Dispensation til opstilling af klatrestativ, amfiscene og multibane

Ansøgning

I har den 26. januar 2022, præciseret ved mail af 31. juli 2024, søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til opstilling af klatrestativ, amfiscene og multibane til leg og undervisningsbrug inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], Helsingør Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. I skal selv undersøge, om jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.

I kan se en klagevejledning i bilag 2.

1 Lovbekendtgørelse nr. 1392 af 4. oktober 2022 om naturbeskyttelse.

2

Redegørelse for sagen

Ejendommen er en privatskole oprettet i 2013 i eksisterende bygninger, der indtil 2005 husede kostskolen Det Kgl. Opfostringshus (mest kendt som Skorpeskolen). Bygningerne var tidligere udlejet til Københavns Kommune.

Ejendommen var undtaget strandbeskyttelseslinjen indtil ejendommen i 2001 blev omfattet af den nugældende 300 m linje2 (den udvidede linje). Herudover er ejendommen omfattet af skovbyggelinjen.

Fig. 1. Ortofoto 2023. Det orange skraverede område markerer det strandbeskyttede areal.

Ansøger ønsker at opstille yderligere tre anlæg på ejendommen inden for strandbeskyttelseslinjen, værende sig I) klatrestativ, II) amfiscene og III) multibane, som illustreret nedenfor på figur 2.

Der er tidligere meddelt dispensation til legeredskaber, bl.a. ved afgørelse af 24. september 2019.

2 BEK nr 127 af 18/02/2001

3

Fig. 2. Oversigtskort over Skorpeskolens Privatskole og Børnehave, og den ønskede placering for de ansøgte anlæg.

I) Klatrestativ

Der er til brug for ansøgningen fremsendt referencefotos til inspiration for de ønskede anlæg. Fotos for så vidt angår faldunderlaget er ikke medtaget her.

Fig. 3. Referencefoto som inspiration til det ansøgte anlæg i robinietræ.

Ansøger oplyser følgende om anlægget:

»Klatrestativ til primær anvendelse af skolebørn. Skal appellere til fysisk og motorisk læring og leg. Udføres i naturmateriale, primært robinietræ, og der

4 udføres korrekt faldunderlag egnet til rette faldhøjder. Der gives tre mulige eksempler på faldunderlag nedenfor som tilpasses højdekrav efter udformning af klatrestativ.

Faldunderlag som Kunstgræs (foto 2) kombineret med faldunderlag (godkendt op til 3 meters højde).

Alternativ (foto 3), ringmåtter (22mm) som afhængigt af tykkelse giver faldbeskyttelse. Testet jf. EN1177 og kan bruges til en faldhøjde på op til 200 cm (udlagt på græs).

Alternativ (foto 4), gittermåtter af gummi til en faldhøjde op til 300 cm afhængigt af tykkelse. Godkendt som faldunderlag til legeredskaber i henhold til EU-normen EN 1177.«

II) Amfiscene

Skolen oplyser, at man mangler et rum til samling og aktiviter. Det påtænkte rum ønskes placeres på den nordlige del af matriklen mellem bygningerne og ud mod vejen, afskærmet af hæk og anden beplantning.

Fig. 4. Skråfoto fra 2023, hvor krydset markere den ønskede placering til amfiscenen.

Ved korrespondance med ansøger er det anført, at skrænten er ”udvandet”, og at man håber at etableringen af scenen vil kunne have en konstruktiv effekt på bevarelse af skræntforløbet.

Ansøger oplyser i det opdaterede ansøgningsmateriale endvidere følgende om baggrunden for valg af placeringen og behovet. »Vi forestiller os, at dette vil blive et område som alle matriklens børn og unge vil få glæde af - lige fra børnehaven til 9. klasse. Vi mangler et udendørs område, hvor en hel klasse kan samles og lave aktiviteter af vidt forskellig

5 karakter. Alt fra undersøgende undervisning, til friluftsteater, trivselsøvelser og andre typer af performance øvelser, som fx mundtlig debat.

Samlet set kan et amfiteater således bidrage til at skabe et dynamisk og engagerende undervisningsmiljø, der understøtter forskellige pædagogiske tilgange og stimulerer elevernes læring på forskellige niveauer.«

Fig. 5. Skitsetegning over arealet anvendelse.

I forhold til materialevalg og placering angiver ansøger følgende:

»Siddepladser indpasses i eksisterende terrænprofil. Tribunepladser udformes som faste bænke af træ, og bliver ikke at se fra vejen. Området er skærmet af nuværende bøgehæk og øvrig beplantning som skal indramme sceneområde.

Fig. 6. Inspirationsbillede fra Løgumkloster Højskole til simpel konstruktion i træ.

6

Der udføres scene i laveste terræn-niveau nedenfor skrænten. Det er ikke afgørende om sceneareal bliver som trædæk, græsareal eller flisebelægning. Placeringen af sceneområdet giver mening da det er placeret tæt på indskolings-bygningen, og vil derfor være særligt tilgængelig for brugerne her.

Den lokale skråning former terræntilpasning ved de to røde bygninger og er lokalt stigende fra vejniveau ved gymnastikbygning og rammer niveau ved asfaltbane mellem de to bygninger. Under dele af asfaltbelægning mellem bygninger, findes redskabsrum til gymnastiksalen. Der opleves ikke landskabstræk med ”karakteristisk af kystskrænt”, og den lokale skråning ved bygninger er afpasset mod grus-parkering ved skoven.«

Ansøger har efterfølgende over for Kystdirektoratet præciseret, at scenearealet ikke vil overstige 4*6 meter eller samlet 24 m2.

