Dispensation til overdækket lagerplads inden for strandbeskyttelseslinjen

Ansøgning

I har den 2. september 2020 søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til etablering af overdækket lagerplads inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], i Sønderborg Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. I skal selv undersøge, om jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.

I kan se en klagevejledning i bilag 2.

1 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse.

2

Redegørelse for sagen

Ansøgningen vedrører etablering af overdækning på en udendørs lagerplads ved et teglværk. Selve lagerpladsen har i mange år været befæstet befæstet, men ikke overdækket.

Ortofoto 2020. Hele matriklen er omfattet af strandbeskyt telse – det mest kystbære ligger indenfor den oprindelige strandbeskyttelseslinje (orange linje), som denne sag vedrłrer. De rłde streger markerer de vejledende matrikelskel.

Lagerpladsen so m denne sag vedrłrer er markeret med den rłde plet på kortet. Det s es at matriklen er er tæt udbygget landsværts.

Nedenfor gennemgås en række luftfotos, der viser historikken om teglværket.

3

Ortofoto 1995, det omhandlede sted for lagerpladsen ses befæstet på dette tidspunkt

Ortofoto 1954 med indtegning af oprindel ig strandbeskyttelse. Teglværket i denne sg ses til hłjre

• teglværket til venstre fik en tilsvarende dispensation i november 2020 i sagen 20/02128.

4

1948, Danmark set luften.

Teglværket ses her på Preussiske målebordsblade tilbage fra 1877

• Det ses, at teglværket lå meget kystnært allerede på dette tidspunkt

5

Ansøgers rådgiver anfører bl.a. følgende:

Der słges «at opfłre 1 lagerhal på 1500 m2 til opbevaring af færdigbrændte mur - og tagsten, inden stenene videresendes til kłberne.

På luftfotoet (nedenfor) fås et indtryk af, hvorledes det samlede teglværksområde ser ud i dag, og hvor beliggenheden af den ansłgte hal er markeret med gul farve

Medsendt luftfoto med markering af den łnskede overdækning

Teglværket er grundlagt i 1791, da Christia n VII gav husmand [navn] tilladelse til at drive teglværk ved Nybłl Nor.

I dag drives teglværket af [navn] og hans dłtre, som henholdsvis 7. og 8. generation i lige linje.

Det 6,5 km† store Nybłl Nor var dengang, som nu, ideelt for teglværksindustri.

Langs norets kyster var der rige forekomster af istids

-ler, og noret havde direkte, sejlbar forbindelse til Flensborg Fjord.

Tilbage i 1700 -tallet lå teglværkerne side om side rundt om noret.

Med omkring 50 teglværker var koncentratione n dengang Nordeuropas stłrste.

I dag er der seks teglværker tilbage.

6

Ejendommen er beliggende i kystnærhedszonen og landzonen efter planloven, og den er efter naturbeskyttelsesloven omfattet af 300 m -strandbeskyttelseslinjen. Kommunen słges efterfłlgend e om landzonetilladelse.

Teglværksområdet er ifłlge kommuneplanen beliggende i et råstofgraveområde, men der er ikke fastlagt rammebestemmelser, ligesom der ikke er nogen form for retlige planer for området.

Teglværksvirksomheden består ifłlge BBR

-regist ret af 12 forskellige bygninger som lłbende er blevet henholdsvis tilbygget og nybygget i takt med virksomhedens vækst, således at det samlede bygningsareal i dag udgłr 29.400 m2 (ca. 3 ha), hvoraf de 650 m2 er boliger.

Bygningerne fordeler sig således:

• [adresse]: 15.023 m2 heraf 190 m2 boliger.

• [adresse]: 265 m2. På denne adresse ligger tillige det ubebyggede [matrikel]

• [adresse]: 14.112 m2 heraf 460 m2 boliger.

På [adresse] har Kystdirektoratet den 3. november 2020 (j.nr. 20/02128

• 13) givet dispensation til opfłrelse af 2 lagerhaller/overdækninger.

