Dispensation til pumpestation, regnvandsbassin, udvidelse af udløbsgrøft, dæksler og adgangsvej.

Ansøgning

I har søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til pumpestation, regnvandsbassin, udvidelse af udløbsgrøft, dæksler og adgangsvej inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommene [matrikel], [adresse] i Aalborg Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. I skal selv undersøge, om jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Vilkår for dispensationen

Dispensationen er meddelt på følgende vilkår:

• Eventuel overskudsjord fra gravearbejder/udgravning skal køres bort til en placering uden for de strandbeskyttede arealer.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.

I kan se en klagevejledning i bilag 2.

Redegørelse for sagen

COWI A/S søger på vegne af Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse om dispensation til at etablere et regnvandsbassin, pumpestation, adgangsvej, regnvandsledninger med dæksler og udvidelse af udløbsgrøft på [matrikel], Lindholm By, Lindholm og en underføring af grøft på [matrikel] inden for strandbeskyttelseslinjen.

Der ansøges om projektet, da Aalborg Kommune har udstedt et påbud om forbedret spildevandsrensning fra Flyvestation Aalborg. Det eksisterende spildevandsanlæg er blevet påvist ikke længere at leve op til BAT (Best Available Technology).

På figur 1 ses et kort over de ansøgte matrikler og det omkringliggende område.

På figur 2 ses et kort med de nuværende forhold inden for strandbeskyttelseslinjen.

På figur 3 ses et tilsendt kort med del af projektområdet inden for strandbeskyttelseslinjen.

På figur 4 og 5 ses tilsendte skitser af pumpestationen.

På figur 6 ses et kort over hele projektområdet.

Fig. 1. Ortofoto 2024. Det orange skraverede område markerer det strandbeskyttede areal. De umatrikulerede arealer ud til kysten samt stranden er dog også omfattet af bestemmelserne om strandbeskyttelse. De sorte streger markerer de vejledende matrikelskel. Den røde markerede matrikel er nr. 79s og matriklen markeret med en rød prik er [matrikel].

Fig. 2. Ortofoto 2024. Kort over nuværende forhold på den ansøgte del af projektområdet inden for strandbeskyttelseslinjen med §3-beskyttet natur.

Fig. 3. Tilsendt fra ansøger. Del af projektområdet med strandbeskyttelseslinjen og forhold indtegnet.

Fig. 4. Tilsendt fra ansøger. 3D skitse af den ansøgte pumpestation.

Fig. 5. Tilsendt fra ansøger. Skitse af pumpestation.

Fig. 6. Tilsendt fra ansøger. Oversigt over hele projektområdet.

I ansøgningsmaterialet fremgår følgende:

” Projektet

I nærværende projekt ombygges det nuværende kloaksystem som følge af påbuddet fra Aalborg Kommune. Det betyder, at der foretages der en adskillelse af regn- og spildevandssystemet mellem Aalborg Lufthavn og Flyvestation Aalborg af hensyn til fremtidig drift. (…)

Adskillelsen af regn- og spildevand betyder, at der i projektet skal etableres afskærende ledninger til håndtering af overfladevand. Overfladevand fra Flyvestationens arealer, med undtagelse af overfladevandet nord for Aalborg Lufthavns parkeringsplads, ledes til en ny 7x7 m regnvandspumpestation, som ligger ned til Limfjorden, gennem ø600-ø800 mm ledninger. Ved pumpestationen etableres et vådt regnvandsbassin med udløb til Limfjorden. Overfladevand fra arealet nord for Aalborg Lufthavns P-plads tilkobles eksisterende regnvandssystem ved anlæggelse af ø315 mm ledninger. Alt arbejde vedr. overfladevand laves ved traditionel opgravning.

Til håndtering af spildevand etableres der en ny ø1600 mm pumpestation, samt ledningsanlæg i størrelsen ø110 – ø250 mm for afledning til den offentlige kloak i Lufthavnsvej. Ledningsanlægget etableres delvist ved traditionel opgravning og delvist ved opgravningsfri metode (styret underboring) for minimering af gravearbejdet på utilgængelige eller trafikbelastede steder (over Aalborg Lufthavns P-plads.).

