Kystpraksis Strandbeskyttelse Næstved Kommune

Dispensation Strandbeskyttelse

Dispensation til dæksel

Afgjort 13. august 2024  · Journalnummer 23-09774  · Se afgørelsen på mst.dk

Sagen kort

Ejeren af en landbrugsejendom ved Præstø Fjord i Næstved Kommune søgte om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til at etablere et dæksel og foretage midlertidige terrænændringer i forbindelse med et påbudt minirenseanlæg, da ejendommen ikke har adgang til offentlig kloak. Ejendommen ligger ca. 70 m fra havet, i Natura 2000-område nr. 168 og delvist i kortlagt strandeng. Kystdirektoratet gav dispensation med henvisning til den lempeligere praksis for nødvendige spildevandsanlæg i tilknytning til beboelse, anlæggets begrænsede omfang, og at dækslet ligger gemt mellem ejendommens bygninger og ikke er synligt fra kysten. Direktoratet vurderede, at Natura 2000-området og bilag IV-arter ikke påvirkes, bl.a. fordi det øverste jordlag graves af intakt og lægges tilbage straks efter nedgravning af rørledningen.

Fakta

Ejendom
Landbrugsejendom
Ansøger
Privat
Afstand til kysten
70 m
Synlighed
Skjult i landskabet
Lovgrundlag
,

Hvad blev der søgt om

Ledning eller kabelTeknisk anlægTerrænregulering

Praksisflag

  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)

8 flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag: vinduer mod kysten ændres, tagetage udnyttes, uudnyttet tagetage, bygningshøjden øges, fodaftrykket øges, særligt tilfælde anerkendt, kommunen positiv, naboindsigelser.

Det lagde direktoratet vægt på

  • Andet
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

Ansøgning

Du har den 12. december 2023 søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til at etablere et dæksel og foretage midlertidige terrænændringer inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen med [matrikel], [adresse], i Næstved Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. Du skal selv undersøge, om dit projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

Du kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

Du må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. Du vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan du skal forholde dig, hvis der bliver klaget over afgørelsen.

Du kan se en klagevejledning i bilag 2.

1 Lovbekendtgørelse nr. 1392 af 4. oktober 2022 om naturbeskyttelse.

2

Redegørelse for sagen

Ovennævnte ejendom er en landbrugsejendom, som er beliggende inden for strandbeskyttelseslinjen omkring 70 meter fra havet (se fig. 1).

Der søges om dispensation til at etablere et dæksel og foretage midlertidige terrænændringer som led i installationen af et minirenseanlæg på ejendommen.

Fig. 1. Luftfoto af ejendommen fra foråret 2023. Den orange streg markerer strandbeskyttelseslinjen og det orange, prikkede område illustrerer det strandbeskyttede areal. De sorte streger markerer de vejledende matrikelskel. Pilen viser ansøgers ejendom.

Ansøger har i ansøgningen oplyst følgende:

”vi er pålagt at installere bio rensningsanlæg på ejendommen, da der er ikke er adgang til offentlig kloaknet. har indsendt ansøgning til Næstved kommune, som har bedt os om denne dispensation ansøgning, da vi bor i kystnær område. det synlige ved anlægget bliver et sort plastikdæksel 90 meter fra strandlinie i græsplæne”

3

Fig. 2. Illustration indsendt af ansøger som viser arealet, hvor renseanlægget skal installeres. Den røde streg fra biokube til kyst markerer forløbet af en rørledning til udledning af spildevand.

Det ansøgte ligger i et fredet naturområde, hvorfor afgørelsen videresendes til Fredningsnævnet til orientering.

Det ansøgte er tillige beliggende i et kulturarvsareal (Præstø Fjord), som indeholder fund fra den ældre og yngre stenalder. Afgørelsen sendes derfor til Næstved Museum samt Slots- og Kulturstyrelsen til orientering.

4

Fig. 3. Registrering af lysåben habitatnatur. Indsat fra SagsGIS.

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

Det ansøgte ligger i Natura 2000-område nr. 168, Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 147 og fuglebeskyttelsesområde nr. 89. I fuglebeskyttelsesområdet indgår Ramsarområde nr. 22. Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.

Kystdirektoratet bemærker, at der på matriklen, delvist inden for det ansøgte projektområde, er kortlagt habitatnatur (se fig. 3) af typen strandeng (1330), som er i moderat tilstand.

Eftersom renseanlægget skal installeres i et natura 2000-område og i kortlagt lysåben habitatnatur, er det aftalt med ansøger at terrænet beskadiges mindst muligt under gravearbejdet. Det øverste jord og plantevækst (ca. 30 cm i tykkelse) graves derfor af som et forholdsvis intakt lag, som efterfølgende placeres oven på det udgravede areal igen, efter rørledningen er lagt i jorden i ca. 90-120 cm dybde.

5

Ansøger har i forlængelse heraf bekræftet, at retableringen sker umiddelbart efter installationen af anlægget.

