Kystpraksis Strandbeskyttelse Aalborg Kommune
Afslag på ansøgning om ændring af strandbeskyttelseslinjen
Sagen kort
Ejerne af en landbrugsejendom i landzone ud til Limfjordens nordlige kyst i Aalborg Kommune søgte via en landinspektør om at få ændret strandbeskyttelseslinjens forløb, så bebyggelsen og arealet nord herfor blev undtaget. De henviste til, at linjen på en naboejendom mod øst er ført syd om bebyggelsen, og til en motorvej og byzone i nærheden. Kystdirektoratet gav afslag efter naturbeskyttelseslovens § 69a, stk. 6, da der ikke var sket en fejl ved fastlæggelsen af linjen. Direktoratet lagde vægt på, at landzonearealer med enkeltliggende bebyggelse efter Strandbeskyttelseskommissionens retningslinjer fik strandbeskyttelse i fuld bredde på 300 meter. Undtagelsen på naboejendommen skyldtes, at linjen dér gik gennem bygningerne. Desuden havde Miljøministeriet allerede i 2003 afvist de daværende ejeres indsigelse og bekræftet, at linjen er fastlagt korrekt.
Afslag, fordi strandbeskyttelseslinjen er fastlagt korrekt, og der ikke er sket en fejl, som kan begrunde en ændring.
Fakta
- Ejendom
- Landbrugsejendom
- Ansøger
- Privat
- Zone
- Strandbeskyttelseszone
- Lovgrundlag
Hvad blev der søgt om
Praksisflag
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (nej)
- (ja)
Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.
Det lagde direktoratet vægt på
- Andet
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
Ansøgning
Den 13. november 2020 har Landinspektørfirmaet LE34, på vegne af ejerne ansøgt Kystdirektoratet om at ændre strandbeskyttelseslinjens forløb på ejendommen [matrikel], [adresse], i Aalborg Kommune. Den 9. marts 2020 modtog Kystdirektoratet supplerende bemærkninger til ansøgningen på baggrund af en partshøring.
Baggrunden for ansøgningen er, at der ifølge ansøger er sket i en fejl i forbindelse med Strandbeskyttelseskommissionens fastlæggelse af strandbeskyttelseslinjen.
Afgørelse
Miljø- og Fødevareministeren kan rette mindre fejl, der er sket ved fastlæggelsen af klitfredningslinjen og strandbeskyttelseslinjen, jf. naturbeskyttelseslovens1 § 69a, stk. 6. Beføjelsen er delegeret til Kystdirektoratet.
Kystdirektoratet giver hermed afslag på ansøgning om ændring af strandbeskyttelseslinjen (naturbeskyttelseslovens § 15), idet direktoratet ikke finder, at der er sket en fejl i forbindelse med fastlæggelsen af linjen. Se gennemgangen herunder.
Lovgrundlag
Strandbeskyttelseslinjen er fastlagt af Strandbeskyttelseskommissionen efter retningslinjerne beskrevet i ”Strandbeskyttelseskommissionens Beretning 2001”. Inden linjen blev endelig fastlagt, har et forslag til linjeføring været sendt i høring hos kommuner og alle berørte lodsejere.
1 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse
2
Miljø- og fødevareministeren kan bestemme, at naturbeskyttelseslovens regler om bygge- og beskyttelseslinjer – herunder strandbeskyttelse – ikke skal gælde for nærmere angivne områder, jf. naturbeskyttelseslovens § 69, stk. 1. Det kan i den forbindelse bestemmes, at en ophævelse eller ændring af en beskyttelseslinje kun gælder for en nærmere beskrevet lokalplan jf. § 69, stk. 4. Det er forudsat, at en bygge- eller beskyttelseslinje kun vil blive ophævet eller reduceret i de tilfælde, hvor dette indebærer en administrativ lettelse. Dette forudsætter en samlet regulering af arealanvendelse og bebyggelsesforhold i forbindelse med den kommunale planlægning, der kan erstatte konkrete afgørelser om dispensationer og dermed medføre en administrativ lettelse for myndighederne. Det er i lovens forarbejder forudsat, at en ophævelse/reduktion af strandbeskyttelseslinjen som følge af en sådan administrativ lettelse næsten aldrig forekommer.
Ministeren har yderligere mulighed for at revidere strandbeskyttelseslinjens forløb, hvis der er sket en væsentlig tilbagerykning eller tilvækst af kysten, jf. lovens § 69a, stk. 2, eller hvis der er sket fejl ved fastlæggelsen af strandbeskyttelseslinjen, jf. § 69a, stk. 6.
Gennemgang og vurdering af sagen
[adresse] er beliggende ud til Limfjordens nordlige kyststrækning. Ejendommen er noteret som landbrugsejendom og beliggende i landzone. Matriklen grænser op til byzonearealer mod vest.
Bygningerne på ejendommen er opført uden for den oprindelige 100 meter strandbeskyttelseslinje, der blev indført i 1937. Den 15. december 2003 blev hele [matrikel]omfattet af strandbeskyttelseslinjen, jf. Bekendtgørelse om ikrafttræden for Nordjyllands Amt af strandbeskyttelses- og klitfredningslinjen og af forskellige bestemmelser i naturbeskyttelsesloven. Se figur 1.
3
Figur 1. Den røde prik markerer matriklen 21au, Lindholm By, Hvorup samt bygningerne på matriklen. Den orange linje viser den tidligere 100 meter strandbeskyttelseslinje. De orange skraverede arealer viser de strandbeskyttede arealer. Det bemærkes, at de umatrikulerede arealer helt ud til kysten også er omfattet af strandbeskyttelse. De sorte streger viser matrikelskel.
