Kystpraksis Strandbeskyttelse Struer Kommune
Dispensation til ny spildevandspumpestation
Sagen kort
Der blev søgt om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til at opføre en ny spildevandspumpestation med et teknikhus på 41,4 m² med offentlige toiletter, brønde, ledningsomlægninger, terrænregulering af hensyn til stormflod, en adgangsvej i græsarmering og et midlertidigt arbejdsområde. Anlægget ligger på et offentligt strandareal ejet af Struer Kommune og erstatter en utidssvarende pumpestation. Det placeres ca. 7 m længere fra kysten og sammenbygges med et eksisterende bådhus i samme udformning og materialer. Kystdirektoratet gav dispensation som ansøgt. Direktoratet lagde vægt på, at anlægget er en del af infrastruktur af væsentlig samfundsmæssig betydning, og at det vil fremtræde mere diskret i kystlandskabet på grund af udformningen, flytningen ind i landet og sammenbygningen med den eksisterende bygning.
Fakta
- Ejendom
- Offentlig
- Ansøger
- Forsyningsselskab
- Areal før / efter
- ? m² → 41,4 m²
- Lovgrundlag
- ,
Hvad blev der søgt om
Praksisflag
- (ja)
- (ja)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
7 flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag: vinduer mod kysten ændres, tagetage udnyttes, uudnyttet tagetage, bygningshøjden øges, fodaftrykket øges, særligt tilfælde anerkendt, naboindsigelser.
Det lagde direktoratet vægt på
- Andet
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
Ansøgning
I har ansøgt om dispensation efter naturbeskyttelseslovens1 § 15 til etablering af en spildevandspumpestation indenfor strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], Struer Kommune
Afgørelse
Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til pumpestationen med adgangsvej samt etablering af midlertidigt arbejdsområde som ansøgt.
Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. I skal selv undersøge, om jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.
Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.
I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.
Afgørelsen kan påklages
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.
I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.
I kan se en klagevejledning i bilag 2.
Redegørelse for sagen
Ansøgningen omfatter opførelse af ny pumpestation (teknikhus med pumpebrønd) til erstatning for en eksisterende utidssvarende på samme matrikel, der er et offentligt strandareal ejet af Struer Kommune. Den ny pumpestation opføres ca. 7 m længere fra kysten så den kommer til at ligge i tilknytning til et bådhus, der ligger uden for det strandbeskyttede område.
Der i dag to offentlige tilgængelige toiletter i den eksisterende pumpestations- bygning, hvorfor der i den ny etableres tilsvarende, hvoraf det ene toilet indrettes som handicaptoilet.
Pumpestationen består af et teknikhus på 41,4 m² (4,6 X 9,0 m), en ø1500pe sandfangsbrønd og en ø2500pe pumpebrønd. Hertil kommer i mindre omfang omlægning af tilløbsledninger og 2 stk. Ø 1000bt brønde med dæksler i terræn og anlæg af ledninger mellem pumpeinstallation og teknikhuset. Der terrænreguleres ved stationen af hensyn til stormflodssikring.
Adgangs- og servicevej til teknikbygning og pumpeinstallation er opbygget til tung trafik (slamsugerkøretøj) i græsarmeringselementer i sort plast og hævet fra terrænniveau i ca. kote +2,0 til kote +2,4 foran indgangsdør til teknikrum.
Der søges endvidere om tilladelse til at etablere et midlertidigt arbejdsområde indenfor strandbeskyttelseslinjen.
Eksisterende pumpestation Bådhus
Under –oversigt med strandbeskyttelseslinjen (rød)
Ny pumpestation sammenbygget med bådehus
Situationsplan for ny pumpestation med adgangsvej
I ansøgningen anføres:
Det eksisterende pumpehus nedrives og den nye pumpebrønd og sandfangsbrønd indbygges i eksisterende betonkonstruktion (pumpesump). Af drifts-, service- og arbejdsmiljøhensyn placeres sandfangsbrønd og pumpebrønd med dæksler hævet 1.10 m over terræn.
Teknikhuset indeholder i lighed med de eksisterende pumpestation offentlige toiletter. Struer Kommune ønsker tillige, at pumpestationens teknikbygning af hensyn til fremtoning og tilpasning til omgivelserne bliver opført i tilknytning til og i samme størrelse, geometri, materiale- og farvevalg som et eksisterende bådhus på grunden.Det eksisterende bådhus er beliggende udenfor strandbeskyttelse-slinjen.
På baggrund af Struer Kommunes klimatilpasningsstrategi i forbindelse med stormflodssikring af nyopførte anlæg, som anbefales sikret til kote +2,46, placeres teknikbygningen med gulv i kote +2,5. Det omgivende terræn er ca. kote +2,0. Eksisterende terrænkoter verificeres endeligt inden udførelsen.
Sammenbygningen og tilpasningen af teknikbygningen til det eksisterende bådhus er udtryk for et ønske fra Struer Kommunes side om, at nedtone og tilpasse det tekniske anlægs fremtoning og tilstedeværelse i det rekreative område.