III) Multibane

Der ønskes etableret en multibane på skolens areal, med placering og mål som det fremgår af figur 7. Banen placeres lidt tilbagetrukket, men inden for strandbeskyttelseslinjen, jf. figur 1 sammenholdt med figur 7.

Fig. 7. Oversigtskort over multibanens placering og størrelse.

7

Af fremsendt korrespondance fremgår det, at underlag vil være permeabel belægning uden miljøbelastning i form af multikunstgræs uden gummigranulat. Der anvendes ovntørret sand som top bestrøgning. Den samlede opbygning med både bundopbygning, mellemlag (stødarbsorberende) og toplag, er samlet permabel og muliggør nedsivning af regnvand.

I tilknytning til multibanen ønskes opført bander og en minitribune. Ansøger oplyser i den forbindelse følgende:

»Vejledende beskrivelse, 10x20 meter bane med bander i træ. Høje bander omkring mål, og lave bander omkring øvrige dele af banen. Bund som multi kunstgræs (uden gummigranulat). Med mulighed for etablering af lav tilskurerække som bænk/minitribune.«

Der er i forbindelse med ansøgningen indsendt følgende billeder til angivelse af den relative højde for bander, tribune og materialevalget.

Fig. 8. Referencefoto af volumen, herunder højde for bander og tribune.

Det fremgår ikke af billedet, om tribunen er i 2 eller 3 rækker, og ansøger har ikke oplyst nærmere herom.

Til illustration af volumen af en bane med dimensionerne 10 x 20 meter på et areal omgivet af træer henvises til nedenstående figur 9.

8

Fig. 9. Referencefoto indsendt, som giver en idé om volumen.

Figuren viser en bandehøjde der øges i målenden og når sit maksimum samme sted som overlæggeren på målet.

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om lovliggørende dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

Det nærmeste Natura 2000-område (nr. 130, Teglstrup Hegn og Hammermølle skov) ligger ca. 50 meter mod syd. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 114.

Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på projektets begrænsede karakter.

Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.

Bilag IV-arter

På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.

9

Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at det samlede anlæg ikke vil kunne karakteriseres som et ”mindre anlæg” således som dette skal forstås i relation til undtagelsen i § 15 b, stk. 2, nr. 2. Det ansøgte kræver derfor dispensation efter § 15, stk. 1, jf. § 65 b, stk. 1.

Af naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1 fremgår det, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Der må f.eks. ikke placeres bebyggelse, ske beplantning eller terrænændringer, etableres hegn eller placeres campingvogne og lign., og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

Der kan gøres undtagelse fra forbudsbestemmelsen, jf. naturbeskyttelseslovens § 65 b. Strandbeskyttelseslinjen administreres meget restriktivt. Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, dispenseres der kun, når der foreligger en begrundelse herfor, og når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Af ”vejledning om 300 meter strandbeskyttelses- og klitfredningszone” – der gælder for den udvidede strandbeskyttelseslinje – fremgår endvidere, at der til skoler og lignende institutioner, der findes i beskyttelseszonerne, i almindelighed bør meddeles dispensation til relativt begrænsede tilstandsændringer, herunder opførelse af ny bebyggelse, som institutionen anser for ønskelige.

I forhold til 300 meter vejledningen vurderer Kystdirektoratet, at de ansøgte forhold er en driftsmæssig tilpasning af en eksisterende institution omfattet heraf, og at dette forhold kan begrunde en dispensation fra strandbeskyttelseslinjen.

Kystdirektoratet har herved lagt vægt på, at anlæggets landskabelige påvirkning vil være begrænset i forhold til de interesser strandbeskyttelseslinjen skal varetage, hvortil kommer, at det vurderes at der er tale om et ”nødvendigt” anlæg, som funktionelt knytter sig til institutionens funktion. Ved en placering op ad en eksisterende større bygningsmasse begrænses den landskabelige påvirkning, uanset der er tale om et større anlæg. Direktoratet finder, at der med det valgte naturmaterialer og referencefoto i forhold til højde og landskabelig påvirkning, ikke er forhold der taler afgørende imod den valgte placering.

Kystdirektoratet skal dog bemærke af landskabelige hensyn, at den maksimale højde på træbanderne ved multianlægget ikke kan være højere end overlæggeren på målet, som det er eksemplificeret i figur 9. På tilsvarende vis tillades en

10 minitribune i maksimalt tre niveauer, hvis øverste niveau ikke må overstige højden på målets overlægger.

Kystdirektoratet har ingen bemærkninger til de anførte forhold om underlag til anlæggene.

Kystdirektoratet finder, at en dispensation ikke vil have nogen utilsigtet præcedens på grund af de konkrete omstændigheder ved afgørelsen.

Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til opstilling af klatrestativ, amfiscene og multibane til leg og undervisningsbrug.

Med venlig hilsen

[navn]

Specialkonsulent

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgivning

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området

Afgørelsen er også sendt til:

 Helsingør Kommune, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, Helsingør, [email]  Friluftsrådet centralt, [email]  Friluftsrådet, Kreds Nordsjælland, [email]   Dansk Ornitologisk Forening, Helsingør, [email]  Dansk Botanisk Forening, Sjællandskredsen, [email]  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]  Danmarks Jægerforbund, [email]  Miljøstyrelsen, [email];

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

11

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens3 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15 a og 15 b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65 b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen4 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

3 Lovbekendtgørelse nr. 1392 af 4. oktober 2022 om naturbeskyttelse. 4 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

12

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

 adressaten for afgørelsen  ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører  offentlige myndigheder  en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker  lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen  landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø  landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

13

Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 130, Teglstrup Hegn og Hammermølle Skov

(fra Natura 2000-planen 2022-27)