Kystpraksis Søterritoriet Vallensbæk Kommune
Høring - ansøgning om badeanstalt, inkl. boardwalk i Vallensbæk Havn, Vallensbæk Kommune
Sagen kort
Vallensbæk Kommune søgte om tilladelse efter kystbeskyttelsesloven til at anlægge en badeanstalt på søterritoriet inde i Vallensbæk Havn ved knækket på indermolen og om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til adgangsforholdene. Badeanstalten skal ligge på flydebroer forankret med stålpæle og have en samlet bygningsmasse på 79 m² med sauna, omklædning, toiletter og livredderrum under et fladt tagdæk, der også bruges som soldæk. Adgangen sker via en ca. 290 m lang træpromenade (boardwalk) oven på molen med trappe til havet og rampe til anlægget. Projektet omfatter desuden oprensning af ca. 200 m³ sediment og et bobletæppe på ca. 15.000 m² mod bundvendinger. Kommunen begrunder projektet med bedre badeforhold, problemer med tang på stranden, adgang for handicappede og ældre samt en begrænset påvirkning af udsynet. Kystdirektoratet sendte ansøgningen i offentlig høring.
Fakta
- Ejendom
- Havn
- Ansøger
- Kommune
- Lovgrundlag
| Før | Efter | Ændring | |
|---|---|---|---|
| Areal | – | 79 m² | – |
Hvad blev der søgt om
AndetHavnebad og badeanlægLedning eller kabelNybyggeriSaunaTeknisk anlægTrappe, rampe eller slæbestedUddybning eller bypass
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
Ansøgning om tilladelse til anlæg på søterritoriet
Dette ansøgningsskema benyttes ved ansøgning om tilladelser til etablering, renovering og udvidelse af anlæg på søterritoriet.
Husk at læse vejledningen på side 6, før skemaet udfyldes. Eventuelle spørgsmål til ansøgningsskema og vejledning rettes til Kystdirektoratet på tlf. [telefon] eller via e-mail [email]
Bemærk: En ansøgning kan først behandles, når alle nødvendige oplysninger foreligger.
Til Kystdirektoratets notater:
Dato for modtagelse:
Journal nr.:
Projekttype:
Sagsbehandler:
A. Oplysninger om ejere af den eller de matrikler, hvor anlægget opføres
Navn
Vallensbæk Kommune
Adresse
Vallensbæk Stationstorv 100
Lokalt stednavn
Postnr. By
[postnr by]
Telefon nr. Mobil nr. E-mail
[telefon]
[telefon]
[email]
2
B. Evt. repræsentant (entreprenør, rådgiver eller lignende)
Navn
Adresse
Lokalt stednavn
Postnr. By
Telefon nr. Mobil nr. E-mail
C. Offentliggørelse af oplysninger
Ansøger giver ved underskrift tilladelse til, at ansøgningsmaterialet må offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside www.kyst.dk. I henhold til persondataloven vil personfølsomme oplysninger, eller andre oplysninger friholdt for aktindsigt, uanset denne accept ikke blive offentliggjort.
Dato
Underskrift
30-04-2020
D. Anlæggets placering
Adresse
Vallensbæk Havn
Postnr.
By
Kommune
[postnr by]
Vallensbæk
Matrikel nr. og ejerlavsbetegnelse
[matrikel]
3
E. Beskrivelse af anlægget i sin helhed
Kan evt. uddybes i bilag
Ansøgning om tilladelse til anlæg af en badeanstalt i Vallensbæk Havn med adgang via Vallensbæk strand og mole.
Nærværende ansøgning omfatter både ansøgning om tilladelse til anlæg på søterritorie samt ansøgning om dispensation i forhold til strandbeskyttelseslinjen.
Historik, vision, involvering og planlægning Vallensbæk Strand er er en del af Køge Bugt Strandpark, der i 1980 blev etableret som et kystsikringsanlæg for at beskytte de nærtliggende boligområder i de fem beliggenhedskommuner (Brøndby, Vallensbæk, Ishøj, Greve og Hvidovre). Strandparken er et rekreativt område med engarealer, søer, havne og strande - et stort aktiv for beliggenhedskommunerne, til glæde for borgere og besøgende. Dog trænger Strandparken til en opgradering med nutidssvarende faciliteter, hvilket Fingerplan 2019 giver mulighed for.