Foruden ovenstående arbejder udføres der bl.a. arbejder relateret til sløjfning af eksisterende ledningsanlæg ved betonfyldning, omkobling af ledninger, renovering af eksisterende pumpestationer, regulering af grøfter mm.

Det bemærkes, at projektet udføres på en flyvestation, hvor fugle- og andet dyreliv generelt er uønsket af hensyn til flysikkerheden.

(…)

Strandbeskyttelseslinjen

Projektområdet er omfattet af strandbeskyttelseslinjen, som er en op til 300 meter bred beskyttelseszone langs strandbredde.

(…)

Der udlægges et vådt regnvandsbassin og en ny pumpestation indenfor strandbeskyttelseslinjen på [matrikel], til afvanding af Flyvestation Aalborgs arealer. Bassinet placeres, hvor det nuværende renseanlæg ligger. Renseanlægget nedrives i forbindelse med projektet. Herudover anlægges der ledninger indenfor strandbeskyttelseslinjen og eksisterende udløbsgrøft forventes uddybet på [matrikel]. Eksisterende grøft omdannes på [matrikel].

Der etableres en adgangsvej til regnvandsbassinet og regnvandspumpestation i 4 m bredde. Adgangsvejen vil bestå af knust beton og placeres i eksisterende grusvej.

Pumpestation til regnvand

Overfladevandet fra Flyvestation Aalborgs areal, syd for Aalborg Lufthavn, planlægges afledt til en ny pumpestation, som placeres ved Limfjorden. Pumpestationen er en 7x7 m regnvandspumpestation med kapacitet på 800 l/s og 100 % hydraulisk reserve. Pumpestationen planlægges indrettet med 2 stk. pumper til håndtering af hverdagsregn og 4 stk. pumper til håndtering af ekstremregn (”overløbspumper”). Pumpestationen afsluttes med dæk, gelænder og trappe over terræn. (…)

Regnvandsbassin

Der udlægges et vådt regnvandsbassin ved den nye pumpestation på [matrikel], til afvanding af Flyvestation Aalborgs arealer. Bassinet placeres, hvor det gamle renseanlæg ligger. Renseanlægget nedrives i forbindelse med projektet. Dimensioner for regnvandsbassinet er følgende:

› Total bassinvolumen: 1.330 m³ › Permanent vådvolumen: 1.330 m³ › Forsinkelsesvolumen på: 0 m³ › Bundkote: DVR90 +0,1 › Permanent vandspejl i kote: DVR90 +1,6 › Max. vandspejl i kote: DVR90 +1,6 › Kronekant: DVR90 +2,0 assinet udlægges med min. 200 m³/red. ha., da det, jf. ”våde bassiner til rensning af separat regnvand” (Aalborg Universitet et al., 2012), har vist sig at medføre stabile rensegrader af stoffer som både kvælstof, fosfor, zink, kobber, total suspenderet stof m.v. Ud fra en arealopgørelse over arealer som fremtidigt vil lede vand til pumpestationen, estimeres der at være et behov for min. 1330 m³ våd volumen.

Overfladevandet ledes til regnvandsbassinet fra pumpestationen, hvor der etableres en separat pumpe i pumpestationen til at håndtere en delmængde af overfladevandet. Årsagen til, at der arbejdes med en delvandmængde er, at det vurderes uhensigtsmæssigt at pumpe alt overfladevandet (op til 800 l/s) gennem det våde regnvandsbassin, da det giver opholdstider i bassinet på helt ned mod 0,5 time, som vurderes at være ugunstigt for sedimentationen. Erfaringsmæssigt skal opholdstiden op på 3-4 timer for, at der opnås en tilstrækkelig sedimentation, og dette tilstræbes efterlevet for at sikre BAT-rensning af overfladevandet.

Eftersom Flyvestation Aalborg og Aalborg Lufthavn i videst muligt omfang ønsker at begrænse udbredelsen af våde overflader af hensyn til at minimere risiko for tilstedeværelsen af fugle som kan påvirke flysikkerheden, udformes bassinet under hensyn hertil. Bassinet designes derfor med en vanddybde på 1,5 meter samt anlæg 1:3,5 på indvendige skråningssider og udvendige skråningssider af hensyn til stabiliteten af jorden.