Erhvervsbygningerne har en hłjde på ca. 9 m.

Som det ses på den fłlgende billedserie står der i dag et stort midlertidigt oplag af mursten, og det er disse mursten, der łnskes overdækket, så de bliver beskyttet mod vejrliget.

Set fra łst.

7

Eksisterende hal

Set fra NØ

8

Langs kysten set fra Øst. Stenene er ved et kig langs stranden delvis skjult bag beplantning

Hver palle har en hłjde på 98 cm. De viste 4 stablede paller med mursten er således 4 m hłje.

De eksisterende haller i baggrunden er ca. 9 m hłje.

Den nye overdækning vil f å en hłjde på 8,2 m, og vil således - set udefra - ikke QGUHSnGHWYLVXHOOHLQGWU\NDIYLUNVRPKHGHQ·

Den nye hal vil hvile på et eksisterende betonfundament, som har været der i adskillige år.

Den nye overdækning vil blive lukket med stålfacader i młrke farver mod nord (ud mod vandet) og mod łst (mod adgangsvejen), således at murstenslageret, vil blive gemt væk.

Hvis man besłger teglværket, ses, at der står oplagret store mængder af mursten i fri luft. Det er disse sten, der łnskes p laceret under tag, idet teglværkets kunder forventer – som en del af et kvalitetsprodukt

• at de modtager helt tłrre sten. Alle eksisterende haller er er fyldt op.

Murstenene står typisk oplagret 1

-2 år, bl.a. fordi stenene er lavet specielt til et bestemt byggeri, og der skal være et ekstra lager af den samme brænding, som kan bruges, hvis der sker skader på stenene under byggeprocessen.

9

Stenene er pakket ind i plastik og har et volumen, så de kan anbringes på en palle. Ved den udendłrs oplagring i rusk og regn łdelægges plastikindpakningen, og stenene bliver våde, ligesom det sker, at træpallerne falder sammen af råd, så stenene łdelægges.

Hallens dimensioner er 66,2 m x 25,2 m svarende til et areal på 1668 m2.

Hallen får alene facader mod nord (mod vandet) og mod łst (hvor den ses udefra). Mod syd og vest (ind mod de eksisterende bygninger) bliver hallen åbne af hensyn til adgang med lifte og udluftning.

Tage og facader udfłres af stålplader i młrke nuancer, så bygningerne visuelt set falder sammen med de eksisterende bygninger, og ikke virker dominerende set fra det omgivende landskab.

Hallen vil ikke overstige hłjden på de ek sisterende bygninger.

De eksisterende store teglværksbygninger inkl. tłrrehaller er i forvejen så dominerende, at en yderligere hal vanskeligt kan fornemmes udefra. Beskueren ser blot et teglværk.

Det er nłje vurderet, om der kunne findes en anden og alternativ pl acering i teglværk VRPUnGHW« Men det er ikke lykkedes under hensyn til ovnenes placering og den interne logistik.

Det ansłgte vil ikke på nogen væsentlig måde påvirke oplevelsen af kystlandskabet ved Nybłl Nor, da bygningen indgår i visuel sammenhæng med den eksisterende b ebyggelse på ejendommen, og er en del af den teglværksindustri, der i generationer har præget Nybłl Nor, og som er afhængig af beliggenheden ved noret, hvor der stadig graves ler.

Ved opfłrelse af hallen opnås et visuelt stabilt billede, samtidig med at s tenenes kvalitet ved leveringen til kunderne er mere optimale.

10

Ansłgningen har et sådant samfundsłkonomisk fornuftigt formål, at hallens placering, udformning og beskaffenhed i łvrigt głr, at en dispensation efter NBL’s § 65 b stk.1 błr være mulig, idet s agen indeholder så specielle og ganske V UOLJHIRUKROGDWGHWPnEHWHJQHVVRPIDOGHQGHLQGXQGHUEHJWLOI OGH·OLJHVRPVDJHQVRPVW QGLJKHGHUYDQVNHOLJWYLONXQQHi andre sager.