Kommunalbestyrelsen i Vallensbæk Kommune har en vision om at skabe fremtidens boligby til det hele menneske. ”Det hele menneske” handler bl.a. om balance mellem natur, tryghed og det nære byliv. Fremtidens boligby understøtter balancen mellem arbejdsliv, familie- og fritidsliv. Der skal skabes optimale betingelser for et sundt og aktivt fritidsliv, som fremmer nære relationer og fællesskaber på tværs af generationer. I Vallensbæk ønsker vi at de blå og grønne rum skal give plads til oplevelser, med en fornuftig balance mellem benyttelse og beskyttelse. Med udgangspunkt i Fingerplanens revision og kommunens egen vision, er der på de sidste års budgetter afsat midler til udvikling af havn og strandområdet i Vallensbæk, herunder midler til anlæg af en badeanstalt.
En række interessenter blev i 2018 involveret i udvikling af havn og strandområdet i Vallensbæk. Friluftsrådet, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, svømmeklub, kano- og kajakklub, dykkerklub, sejlklub, løbeklub, naturvejledere, grundejerforeninger, skoler, institutioner, borgere og naboer, har alle givet udtryk for deres ønsker og bekymringer i forhold til udviklingen af området. Disse input er indarbejdet i konkrete skitseprojekter, som er mundet ud i en ny lokalplan for havn og strandområdet i Vallensbæk, vedtaget i juni 2019 (vedlagt som bilag 1).
For at bringe erfarne entreprenører og kreative ideer ind i projektet på et tidligt stadie blev projektet med badeanstalten budt ud i totalentreprisekonkurrence med forbehold for godkendelse hos diverse myndigheder. Morgen- og vinterbadere, havsvømmere, svømmeklub, dykkerklub og Friluftsrådet har været involveret i fastsættelse af funktions- og kvalitetskrav i forbindelse med udbuddet og indgår i det bedømmelsesudvalg, som har udpeget vinderprojektet.
Formål og ønsker
Vallensbæk Strand er udfordret af tang og fedtemøg, som samler sig i store mængder ved Vallensbæk mole. Det begrænser muligheden for ophold, leg og badning en stor del af året. Ifølge teknikere skyldes den store mængde af ophobet tang, at Vallensbæks mole er placeret forkert i forhold til Ishøjs mole (uddybet i hydraulisk rapport udarbejdet af rådgiverfirmaet Niras, bilag 2).
Mange borgere ytrer ønske om bedre badeforhold og faciliteter ved stranden. Vallensbæks morgen- og vinterbadere efterspørger specifikt sauna og omklædningsfaciliteter. De benytter i dag badebroen på Brøndby Strand for at komme ud over tangen og livreddertårnet inde på stranden som base. Nogle vinterbadere har været heldige at få medlemskab i vinterbadeklubberne i henholdsvis Ishøj og Brøndby, som tilbyder de efterspurgte faciliteter, men klubberne har lange ventelister.
En badeanstalt i Vallensbæk, med foreslåede placering og udformning, forbedrer adgangen til havet til glæde for alle og understøtter nye vandrelaterede friluftsaktiviteter. Badeanstalten imødekommer således ønskerne om bedre badeforhold ved Vallensbæk Strand, at integrere morgen-/vinterbadernes ønske om faciliteter i et samlet anlæg til
4 gavn for alle, at skabe mulighed for at integrere havet i svømmeundervisningen, at give handicappede og ældre mulighed for at være en del af oplevelsen samt at fremme havsvømning og øvrige aktiviteter på vandet.
Vallensbæk Kommune har erfaring for at invitere til bred brug af de kommunale faciliteter. Der bygges således ikke til en enkelt målgruppe, men med en hensigt om at lade både nye og gamle initiativer få plads. Badeanstalten skal være en kombineret klubfacilitet og et offentligt tilbud som bidrager til at skabe fremtidens boligby i Vallensbæk.
Konkret kombineres brugen af badeanstalten ved at tildele fx morgen- og vinterbadeklubber specifikke tider, hvor kun de har adgang til anlægget. Den øvrige tid vil anlægget være åbent for offentligheden, hvor der bemandes med livredder i henhold til gældende lovgivning på området. Der etableres adgangskontrol til badeanstalten for at kunne regulere antal besøgende med henblik på sikkerhed.
Uden en badeanstalt i Vallensbæk, vil borgernes mulighed for at benytte stranden fortsat afhænge af hvor ofte tang og fedtemøg fjernes fra stranden, ligesom de vandrelaterede friluftsaktiviteter fortsat vil være begrænset til det udbud de eksisterende klubber i Vallensbæk Havn tilbyder.
Placering
Strandparkens eksisterende værdier, udfordringerne med ophobet tang på stranden, et udtalt ønske om at bade i havet frem for i havnen, rådgivers anbefalinger, de eksisterende forhold i Vallensbæk Havn, vandkvalitet og bundforhold samt hensynet til det åbne kystlandskab, er de emner som har dannet baggrund for valg af badeanstaltens placering. Emnerne foldes ud enkeltvis i det følgende.
