Dispensation til etablering af trappe

[adresse], 1 [..]

[..]

Ansøgning

Der er søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til etablering af trappe inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], i Frederikssund Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. Ansøger skal selv undersøge, om projektet kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. Kystdirektoratet giver direkte besked til ansøger hvis der bliver klaget over afgørelsen.

Klagevejledning fremgår af bilag 2.

Vilkår for dispensationen

Dispensationen er meddelt på følgende vilkår:

• Eventuel overskudsjord fra gravearbejder/udgravning skal fjernes fra de strandbeskyttede arealer.
• Sektion B af trappen (se fig. 6) kommer til at fremstå som Sektion A (se fig. 5), indsunket i skrænten.

Redegørelse for sagen

Generelt om matriklen:

Ejendommen er i BBR noteret som et sommerhus opført i 1934. Ejendommen er beliggende i et sommerhusområde, og matriklen er delvis omfattet af den reducerede strandbeskyttelseslinje, hvor selve sommerhuset er beliggende uden for strandbeskyttelseslinjen. Dette betyder, at matriklen er omfattet af den oprindelige strandbeskyttelseslinjen, som trådte i kraft i 1937, se figur 1 og 2.

Fig. 1. Skærmkort over matriklen. Det strandbeskyttede areal er markeret med orange signatur. De sorte streger markerer de vejledende matrikelskel. Den røde prik markerer den ansøgte trappes placering.

Fig. 2. Ortofoto 2024. Det orange prikkede område markerer det strandbeskyttede areal. De sorte streger markerer de vejledende matrikelskel. Den røde prik markerer trappens placering.

Den ansøgte trappe:

Kystdirektoratet har i forbindelse med et meddelt afslag på lovliggørelse af den eksisterende trappe (sagsnr. 2025-49048) meddelt at direktoratet vil være positivt indstillet til etablering af en ’mindre trappe der er beliggende ind i skrænten’ og har i den forbindelse skrevet følgende angående en potentiel udformning: ”I forlængelse af ovenstående er Kystdirektoratet indstillet på at meddele dispensation til en trappe som er op til 1 m bred, uden gelænder eller andre udstikkende elementer og er konstrueret af stentrin placeret ind i skrænten, som den tidligere trappe (fig. 6)* eller ved etablering af trin med samme karakter som vist på bilag 5, dog uden gelænder.”

*den omtalte fig. 6 er gengivet i nærværende afgørelse som figur 3.

Fig. 3. Billeder af det tidligere trappeforløb, inden etableringen af trætrappe. De røde cirkler markerer trappetrin. Det præcise årstal for billedernes oprindelse er usikker, men estimeret til omkring år 2000.

Baggrunden for Kystdirektoratets positive indstilling overfor en ’mindre trappe’ er, at Kystdirektoratet anerkender, at der historisk har været et stiforløb ned over skrænten samt at Kystdirektoratet ikke kan afvise at der har været en mindre trappe på dele af stiforløbet. Figur 4 viser et historisk luftfoto af stiforløbet.

Fig. 4. Luftfoto fra 1975, hvor der ses et stiforløb fra huset og ned over skrænten.

I forhold til den ansøgte trappe ønsker ansøger at denne er lavet af træ og skriver bl.a. følgende ift. trappens udformning: ”Nedenstående billeder er taget af Kystdirektoratet ved besigtigelse i efterår 2025 og bruges som illustration af den nye konstruktions udformning. Det er meget vanskeligt at tegne en målfast tegning, da skråningen hælder med forskellige grader i sit forløb og der er mindre fremspring og fordybninger på tværs af grunden.

Da trappen skal placeres inde i skråningen er der tale om en helt ny konstruktion, som skal løbende tilpasses skråningens varierende hældninger.

Trappen er på tegningerne opdelt i 3 sektioner, a-b-c. Fælles for hele trappen er:

• Bredde 1 meter
• Gelænder fjernes i hele trappens forløb.
• Trappen placeres jordnært og med jordspyd inde i selve skråning, således at den har mindst muligt fremspring og mindst muligt indgribning i skråningens sandjord.

De røde felter illustrerer hvad der bliver fjernet på den nuværende konstruktion og de blå illustrerer den nye placering inde i skråningen og dens forventede udformning.

Se illustration på de efterflg. 3 billeder*”

*De tre omtalte billeder kan ses på figur 5, 6 og 7 i nærværende afgørelse.

