Kystpraksis Strandbeskyttelse Horsens Kommune

Dispensation Strandbeskyttelse

Dispensation til opførelse af nyt sommerhus og udhus

Afgjort 17. maj 2025  · Journalnummer 2025-5175  · Se afgørelsen på mst.dk

Sagen kort

Ansøger søgte om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til at nedrive og genopføre et sommerhus fra 1932 ca. 25 m fra Horsens Fjord i Horsens Kommune med en udvidelse af boligarealet fra 48 m² til 62 m². Ansøger søgte også om at samle en udestue, en garage, et skur og en overdækning i et udhus/værksted på 29 m² sammenbygget med et skur på 10 m² og at istandsætte en skrænttrappe. Efter besigtigelse blev ansøgningen justeret, og Kystdirektoratet gav dispensation. Direktoratet lagde vægt på, at huset erstatter et eksisterende hus, der ikke er en ruin, med samme placering og karakter som længehus. Arealforøgelsen ligger inden for praksis for udvendig isolering (ca. 6 m²) og forbedring af sanitære forhold (8 m²) efter § 65b, stk. 3, og bebyggelsen er fortsat skærmet fra kysten af en ca. 6 m høj skrænt. Trappen kunne istandsættes uden dispensation. Direktoratet havde tidligere givet afslag på to ansøgninger om ny bebyggelse på ejendommen.

Fakta

Ejendom
Sommerhus
Ansøger
Privat
Afstand til kysten
25 m
Bygningen er fra
1932
Synlighed
Skjult i landskabet
Lovgrundlag
Projektet før og efter
FørEfterÆndring
Areal 48 m² 62 m² +14 m² (+29 %)
  • Før, 48 m²
  • Efter, 62 m²
  • Tegnet som kvadrater i samme målestok, ikke som husets form. Hvert felt er 1 × 1 m.

Hvad blev der søgt om

GenopførelseTrappe, rampe eller slæbestedUdhus, garage eller carport

Praksisflag

  • (ja)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ja)
  • (ikke oplyst)
  • (nej)
  • (nej)
  • (ja)
  • (nej)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (nej)
  • (ja)

Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.

Det lagde direktoratet vægt på

  • Andet
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

Ansøgning

I har ansøgt om dispensation efter naturbeskyttelseslovens1 § 15 til opførelse af nyt sommerhus og udhus samt renovere skrænttrappe indenfor strandbeskyttelses- linjen på [matrikel] [adresse], Horsens Kommune.

Kystdirektoratet har den 12. maj 2025 besigtiget ejendommen sammen med ansøger og efter drøftelse mellem ejer og direktoratet er ansøgning justeret og tilrettet hvilken er lagt til grund i afgørelsen.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. I skal selv undersøge, om jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger. I kan se en klagevejledning i bilag 2.

I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.

Redegørelse for sagen

Ejendommen er et sommerhus beliggende ud mod Horsens Fjord ca. 25 m fra kysten inden for strandbeskyttelseslinjen. Huset ligger i kote 7,5 og er adskilt fra vandet af en ca. 6 m høj kystskrænt. Området er omfattet af en landskabsfredning.

Ifgl. BBR har huset et boligareal på 48 m² og der er en uisoleret udestue på 8 m² (B3) på husets gavl mod vandet. Herudover er der en fritliggende garage på 21 m² med et overdækket areal på 9 m² (B4) og i tilknytning til boligen er der et skur på 7 m² (B5).

Garagen med overdækning samt et fritstående skur er under forfald, men det er direktoratets vurdering, at de endnu ikke har status som ruin. Det bemærkes, at forfaldet har pågået samtidig med, at det har været forventet at der skulle dispenseres til nyt på vilkår at disse bygninger blev nedrevet, hvorfor vedligehol- delsen af disse bygninger har derfor været marginal siden første ansøgning i 202l.

Kystdirektoratet har således tidligere - såvel den 5. oktober 2022 som den 8. september 2023 – meddelte afslag på to forudgående ansøgninger om ny bebyggelse på ejendommen, bl.a. fordi sommerhuset var ansøgt sammenbygget og integreret med en isoleret garage.

Ansøgningen omfatter nu opførelse af et ny sommerhusbygning med et boligareal på 62 m² med samme beliggenhed som eksisterende bolig. Endvidere ønskes udestue og garage konverteret til et udhus/værkstedsbygning på 29 m² med vinduer og med fladt tag, og denne bygning placeres mellem garagens nuværende placering og boligen. I udhuset/værkstedbygningens forlængelse opføres et skur på 10 m² som erstatning for et eksisterende skur på 7 m² (B5) samt overdækningen på 9 m² (B4).