Strandparken er et stort aktiv for Vallensbæk Kommune, hvis borgere nyder godt af de rekreative områder, naturen, kyststrækningerne og havnene. Alt dette skal der værnes om, så der opnås en god balance mellem benyttelse og beskyttelse ved nye tiltag i området. Badeanstalten indgår i en helhedsplan for havn og strandområdet i Vallensbæk, hvor eksisterende knudepunkter, adgangsveje og parkeringsforhold er tænkt sammen med nye tiltag.
Ophobning af tang og fedtemøg på stranden og et stykke ud langs molen præger i høj grad badeoplevelsen ved Vallensbæk Strand. Selve havbunden består af rent fint sand, men den flotte sandbund bliver først fri for tang ca. 100 m fra kysten. Det er en udfordring for mange badegæster. Nogle vælger at klatre ud ad stenmolen og bade hvor sandbunden er ren og fin et stykke fra stranden, men det er langt fra alle der har mulighed for det.
Interessenterne som er kommet med input til badeanstalten ønsker at den placeres ude i Køge Bugt, da de hellere vil bade i bugten end inde i havnen.
Rådgiverfirmaet Niras, som har udarbejdet en hydraulisk modelleringsrapport, anbefaler derimod at badeanstalten placeres inde i havnen. Her vil den ligge beskyttet bag molen og i mindre grad være udsat for isskuringer. Ved at placere badeanstalten indenfor molen reduceres antallet af funderings- eller forankringspæle og hermed også aflejringer af fedtemøg og sediment omkring badeanstalten.
Vallensbæk Havn er en travl lystbådehavn med flere klubber, som er geografisk afgrænset hele vejen rundt, med meget begrænsede muligheder for udvidelse. Havnen ser badeanstalten som et positivt aktiv for kommunen og for Vallensbæk Havn, men understreger samtidig at den ikke må være til gene for nuværende aktiviteter eller medføre en reduktion af disse. Flere placeringer af en badeanstalt inde i havnen har været drøftet. Med henblik på at opnå de bedste forhold for badegæster, anses inderhavnen ikke som en mulig placering grundet ringe vanddybde og bundaflejringer. Disse forhold er optimale yderst på Vallensbæks indermole (ved knækket) og da området sjældent benyttes til sejlads, har havnen været med til at udpege denne placering, som den bedste egnede for en badeanstalt i Vallensbæk Havn. Havnen gør dog opmærksom på, at der er behov for en tydelig og sikker adskillelse mellem sejlere og badegæster.
En besigtigelse af bundforholdene i havnen viser, at området langs molens inderside består af grovkornede sandaflejringer som sandsynligvis føres kontinuerligt ind fra sejlrenden. De grovkornede aflejringer skaber en god og egnet bundkvalitet for badende. Prøver udtaget på den ønskede placering viser at badevandskvaliteten er udmærket, hvilket svarer til det bedst opnåelige på den anvendte skala. Der er kun observeret meget begrænset flora og fauna i dette område.
Andre dele af Vallensbæk Havn er udfordret af, at organisk materiale samler sig indenfor molerne og aflejrer sig på bunden. Efter en forrådnelsesproces stiger de organiske aflejringer op til overfladen i sulfidholdige gasbobler – såkaldte bundvendinger. Bundvendingerne påvirker ikke den sundhedsmæssige badevandskvalitet. Men de påvirker kvaliteten af alle de aktiviteter der er i havnen og vil også komme til at påvirke badeoplevelsen. Placering af en
5 badeanstalt inde i havnen har sat fokus på problematikken, som ikke er ny, til gavn for alle havnens brugere. Grundet omfanget af aflejret materiale på havnebunden, ses oprensning ikke som en mulighed. I stedet ønskes det at gennemføre et forsøg, hvor dele af havnebunden iltes via et bobleanlæg. Bobleanlægget forventes ikke at kunne fjerne aflejringerne, men det antages at kunne påvirke forrådnelsesprocessen, så bundvendingerne reduceres i væsentlig grad og i bedste fald helt forsvinder.
Ved at placere badeanstalten inde i havnen, beskyttet af molen, friholdes udsigten til og fra det åbne kystlandskab fra stranden. Molens højde begrænser i forvejen udsynet over Køge Bugt fra havnen, hvor forbrændingsanlæg og vindmøller allerede præger horisonten. Med krav om valg af naturlige materialer og flad tagkonstruktion, vil en badeanstalt kun i begrænset omfang reducere udsigten yderligere fra havnen. Se billeder af eksisterende udsyn i bilag 3.