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

Det nærmeste Natura 2000-område (nr. 197, Flensborg Fjord og Nybøl Nor) ligger ca. 35 m mod nord. Natura 2000- området omfatter habitatområde nr. 173 og fuglebeskyttelsesområde nr. 64.

Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på at det berørte område allerede er befæstet og anvendes til oplag af varer. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.

Bilag IV -arter

På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.

Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

I vejledningen om 300m strandbeskyttelseslinjen står der således:

Det er anfłrt i bemærkningerne til kystlovforslaget, at der i rimeligt omfang vil kunne dispenseres fra forbudet mod tilstandsændringer til efterkommelse af łnsker fra eksisterende virksomheder i den udvidede strandbeskyttelseszone. Det er en forudsætning, at udvidelsen kan begrundes ud fra omfanget af de allerede foretagne investeringer. Som også anfłrt i lovforslagets bemærkninger kan konkrete forhold nłdvendiggłre dispensationsvilkår om udvidelsens ydre fremtræden og dens indplacering i landskabet. Udtal elsen i lovforslagets

11 bemærkninger sigter kun til virksomheder, der er beliggende i den udvidede beskyttelseszone, dvs. bag en hidtidig strandbeskyttelses

• eller klitfredningslinje.

Med en nłdvendig tilpasning til udviklingen sigtes ikke blot til foranstal tninger, som er affłdt af myndighedskrav til virksomheden, men også til byggeri og anlægsarbejder, der er led i en produktudvikling inden for det pågældende erhverv.

En sådan dispensation af hensyn til virksomhedens tilpasning til udviklingen błr imidlertid sikre, at udvidelsen fortrinsvis holdes inden for virksomhedens eksisterende samlede bebyggelsesområde, og der błr så vidt muligt ikke tillades byggeri nærmere kysten end den eksisterende bebyggelse og i hvert fald ikke słværts den hidtil gælden de beskyttelseslinje.

Det søgte forhold ligger inden for den oprindelige strandbeskyttelseslinje, og derfor kan en dispensation ikke begrundes direkte ud fra ovenstående vejledning.

Det nye byggeri placeres så tæt på det nuværende byggeri som muligt, og vurderes ikke at kunne trækkes længere væk fra vandet. Det nye byggeri placeres et sted, som allerede er befæstet og inddraget i teglværkets drift, da det bruges til opmagasinering af færdigprodukter i dag.

Begrundelsen for ansøgningen, mht. til levering af tørre sten, vurderes relevant.

På baggrund sagens oplysninger, vurderes det, at der er tale om et særligt tilfælde, hvor der også kan dispenseres fra den oprindelige strandbeskyttelseslinje.

Kystdirektoratet finder efter en konkret vurdering, at der i forhold til strandbeskyttelseslinjen ikke er afgørende landskabelige indvendinger mod etablering af den søgte overdækning.

Det er indgået i Kystdirektoratets vurdering, at en dispensation ikke vil få utilsigtet præcedensvirkning i strid med bestemmelsens formål.

Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til den søgte overdækning.

Med venlig hilsen

[navn]

[telefon]

[email]

12

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgivning

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området

Afgørelsen er også sendt til:

• Sønderborg Kommune, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, Sønderborg, [email]
• Friluftsrådet centralt: [email]
• Friluftsrådet, Kreds Sønderjylland Øst, [email]
• Dansk Ornitologisk Forening, [email]
• Dansk Ornitologisk Forening, Sønderborg, [email]
• Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]
• Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]
• Danmarks Jægerforbund, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

13

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

14

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

• adressaten for afgørelsen
• ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører
• offentlige myndigheder
• en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
• lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen
• landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø
• landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

15

Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området

Udpegningsgrundlag for Natura 2000

-område nr. 197.

[DOKUMENTET ER AFKORTET: kun de foerste sider er bevaret i Wayback Machine; resten mangler]