Kystpraksis Klitfredning Jammerbugt Kommune
Dispensation til etablering af sivedræn, midlertidige terrænændringer og kørsel
Sagen kort
Ejeren af et sommerhus inden for klitfredningen i Jammerbugt Kommune, ca. 260 m fra vandet, søgte om dispensation til at udskifte en bundfældningstank, etablere et sivedræn på 3 x 10 m med underboring til huset og midlertidigt fjerne en ca. 1½ m høj klit med udlægning af køreplader for at skabe plads til arbejdskørsel. Ansøgningen lå i forlængelse af en tidligere dispensation til genopførelse af sommerhuset. Kystdirektoratet gav dispensation på vilkår om straks reetablering af terrænet, minimal kørsel uden for lovlige veje, bortkørsel af overskudsjord og oprydning. Direktoratet fandt indgrebet velbegrundet og vurderede, at det var begrænset og midlertidigt uden betydende ændring af områdets karakter, og at det hverken påvirker det tilstødende Natura 2000-område væsentligt eller bilag IV-arter.
Fakta
- Ejendom
- Sommerhus
- Ansøger
- Privat
- Afstand til kysten
- 260 m
- Lovgrundlag
Hvad blev der søgt om
Praksisflag
- (ja)
- (ja)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
8 flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag: vinduer mod kysten ændres, tagetage udnyttes, uudnyttet tagetage, bygningshøjden øges, fodaftrykket øges, særligt tilfælde anerkendt, kommunen positiv, naboindsigelser.
Det lagde direktoratet vægt på
- Andet
Vilkår
- Terrænet skal reetableres straks efter nedgravning af nedsivningsanlægget
- Kørsel uden for lovligt anlagte veje skal begrænses til et minimum
- Området skal efterlades ryddeligt og reetableres til oprindelig tilstand
- Eventuel overskudsjord og -sand fra gravearbejdet skal køres bort til en placering uden for de klitfredede arealer
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
Ansøgning
I har den 27. januar 2023 søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 8 til etablering af sivedræn, midlertidige terrænændringer og kørsel (herunder udlægning af køreplader) inden for klitfredningslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], Jammerbugt Kommune.
Afgørelse
Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 8, samt klitfredningsbekendtgørelsen2 § 1, jf. § 4, til det ansøgte.
Dispensationen gælder kun klitfredningslinjen. I skal selv undersøge, om jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.
Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.
I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.
Vilkår for dispensationen
Dispensationen er meddelt på følgende vilkår:
- I forbindelse med nedgravning af nedsivningsanlægget skal terrænet reetableres straks efter endt arbejde.
- Kørsel inden for klitfredningen skal begrænses til et minimum uden for lovligt anlagte veje.
- Området skal efterlades ryddeligt og reetableres til oprindelig tilstand.
- Eventuel overskudsjord/sand fra gravearbejder/udgravning skal køres bort til en placering uden for de klitfredede arealer.
1 Lovbekendtgørelse nr. 1392 af 4. oktober 2022 om naturbeskyttelse. 2 Bekendtgørelse nr. 1061 af 21. august 2018 om klitfredning.
2
Afgørelsen kan påklages
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.
I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.
I kan se en klagevejledning i bilag 2.
Redegørelse for sagen
Kystdirektoratet dispenserede d. 20. oktober 2021, ved J.nr. 21/14568-8, til genopførsel af sommerhuset på grunden og fjernelse af hybenrose.
Denne ansøgning ligger i forlængelse heraf, hvor bundfældningstanken ønskes udskiftet, sivedræn ønskes etableret, underboring mellem bundfældningstank og boligen ønskes etableret, og der ønskes skabt plads til arbejdskørsel til alle forholdene ved en midlertidig fjernelse af en ca. 1½ meter høj klit, som efterfølgende retableres. Der lægges køreplader på klittens placering, så påvirkning af stedet minimeres.
Området ligger i sin helhed inden for klitfredningen, ca. 260 m fra vandet.
Det orange skraverede område markerer det klitfredede areal. De røde streger markerer de vejledende matrikelskel. Den røde prik markerer den omhandlede ejendom
3
2023, skråfoto fra syd, som ovenstående oversigtskort.
Medsendt foto fra den tidligere dispensation. Pilene viser hvor der fjernes hybenrose. Den midterste pil viser også den klit på ca. 1½. meters højre, hvor der midlertidigt fjernes sand fra og pålægges køreplader, så huset kan fjernes og genopføres.
4
Medsendt skitse over bundfældningstank, underboring og køreplader. Midlertidig placering af sand er markeret med blå pil.
