Kystpraksis Strandbeskyttelse Sønderborg Kommune

Dispensation Strandbeskyttelse

Dispensation til befæstelse, ny vej, oplag og midlertidig mandskabsvogn/pavillon for teglværk

Afgjort 7. juni 2021  · Journalnummer 20-04395-13  · Fra det tidligere kyst.dk, ikke længere online hos Miljøstyrelsen

Sagen kort

En virksomhed søgte om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til at befæste grus- og græsarealer med asfalt og beton, anlægge en ny vej, bruge arealerne til oplag af færdige produkter og etablere en 85 m² plads med mur til et renseanlæg. Ansøgningen omfattede også en midlertidig mandskabsvogn/pavillon på 30 m² og et nyt afvandingssystem med et synligt udløbsrør mod Nybøl Nor ved et teglværk i Sønderborg Kommune. Kystdirektoratet gav dispensation som ansøgt. Direktoratet lagde vægt på, at størstedelen af projektet ligger i den udvidede strandbeskyttelseszone, hvor bemærkningerne til kystloven åbner for arealmæssigt begrænsede udvidelser af eksisterende virksomheder. Den mindre del i den oprindelige zone sker på et allerede befæstet areal, og en bygning fjernes, så effekten på kystlandskabet samlet set bliver positiv. Det indgik også, at virksomheden historisk er knyttet til kysten, og at hverken Natura 2000-området eller bilag IV-arter påvirkes.

Fakta

Ejendom
Erhverv
Ansøger
Virksomhed
Strandbeskyttelseszone
Lovgrundlag

Hvad blev der søgt om

AndetLedning eller kabelNybyggeriTeknisk anlæg

Praksisflag

  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (nej)
  • (nej)

Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.

Det lagde direktoratet vægt på

  • Andet
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

Ansøgning

Du har den 23. april 2020 søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til befæstelse, ny vej, oplag og midlertidig mandskabsvogn/pavillon for Vesterled Teglværk inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel] i Sønderborg Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. Du skal selv undersøge, om jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

Du kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

Du må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er

1 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse.

2 færdigbehandlet. Du vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan du skal forholde dig, hvis der bliver klaget over afgørelsen.

Du kan se en klagevejledning i bilag 2.

Redegørelse for sagen

På ejendommen ligger et teglværk. I projektområdet foregår ifølge det oplyste produktion af teglbjælkeoverligger på virksomheden, hvor der tilkøres materialer til produktionen i form af teglsten, armeringsstænger mv., samtidig med at der frakøres færdig producerede overliggere.

Projektområdet er i sin helhed omfattet af strandbeskyttelseslinjen. En stor del at projektområdet har ikke været strandbeskyttet før strandbeskyttelseslinjen blev udvidet med kystloven fra 1994. Denne størstedel af projektområdet ligger således i den udvidede del af strandbeskyttelseslinjen.

Langs skråningstoppen mod Nybøl Nor ligger Nybøl Stien, som efter aftale med Sønderborg Kommune friholdes. Luftfoto af teglværket indsat fra SagsGIS. Ansøgningen vedrører arealet omkring de bygninger, der ses mod sydøst (markeret med rød prik).

3

Nærbillede af projektområdet. Den gamle strandbeskyttelseslinje er sat ind som en orange streg. Den bygning, der er markeret med rød er efter det oplyste fjernet.

Der søges om følgende:

Befæstelse af arealer og oplag

Der søges om at befæste arealer, der er i dag er grus og græs med asfalt og beton. Denne del af ansøgningen begrundes med bedre til- og frakørselsforhold for virksomheden, idet trafikken kan ensrettes, og det undgås, at lastbiler kører fast i gruset. Der søges desuden om at anvende disse arealer til oplag af færdige produkter i pakker på op til 1 meter.

Plads til renseanlæg

Der søges om en plads ud for en eksisterende hal til opsamling af fraskåret mursten og en vådfraktion. Pladsen er efter det oplyste en del af et nyt renseanlæg, der desuden etableres i den tilstødende eksisterende hal. Pladsen består af en betonplade på 85 kvm og en mur rundt om denne på op til 2,5 m i højden. Pladsen tømmes jævnligt, så der ikke kommer til at ligge mere end 5 kubikmeter materiale.

