Kystpraksis Strandbeskyttelse Struer Kommune

Dispensation Strandbeskyttelse

Dispensation til genopførelse af bolig og garage

Afgjort 18. august 2026  · Journalnummer 2026-78452  · Se afgørelsen på mst.dk

Sagen kort

Ansøger søgte om dispensation til at genopføre en helårsbolig og en garage inden for den udvidede strandbeskyttelseslinje i Struer Kommune, efter at en tidligere dispensation fra 2023 til ombygning af boligen var udløbet uden at blive udnyttet. Boligen genopføres på samme placering og i samme størrelse, men kvistene erstattes af tagvinduer og større vinduesareal i stueetagen, og garagen genopføres på 38,8 m² i stedet for de tidligere 72 m² med et tag, der flugter med boligens. Kystdirektoratet gav dispensation efter praksis for genopførelse, idet der lagdes vægt på samme placering, størrelse og nogenlunde samme udtryk, at garagen var revet ned for under tre år siden og får et mindre fodaftryk, samt at den gennemgående tagkonstruktion giver bygningsmassen et mere harmonisk og ensartet udtryk.

Fakta

Ejendom
Helårsbolig
Ansøger
Privat
Strandbeskyttelseszone
Lovgrundlag
Projektet før og efter
FørEfterÆndring
Areal 206 m² – –

Hvad blev der søgt om

GenopførelseOvenlysUdhus, garage eller carportVinduesændring

Praksisflag

  • (ikke oplyst)
  • (ja)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (nej)
  • (ikke oplyst)
  • (nej)
  • (ja)
  • (nej)
  • (nej)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (nej)
  • (ja)

Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.

Det lagde direktoratet vægt på

  • Andet
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

Ansøgning

I har søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til at genopføre en helårsbolig og en garage inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], Struer Kommune.

Kystdirektoratet dispenserede den 2. juni 2023 (sag j.nr. 21/22079) til bygningsmæssige ændringer på boligen på ovennævnte ejendom. Tømrerfirmaet, Bremdal Tømrer ApS, kontaktede den 8. juni [postnr by] grundet et ønske om en fornyet dispensation til projektet. Årsagen hertil er, at byggeprojektet ikke nåede at blive påbegyndt, inden dispensationen udløb og projektet ønskes ændret. Kystdirektoratet træffer på den baggrund nærværende nye afgørelse.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. Ansøger skal selv undersøge, om projektet kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. Kystdirektoratet giver direkte besked til ansøger hvis der bliver klaget over afgørelsen.

Klagevejledning fremgår af bilag 2.

Redegørelse for sagen

Ejendommen anvendes som beboelsesejendom og er noteret i matriklen som landbrug på 2 hektar og er beliggende inden for den udvidede strandbeskyttelseslinje, som ejendommen blev omfattet af den 4. juni 2003, da den udvidede strandbeskyttelseslinje trådte i kraft i det daværende Ringkøbing Amt.

Bebyggelsen består ifølge ansøgers registrering af et boligareal i stueetagen på 206 m² - heraf 28 m² uisoleret udestue samt et uisoleret indgangsparti på 80 m².

Det fremgår af Struer Kommunes byggesagsarkiv, at en tidligere stald (daværende bygning 5 i BBR) med et areal på 98 m² er ibrugtaget til boligformål (hobyværksted) omkring år 2000 – dvs. forinden ejendommen blev omfattet af strandbeskyttelse. Den tidligere bygning 5 indgår i dag i boligarealet i den nuværende bygning 1 på 206 m² som uisoleret indgangsparti.

Overetagen over bygning 1 er fuldt udnyttet – dog således at arealet i husets sydende over udestuen er en overdækket balkon. Etagen blev udvidet omkring 1998 jf. byggesagsarkivet. Husets kviste er isat før 1999 (se fig. 2-4).

Fig. 1. Ortofoto fra foråret 2025. Den orange linje markerer strandbeskyttelseslinjen og det orange prikkede område markerer det strandbeskyttede areal. De sorte streger markerer de vejledende matrikelskel. Den ansøgte matrikel er markeret med rød.

Fig. 2. BBR-oversigt over ejendommens bebyggelse.

Fig. 3. Plantegninger over stueetagen i ejendommens eksisterende bolig (venstre) og den ansøgte bolig (højre)

Fig. 4. Plantegninger over 1. salen i ejendommens eksisterende bolig (venstre) og den ansøgte bolig (højre)

Kystdirektoratet kan på ortofotos af ejendommen se, at boligen frem til 2024 var bygget sammen med en garage uden tag på 72 m2 (ifølge BBR). Taget blev fjernet i 2000/2001 og mellem foråret 2024 og sommeren 2024 ses garagen at være blevet fjernet helt (se fig. 5).

Fig. 5. Luftfoto af ejendommen fra foråret 2024 (venstre) hvorpå den tidligere garages (markeret med rød cirkel) mure ses at være intakte og luftfoto fra sommeren 2024 (højre), hvorpå murene ses at være blevet revet ned.