Strandbeskyttelseslinjen er fastlagt af Strandbeskyttelseskommissionen efter retningslinjerne beskrevet i ”Strandbeskyttelseskommissionens Beretning 2001”. Inden linjen blev endelig fastlagt, har et forslag til linjeføringen været sendt i høring hos kommuner og alle berørte lodsejere. I Nordjyllands Amt modtog de berørte lodsejere høringsbrevet i perioden maj- august 2000. I høringsbrevet til de daværende ejere af ejendommen fremlagde Strandbeskyttelseskommissionen et forslag, der er ens med den nuværende linjeføring.
De daværende ejere af ejendommen gjorde indsigelse mod forslaget til strandbeskyttelseslinjens nye forløb. Ejerne foreslog i indsigelsen, at strandbeskyttelseslinjen blev lagt syd for den eksisterende bebyggelse på ejendommen. I indsigelsen fremhævede de daværende ejere, at de var bekendt med, at Strandbeskyttelseskommissionens forsalg til strandbeskyttelseslinjens forløb for tre ejendomme mod vest gik syd for den eksisterende bebyggelse på ejendommene. De tre ejendomme vest for matriklen, der henvises til i indsigelsen, er formentlig [matrikel].
Den 2. april 2001 oplyste Strandbeskyttelseskommissionen, at indsigelsen ikke kunne imødekommes, idet ejendommen i modsætning til de tre ejendomme vest for matriklen er beliggende i landzone. Ifølge kommissionens retningslinjer blev arealer i landzone, der enten var ubebygget eller bebygget med enkeltliggende
4 bebyggelse, ikke undtaget fra at få pålagt strandbeskyttelse i den fulde bredde på 300 meter.
Miljøministeriet fastslog i et brev af 1. december 2003, at indsigelsen fra de daværende ejere ikke kunne imødekommes, og tilsluttede sig Strandbeskyttelseskommissionens begrundelse herfor.
I ansøgningen af 13. november 2020 samt de supplerende bemærkninger henvises der til strandbeskyttelseslinjens forløb på naboejendommen mod øst, [adresse], hvor linjen er ført syd om bebyggelsen (se evt. figur 1). I de supplerende bemærkninger fremgår det, at de generelle retningslinjer for fastlæggelse af linjens forløb formentlig på baggrund af særlig omstændigheder er blevet fraveget på [adresse], således at bygningerne samt det resterende areal nord for bygningerne i sin helhed er blevet undtaget for strandbeskyttelseslinjen.
Strandbeskyttelseskommissionens forslag til den nye linjes forløb på [adresse] fremgår af høringsmaterialet for [adresse]. Ud fra det tilgængelige arkivmateriale er Kystdirektoratet ikke bekendte med, at de daværende ejere af [adresse] gjorde indsigelse mod kommissionens forslag. Der foreligger derfor ikke en nærmere begrundelse for linjens forløb på [adresse] ud over de generelle retningslinjer, som Strandbeskyttelseskommissionen fastlagde linjen efter. Efter de generelle retningslinjer var det således, at såfremt den udvidet strandbeskyttelseslinje fik et forløb gennem bygningerne på en jordbrugsejendom, blev hele det bebyggede areal undtaget. Det er Kystdirektoratets vurdering, at dette er tilfældet med [adresse]. Kystdirektoratet bemærker, at lignende forhold ikke er gældende på [adresse], da bebyggelsen er beliggende sydligere end bebyggelsen på [adresse].
Af de supplerende bemærkninger fremgår det yderligere, at strandbeskyttelseslinjens formål er at bevare de åbne kyster og de landskabelige, naturmæssige og rekreative værdier, som er knyttet til kysterne. Ifølge ansøger har det strandbeskyttede areal fra bygningerne til det nordlige matrikelskel på [adresse] ingen praktisk betydning for opfyldelsen af strandbeskyttelseslinjens formål. Dette begrundes med den bagvedliggende motorvej, linjens forløb på [adresse] samt byzoneforholdene på nabogrunden mod vest.
Endvidere fremhæves det i de supplerende bemærkninger, at ”ejerne af [adresse] må have en berettiget forventning om, at strandbeskyttelseslinjen fastlægges således, at den naturligvis sikrer formålet, men ligeledes at linjen ikke begrænser ejendommen mere end højest nødvendigt i relation til en konkret vurdering af forholdene på stedet.”
Kystdirektoratet bemærker, at strandbeskyttelseslinjen ved strandbeskyttelseskommissionens gennemgang konkret er fastlagt i forhold den eksisterende bebyggelse.
Kystdirektoratet finder på ovenstående baggrund ikke, at der er sket en fejl i forbindelse med fastlæggelsen af strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [adresse]. Det er med Miljøministeriets afgørelse fra 2003 bekræftet, at
5 strandbeskyttelseslinjen er fastlagt korrekt i området. Kystdirektoratet kan derfor ikke ændre forløbet af strandbeskyttelseslinjen på ejendommen med henvisning til lovens § 69a, stk. 6, der giver mulighed for at rette mindre fejl, der er sket ved fastlæggelsen af strandbeskyttelseslinjen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har tidligere konstateret, at afgørelser efter § 69a om strandbeskyttelseslinjens forløb ikke kan påklages. Derfor vedlægges der ikke klagevejledning til denne afgørelse.
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.
Med venlig hilsen
[navn]
[telefon]
[email]
Kilde
Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere. En arkiveret kopi findes hos Internet Archive: Se arkivkopien.
Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 20-04902-9 (aktindsigt).
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 3264.