 2022-27)
Kilde
Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere. En arkiveret kopi findes hos Internet Archive: Se arkivkopien.
Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 22-19337-5 (aktindsigt).
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 4373.