På baggrund af ovenstående undersøgelser, dialog og overvejelser, ønskes badeanstalten placeret inde i Vallensbæk Havn ved knækket yderst på indermolen. Den geografiske placering er indtegnet på søkort og matrikelkort i bilag 4.
Ansøger er opmærksom på, at den del af molepromenaden som ligger langs stranden (udenfor søterritorie) er omfattet af både strandbeskyttelseslinjen og søbeskyttelse. Det antages at nærværende ansøgning vurderes i en helhed hos Kystdirektoratet og der er ikke fremsendt en særskilt ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til adgangsforholdene. Naturmyndigheden ansøges særskilt i forhold til søbeskyttelseslinjen ved Ringebæk Sø.
Oplysninger til brug for VVM screening er samlet i bilag 5.
Projektbeskrivelse
Med hensigten om at bringe erfarne entreprenører og kreative idéer ind i projektet på et tidligt stadie, har badeanstalten været udbudt i totalentreprise – med forbehold for at projektet godkendes hos diverse myndigheder. I udbudsmaterialet har der jf. ovenstående været udbudt en entreprisegrænse, som projektet skulle holdes indenfor samt en række funktions- og kvalitetskrav. Totalentreprenørernes projektoplæg er blevet vurderet af et bedømmelsesudvalg bestående af repræsentanter fra Strandparken I/S, vinterbadere, svømmeklubben, dykkerklubben, Friluftsrådet samt kommunens Teknik- og Miljøudvalg, borgmester og en rådgivergruppe.
CC Design vandt totalentreprisen med det mest funktionelle og kreative projekt, som i meget høj grad efterlever de krav og ønsker der er til badeanstalten. I vurderingen er der lagt særligt vægt på, at badeanstalten kun i begrænset omfang bryder udsynet fra både havn og hav, da bygningsdelen anlægges på flydebroer og hermed ligger helt tæt på vandoverfladen. Bygningerne konstrueres med flad tagkonstruktion, der også fungerer som udsigts-/soldæk. ”Knuden” som anlægget kaldes, danner med sine flydebroer og molebrygge en sikker afgrænsning omkring bassinet. Hele anlægget beklædes med træ i naturlige nuancer, som et godt match til stenmolen. Se tegninger og illustrationer, bilag 6.
Der gives adgang til badeanstalten via en træpromenade ovenpå molen. Promenaden strækker sig fra den eksisterende asfaltsti ved molens begyndelse til badeanstalten, med en total længde på ca. 290 m. Den ender i en bred trappe mod øst, som giver mulighed for ophold og adgang til havet for offentligheden – et alternativ til badestranden, der er meget udfordret af tang. Mod vest føres en rampe ned til badeanstalten, hvor adgangskontrol regulerer antallet af gæster med henblik på sikkerhed i forhold til anvisning fra livredder. Flydekonstruktionen er designet til at kunne bære flere mennesker end anlægget fysisk kan rumme.
El-, vand- og kloakforsyning føres frem til badeanstalten under adgangspromenaden.
På den nordvendte flydebro etableres der en sauna til ca. 12 personer, opdelte M/K toiletter og baderum, et handicaptoilet, et depotrum og et rum til livredder. Den samlede bygningsmasse er 79 m2. Bygningerne samles under et stort fladt tagdæk, der også fungerer som soldæk.
Den flydende del af anlægget forankres med 8 stålpæle i dimension Ø 323 mm. Der rammes en ekstra pæl (afviserpæl) i samme dimension mellem flydeanlæg og molehoved, som ekstra sikkerhedsforanstaltning mod sejlrenden. Molebryggen som omkranser bassinet mod molen, monteres dels på punktfundamenter indstøbt i mole og dels på rammede stålpæle i dimension Ø 219,1 mm. Molebryggen afsluttes i hver ende af landgange til den flydende del af anlægget. Forankrings- og bropæle vil kun i meget begrænset omfang påvirke strømningsforholdene i nærområdet og forventes ikke at få indflydelse på flora og fauna.
6
Anlægget afmærkes med reflekser på flydebroerne (mod vandsiden – vest/nord) og der monteres spotlys i udhæng på tagdækket. På adgangspromenade og rampe til badeanstalt monteres der spots i fodlister, som oplyser gangarealet uden at forstyrre omgivelser og nattehimmel.
Vanddybden i bassinet varierer fra ca. 0,5 m langs molebryggen til ca. 2,5 m nærmest saunaen. Bassinet har naturlig sandbund. Der monteres net fra bund til overflade på indvendig side af flydebroerne. Nettet hæftes til molebryggens ender og forhindrer hermed, at man kan svømme/dykke ud af anlægget eller at eventuel strøm kan trække badende ud i sejlrenden. Nettet bidrager til badesikkerheden og skal samtidig fange materiale der flyder med strømmen og sammen med luftdiffusere holde bassinet rent.