Kystdirektoratet bemærker, at der er kortlagt levested for rørhøg, ca. 3,7 km mod sydvest fra det ansøgte projektområde.

Kystdirektoratet bemærker, at der er kortlagt levested for klyde, ca. 5,7 km mod sydøst fra det ansøgte projektområde.

Kystdirektoratet bemærker, at der er kortlagt levested for stor vandsalamander flere steder i en afstand fra 4,3 km mod nordøst, til ca. 7,4 km mod sydøst samt fra ca. 6,8 km mod sydøst, til ca. 9 km mod sydøst, fra det ansøgte projektområde.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på projektets begrænsede karakter, samt at etableringen af dækslet sker i en have i tilknytning til beboelsesejendommen. Der er yderligere lagt vægt på, at størstedelen af røret nedgraves uden for kortlagt habitatnatur, samt at terrænet bliver retableret straks efter nedgravningen. Der er endvidere lagt vægt på, at der ikke er nogle kortlagte levesteder i det ansøgte projektområde. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare.

Bilag IV-arter

På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at lokaliteten er et potentielt levested for bilag IV-arter.

Kystdirektoratet bemærker, at den ansøgte matrikel ligger ca. 1,8 km syd for skillelinjen mellem to 10x10 km kvadrater på arter.dk. I de to kvadrater er der registreret følgende bilag IV-arter;

Løvfrø, springfrø, løgfrø, spidssnudet frø, stor vandsalamander, markfirben, dværgflagermus, brunflagermus, vandflagermus, troldflagermus, sydflagermus, skimmelflagermus, damflagermus, brun langøre, bredøret flagermus, frynseflagermus, brandts flagermus, pipistrelflagermus, marsvin, hasselmus, natlyssværmer, og mygblomst.

Kystdirektoratet vurderer, at det ansøgte ikke vil påvirke de arter af flagermus der måtte være i området. Der er i vurderingen lagt vægt på, at der hverken bliver fældet træer eller fjernet gamle bygninger i forbindelse med projektet. Der er yderligere lagt vægt på, at der ikke er nogen søer der bliver påvirket af det ansøgte.

Kystdirektoratet vurderer, at den ansøgte matrikel ikke er et potentielt levested for natlyssværmer. Der er i vurderingen lagt vægt på, at natlyssværmer foretrækker varme steder med mange forskellige blomster – helst på skråninger, enge eller overdrev.

6

Kystdirektoratet bemærker, at der findes potentielle ynglevandhuller for padder hhv. 140 m sydvest, 165 m nordøst, og ca. 450 m nord for det ansøgte. Kystdirektoratet vurderer, at det ansøgte ikke vil påvirke de arter af padder, der måtte være i området. Der er lagt vægt på, at det ansøgte ikke påvirker vandhullerne eller rasteområder for potentielt forekommende individer af stor vandsalamander, springfrø, løgfrø, eller spidssnudet frø, i form af bevoksning med vedplanter, store sten eller gamle bygninger, der potentielt kunne være rasteområder for de nævnte arter.

Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Som udgangspunkt kan der kun i særlige tilfælde meddeles dispensation fra bestemmelserne om strandbeskyttelse, men i forbindelse med etablering/genetablering af nødvendige spildevandsanlæg i tilknytning til beboelse, behandles ansøgninger om dispensation mere lempeligt. Der meddeles almindeligvis dispensation til etablering af nødvendigt spildevandsanlæg i tilknytning til en beboelse, når der ikke er landskabelige eller naturmæssige forhold, der taler imod.

Derudover vurderer Kystdirektoratet, at der tale om et anlæg, som grundet dets placering og begrænsede omfang ikke vil påvirke oplevelsen af kystlandskabet nævneværdigt. Det fremgår af ansøgers illustration, at anlæggets dæksel vil være gemt væk mellem ejendommens bygninger og det vil dermed ikke være synligt fra kysten.

Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til det ansøgte.

Med venlig hilsen

[navn]

[email]

7

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgivning

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området

Afgørelsen er også sendt til:

 Næstved Kommune, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, Næstved, [email]  Friluftsrådet centralt; [email]  Friluftsrådet, Kreds Sydvestsjælland, [email]   Dansk Ornitologisk Forening, Næstved, [email]  Dansk Botanisk Forening, Sjællandskredsen, [email]  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]  Danmarks Jægerforbund, [email]  Slots- og Kulturstyrelsen, [email]  Næstved Museum, [email]  Fredningsnævnet for Sydsjælland, Møn, Lolland og Falster, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

8

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 1392 af 4. oktober 2022 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

9

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

 adressaten for afgørelsen  ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører  offentlige myndigheder  en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker  lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen  landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø  landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

10

Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 168, Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund

11

Kilde

Afgørelsen er offentliggjort af Miljøstyrelsen, hvor den kan hentes med eventuelle bilag: Se afgørelsen på mst.dk.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 23-09774 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 834.