Medsendt foto fra ansøger som viser den ønskede midlertidige beskæring af klitten.
Ansøger skriver bl.a.:
Spildevandet ledes til en 2,3 m3 bundfældningstank, inden det ledes til et nedsivningsanlæg. Anlægget består af sivedræn med dimensionerne 3 x 10 meter og skal placeres minimum 1 meter over højeste grundvandsstand. Der placeres en type A/B-sand under sivedrænene. De 3x10 meter sivedræn placeres under klit som flyttes i forbindelse med nedrivning og nyopførelse af sommerhus og genetableres efter afslutning.
5
De sorte linjer markerer område til arbejdskørsel, (blå pil) markerer hvor materiale fra klit midlertidig placeres på grund. Dette flyttes tilbage på oprindelig placering.
Vi har fået lovning fra entreprenør om, at det drejer sig om ca. 3-4 mdr afhængig af vejrlig.
Der udlægges plastdækningsplader i perioden med tungtrafik (gravemaskine) direkte fra byggeplads til vej i nuværende hjulspor. Overslag fra entreprenør er 14 dage afhængig af vejrlig. Det drejer sig om plast plader af 3m*1,2 meter vægt ca. 38 kg pr stk.
Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse
I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra klitfredningslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.
Natura 2000
Det ansøgte ligger op til Natura 2000-område (nr. 21, Ejstrup Klit, Egvands Bakker og Lien med Underlien). Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 193.
Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.
Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på begrænsede og midlertidige karakter. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.
Bilag IV-arter
På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.
Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.
Begrundelse for afgørelsen
Det ansøgte ligger inden for klitfredningslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.
Etableringen af sivedræn og øvrige midlertidige terrænændringer findes velbegrundede. Med de ansøgte placeringer, og ved udførelse af arbejdet i overensstemmelse med de stillede vilkår, er det Kystdirektoratets vurdering, at
6 indgrebet i klitarealerne vil blive begrænset og ikke indebærer nogen betydende ændring i områdets karakter og fremtræden.
Det er indgået i Kystdirektoratets vurdering, at en dispensation ikke vil få utilsigtet præcedensvirkning i strid med bestemmelsens formål.
Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.
Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til de ansøgte forhold.
Med venlig hilsen
[navn]
[telefon]
[email]
Bilagsliste:
Bilag 1: Lovgivning
Bilag 2: Klagevejledning
Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området
Afgørelsen er også sendt til:
Jammerbugt Kommune, [email] Danmarks Naturfredningsforening, [email] Danmarks Naturfredningsforening, Jammerbugt, [email] Friluftsrådet centralt: [email] Friluftsrådet, Kreds Nordvest v/ [navn], [email] Dansk Ornitologisk Forening, Jammerbugt, [email] Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email] Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] Danmarks Jægerforbund, [email]
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.
7
Bilag 1: Lovgrundlag
Naturbeskyttelsesloven
Af naturbeskyttelseslovens3 § 8 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af klitfredede arealer. Formålet med bestemmelserne om klitfredning er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for klitfredningen. Der må heller ikke foretages gravearbejde, etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, arealerne må ikke afgræsses, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens § 8a. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.
Af klitfredningsbekendtgørelsens4 § 1 fremgår, at det på de klitfredede arealer blandt andet ikke er tilladt at fjerne beplantning eller indretninger, der tjener til sandflugtens dæmpning, køre med motorkøretøjer uden for lovligt anlagte veje, at opstille telte og lignende eller at foretage gravearbejde, at cykle eller ride uden for lovligt anlagte veje.
Kystdirektoratet kan gøre undtagelse fra forbuddene, jf. § 4.
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om klitfredningslinjen meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af klitfredningen.
Lovgivning om international naturbeskyttelse
Ifølge habitatbekendtgørelsen5 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra klitfredningen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.
3 Lovbekendtgørelse nr. 1392 af 4. oktober 2022 om naturbeskyttelse. 4 Bekendtgørelse nr. 1061 af 21. august 2018 om klitfredning. 5 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.
8
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra klitfredningen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.
9
Bilag 2: Klagevejledning
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:
adressaten for afgørelsen ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører offentlige myndigheder en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.
10
Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. nr. 21, Ejstrup Klit, Egvands Bakker og Lien med Underlien
(fra Natura 2000-planen 2022-27)
Kilde
Afgørelsen er offentliggjort af Miljøstyrelsen, hvor den kan hentes med eventuelle bilag: Se afgørelsen på mst.dk.
Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 23-01135 (aktindsigt).
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 2.