For at sikre tilstrækkelig vanddybde til flydebroerne, er det nødvendigt at oprense lokalt omkring landgangene, hvor flydeanlægget ligger nærmest molen. Der er behov for oprensning af ca. 200 m3 sediment. Miljøstyrelsen ansøges om tilladelse til oprensning og bypass/klapning.
Der anlægges et bobletæppe over et område på ca. 15.000 m2, fra badeanstalten til R-broen (område fremgår af bilag 7). Bobletæppet skal forhindre at de organiske bundaflejringer håber sig op som sulfidlommer og medfører bundvendinger. Bobletæppet forsynes fra kompressor, som installeres i lydisoleret rum på badeanstalten. Bobletæppe og diffusere vil ligeledes holde badeanstalten fri for is i hårde vinterperioder.
Vallensbæk Kommune ejer matriklen, som badeanstalten ønskes anlagt på. Kommunen har en udlånsaftale på matriklen til Vallensbæk Havn og det er væsentligt at havnen er indforstået med de ønskede tiltag. Havnen har derfor været inddraget løbende gennem hele processen og er positive overfor projektet. Ishøj Havn, som også benytter sejlrenden, er orienteret om projektet.
Matriklen som molepromenaden løber ind over ejes af Strandparken I/S. Der har løbende været dialog med Strandparken om projektet, ligesom en repræsentant for Strandparken sidder i bedømmelsesudvalget for projektet. Fuldmagt til anlæg af molepromenade over Strandparkens areal er vedlagt i bilag 8.
Flydebroer og bygninger produceres på fabrik og køres til destinationen. Anlægsarbejdet med montering, forankring og færdiggørelse af flydeanlæg samt etablering af molebrygge og molepromenade forventes samlet set at tage 6 måneder. Arbejdet ønskes påbegyndt hurtigst muligt efter opnået tilladelse til projektet, dog med forbehold for opstart i vintermånederne. Det samlede anlægsarbejde forventes senest afsluttet i maj 2021.
Anlægget forventes at have en levetid på 50 år ved opretholdelse af foreskreven vedligeholdelse. Bobletæppe, flydebroer, molebrygge og molepromenade er alt sammen lette konstruktioner, som kan fjernes eller flyttes uden større økonomiske eller miljømæssige konsekvenser. Området kan således let bringes tilbage til sin nuværende tilstand hvis/når det skulle blive aktuelt.
F. Beskrivelse af planlagte arbejdsmetoder Kan evt. uddybes i bilag
7
Molepromenaden fæstnes i punktfundamenter, der in situ støbes ned i molen. Der arbejdes dels fra land og dels fra flåde. Bærende dele og trædæk monteres fra landsiden, så promenadedækket løbende kan benyttes som let adgangsvej til arbejdsområdet.
Forankringspæle til det flydende anlæg og bropæle til molebryggen rammes fra flåde.
Pontoner til flydende anlæg og bygningsdele produceres på fabrik og ankommer til Vallensbæk Havn via landvejen. Det flydende anlæg samles i havnen, hvor trædæk, værn osv. monteres.
Dæk på molebrygge monteres fra flåde.
Bobletæppet fæstnes med jordspyd i havnebunden. Arbejdet udføres af erhvervsdykkere.
G. Uddybning
Skal der i forbindelse med anlægget foretages uddybning?
Ja
Nej
Hvis ja skal mængden for uddybningen angives m³
Beskrivelse af hvordan sedimentet fra uddybningen efterfølgende tænkes behandlet:
8
H. Opfyldning
Skal der i forbindelse med anlægget foretages opfyldning på søterritoriet?
Ja
Nej
Hvis ja skal mængden af opfyldningsmateriale angives m³
Beskrivelse af opfyldningsmaterialets kvalitet:
I. Nødvendige bilag
Følgende bilag skal vedlægges:
- Søkort med indtegnet anlæg
- Matrikelkort med indtegnet anlæg
- Plan- og skitsetegning over det samlede anlæg
- Målsatte snittegninger over eventuelle moler, broer mv.
- Målfast oversigtskort med hele anlægget indtegnet
- Samtykkeerklæringer fra berørte grundejere
Bilag vedlagt:
1. Lokalplan nr. 105, Havn og [adresse].
Hydraulisk modelleringsrapport
3. Billeder fra [adresse].
Oplysninger til VVM screening
- 5. Geografisk placering af anlæg (søkort og matrikelkort)
- 6. Projekttegninger og illustrationer
- 7. Bobletæppe
- 8. Fuldmagt fra Strandparken I/S
Evt. andet relevant materiale:
J. Erklæring og underskrift
Undertegnede ansøger erklærer, at oplysninger, der står i ansøgningen, er i overensstemmelse med de faktiske forhold.