Eksisterende sommerhus – udestuen genopføres sammen med carport som udhus

Eksisterende forhold Ansøgt bebyggelse (dele der Eksist. Sommerhus (1932) (Genopføres) 48 m2 fjernes markeret blå) Eksist. Garage (Nedrives) 21 m2 Sommerhus med forbedring Eksist. Udestue B3 (1960) Nedrives 8m2 sanitære forhold 62 m² Eksist. Halvtag B4 (1960) Nedrives 9 m2 Udhus 29 m² sammenbyg- Eksist. Udhus B5 (1955) Nedrives 7 m2 get med skur 10 m²

Sommerhusets facader og gavlpartiet mod vandet

Lanssiden af sommerhuset og udhus/skur. I udhusets siden mod vandet kan isættes 2 vinduer og dør med glas.

Grundplan – nyt sommerhus

Under – ortofoto med højdekurver

Skrænttrappe

Under besigtigelsen blev det konstateret, at der på skrænten fandtes en overgroet men intakt trappe ned til stranden. Trappen var anlagt med stødtrin, der stort set var intakte men trængte til vedligeholdelse. Trappen er anlagt på ejendommens vestlige del ved siden af en skrå sti ned mod vandet.

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV.

Natura 2000-område nr. 56 - Horsens Fjord, havet øst for og Endelave - omfatter havet ud for ejendommen. Når der henses til det ansøgtes karakter og dets placering er det Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke kan påvirke det marine Natura 2000-område, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.

Det vurderes endvidere, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV, idet Kystdirektoratet vurderer, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Efter administrativ praksis meddeles normalt dispensation fra strandbeskyttelses- linjen til – efter nedrivning - at genopføre et nyt sommerhus, forudsat den eksisterende bygning ikke er så forfalden, at den ikke repræsenterer nogen værdi af betydning, dvs. er en egentlig ruin. Det er som udgangspunkt en forudsætning, at bygningen opføres med omtrent samme placering, størrelse og karakter som den gamle, ligesom det er en betingelse, at den nye bygning anvendes til samme formål som hidtil.

Der ansøges om en udvidelse af boligarealet fra 48 m² til 62 m², hvilket Kystdirek- toratet vurderer ligger inden for rammerne af praksis for dispensation til arealforøgelse ved øget udvendig isolering hvilket vurderes at udgøre ca. 6 m² samt dispensation til arealforøgelse jf. § 65b, stk. 3 til forbedring af sanitære forhold med 8 m ², idet det eksisterende toilet alene udgør ca. 1 m².

Direktoratet finder endvidere, at der ikke er forhold vedr. udformningen af det ny sommerhus som taler imod en dispensation. Huset opføres således som et længehus som det eksisterende og det bemærkes endvidere, at bebyggelsen med sin uændrede placering fortsat vil være skærmet fra kysten af den 6 m høje skrænt.

Kystdirektoratet finder endvidere efter en samlet vurdering, at der kan dispenseres til opførelsen af det ansøgte udhus/værkstedsbygning på 29 m² ved at ” samle” udestuen og carporten i en bygning samt tilsvarende at ”samle” skuret på 7 m² med overdækningen på 9 m² i skuret på 10 m², og at udhus og skur kan sammen- bygges i én bygning, som endvidere opføres i tilknytning til sommerhuset

F.s.v. angår trappen i skrænten er det direktoratets vurdering, at den kan anses som værende en eksisterende trappe der uden dispensation kan istandsættes i det omfang stødtrinene trænger til fornyelse.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til opførelse af det ny sommerhus samt udhus/værkstedsbygningen sammenbygget med skuret.

Med venlig hilsen

[navn]

Naturbeskyttelse (F2 postkasse)

[telefon]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgrundlag

Bilag 2: Klagevejledning

Afgørelsen er også sendt til:

 Horsens Kommune, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, Horsens, [email]  Friluftsrådet centralt: [email]  Friluftsrådet, Kreds Søhøjlandet, [email]; [email]   Dansk Ornitologisk Forening, Horsens, [email]  Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]  Danmarks Jægerforbund, [email]  Fredningsnævnet for Midtjylland, østlig del, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

 adressaten for afgørelsen  ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører  offentlige myndigheder  en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker  lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen  landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø  landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Fodnoter

1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.

Kilde

Afgørelsen er offentliggjort af Miljøstyrelsen, hvor den kan hentes med eventuelle bilag: Se afgørelsen på mst.dk.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 2025-5175 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 1574.