Afslag på ansøgning om ændring af strandbeskyttelseslinjens forløb

Afgørelse

Kystdirektoratet meddeler hermed afslag på ansøgningen om ændring af strandbeskyttelseslinjens forløb, jf. naturbeskyttelseslovens1 § 15. Afgørelsen er truffet i henhold til naturbeskyttelseslovens § 69 a, stk. 2 og 6.

Kystdirektoratet bemærker, at denne afgørelse alene vedrører ansøgningen om ændring af strandbeskyttelseslinjens forløb.

Der kan læse mere om lovgrundlaget for Kystdirektoratets afgørelser om ophævelse af strandbeskyttelseslinjen i bilag 1.

Klage og søgsmål

Afgørelsen kan ikke påklages, jf. § 78 i naturbeskyttelsesloven.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Redegørelse for sagen

Generelt om ejendomme

Ejendommen [matrikel], [adresse] i Randers Kommune, er delvist omfattet af strandbeskyttelseslinjen (se figur 1).

Figur 1. Oversigtskort. Den røde prik markerer [matrikel] Hgd., Dronningborg. Den orange signatur viser de strandbeskyttede arealer. Den gule linje viser den oprindelige strandbyggelinjes placering i 1999. De sorte streger markerer de vejledende matrikelskel.

Matriklen er beliggende i byzone. Det fremgår af BBR, at der på ejendommen er beliggende en enhed indrettet til kontor på 166 m2, en enhed indrettet til lager på 550 m2 samt 2 tekniske anlæg.

Ansøgning

Der er ansøgt om flytning af strandbeskyttelseslinjen således, at strandbeskyttelseslinjen følger afgrænsningen ved pilehegnet. Kystdirektoratet forstår ansøgningen således, at der alene søges om flytning af strandbeskyttelseslinjen.

Ansøgningen indeholder ikke en nærmere angivelse af den ansøgte placering af strandbeskyttelseslinjens forløb. Kystdirektoratets forstår ansøgningen således, at der ønskes et forløb, hvor linjen ca. får et forløb, som vist på figur 2.

Figur 2. Kort udarbejdet af Kystdirektoratet, der omtrent viser det ansøgte forløb af strandbeskyttelseslinjen. Det bemærkes, at kortet er udarbejdet på baggrund af Kystdirektoratets forståelse af ansøgningens angivelse af linjens forløb.

Det fremgår blandt andet af sagsmaterialet, at baggrunden for at søge om ændringen er af erhvervsrelateret karakter.

I ansøgningen henvises til en afgørelse fra 1971, hvor Fredningsnævnet (den daværende myndighed for strandbeskyttelseslinjen) ifølge ansøger traf afgørelse om at flytte strandbeskyttelseslinjen, således at linjen fik et forløb langs pilehegnet. Ifølge ansøger er denne afgørelse ikke indgået i Strandbeskyttelseskommissionens senere revision af strandbeskyttelseslinjen på matriklen, hvorfor linjen er blevet fastlagt på et forkert grundlag.

Fastlæggelsen af strandbeskyttelseslinjen i området

Strandbyggelinjen (den nuværende strandbeskyttelseslinje) blev indført i 1937. Strandbyggelinjen blev som udgangspunkt fastlagt 100 meter fra den ”for græsvækst blottede strandbred” som beskrevet i naturfredningslovens § 25. Hvis der ved lovens ikrafttræden var en eksisterende offentlig vej langs strandbredden inden for nævnte afstand var bestemmelsen dog kun gældende på strandsiden af vejen. Derudover havde den nedsatte Strandfredningskommission bemyndigelse til at reducere byggelinjen i særlige tilfælde, f.eks. på strækninger med eksisterende sammenhængende bebyggelse (typisk landsbyer og sommerhuse) inden for 100 meter zonen.

Den nuværende [matrikel], var delvist omfattet af den oprindelige 100 meter strandbyggelinje, som kan ses på figur 1.