9
Dato
Fulde navn (benyt blokbogstaver)
Underskrift
30. april 2020 [navn]
Ansøgningen sendes med post til:
Kystdirektoratet
[adresse]
Postboks 100 [postnr by]
Eller via e-mail: [email]
Vejledning til ansłgningsskema
(vedrørende ansøgning om tilladelse til anlæg på søterritoriet)
Punkt A. Oplysning er om ejere
Her anføres navn, adresse mv. på ejere af den eller de matrikler, hvor anlægget opføres på eller ud for. Er der flere ansøgere kan det anføres i et vedlagt bilag.
Punkt B. Evt. repræsentant (entreprenłr, ingeniłr eller lignende)
Her anføres navn, adresse mv. på den person, der fungerer som kontaktperson (projektansvarlig) under sagens behandling, det kan for eksempel være et entreprenør- eller ingeniørfirma.
Punkt C. Offentliggłrelse af oplysninger
Kystdirektoratet er forpligtiget til at orientere naboer og andre berørte parter om ansøgninger om tilladelse til anlæg på søterritoriet. Ved orienteringen sker der altid en videregivelse af de oplysninger, som er angivet i skemaet. Endvidere offentliggøres ansøgningen på Kystdirektoratets hjemmeside.
Punkt D. Anlægget s placering Her anføres projektets adresse, dvs. dets fysiske placering. Det er vigtigt for sagens behandling, at matrikelnumre samt ejerlav angives. Disse oplysninger kan findes i ejendommens skøde eller indhentes fra kommunen eller på internettet, f.eks. på www.miljoportalen.dk.
Punkt E. Beskrivelse af anlægget
Her beskrives anlægget i sin helhed. Beskrivelsen skal bl.a. omfatte formål og baggrund for anlægget, anlæggets udformning, en beskrivelse af hvilke materialer, der anvendes til anlægget og overvejelser over anlæggets indvirkning på strømningsforhold og den nærliggende kyst.
Til anvendelse for en screening for VVM skal beskrivelsen ligeledes belyse nedenstående forhold.
Anlæggets
- dimensioner
- kumulation med andre projekter
- anvendelse af naturressourcer
- affaldsproduktion, forurening og gener
- risiko for ulykker, navnlig under hensyn til de anvendte materialer og teknologier
10
Anlæggets betydning for den miljømæssige sårbarhed i området særligt i forhold til
- nuværende arealanvendelse
- de tilstedeværende naturressourcers relative rigdom, kvalitet og regeneringskapacitet
- det naturlige miljøs bæreevne med særlig opmærksomhed på kystområder, områder der er fredet eller omfattet af national og international natur- og miljøbeskyttelses lovgivning,tætbefolkede områder, områder der er af særlig betydning ud fra et historisk, kulturelt eller arkæologisk synspunkt
Anlæggets potentielle påvirkninger herunder
- påvirkningernes omfang (geografisk område og antal personer der berøres)
- påvirkningernes grænseoverskridende karakter
- påvirkningers grader og -kompleksitet
- påvirkningens sandsynlighed
- påvirkningens varighed, hyppighed og reversibilitet
Beskrivelsen kan eventuelt suppleres med bilag.
Punkt F. Beskrivelse af arbejdsmetoder
Her angives hvilke arbejdsmetoder, der benyttes ved opførelsen af anlægget, bl.a. hvordan og hvornår arbejdet udføres. Angivelsen af arbejdsmetoder er vigtigt for vurderingen af anlæggets påvirkning på miljøet.
Punkt G. Uddybning
Hvis der i forbindelse med anlægget foretages en uddybning, skal det angives i kubikmeter, hvor stor en mængde sediment uddybningen omfatter, og ligeledes hvad der efterfølgende skal ske med sedimentet, f.eks. om det skal bruges til kystfodring, opfyldning mv.
Punkt H. Opfyldning
Hvis der i forbindelse med projektet foretages en opfyldning, skal omfanget af opfyldningen angives i kubikmeter materiale brugt til opfyldningen. Kvaliteten af materialet til opfyldningen skal belyses, specielt mht. om det er forurenet eller uforurenet materiale, der benyttes.
Punkt I. Nłdvendige bilag
Følgende bilag skal foreligge, før en ansøgning om tilladelse til anlæg på søterritoriet kan behandles:
- Søkort med anlægget indtegnet
- Matrikelkort med anlægget indtegnet. Matrikelkort kan findes på www.miljoportalen.dk.
Anlæg kan f.eks. indtegnes med tusch på matrikelkortet.
