Dispensation til skur

Ansøgning

Der er søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til etablering af et nyt skur til opbevaring og til brug i undervisning inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], i Aalborg Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. Ansøger skal selv undersøge, om projektet kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. Kystdirektoratet giver direkte besked til ansøger hvis der bliver klaget over afgørelsen.

Klagevejledning fremgår af bilag 2.

Redegørelse for sagen

Nr. Uttrup Skole og Vodskov Skole har ansøgt om dispensation til at etablere et nyt skur på [matrikel], der skal bruges i forbindelse med undervisningen, og som værested for skolernes specialafdeling om eftermiddagen.

På matriklen ligger en skurbygning, der kan ses på flyfotos tilbage i 1987, og som ansøger oplyser har været benyttet af skolerne siden starten af 1970’erne.

Et kort over den ansøgte matrikel og det omkringliggende område ses på figur 1.

En oversigt over placeringen af det nuværende skur og det ansøgte skur ses på figur 2.

Billeder at det nuværende skur ses på figur 3 og 4.

Illustrationer af det ansøgte skur ses på figur 5.

Fig. 1. Ortofoto 2025. Det strandbeskyttede areal er markeret med orange signatur. De sorte streger markerer de vejledende matrikelskel. Det røde område markerer den ansøgte [matrikel]

Fig. 2. Tilsendt fra ansøger. De røde prikker markerer placeringen af hhv. den ansøgte placering af det nye skur, og placeringen af det nuværende skur.

Fig. 3. Tilsendt fra ansøger. På figuren ses et billede af det nuværende skur.

Fig. 4. Tilsendt fra ansøger. På figuren ses et billede af det nuværende skur.

Fig. 5. Tilsendt fra ansøger. På figuren ses en illustration af det ansøgte skur.

Ansøger har oplyst følgende:

”Nr. Uttrup Skole og Vodskov Skole har siden starten af 1970’erne haft en aftale med Aalborg Kommune omkring brugsretten af [matrikel], Lindholm By, Hvorup. Aftalen giver mulighed for, at DUS-VN på arealet kan bruge og vedligeholde skur, som er etableret af DUS-VN i starten af 1970’erne. For nuværende er dette dog i så dårlig stand at vi ønsker at forny skuret og er i den forbindelse meget fleksible med placeringen for kommende beliggenhed hvor på grunden dette findes bedst.

På Nr. Uttrup og Vodskov Skole går der 1200 elever og arbejder ca. 200 medarbejdere, der bruger faciliteterne i løbet af skoledagen. Derudover findes to almen SFO’er og tre specialafdelinger hvor eleverne har forskellige udfordringer bl.a. inden for ADHD, ASF og sociale/emotionelle, og/eller trivselsmæssige problemstillinger. Disse bruger faciliteterne eftermiddage og ferier på matriklen. Det er et ønske fra forældregrupperne at der kan afholdes forældrearrangementer på matriklen hvilket vi indtil videre ikke har kunne imødekomme da skuret har været i for dårlig stand. Det er vores ønske bl.a. at imødekomme dette med denne ansøgning. Begge skoler har søgt og fået midler (40.000 kr.) fra naturvidenskabsfestivalen til indkøb af bl.a. vandkikkerter, fiskenet, rejestrygenet, akvariums, insektlupper osv.

På Nr. Uttrup Skole og Vodskov Skole, ønsker vi fortsat at implementere naturvidenskaben mere aktivt i vores undervisning og vores dagligdag generelt. Vi ønsker fortsat at understøtte principperne for læring og inddragelse af udeskolens muligheder, i elevernes erfaring for naturvidenskabelige tænke- og analysemåder. Det er vores opgave at lære vores elever at være i kontakt med naturen og de organismer, som findes i den. Dette foregår bl.a. i nærområdet, hvor kendskab til naturen, sanseoplevelser, samspil med naturen og andre mennesker, skal danne eleverne til selvstændige og tænkende individer. Vi vil gerne lære vores elever at gå på opdagelse i naturen. De skal forundres og fascineres af de mange organismer og oplevelser, som de møder på deres vej i, ved eller omkring Limfjorden. Vi tager udgangspunkt i forskellige emner over flere gange, eller enkelte projekter, hvor eleverne udfordres på det sociale, faglige og motoriske, samt udenfor skolens vante rammer. Vi bruger gerne naturen til fordybelse og en anderledes læringsproces, hvor børnene bogstavelig talt har fingrene i "fjorden". På denne måde kan vi begynde at introducere vores elever til de naturfaglige metoder helt fra skolestart.

