Afslag til at reetablere trappe fra sommerhus til stranden

Ansøgning

I har søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til at reetablere trætrappe til stranden inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], Odsherred Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver afslag efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.

I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

I kan se en klagevejledning i bilag 2.

Redegørelse for sagen

[adresse] har haft en nedgang til stranden via en ca. 10 m høj skrænt på [matrikel], der ejes af [..].

Den øverste del af nedgangen består af trin indfældet i terræn i den bevoksede del af skrænten. Nederst er skrænten eroderet og næsten lodret, og i 2009 meddelte Miljøcenter Roskilde dispensation til at bibeholde en trætrappe der var opført i 2008 efter en tidligere trappe var forgået.

1 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse.

2

Der ansøges nu om at reetablere en ny trætrappe til erstatning for den der blev lovliggjort i 2009, som som blev fjernet omkring 2016 efter den blev beskadiget af uvejr. Den ny ønskes opført lig den fjernede med samme udseende og materialer.

Ansøger oplyser, at ”Den del af trappen, som sad "frit" uden på skrænten blev ødelagt under et uvejr - og dernæst pillet helt af sikkerhedsmæssige årsager - så vidt jeg er oplyst var det i 2016, kort før vi købte huset. Den del af trappen, der består af trætrin, som er indfældet i terrænet ned over [matrikel], eksisterer endnu. Vi har i de seneste år benyttet en stige til at gå det sidste stykke ned, der hvor der mangler trappe.

Trappen som ønsker reetableret (foto 2009)

Eksisterende forhold 2021 – rød markeret stien i skrænten

3

Øvre del af skrænten med trin

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen vurderer Kystdirektoratet, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Idet der meddeles afslag på ansøgningen har Kystdirektoratet ikke foretaget en nærmere vurdering af, om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter vil kunne påvirke Natura 2000-området væsentligt, eller foretaget en vurdering af, om det ansøgte kan medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Der meddeles almindeligvis dispensation til genopførelse af et anlæg, forudsat der er tidsmæssig kontinuitet mellem anlæggets undergang/nedrivning og genopfø-

4 relse Kravet om tidsmæssig kontinuitet indebærer, at der i almindelighed ikke må være forløbet mere en 3 år mellem nedrivning eller hændelig undergang til genopførelse. Det er endvidere en for udsætning, at det ny anlæg opføres som det, der erstattes.

I nærværende ansøgning er der forløbet ca. 5 år eller mere fra anlæggets undergang til ansøgningen om genopførelse, og det er Kystdirektoratets vurdering, at der herved ikke er tale om tidsmæssig kontinuitet. Det er på denne baggrund Kystdirektoratets opfattelse, at ansøgningen om genopførelse skal betragtes som en ansøgning om nyopførelse af trappen inden for strandbeskyttelseslinjen.

Hertil kommer, at en opførelsen af ny trappedel – vurderet ud fra det foreliggende billedmateriale – synes at forudsætte dispensationskrævende terrænindgreb, eller en ændret og mere fritliggende trappe, som ikke følger terræn. Begge disse forudsætninger ville efter Kystdirektoratets vurdering i sig selv kunne tale imod en dispensation – også til genopførelse på grund af påvirkningen af Kystlandskabet.

Anlæg af nye trapper på kystskrænter bør normalt kun finde sted, hvis der er en væsentlig offentlig interesse i at skabe bedre adgangsforhold langs stranden. Det er som hovedregel kun tilfældet, hvis der er tale om trapper, som tjener almenheden, og hvis der ikke i området findes andre muligheder for at komme ned til stranden. Der meddeles således i almindelighed ikke dispensation til individuelle trappean- læg til stranden.

Kystdirektoratet finder efter en samlet vurdering af ansøgningen, at der ikke i sagen er særlige forhold, som vil kunne begrunde en dispensation til en ny trappe som ansøgt. At dele af det samlede anlæg eksisterer (den øverste del i terræn), samt at der tidligere har været et anlæg, er ikke et særligt forhold som kan begrunde en dispensation.

Kystdirektoratet finder herefter, at der er særlige forhold, der kan begrunde, at der i strid med praksis gives dispensation til opførelsen af trappen.

Det er indgået i vurderingen, at en dispensation vil kunne få en uønsket præcedensvirkning i andre lignende sager i strid med bestemmelsens formål.

Med venlig hilsen

[navn]

Specialkonsulent - Kystzoneforvaltning

[email]

5

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgivning

Bilag 2: Klagevejledning

Afgørelsen er også sendt til:

 Odsherred Kommune, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, Odsherred, [email]  Friluftsrådet centralt; [email]  Friluftsrådet, Kreds Nordvestsjælland, [email]   Dansk Ornitologisk Forening, Odsherred, [email]  Dansk Botanisk Forening, Sjællandskredsen, [email]  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]  Danmarks Jægerforbund, [email]

[email];

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

6

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

7

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag. Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

 adressaten for afgørelsen  ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører  offentlige myndigheder  en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker  lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen  landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø  landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.