Afslag til gangbro til badebro, Helsingør Kommune

Ansøgning

I har ansøgt om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til gangbro fra skræntoverkant til badebro på [matrikel], [adresse], Helsingør Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver afslag efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk., jf. § 15, til det ansøgte.

I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

I kan se en klagevejledning i bilag 2.

Redegørelse for sagen

Badebrolauget ønsker at lette afgangsforholdene til badebroen, der er vanskelig- gjort af en nedgang af en ca. 3 m høj skrænt samt af stenstranden. Der ansøges derfor om etablering af en gangbro på 23 m længde (træfortov på 1,6 m bredde) hvoraf delen ved skrænten er hævet over terræn og den øvrige del ned til badebroen er i niveau med terræn så færdslen langs stranden ikke hindres.

I ansøgningen anføres:

Adgangsvejen til badebroen er en ”stenstrand”, hvilket betyder at adgangsfor- holdene kan være en hindring for brugerne. Mange af medlemmerne har været med siden 2005 og vi er alle blevet ældre med dertilhørende aldersbetinget ændret fysisk mobilitet. Da badebroen er offentligt tilgængelig tiltrækker den

2 samtidigt mange børnefamilier i badesæsonen, hvor adgangsforholdene ligeledes kan være en udfordring. Vi kan se at en del af de ældre er begyndt at melde sig ud af foreningen begrundet i adgangsforholdenes udfordring, og da vi naturligvis ønsker at kunne fastholde eksisterende medlemmer samt tiltrække nye medlemmer ser vi et stort behov for at forbedre adgangsforholdene.

Board Walk:

• EB Board Walk Broen, måler 1,6m x 18 + 5 meter, dvs. 23 meter i totallængde.
• Board Walk’en er trukket helt ned til stranden, således at den fri færdsel langs standen ikke forhindres.
• Board Walk’en tilsluttes den nuværende badebro.
• Board Walk’en starter ovenfor skrænten ned til stranden og berører ikke skrænten.

Højdeprofil langs den blå linje – fra skræntoverkant til badebroen

Træfortov svarende til det ansøgte

3

Markering af tracéen

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Etablering af et træfortov (board-walk) som ansøgt kræver en særlig begrundelse efter § 65b, stk. 1, idet den mindre restriktive dispensationsmulighed efter § 65b, stk. 3, nr. 6, alene gælder for kommunalbestyrelsens etablering af træfortove og lign. på strande med mange besøgende.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at etableringen af board-walken vil være et væsentligt landskabeligt indgreb i området, når der henses til dets dimensioner – en længde på ca. 23 m hvoraf dele vil være over terræn ved skrænten.

Kystdirektoratet vurderer endvidere, at en dispensation vil medføre en væsentlig og uønsket præcedens for etablering af tilsvarende ”private” anlæg andre steder langs kysten, hvor naturgivne forhold kan vanskeliggøre adgangen til stranden.

Kystdirektoratet meddeler på denne baggrund afslag til etablering af board- walken.

4

Det af ansøger anførte om bortfald af medlemmer i badebrolauget kan ikke føre til andet resultat.

Med venlig hilsen

[navn]

Specialkonsulent - Kystzoneforvaltning

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgivning

Bilag 2: Klagevejledning

Afgørelsen er også sendt til:

 Helsingør Kommune, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, Helsingør, [email]  Friluftsrådet centralt, [email]  Friluftsrådet, Kreds Nordsjælland, [email]   Dansk Ornitologisk Forening, Helsingør, [email]  Dansk Botanisk Forening, Sjællandskredsen, [email]  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]  Danmarks Jægerforbund, [email]  Naturstyrelsen, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

5

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens1 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b. Efter § 65b, stk, 3, nr. 6) der der dog – uanset der ikke foreligger en særlig begrundelse – dispenseres til kommunalbestyrelsens etablering af træfortove og lign. på strande med mange besøgende for at lette offentlighedens adgang til kysten, når anlæggene er udformet, så de falder naturligt ind i naturen og landskabet,

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen2 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

1 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse. 2 Bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

6

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag. Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

 adressaten for afgørelsen  ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører  offentlige myndigheder  en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker  lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen  landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø  landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.