Natur, udeliv og science i folkeskolen handler nemlig om, at børn erfarer, eksperimenterer med og analyserer deres omgivelser, ved at være ude i naturen kan de også blive klogere på sig selv og verden, samt det giver børnene mulighed for at forstå og tage ejerskab over den verden, der omgiver dem. Vi ønsker at understøtte de erfaringer og forskningsmæssige belæg der peger på, at undervisning i naturen bidrager positivt til børnenes læring. Gør dem mere bevidste og bæredygtige samfundsborgere. Skolen i naturen fremmer nemlig;

Variation i undervisningen

Bevægelse i undervisningen

Deltagelsesmulighed for flere børn

Praksisnær læring

Kropslig læring

Øget motivation for læring og skole

Rammerne for arbejdet med børnenes trivsel og fællesskaber Relationsdannelse mellem børnene og mellem børn og lærere.”

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

Det nærmeste Natura 2000-område (nr. 218, Hammer Bakker, østlig del) ligger ca. 3,7 km mod nord. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 218. Det nærmeste fuglebeskyttelsesområde er nr. 1, der ligger ca. 8,2 km mod ved i N15. I fuglebeskyttelsesområdet indgår Ramsarområde nr. 7.

Udpegningsgrundlaget for habitatområde nr. 218 og fuglebeskyttelsesområde nr. 1 ses i bilag 3.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på afstanden til Natura 2000-området, samt at der er et industriområde og en by mellem den ansøgte placering og Natura 2000-området. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.

Bilag IV-arter

På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.

Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1, indeholder et generelt forbud mod at foretage ændring i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Der må f.eks. ikke placeres bebyggelse, ske beplantning eller terrænændringer, etableres hegn eller placeres campingvogne og lign., og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

Formålet med bestemmelsen er at sikre en friholdelse af strandene og de umiddelbart bagvedliggende kystområder mod indgreb, der ændrer den nuværende tilstand og anvendelse.

Det fremgår af lovbemærkningerne til en ændring af naturbeskyttelsesloven i 1994

• "kystloven" - at det vil være muligt at opnå dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til mindre anlæg og udvidelser til brug for skoler, institutioner, mv. Dispensationen gives, når der ikke er konkrete landskabelige forhold, der taler imod det ansøgte, og når dette står i rimeligt forhold til pågældende institutions aktiviteter og øvrige bebyggelse på ejendommen.

Kystdirektoratet vurderer, at det ansøgte skur falder ind under ovenstående dispensationsmulighed. Der er i vurderingen lagt vægt på, at der er ansøgt om dispensation til en mindre bygning (ca. 35 m2), der skal erstatte et eksisterende skur. Den nye bygning giver bedre rammer for den nuværende anvendelse af det eksisterende skur.

Kystdirektoratet vurderer herudover, at der ikke er kystlandskabelige forhold der taler imod en dispensation. Der er i vurderingen lagt vægt på, at den nye bygning opføres mere tilbagetrukket på matriklen i forhold til det eksisterende skur. Den ansøgte bygning kommer derved til at står tættere på den bagvedliggende bebyggelse og bebyggelsen mod vest.

Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til skuret som ansøgt.

Med venlig hilsen

[navn]

Kystdirektoratet

[telefon]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgrundlag

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for habitatområde nr. 218 og fuglebeskyttelsesområde nr. 1

Afgørelsen er også sendt til:

• Aalborg Kommune, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, Aalborg, [email]
• Friluftsrådet centralt: [email]
• Friluftsrådet, Kreds Himmerland-Aalborg himmerland- [email] •
• Dansk Ornitologisk Forening, Aalborg, [email]
• Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]
• Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]
• Danmarks Jægerforbund, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

• adressaten for afgørelsen
• ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører
• offentlige myndigheder
• en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
• lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen
• landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø
• landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Bilag 3: Udpegningsgrundlag for habitatområde nr. 218 og fuglebeskyttelsesområde nr. 1

(fra Natura 2000-planen 2022-27)

Fodnoter

1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.