- Plan- og skitsetegning over det samlede anlæg
- Målsatte snittegninger, der gør rede for anlæggets konstruktioner. På snittegningen angives f.eks. konstruktionernes højde, bredde, længde mv.
- Målfast oversigtskort med hele anlægget indtegnet
- Samtykkeerklæringer fra ejerne af alle berørte matrikler skal vedlægges, hvis anlægget strækker sig over mere end ansøger / ejers matrikel. Hvis en repræsentant for ejeren, f.eks. entreprenør- eller ingeniørfirma søger om tilladelse til anlægget på ejerens vegne, skal ansøgningen desuden vedlægges en samtykkeerklæring fra ejeren om, at han er indforstået med dennes repræsentation, samt at han er indforstået med, at anlægget opføres på hans ejendom.
11
Er der i forbindelse med anlægget lavet en strømningsanalyse eller lignende, er det hensigts- mæssigt at vedlægge den/dem som bilag for at belyse sagen bedst muligt.
Hvis der er spørgsmål til ansøgningsskemaet, kan Kystdirektoratet kontaktes på tlf. [telefon] eller på email: [email]
Kystdirektoratet
Lokalplan nr. 105
Havn og Strand ' Geodatastyrelsen
Lokalplan nr. 105 Hvad er en lokalplan? I en lokalplan fastlægger kommunalbestyrelsen regler for placering, generel anvendelse og udformning af nye bygninger, grłnne områder, veje og stier mv. inden for et bestemt område.
Lokalplanen består af to dele:
1. En redegłrelse, der beskriver lokalplanens baggrund, formål og princip- per for fysiske forandringer i lokalplanområdet. Endvidere redegłres for miljłmæssige forhold, og om lokalplanens forhold til anden planlægning.
Redegłrelsen er kun en beskrivelse og den er derfor ikke juridisk binden- de for ejeren og brugere af ejendomme i planområdet.
2. Lokalplanens lovtekst, der angiver bindende regler for ejere og brugere af de ejendomme, som lokalplanen omfatter. Der kan i princippet ikk e dis- penseres fra bestemmelserne. Der er ikke handlepligt i en lokalplan.
Lov om Planlægning er det juridiske grundlag for udarbejdelse af lokalplaner. Ifłlge lo ven skal kommunerne udarbejde en lokalplan, fłr stłrre bygge- og an- lægsarbejder sættes i gang.
Lokalplanen er underlagt principperne i Kommuneplanen
Kommuneplanen er en sammenfattende plan for bl.a. de fysiske forhold i Val- lensbæk Kommune og indeholder overordnede rammer for udarbejdelse af nye lokalplaner. Nye lokalplaner skal være i overensstemmelse med kommuneplanens overordnede rammer. Fłr kommunalbestyrelsen kan vedtage en lokalplan endeligt, skal den offentlig- głres som forslag i en periode på mellem to og otte uger. I denne periode kan enh ver komme med indsigelser, ændringsforslag eller bemærkninger, som kom- munalbestyrelsen skal tage stilling til, inden lokalplanen kan vedtages endeligt.
Fremlæggelsesperiode og endelig vedtagelse
Forslag til lokalplan nr. 105 Ha vn og Strand, blev godkendt til offentlig hłring i 4 uger på młde i Kommunalbestyrelsen den 24. april 2019. Planforslaget var herefter i hłring fra torsdag d. 25. april 2019 til torsdag d. 23. maj 2019. Lokal- plan nr. 105 - Ha vn og Strand, blev endeligt godkendt af Kommunalbestyrelsen
d. 26. juni 2019 og offentliggjort den 27. juni 2019.
Du kan kontakte Center for Teknik på e-mail [email] eller ringe på [telefon], hvis du har spłrgsmål til lokalplanen.
Lokalplan nr. 105 Redegłrelse Indledning Vi skal udvikle Strandparken og havnen, så området i samspil med by- centrum bliver et levende, mangfoldigt aktiv for alle, hele året rundt. - Vallensbæk Kommunes Udviklingsstrategi En målsætning i udviklingsstrategien er, at naturen og de grłnne områder ikke blot skal være gennemgangsområder, men skal bruges både kreativt, visuelt og funktionelt. Derfor łnsker Vallensbæk Kommune at binde Vallensbæk by bedre sammen med Vallensbæk Havn og Strandparken, ved at benytte de grłnne om- råder bæredygtigt og så de kan bruges som læringsrum, tilskynde den sunde og aktive livsstil og byde på overraskelser, der hvor by og natur młdes. Derudover er der łnske om at udvikle selve havneområdet og strandområdet med henblik på at skabe nye młdesteder og samlingspunkter. Vallensbæk Kom- mune łnsker at opfłre en badeanstalt ved molen, som skal være et frirum og et fundament for fællesskabet. Havnen skal på sigt kunne udvides og give mere plads til og understłtte de mere maritime friluftsaktiviteter. Tillæg nr. 9 til Kommuneplan [postnr by] bliv er ledsaget af forslag til Kommuneplantillæg nr. 9 til K om- muneplan 2016..RPPXQHSODQWLOO JQULQGHKROGHU¿UHQ\HUDPPHRPUnGHU landområde, 3-F4 Havnen - bådepladser, 3-G20 Strandparken - Bynær Strand og *6WUDQGSDUNHQ1DWXUVWUDQG’H¿UHUDPPHRPUnGHUVN
- værende rammer 3-F1, 3-F2 og 3-G2.