Overfladevandet pumpes fra pumpestationen og op i bassinet. Indløb i bassinet etableres dykket, og indløbsledningen fikseres. Ligeledes etableres der erosionssikring omkring indløb for at minimere resuspensionen af allerede bundfældede partikler ved indløb. Udløbet etableres ligeledes dykket for at tilbageholde eventuelle flydestoffer i bassinet

Omdannelse af grøft

Den eksisterende grøft, der forløber mellem stemmebygværket og den fremtidige ø12.000 pumpestation, ligger på kanten af strandbeskyttelseslinjen. Grøften bevares, men faldet i grøften ændres, således der er fald i grøften mod den nye pumpestation og regnvandsbassin. Herudover etableres en underføring af grøften, så den tilsluttes den nye pumpestation. Underføringen ligger ligeledes indenfor strandbeskyttelseslinjen.

Selve underføringen omfatter en ø600 betonledning, der etableres ca. 7 m indenfor § 3-området. Der forventes en uddybning på op til 1,5 m i dybden og maks. 2-3 m i bredden. Der etableres hertil en ny frontmur i beton. I forbindelse med anlægsarbejdet vil der blive anvendt tungt maskinel parallelt med grøften på den nordlige side, og dermed uden for beskyttelseslinjen.

Udvidelse af udløbsgrøft

Den eksisterende udløbsgrøft udvides i forbindelse med projektet. Det forventes, at den udvides fra en bredde på 2-3 m ved kronekant i dag, op til en bredde på 8-9 m. Bundkoten fastholdes i udløbsgrøften. Mens grøften udvides, vil der vil der blive anvendt tungere maskinel parallelt med grøften på et areal med en bredde på ca. 6-8 m. Der udlægges køreplader på arealet, mens anlægsarbejdet pågår. Der etableres herudover en nyt frontmur beton, der erstatter den eksisterende frontmur i beton.

Begrundelse

Begrundelsen for ansøgning indenfor strandbeskyttelseslinjen:

› Aalborg Kommune har udstedt påbud til Forsvarsministeriets

Ejendomsstyrelse omkring forbedret spildevandsrensning af det spildevand, der ledes fra Flyvestation Aalborg til eksisterende rensningsanlæg, som ligger i syd ved Limfjorden. Det eksisterende renseanlæg ligger indenfor strandbeskyttelseslinjen, og anlægsarbejder der indenfor kan derved ikke undgås. › Regnvandsbassinet placeres, hvor det eksisterende renseanlæg ligger og dermed også indenfor strandbeskyttelseslinjen. Placering af regnvandsbassinet indenfor strandbeskyttelseslinjen er nødvendig af hensyn til flysikkerheden, hvor det skal sikres, at der bl.a. ikke placeres regnvandsbassiner/anlæg med våde overflader, som kan tiltrække fugle med risiko for flysikkerheden. Dette opnås ved at placere regnvandsbassinet så tæt på Limfjorden som muligt. Dertil kommer, at regnvand, der ledes fra bassinet, kan gravitere fra bassinet således, at der ikke pumpes mere end højst nødvendigt. › Placeringen er valgt af hensyn til andre miljøforhold såsom § 3-beskyttet natur, fredskov og flysikkerhed. › Projektet vurderes at have en ubetydelig påvirkning af kystlandskabet, naturen og eventuelle rekreative interesser i området sammenlignet med i dag.”

Da der ansøges terrænændringer i forbindelse med udvidelsen af udløbsgrøften, hvoraf dette delvist ligger inden for et areal, der er registreret som strandeng efter naturbeskyttelseslovens §3 om beskyttede naturtyper har Kystdirektoratet været i dialog med Aalborg Kommune. Der er tale om en strækning på ca. 125 m. Kommunen skriver følgende om terrænændringen i strandengen:

” Mht. ændringen af grøften, så er det min forventning, at vi vil give dispensationen. Dels er der ikke tale om noget særligt værdifuld natur i det område, der vil blive påvirket, dels er der jo en tungtvejende årsag til, at projektet skal gennemføres.”

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

Det nærmeste Natura 2000-område (nr. 15, Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal) ligger ca. 1 km mod sydvest. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 15 og fuglebeskyttelsesområde nr. 1. I fuglebeskyttelsesområdet indgår Ramsarområde nr. 7.

Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Der er i vurderingen lagt særlig vægt på, at der hverken er kortlagt habitatnatur eller levesteder i det ansøgte område. Den nærmeste kortlagte habitatnatur er ca. 1 km mod vest og 1,3 km mod nord, hvor der er strandeng (1330). Det nærmest kortlagte levested er ca. 1 km mod vest, på Egholm, hvor der er klyde. Der er endvidere lagt vægt på, at der i forvejen er en pumpestation der udleder overfladevand på den ansøgte placering, og at man har været nødt til at opdatere denne, hvorved man opnår forbedret rensning og udledning af overfladevand fra Flyvestation Aalborg til Limfjorden. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.

Bilag IV-arter

På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at lokaliteten er et potentielt levested for bilag IV-arter. På arter.dk blev der i et 10 x 10 km kvadrat registeret følgende arter; Almindelig delfin, Marsvin, Øresvin, Spækhugger, Odder, Strandtudse, Stor vandsalamander, Dværgflagermus, Vandflagermus, Sydflagermus, Troldflagermus, Damflagermus, Pipistrelflagermus, Skimmelflagermus, Brunflagermus og Birkemus.

Kystdirektoratet bemærker, at det ansøgte ikke vil påvirke havet negativt, og vurderer på den baggrund, at det ansøgte ikke vil påvirke de vandlevende pattedyr eller Stor vandsalamander der måtte være i området.

De nærmeste fund af strandtudse er ca. 1 km mod syd på Egholm. Kystdirektoratet bemærker, at Etablissement- og Terrænkommandoen ved forsvaret har udført feltbesigtigelser, og lavet lytteundersøgelser uden at finde strandtudse. Kystdirektoratet vurderer på baggrund af disse undersøgelser, at der ikke findes strandtudser i området.

Kystdirektoratet bemærker, der findes registreringer af flagermus arter i området, dog er der ingen registreringer i projektområdet. For udførelsen af projektet fældes træer og fjernes eksisterende anlæg. Kystdirektoratet bemærker at fældning af træer og fjernelsen af eksisterende anlæg ikke er dispensationskrævende for strandbeskyttelseslinjen, hvorfor dette ikke behandles yderligere.

Kystdirektoratet bemærker at, der er to registreringer af birkemus ca. 3 km fra det ansøgte, fra hhv. 1862 og 1930. Kystdirektoratet vurderer derfor ikke, at det ansøgte projektområde er levested for birkemus.

Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Kystdirektoratet vurderer, at der er tale om at etablere tidssvarende løsninger for spildevand for et større infrastrukturelt nødvendigt anlæg. Kystdirektoratet lægger vægt på, at der allerede er eksisterende renseanlæg på den ansøgte placering, så matriklerne fremstår ikke uberørte. Kystdirektoratet har herudover lagt vægt på, at der er tale om et stort område med flyvestationer, som gør at vand hurtigt skal ledes fra området af sikkerhedsmæssige årsager, hvorfor det er nødvendigt med et større renseanlæg med regnvandsbassin. Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund ikke, at en dispensation i dette tilfælde vil skabe en uønsket præcedens for andre sager, hvor der ansøges om dispensation til etablering af et større renseanlæg med regnvandsbassin inden for strandbeskyttelseslinjen.

Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.

Kystdirektoratet vurderer, at der er tale om et særligt tilfælde, der kan opnå dispensation jf. § 65b, stk. 1.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til pumpestation, regnvandsbassin, udvidelse af udløbsgrøft, dæksler og adgangsvej.

Med venlig hilsen

[navn]

Kystdirektoratet

[telefon]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgrundlag

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området

Afgørelsen er også sendt til:

• Aalborg Kommune, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, Aalborg, [email]
• Friluftsrådet centralt: [email]
• Friluftsrådet, Kreds Himmerland-Aalborg himmerland- [email] •
• Dansk Ornitologisk Forening, Aalborg, [email]
• Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]
• Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]
• Danmarks Jægerforbund, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

• adressaten for afgørelsen
• ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører
• offentlige myndigheder
• en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
• lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen
• landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø
• landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 15, Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal

(fra Natura 2000-planen 2022-27)

Fodnoter

1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.