Pavillon

Der søges om en pavillon/mandskabsvogn på 30 kvm.

4

Udløbsrør

Samtidig med befæstelsen ønskes etableret nyt system for afvanding af pladsen. Systemet består af afvandingsrør under de befæstede arealer og et synligt udløbsrør mod Noret (syd for pladsen) på 400mm i diameter. Skitsering af det ansøgte projekt. Ny asfalt er markeret med brun, plads til renseanlæg er markeret med mørk grå. Pavillonen er markeret med gul. Afvandingssystemet er tegnet ind med blåt. Den synlige del af dette bliver udløbet i projektområdets sydlige del. Indsat fra ansøgningen.

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

Ejendommen grænser op til Natura 2000-område nr. 197. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 173 og fuglebeskyttelsesområde nr. 64.

Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på at der er tale om en etableret virksomhed, og at ændringerne sker inden for virksomhedens eksisterende arbejdsområde. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig

5 påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.

Bilag IV-arter

På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.

Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Det er anført i bemærkningerne til en ændring af naturbeskyttelseslovens fra 1994 (kystloven), at der i rimelig grad vil kunne dispenseres fra forbuddet mod tilstandsændringer til efterkommelse af ønsker fra eksisterende virksomheder i den udvidede del af strandbeskyttelseslinjen om arealmæssigt begrænsede udvidelser, som er nødvendige for at virksomheden kan tilpasse sig udviklingen.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at den del af projektet, der ligger i den udvidede strandbeskyttelseslinje falder inden for denne tilkendegivelse. En mindre del af projektet mod nordvest sker på et areal, der ligger i den oprindelige strandbeskyttelseslinjen. Der er dog tale om begrænsede indgreb i kystlandskabet på et areal, der i forvejen er befæstet. For at skabe plads til ny befæstet vej og plads til renseanlæg fjernes desuden en bygning, der ligger delvist i den oprindelige strandbeskyttelseslinjen. Effekten på kystlandskabet inden for den oprindelige strandbeskyttelseslinje vil derfor samlet set være positiv.

Hertil kommer, at der er tale om en virksomhed der historisk set er tilknyttet kysten, samt at der ikke er landskabelige forhold som taler imod det ansøgte.

Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til projektet som ansøgt.

Med venlig hilsen

[navn]

[email]

6

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgivning

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området

Afgørelsen er også sendt til:

 Sønderborg Kommune, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, Sønderborg, [email]  Friluftsrådet centralt: [email]  Friluftsrådet, Kreds Sønderjylland Øst, [email]   Dansk Ornitologisk Forening, Sønderborg, [email]  Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]  Danmarks Jægerforbund, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

7

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

8

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

 adressaten for afgørelsen  ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører  offentlige myndigheder  en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker  lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen  landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø  landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

9

Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 197

De gældende udpegningsgrundlag for de danske habitat- og fuglebeskyttelsesområder fremgår af Natura 2000-planerne for 2016-21. Udpegningsgrundlagene er dog under opdatering, og forslag til justerede udpegningsgrundlag er offentliggjort i en basisanalyse for hvert Natura 2000- område i juni 2020.

Myndighederne skal både varetage hensynet til arter og naturtyper, der fremgår af de gældende udpegningsgrundlag, og til eventuelle nye arter og naturtyper, der fremgår af forslaget, selv om forslaget endnu ikke er endeligt besluttet og meddelt Europa-Kommissionen.

Udpegningsgrundlagene, der er relevante for den konkrete afgørelse, er indsat herunder.

Gældende udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 197 (fra Natura 2000-planen 2016-21)

Forslag til nyt udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 197 (fra basisanalysen, juni 2020)

Kilde

Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere. En arkiveret kopi findes hos Internet Archive: Se arkivkopien.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 20-04395-13 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 3448.