Der søges på den baggrund i nærværende sag om at genopføre garagen på den eksisterende placering og med en størrelse på 38,8 m2. Den nye boligs tag vil forlænges henover garagen, så de to bygningers tage flugter med hinanden. Der vil isættes to porte i garagens facade mod nord.

Ansøger har afslutningsvis oplyst, at boligen ønskes genopført på den eksisterende placering og med en størrelse tilsvarende den eksisterende bolig. Den nye bolig vil derudover opføres med vinduer i husets tagflader mod vest og øst og kun i den del, hvor der er bolig. Som erstatning for kvistene i den eksisterende bolig vil vinduesarealet i den nye boligs stueetage udvides (se fig. 6-8).

Fig. 6. Skråfotos som omtrent viser den eksisterende boligs facader.

Fig. 7. Visualisering af det eksisterende hus mod nord (mod kysten).

Fig. 8. Facadetegninger af det ansøgte hus.

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

Det nærmeste Natura 2000-område (nr. 62, Venø, Venø Sund) ligger ca. 4 km mod nord. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 55 og fuglebeskyttelsesområde nr. 40.

Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på afstanden til Natura 2000-området og at der er tale om genopførelse af eksisterende bebyggelse inden for et kultiveret haveareal uden særlige naturværdier. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.

Bilag IV-arter

På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.

Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Genopførelse bolig

Efter administrativ praksis meddeles der som udgangspunkt ikke dispensation til opførelse af ny bebyggelse inden for strandbeskyttelseslinjen, medmindre der er tale om udskiftning af eksisterende bebyggelse med et nyt med omtrent samme placering, størrelse, funktion og udformning. Det er ligeledes en forudsætning, at den eksisterende bygning ikke er så forfalden, at den ikke repræsenterer nogen værdi af betydning, dvs. at bygningen er en ruin. Det er desuden et krav, at den genopførte bygning anvendes til samme formål som den tidligere bygning.

Ved genopførelse af bebyggelse er det slutteligt et vilkår, at der er tidsmæssig kontinuitet fra den tidligere bygning til den nye. Med tidsmæssig kontinuitet menes, at der i udgangspunktet højst må være gået tre år fra den tidligere bygning er blevet fjernet til den nye bygning opføres.

Kystdirektoratet vurderer, at den ansøgte bolig falder under ovennævnte praksis. Kystdirektoratet lægger i vurderingen vægt på, at boligen ønskes genopført på samme placering som den eksisterende bolig, ligesom bygningen vil opføres med en størrelse svarende til den nuværende bolig. Slutteligt vægtes det, at huset trods facadeændringerne vil opføres med en udformning og et udtryk i nogenlunde overensstemmelse med ejendommens eksisterende boligs udseende. Kystdirektoratet vurderer på den baggrund, at den nye bolig ikke vil få en betydelig større negativ påvirkning på oplevelsen af kystlandskabet end ejendommens eksisterende bolig.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til at genopføre boligen som ansøgt.

Genopførelse af garage

Jf. ovennævnte praksis for genopførelse af bebyggelse inden for strandbeskyttelseslinjen, vurderer Kystdirektoratet, at der kan meddeles dispensation til garagen. Kystdirektoratet har i vurderingen lagt vægt på, at garagen endnu ikke har været nedrevet i tre år og at den opføres på samme placering og med et mindre fodaftryk end ejendommens tidligere garage. Kystdirektoratet vægter derudover, at garagen, selvom den vil opføres med tag og porte, vil have en udformning og et udtryk, som ikke er markant mere skæmmende i landskabet end ejendommens tidligere garage. Kystdirektoratet lægger vægt på, at den gennemgående tagkonstruktion på bolig og garage vil give den samlede bygningsmasse et mere harmonisk og ensartet udtryk.

Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til at genopføre garagen som ansøgt.

Med venlig hilsen

[navn]

Naturbeskyttelse

[telefon]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgrundlag

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området

Afgørelsen er også sendt til:

•

  • Danmarks Naturfredningsforening, [email]
  • Danmarks Naturfredningsforening, Struer, [email]
  • Friluftsrådet centralt: [email]
  • Friluftsrådet, Kreds LimfjordSyd [email] •
  • Dansk Ornitologisk Forening, Struer, [email]
  • Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]
  • Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]
  • Danmarks Jægerforbund, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens1 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15 a og 15 b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65 b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen2 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 2 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

  • adressaten for afgørelsen
  • ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører
  • offentlige myndigheder
  • en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
  • lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen
  • landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø
  • landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 62, Venø, Venø Sund

(fra Natura 2000-planen 2022-27)

Kilde

Afgørelsen er offentliggjort af Miljøstyrelsen, hvor den kan hentes med eventuelle bilag: Se afgørelsen på mst.dk.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 2026-78452 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 2133.