Ved en ændring af naturbeskyttelsesloven i 19942 blev det besluttet, at strandbeskyttelses- og klitfredningszonerne skulle udvides i hele landet. Til at vurdere det præcise forløb af de nye strandbeskyttelses- og klitfredningslinjer blev

2 LOV nr. 439 af 1. juni 1994 – Lov om ændring af lov om planlægning og lov om naturbeskyttelse (Beskyttelse af kystområderne) der i 1995 nedsat en midlertidig kommission – Strandbeskyttelseskommissionen.

Formålet med strandbeskyttelseskommissionens arbejde var at udvide strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen fra 100 m til 300 m, men samtidig var det også formålet at indskrænke beskyttelsen inden for bestemte typer af områder. Grundlaget for Strandbeskyttelseskommissionens arbejde fremgår af en række retningslinjer, jf. Bekendtgørelse nr. 569 af 25. juni 1999 om retningslinjer for fastlæggelsen af klitfrednings- og strandbeskyttelseslinjers forløb.

Retningslinjerne er desuden beskrevet i Strandbeskyttelseskommissionens Beretning fra 2001.3

Udvidelsen af strandbeskyttelseslinjen medførte ikke, at arealet omfattet af strandbeskyttelseslinjen på [matrikel]blev ændret.

Ved Strandbeskyttelseskommissionens revision og udvidelse af strandbeskyttelseslinjen blev der konkret taget stilling til, hvordan strandbeskyttelseslinjen skulle forløbe på [matrikel].

Inden strandbeskyttelseslinjen trådte i kraft for det daværende Århus Amt i september 2002 blev der sendt et forslag til linjeføringen i høring hos kommuner og alle berørte lodsejere. Høringsbrevene er ikke systematisk blevet arkiveret. Korrespondancen er dog arkiveret i de tilfælde, hvor der blev gjort indsigelse mod Strandbeskyttelseskommissionens forslag til forløbet af den nye strandbeskyttelseslinje, eller hvor lodsejer på anden måde har reageret på henvendelsen.

Den daværende ejer af [matrikel] gjorde, den 28. april 2000, indsigelse til Strandbeskyttelseskommissionens forslag om linjeføringen.

Den daværende ejers indsigelse fremgår af bilag 2.

Strandbeskyttelseskommissionen besvarede indsigelsen den 22. november 2000, hvori kommissionen fandt, at indsigelsen ikke kunne imødekommes blandt andet med henvisning til bekendtgørelsens § 5, hvorefter ubebyggede byzonearealer, som er beliggende i tilknytning til eksisterende bymæssig bebyggelse, indstilles undtaget fra de udvidede beskyttelseslinjer, medmindre der er tale om større åbne arealer af væsentlig betydning for kystlandsskabet. Den daværende ejer har herved anført, at den bebyggede byzoneejendom, som ligger i et område, der udlagt til erhvervsformål, er erhvervet som erhvervsgrund og bebygget med henblik på muligheden for senere udvidelse. Det var daværende ejers opfattelse, at det til strandbeskyttelses foreslåede areal ikke var et ”større åbent” areal i bekendtgørelsens forstand. Videre er det anført som begrundelse, at strandbeskyttelseskommissionen i sin praksis antog, at et areal som dette, der netop ligger i udkanten af det bebyggede område ved Randers fjords nordside har en sådan karakter, at det bør omfattes af den udvidede strandbeskyttelse.

Strandbeskyttelseskommissionens svar til den daværende ejers indsigelse fremgår af bilag 3.

Efter indstilling fra Strandbeskyttelseskommissionen fastlagde miljø- og energiministeren det endelige forløb af strandbeskyttelseslinjen, som i det daværende Aarhus Amt trådte i kraft den 2. september 2002 ved ’Bekendtgørelse om ikrafttræden for Sønderjyllands Amt af strandbeskyttelses- og klitfredningslinjen og af forskellige bestemmelser i naturbeskyttelsesloven’ (BEK nr. 568 af 02/09/2002.

I ansøgningen henvises som tidligere nævnt til en afgørelse fra Fredningsnævnet fra 1971. Det følger af fredningsnævnets sag fra 1971, at der ikke blev truffet afgørelse om at ændre selve strandbeskyttelseslinjens forløb på matriklen. Derimod blev det vedtaget, at der kunne forventes at opnå dispensation fra strandbeskyttelseslinjen (den daværende strandbyggelinje) til den påtænkte anvendelse af arealerne inden for et afgrænset område. Afgræsningen af området blev markeret med et pilehegn.

