Afslag til trappe.

Ansøgning

Der er søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til trappe med reposer inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [adresse], [matrikel], Helsingør Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver afslag efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.

Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

Klagevejledning fremgår af bilag 2.

Redegørelse for sagen

Ejendommen beliggende [adresse] i Ålsgårde er en samlet fast ejendom bestående af den ene, nævnte matrikel, der er på 823 kvm. Ejendommen er bebygget med et fritliggende enfamiliehus til helårsbeboelse med et boligareal på 175 kvm, beliggende uden for strandbeskyttelseslinjen.

Landværts boligen ligger det strandbeskyttede areal, og dækker en skråning, der er bevokset. Der søges om at etablere en trappe med repos over denne skråning. Om baggrunden for ansøgningen skriver ansøger:

[adresse] har som baghave en skråning, der strækker sig fra ca. kote 8 til kote 21 over en relativt kort afstand, hvilket gør den meget stejl. Området er desuden beliggende inden for strandbeskyttelseszonen, hvilket stiller særlige krav til enhver form for indgreb og vedligeholdelse.

Den nye ejer af ejendommen (min kunde i denne sammenhæng) samt naboerne har et stort ønske om at vedligeholde skråningen, som i øjeblikket er tæt begroet og vokser meget vildt. For at muliggøre en sikker og effektiv tilskæring og pleje af beplantningen på skråningen fremover foreslås etableringen af en 'gartnertrappe' i midten af skråningen.

Trappen foreslås udført i naturlige materialer som egetræsplanker eller tilsvarende holdbare træsorter, med en bredde på ca. 1 meter. Konstruktionen vil blive integreret i skråningen på en skånsom måde for at sikre, at den fremtræder så diskret og naturlig som muligt i det eksisterende terræn.

For at forbedre adgangen og sikkerheden yderligere foreslås der, cirka to tredjedele oppe ad skråningen, at etablere mindre afsatsområder, der går ud til begge sider af trappen. Disse afsatser vil ligeledes blive opført i tømmer og vil give mulighed for at stå sikkert og nå ud til hver side af grunden, mens beplantningen vedligeholdes. Udformningen vil tage hensyn til terrænets naturlige konturer, så helhedsindtrykket bevares harmonisk.

Af hensyn til det visuelle udtryk og for at minimere trappens indvirkning på omgivelserne ønskes der ikke etableret rækværk, medmindre det viser sig absolut nødvendigt for sikkerheden. Den overordnede ambition er at skabe en løsning, hvor funktionalitet og diskretion går hånd i hånd, og hvor den naturlige karakter af skråningen bibeholdes.

Tiltaget vil ikke blot forbedre sikkerheden ved arbejdet på skråningen, men også understøtte en mere skånsom og naturlig pleje af den eksisterende vegetation, hvilket er i tråd med strandbeskyttelseszonen og de krav, der stilles til bevaring af det naturskønne præg

Figur 1. Luftfoto af området. Projektområdet på ejendommen er markeret med rød (Kystdirektoratets markering). Strandbeskyttelseslinjen er vist med orange signatur. Det fremgår at vejen, de foranliggende ejendomme og selve strandbredden ikke er omfattet af strandbeskyttelseslinjen.

Kort over området. Strandbeskyttelseslinjen er vist med orange signatur. Det fremgår, at kun skråningen, der findes på blandt andet den omhandlende ejendom, er omfattet af strandbeskyttelsen

Luftfoto af området. Skråningen ses som en grøn kile mellem bebyggelsen lands Nordre Strandvej (ved kysten) og de øvrige bebyggelse oven for skråningen

Skråfoto af ejendommen og skråningen.

Foto af ejendommen og skråningen fra google street view. Boligen ses med gult tag, skråningen til venstre herfor.

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen vurderer Kystdirektoratet, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

Idet der meddeles afslag på ansøgningen har Kystdirektoratet ikke foretaget en nærmere vurdering af, om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter vil kunne påvirke Natura 2000-området væsentligt.

Bilag IV-arter

Kystdirektoratet har i den konkrete sag, hvor der meddeles afslag, ikke foretaget en vurdering af, om det ansøgte kan medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Området er præget af ret tæt bebyggelse langs Nordre Strandvej og i området oven for skrænten. Kystdirektoratet vurderer dog, at der fortsat er en vis samfundsmæssig interesse i at bevare den strandbeskyttede skrænt fri for yderligere indgreb, idet den mere intensive udnyttelse af skræntarealerne, som det omtalte projekt er et eksempel på, har en væsentlig negativ indflydelse på oplevelsen af kystlandskabet som sådan, uanset at strækningen langs Nordre Strandvej ikke er omfattet af strandbeskyttelse og er tæt bebygget.

Kystdirektoratet vurderer i sagen, at en trappe med reposer vil fremstå markant, netop fordi terrænet skråner meget.

Kystdirektoratet vurderer derfor ikke, at der er tale om et særligt tilfælde, der kan begrunde en dispensation. Ønsket om at pleje skråningen og gøre ophold på den kan heller ikke udgøre et sådan særligt tilfælde.

Det indgår også i vurderingen, at en afgørelse om dispensation ville have en uønsket præcedensskabende effekt, idet andre boligejere vil få en berettiget forventning om at modtage dispensation til tilsvarende anlæg i strid med formålet med strandbeskyttelseslinjen.

Kystdirektoratet meddeler på denne baggrund afslag til projektet.

Med venlig hilsen

[navn]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgrundlag

Bilag 2: Klagevejledning

Afgørelsen er også sendt til:

• Helsingør Kommune, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, Helsingør, [email]
• Friluftsrådet centralt, [email]
• Friluftsrådet, Kreds Nordsjælland, [email] •
• Dansk Ornitologisk Forening, Helsingør, [email]
• Dansk Botanisk Forening, Sjællandskredsen, [email]
• Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]
• Danmarks Jægerforbund, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag. Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

• adressaten for afgørelsen
• ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører
• offentlige myndigheder
• en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
• lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen
• landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø
• landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Fodnoter

1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.