Rammerne ændres, så havnen fremover kan bebygges med 15% i stedet for de nuværende 10%, og afgrænsningen mellem rammerne for landområde og båd- pladser ændres, så der gives mulighed for en udvidelse af selve lystbådehavnen. Rammeområdet Strandparken - Bynær Strand vil give mulighed for opfłrelse af bebyggelse til en mindre udvidelse af Tanghusene samt mindre servicebygninger ved parkeringspladsen. Rammeområdet for Strandparken naturstrand vil opretholde områdets nuvæ- rende tilstand og samtidig give mulighed for etablering af mindre bebyggelse, der skal fungere som stłttepunkter for friluftslivet i området.
Lokalplan nr. 105 Eksisterende forhold /RNDOSODQRPUnGHWEHVWnULGDJDIÀHUHORNDOSODQHU/RNDOSO tillæg 1, nr. 61, nr. 68 samt en del af nr. 77. Inden for området er der udeluk
- kende kommuneplanrammer der giver mulighed for rekreativt område. Alle area- lerne er en del af Fingerplanens Grłnne Kystkile.
Lokalplanområdets eksisterende forhold
Engområde
Vallensbæk Havn
Tanghusene
En stor del af lokalplanområdet består af grłnne områder med mere eller mindre VSUHGWEHSODQWQLQJLIRUPDIWU HUEXVNHRJYLOGWJU V,RP forbindelser for gående og cyklister i form af både anlagte stier, men også tram- pestier. En del af Ringebæk Sł ligger i V allensbæk Kommune og er også en del af lokal- planen sammen med selve Vallensbæk Strand. Især i sommermånederne ind- byder området til forskellige former for rekreative formål. Ved stranden er der opstillet legeplads og de mere sæsonprægede Tanghuse, hvor der både er kiosk og toiletbygninger. Vallensbæk Havn fungerer i dag som lystbådehavn med rekreative formål og har også kundeorienteret serviceerhverv som restaurant, cafØ og kiosk samt toilet- bygninger. Flere foreninger der bruger ha vet og kystlandskabet, ligger i havnen. På ha vnens ubebyggede arealer er der også mulighed for vinteroplag af både. I den nordlige del af de grłnne engområder er en stor del af de private matrikler, der ligger yderst mod kysten, med i Lokalplan nr. 16. Disse vil også v ære med i denne lokalplan. ' Geodatastyrelsen
Lokalplan nr. 105 Lokalplanens indhold Formål Lokalplanens formål er at opdele området i Havn, Bynær Strand og Naturstrand, for at tydeliggłre den fremtidige anvendelse inden for hvert delområde. En del af lokalplanens formål er også at muliggłre en udvidelse af Vallensbæk Havn og etablering af badeanstalt på siden af molen med en forbindelse for fodgængere. Lokalplanforslaget giver også mulighed for etablering af rekreative stiforbindelser gennem det grłnne engområde fra Vallensbæk Strandvej til parkeringspladsen. Der er mulighed for, at stiforbindelsen på sigt kan viderefłres langs vestsiden af Ringebæk Sł og helt ud til selve stranden. Ved Tanghusene giver lokalplanen mulighed for at opfłre bebyggelse, der kan understłtte den eksisterende anvendelse og opbevare udstyr og grej til frilufts- aktiviteter i området som for eksempel kajak- og kanosejlads. I det grłnne engområde i delområde B, bliver der mulighed for at placere mindre udendłrs friluftsaktiviteter, der skal fungere som młdesteder og stłttepunkter, KYRUO ULQJRPRPUnGHWVÀRUDRJIDXQDNDQEOLYHFHQWUHULokalplanområdets afgrænsning
[DOKUMENTET ER AFKORTET: kun de foerste sider er bevaret i Wayback Machine; resten mangler]
Kilde
Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere. En arkiveret kopi findes hos Internet Archive: Se arkivkopien.
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 2334.