Teknikbygning
Teknikbygningen er udformet som en træskeletkonstruktion med saddeltag belagt med sort tagpap. Facaderne er beklædt med sortmalede brædder på klink og tagudhæng, spærender og vindskeder er hvidmalede. Tagrender og nedløb er af zink. Alt tilpasset med det sammenbyggede bådhus. Dobbeltdør til teknikrum er udført i sortmalede aluminiumsprofiler med glasfyldninger uden sprosser. To toiletdøre er udformet som sortmalede pladedøre i træ. Adgangsarealet ved toiletterne består af en overdækket balkon i kote +2,5 med tilstødende handicaprampe, der er udformet i galvaniseret stål med gitterriste som belægning.
Adgangs- og servicevej
Adgangs- og servicevej til teknikbygning og pumpeinstallation er opbygget til tung trafik (slamsugerkøretøj) i græsarmeringselementer i sort plast og hævet fra terrænniveau i ca. kote +2,0 til kote +2,4 foran indgangsdør til teknikrum.
Sandfangs- og pumpebrønd
Sandfangs- og pumpebrønd er udformet i sort PE med dobbeltbund og bundplade til sikring mod opdrift. Brøndkrave over terræn og adgangsdæksel består af mørkegrå lakeret aluminium (Bilag 9). Begge brønde er udstyret med udluftning med kulfilter til hindring af lugtgener. Ledningsanlæg Ledningsanlægget på arealet, hvor spildevand fra området graviterer til den eksisterende pumpestation og herfra pumpes videre til Struer Centralrenseanlæg, skal delvis omlægges og tilkobles til sandfangs- og pumpebrøndene. Det indebærer bl.a. installation af 2 stk. ø1000bt brønde med dækselkote i terræn. Ledningsarbejderne omfatter endvidere omlægning af vandledninger, elkabler, signalkabler og regnvandsledninger (Bilag 9).
Overpumpning
Da det nye pumpeanlæg installeres i eksisterende pumpestations pumpe- og sumpkonstruktion, kan stationen selvsagt ikke være i drift, mens arbejdet pågår. Der vil derfor blive opsat et midlertidigt anlæg til at pumpe det samlede tilløb udenom pumpestationen, mens det nye anlæg etableres. Overpumpningsanlægget etableres indenfor det ansøgte arbejdsområde.
Midlertidigt arbejdsområde
I forbindelse med etablering af ny pumpestation, lednings- og brøndarbejder og nedbrydning af eksisterende teknikbygning, vil der være behov for, at etablere et midlertidigt arbejdsområde. Jordarbejdet begrænser sig til opgravning og frilægning af eksisterende lednings- og brøndanlæg, til omlægning af ledninger samt installation af nye brønde på arealet. Dertil kommer udgravning til fundament under nyt teknikhus. Den opgravede jord anvendes til terrænregulering fra det hævede terræn til det eksisterende terrænniveau. Der skal afsættes plads til bygge- og mødeskure, gravemaskiner, materiale- og affaldscontainere, mv. Arbejdsområdet afskærmes og indhegnes til forhindring af offentligt adgang.. Endelig byggepladsindretning udføres i samarbejde med bygge- og anlægsentreprenøren.
Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse
I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV.
Det nærmeste Natura 2000-område omfatter del af søterritoriet og ligger ca. 2.000 m mod nord. Når der henses til det ansøgtes karakter og dets placering er det Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke kan påvirke Natura 2000- området, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering. Det vurderes endvidere, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV, idet Kystdirektoratet vurderer, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.
Begrundelse for afgørelsen
Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.
Kystdirektoratet finder, at det ansøgte er en del af et infrastrukturanlæg af væsentlig samfundsmæssig betydning, hvilket taler for at der dispenserers.
Det er endvidere vurderingen, at det ny anlæg vil fremtræde mere diskret i kystlandskabet på grund af udformningen og placeringen af den ny bebyggelse der flyttes lidt længere ind i land og sammenbygges med en eksisterende bygning.
Kystdirektoratet finder endvidere, at der ikke er forhold der taler imod det ansøgte.
Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til opførelsen af den ny pumpestation som beskrevet i ansøgningen.
Med venlig hilsen
[navn]
Kystzoneforvaltning (F2 postkasse)
[telefon]
[email]
Bilagsliste:
Bilag 1: Lovgrundlag
Bilag 2: Klagevejledning
Afgørelsen er også sendt til:
Danmarks Naturfredningsforening, [email] Danmarks Naturfredningsforening, Struer, [email] Friluftsrådet centralt: [email] Friluftsrådet, Kreds LimfjordSyd [email] Dansk Ornitologisk Forening, Struer, [email] Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email] Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] Danmarks Jægerforbund, [email]
[email];
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.
Bilag 1: Lovgrundlag
Naturbeskyttelsesloven
Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.
Lovgivning om international naturbeskyttelse
Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.
2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.
Bilag 2: Klagevejledning
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:
adressaten for afgørelsen ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører offentlige myndigheder en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.
Fodnoter
1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.
Kilde
Afgørelsen er offentliggjort af Miljøstyrelsen, hvor den kan hentes med eventuelle bilag: Se afgørelsen på mst.dk.
Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 2025-8538 (aktindsigt).
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 1671.