Følgende fremgår bl.a. af arkivmaterialet fra sagen i 1971:

”[…] Nævnet (...) har vedtaget at meddele dispensation fra strandbyggelinien i overensstemmelse med Fredningsplanudvalgets forslag, d.v.s. at der kan forventes dispensation til den påtænkte anvendelse af parcellerne 4, 5 og 6 på vilkår, at der i en linie foløbende 20 m nord for og parallel med sydskellet af parcellerne 4 og 5 og fortsættende i lige linie mod vest over parcel nr. 6 helt ud til Fjordvej plantes og vedligeholdes et tæt pilehegn til afskærmning mod industriområdet, at arealet mellem denne afgrænsningslinie og diget tilsås med græs, samt endelig, at foranstaltninger, der i strid med naturfredningslovens § 46, 1. stk., foretages af hensyn til parcellernes anvendelse landværts linien med pilehegnet forud skal godkendes af nævnet for så vidt angår opførelse af bygninger og disses placering.[…]”

Begrundelse for afgørelsen

Naturbeskyttelseslovens bestemmelser om ophævelse af bygge- og beskyttelseslinjer, herunder strandbeskyttelseslinjen, er beskrevet i bilag 1. Det fremgår bl.a., at strandbeskyttelseslinjen meget sjældent ophæves og navnlig ikke på ubebyggede arealer.

Det fremgår af naturbeskyttelseslovens § 69 a, stk. 6, at miljøministeren kan rette mindre fejl, der er sket ved fastlæggelsen af klitfredningslinjen og strandbeskyttelseslinjen.

Kystdirektoratet finder ikke, at der er grundlag for at foretage ændringer i strandbeskyttelseslinjens forløb på baggrund af § 69 a, stk. 6. I vurderingen har Kystdirektoratet lagt vægt på, at Strandbeskyttelseskommissionen har taget konkret stilling til [matrikel] på baggrund af den daværende ejers indsigelse. Hertil har Strandbeskyttelseskommissionen eksplicit skrevet, at indsigelsen ikke kunne imødekommes, hvormed Kystdirektoratet kan konkludere, at der ikke været en fejl ved fastlæggelsen af strandbeskyttelseslinjen.

Kystdirektoratet finder, at der ikke er sket en væsentlig tilbagerykning eller tilvækst af kysten, hvormed direktoratet konkluderer, at der ikke er anledning til at ændre strandbeskyttelseslinjens forløb som en konsekvens heraf (naturbeskyttelseslovens § 69 a, stk. 2).

Kystdirektoratet bemærker, at ejendommen har været strandbeskyttet siden 2002, hvorefter det har været et vilkår ved overdragelse, køb og salg af ejendommen at denne er strandbeskyttet, med de restriktioner som dette medfører.

Kystdirektoratet bemærker endvidere, at direktoratet ikke finder, at der med Fredningsnævnets sag i 1971 er truffet afgørelse om, at ændre strandbeskyttelseslinjens forløb på ejendommen. Kystdirektoratet finder på denne baggrund ikke, at Strandbeskyttelseskommissionen har fastlagt strandbeskyttelseslinjens forløb på matriklen på et forkert grundlag.

Kystdirektoratet bemærker, at en ansøgning om en anden placering af strandbeskyttelseslinjen ikke vil føre til et andet resultat.

Idet der meddeles afslag på ansøgningen har Kystdirektoratet ikke foretaget en nærmere vurdering af, om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter vil kunne påvirke et Natura 2000-område væsentligt, eller foretaget en vurdering af, om det ansøgte kan medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Kystdirektoratet meddeler på ovenstående baggrund afslag til ændring af strandbeskyttelseslinjens forløb på [matrikel].