Fig. 5. Illustration af den øverste del af trappen (sektion A), indsendt af ansøger. De røde markeringer viser de elementer der fjernes.

Fig. 6. Illustration af den midterste del af trappen (sektion B), indsendt af ansøger. De røde markeringer viser de elementer der fjernes. De blå markeringer viser den ansøgte trappes forløb.

Fig. 7. Illustration af den nederste del af trappen (sektion C) med sektion A og B i baggrunden, indsendt af ansøger. De røde markeringer viser de elementer der fjernes. De blå markeringer viser den ansøgte trappes forløb.

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

Det nærmeste Natura 2000-område (nr. 136, Roskilde Fjord og Jægerpris Nordskov) ligger ca. 2 km mod øst. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 120 og 199 og fuglebeskyttelsesområde nr. 105 og 107.

Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på afstanden til Natura 2000-området samt trappens størrelse. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.

Bilag IV-arter

På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.

Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Kystdirektoratet vurderer, at der ikke er en lempeligere dispensationsadgang der finder anvendelse i nærværende sag. Dette betyder, at trappen skal vurderes efter den restriktive dispensationsadgang i naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, der forudsætter at det ansøgte udgør et særligt tilfælde.

Efter administrativ praksis meddeles normalt dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 15 til genopførelse af trapper, forudsat at den tidligere trappe ikke har været fjernet i mere end 3 år. Det er som udgangspunkt en forudsætning, at den nye trappe opføres med omtrent samme placering, størrelse og karakter som den tidligere, ligesom det er en betingelse, at den nye trappe anvendes til samme formål som hidtil.

Kystdirektoratet finder, at den ansøgte trappe er i overensstemmelse med ovenstående praksis. I vurderingen har Kystdirektoratet lagt afgørende vægt på trappens bredde på 1 meter, uden gelænder samt at trappen, ligesom den tidligere stentrappe uden gelænder, er placeret på den øverste del af skrænten og ikke forløber hele vejen ned til strandbredden. Kystdirektoratet finder, at ændringen fra stentrin til en konstruktion i træ ikke ændrer væsentligt på trappens fremtræden i kystlandskabet.

Det er kystdirektoratets samlede vurdering, at den ansøgte trappe er et sådant særligt tilfælde, at der kan meddeles dispensation. I vurderingen har Kystdirektoratet lagt vægt på den administrative praksis om genopførelse, som beskrevet ovenfor, samt Kystdirektoratets udmelding angående ansøgers mulighed for etablering af en ’mindre trappe’. Kystdirektoratet bemærker, at den ansøgte trappe ikke er udført med stentrin, som beskrevet i Kystdirektoratets tidligere udmelding om ’potentiel udformning’, dog finder Kystdirektoratet ikke at udmeldingen var et egentligt krav, men derimod et forslag til en mulig udformning der ville være at betegne som en ’mindre trappe’. Hertil vurderer Kystdirektoratet, at den ansøgte trætrappe uden gelænder der indlejres i skrænten, med dens størrelse og udformning, også kan betegnes som en ’mindre trappe’ i overensstemmelse med Kystdirektoratets udmelding om positiv indstilling til en ”’mindre trappe der er beliggende ind i skrænten”.

Det er indgået i Kystdirektoratets vurdering, at den ansøgte trappe ikke vil fremstå unødigt markant i kystlandskabet. I vurderingen har Kystdirektoratet lagt vægt på at trappen indlejres i skrænten, samt at trappen ikke har fremtrædende elementer, såsom gelænder.

Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til trappen, som ansøgt.

Med venlig hilsen

[navn]

[telefon]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgrundlag

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området

Afgørelsen er også sendt til:

• Frederikssund Kommune, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, Frederikssund, [email]
• Friluftsrådet centralt: [email]
• Friluftsrådet, Kreds Nordsjælland v/ [navn], [email] •
• Dansk Ornitologisk Forening, Frederikssund, [email]
• Dansk Botanisk Forening, Sjællandskredsen, [email]
• Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]
• Danmarks Jægerforbund, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15 a og 15 b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65 b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

• adressaten for afgørelsen
• ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører
• offentlige myndigheder
• en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
• lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen
• landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø
• landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 136, Roskilde Fjord og Jægerpris Nordskov

(fra Natura 2000-planen 2022-27)

Fodnoter

1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.