Dispensation til midlertidige anlæg

Ansøgning

I har ansøgt om dispensation efter naturbeskyttelseslovens1 § 15 til midlertidige anlæg – arbejdsområde, adgangsvej og boregrube - for etablering af vandledning under Limfjorden ved styret underboring under Limfjorden.

Der søges desuden om dispensation til permanent anlæg bestående af udluftnings- brønd, som skal servicere vandledningen efter den er etableret.

Ansøgningen omfatter [matrikel] og [matrikel] - [adresse], Aalborg Kommune.

Det bemærkes at Kystdirektoratet samtidig har modtaget en ansøgning om tilladelse til anlæg på søterritoriet til selve underboringen. Denne ansøgning behandles særskilt under j.nr. 2025-103155.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til de ansøgte midlertidige anlæg for underboringen samt til etablering af udluftningsbrønd.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. I skal selv undersøge, om jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger. I kan se en klagevejledning i bilag 2.

I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehand- let. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.

Redegørelse for sagen

I forbindelse med etablering af et PTX-anlæg ved Nordjyllandsværket, skal der fremføres en vandledning fra Renseanlæg Øst, ved [adresse] i det østlige Aalborg, til et areal tæt på Nordjyllandsværket A/S på nordsiden af Limfjorde hvor PTX-anlæget skal tableres.

Vandledningen skal føres under Limfjorden/Langerak ved en styret underboring, der skal udføres fra et areal, der ligger indenfor strandbeskyttelseslinjen på vestsiden af fjorden,

Der skal således indenfor det strandbeskyttede areal etableres midlertidige anlæg

• en boregrubbe, et arbejdsareal og en adgangsvej – hvorfra underboringen kan udføres samt en permanent udluftningsbrønd til vandledningen.

Underboringens tracé (stiplet) og anlægsvej (rød) samt arbejdsområde

I ansøgningen anføres:

Midlertidige anlæg

Boreriggen har et pladsbehov på L x B = 16 x 6,5 m. Derudover er der behov for et arbejdsområde, som skal rumme sættevogn med borestænger, blandeanlæg, containere, skurvogn mv. (se eksempel på arbejdsområde i Figur 7).

Det samlede pladsbehov ved afsendergruben er på ca. 600 m², idet opstillingen er fleksibel og kan tilpasses de stedlige forhold.

Der skal etableres en adgangsvej til afsendergruben sydvest for Limfjorden over markareal (se Figur 5). Adgangsvejen udføres med køreplader i en bredde på 5

m. Alternativt kan der laves en aftale med Aalborg Portland A/S om at anvende de eksisterende veje på deres område sydvest for markarealet.

Inden arbejdet igangsættes, skal der udføres geotekniske undersøgelser af jordbundsforholdene under Limfjorden i det valgte tracé. Disse undersøgelser vil danne grundlag for fastlæggelse af den endelige dybde, boremetode, anvendt grej, tilsætning af polymerer mv. for den styrede boring.

Det forventes, at der skal udføres 3-4 stk. boringer i havbund samt én boring på hver side af Limfjorden ved afsender- og modtagergrube.

Boregrube og arbejdsområde nedlægges efter endt anlægsarbejde, området retableres som før anlægsarbejdet.

Driftsfasen

I den efterfølgende driftsfase vil arealet med arbejdsområde og afsendergrube være reetableret, og det anvendte areal inden for strandbeskyttelsesfasen vil fremstå som før anlægsarbejdet.

Eneste undtagelse herfra, er etablering af udluftningsbrønd, der skal servicere vandledningen. Brønden etableres på tracéet på sydsiden af Limfjorden, og formentlig indenfor strandbeskyttelseslinjen tæt på eller i det tidligere arbejdsområde.

Visuelt vil det eneste synlige af udluftningsbrønden være et støbejernsbrønd- dæksel i terræn, med en diameter på 80 cm. Selve brøndanlægget vil have en diameter på 1,5 meter og ca. 2 meter dyb (Figur 8).

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV.

Det nærmeste Natura 2000-område ligger ca. 4.800 m mod nord. Når der henses til det ansøgtes karakter og dets placering er det Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke kan påvirke Natura 2000-området, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering. Det vurderes endvidere, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV, idet Kystdirektoratet vurderer, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV- arter.

Begrundelse for afgørelse

Midlertidige gravearbejder af begrænset omfang ved eksempelvis nedlægning af kabler eller ledninger eller prøveboringer, som ikke medfører varige indgreb eller synlige dele i det strandbeskyttede område, er som udgangspunkt ikke en dispensationskrævende tilstandsændring.

Kystdirektoratet finder, at det ansøgte har et sådant omfang, at det forudsætter dispensation fra strandbeskyttelseslinjen.

Direktoratet finder ikke, at der i området er særlige kystlandskabelige interesser, der taler imod de midlertidige anlæg i form af adgangsvej, arbejdsplads samt boregruben, når der henses til formålet med det ansøgte.

Det er endvidere vurderingen, at den permanente udluftningsbrønd vil udgøre et ubetydeligt og minimalt indgreb, hvortil der kan dispenseres.

Direktoratet bemærker, at fremførelsen af vandledningen på land inden for strandbeskyttelseslinjen vil være et mindre indgreb, der ikke forudsætter dispensation forudsat terræn retableres såfremt dette sker ved nedgravning.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til de ansøgte midlertidige anlæg samt udluftningsbrønden som ansøgt, idet det forudsættes at terræn retableres til hidtidig tilstand.

Med venlig hilsen

[navn]

Specialkonsulent

[telefon]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgrundlag

Bilag 2: Klagevejledning

Afgørelsen er også sendt til:

• Aalborg Kommune, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, Aalborg, [email]
• Friluftsrådet centralt: [email]
• Friluftsrådet, Kreds Himmerland-Aalborg himmerland- [email] •
• Dansk Ornitologisk Forening, Aalborg, [email]
• Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]
• Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]
• Danmarks Jægerforbund, [email]

[email];

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

• adressaten for afgørelsen
• ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører
• offentlige myndigheder
• en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
• lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen
• landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø
• landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Fodnoter

1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.