Med venlig hilsen

[navn]

Kystdirektoratet

[telefon]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgrundlag

Bilag 2: Tidligere ejers indsigelse imod foreslået linjeføring Bilag 3: Strandbeskyttelseskommissionens svar på ejers indsigelse

Afgørelsen offentliggøres:

Afgørelsen offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelseslovens bestemmelser om beskyttelseslinjer fremgår af lovens § 8

(klitfredning), § 15 (strandbeskyttelseslinjen), § 16 (sø- og åbeskyttelseslinjen), § 17 (skovbyggelinjen), § 18 (fortidsmindebeskyttelseslinjen) og § 19 (kirkebyggelinjen).

Ophævelse af beskyttelseslinjer, herunder strandbeskyttelseslinjen Naturbeskyttelseslovens bestemmelser om beskyttelseslinjer indebærer en række forbud mod tilstandsændringer. Fravigelse af de pågældende forbud skal som hovedregel ske ved konkret dispensation efter lovens §§ 65 og 65 b.

Miljøministeren kan dog ifølge naturbeskyttelseslovens § 69, stk. 1, 1. pkt. bestemme, at reglerne i §§ 8 og 15-18 ikke skal gælde for nærmere angivne områder. Det kan i den forbindelse bestemmes, at en ophævelse eller ændring af en beskyttelseslinje kun gælder for en nærmere beskrevet lokalplan, jf. § 69, stk. 4.

Ved administrationen af § 69 sker der en ”graduering” af ophævelse af de enkelte beskyttelseslinjer, idet strandbeskyttelseslinjen, klitfredningslinjen og fortidsmindebeskyttelseslinjen indebærer væsentlig stærkere forbud end f.eks. skovbyggelinjen.

En beskyttelseslinje vil ikke blive ophævet, hvis det skønnes at være problematisk i forhold til landskabelige og naturbeskyttelsesmæssige interesser. I sådanne tilfælde bør afgørelsen træffes ved konkret dispensation med klagemulighed til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Ophævelse af strandbeskyttelseslinjen efter lovens § 69, stk. 4 kan kun forventes, når der foreligger ganske særlige forhold, og det er yderst sjældent, at strand- beskyttelseslinjen ophæves. Det er sket i forbindelse med kommunalbestyrelsens vedtagelse af en lokalplan og i almindelighed kun for allerede bebyggede områder i beskyttelseszonen, når lokalplanen tilgodeså naturbeskyttelseslovens formål i tilfredsstillende omfang. I det åbne land er strandbeskyttelsen så godt som aldrig blevet ophævet. En lokalplan, der omfatter arealer i beskyttelseszonen, vil kun rent undtagelsesvis kunne medføre en ophævelse af beskyttelsen, også selv om arealerne ifølge lokalplanen skal friholdes for bebyggelse.

Det er efter § 69, stk. 1 muligt at foretage en generel reduktion eller ophævelse af en beskyttelseslinje uden, at det sker i forbindelse med lokalplanlægning. Det kan f.eks. være tilfældet i udbyggede områder, hvor linjerne fastlægges i et nyt reduceret forløb tilpasset eksisterende bebyggelse. Dette er imidlertid ikke gældende for strandbeskyttelseslinjen, da denne beskyttelseslinje efter Strandbeskyttelseskommissionens gennemgang er konkret fastlagt i forhold til eksisterende bebyggelse.

Revision af strandbeskyttelseslinjen

Ministeren har mulighed for at revidere strandbeskyttelseslinjens forløb, hvis der er sket en væsentlig tilbagerykning eller tilvækst af kysten, jf. lovens § 69 a, stk. 2, eller hvis der er sket fejl ved fastlæggelsen af strandbeskyttelseslinjen, jf. § 69 a, stk. 6.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen4 skal Kystdirektoratet, før der træffes afgørelse om hel eller delvis ophævelse af strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000- område væsentligt (en væsentlighedsvurdering).

Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan ansøgningen ikke imødekommes.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Ansøgninger om hel eller delvis ophævelse af strandbeskyttelses- linjen kan ikke imødekommes, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

4 BEK 1098 af 21/08/2023 - Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter

Bilag 2: Tidligere ejers indsigelse imod foreslået linjeføring

Bilag 3: Strandbeskyttelseskommissionens svar på ejers indsigelse

Fodnoter

1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.
3 https://kyst.dk/media/qlnjgzss/strandbeskyttelseskommisionens-beretning.pdf