Dispensation til mindre skrænttrappe og fag til badebro i Helsingør Kommune

Ansøgning

Badebrolauget Ellekilde Hage har ansøgt om dispensation fra naturbeskyttelses- lovens1 § 15 til mindre skrænttrappe og fag til badebro inden for strandbeskyt- telseslinjen på ejendommen, [matrikel], [adresse], Helsingør Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til at der kan etableres en nedgang til stranden samt et ekstra fag mod land til badebroen. Endelig udformning og dimensionering af anlægget skal godkendes af Naturstyrelsen jf. nedenstående vilkår. Det bemærkes at Naturstyrelsen som grundejer kan stille skærpende vilkår.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. I skal selv undersøge, om jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Vilkår for dispensationen

• Trappeanlægget skal fremtræde således at det følger terræn ved den eksisterende nedgang til stranden og anlægget skal afsluttes mod stranden så den følger skræntfoden. Bredden må ikke overstige 120 cm.
• Rampe og trappe skal vedligeholdes i forsvarlig stand.
• Rampe og trappe skal fjernes, såfremt badebroen opgives.
• Ændringer af anlægget skal forelægges Naturstyrelsen som grundejer.

1 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse.

2

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger. I kan se en klagevejledning i bilag 2.

I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehand- let. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.

Redegørelse for sagen

Badebrolauget Ellekilde Hage har etableret og vedligeholder en badebro, hvor [adresse] munder ud i [adresse]. Badebroen er tilgængelig for alle.

Adgangen til badebroen sker ad en mindre skrænt ned til stranden der har partier med større sten, og opgangen til badebroen sker over et – til tider - vanskeligt passerbart stenet strandparti, der herudover kan være/er oversvømmet ved højvand. Disse forhold vanskeliggør adgangen til badebroen for gangbesværede, hvorfor der ansøges om etablering af en mindre rampe med trappe ved skrænten og en mindre forlængelse af badebroen med et fag fra stranden op til selve broen.

Brolauget har tidligere ansøgt om etablering af et 23 m langt samlet board-walk anlæg (gangbro) fra skræntoverkant til badebroen for at lette adgangen til badebroen – særligt for ældre og dårligt gående. Kystdirektoratet meddelte den 26. maj 2021 afslag og anførte i afgørelsen:

Etablering af et træfortov (board-walk) som ansøgt kræver en særlig begrun- delse efter § 65b, stk. 1, idet den mindre restriktive dispensationsmulighed efter § 65b, stk. 3, nr. 6, alene gælder for kommunalbestyrelsens etablering af træfor- tove og lign. på strande med mange besøgende.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at etableringen af board-walken vil være et væsentligt landskabeligt indgreb i området, når der henses til dets dimensioner – en længde på ca. 23 m hvoraf dele vil være over terræn ved skrænten.

Kystdirektoratet vurderer endvidere, at en dispensation vil medføre en væsentlig og uønsket præcedens for etablering af tilsvarende ”private” anlæg andre steder langs kysten, hvor naturgivne forhold kan vanskeliggøre adgangen til stranden.

Projektet er efterfølgende - efter drøftelse med Kystdirektoratet og Naturstyrelsen som grundejer – reduceret til et væsentligt mindre indgribende anlæg med en mindre rampe med trappe ved skrænten og en mindre forlængelse af badebroen med et fag fra stranden op til selve broen.

3

Nedgangen til stranden ved badebroen er i dag eroderet dels pga voldsomt vejr og dels pga den gående trafik fra strandens brugere.

Vi foreslår et forløb som skitseret nedenfor. Det forløber fra skræntens topniveau 6,6 meter inde på skrænten med et svagt hældende forløb på 4,6 meter og herefter et vandret forløb på 2 meter. Herefter fire trin a 1 meter med et lodret fald på 20 cm pr trin sluttende med ½ meter i strandniveau.

4

Fra afslutningen af trappen og ud til badebroen, der ønskes udvidet med et ekstra brofag ind mod land, vil der være 11 meter fri strand.

Det ekstra brofag vil væsentligt forbedre adgangen til broen idet der igennem de senere år er forsvundet overflade materiale således, at der i dag væsentligst ligger store sten på de ca 5 meter ind mod land. Nedenfor har vi illustreret dette stykke strand fra den nuværende sokkel og ind til de to pæle, som er opsat for illustrationens skyld.

5 meters ekstra brofagsforløb illustreret ved lavvande:

5

5 meters ekstra brofagsforløb illustreret ved normal vandstand:

11 meters fri strand illustreret fra opsatte pæle ind til opsatte pæle illustrerende trappeforløbet:

Materiale:

6

Trappen anlægges som en permanent trætrappe og forventes udført af en af Naturstyrelsens samarbejdspartnere, som har erfaring med lignende tidligere udførte anlægsarbejder. Det ekstra brofag på 5 meter udføres i samme materialer som den eksisterende bro og opstilles af NBC Marine, som i forvejen er ansvarlig for vedligeholdelse samt opsætning og nedtagning af broen.

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV.

Havet ud for badebroen er omfattet af det marine Natura 2000-område nr. 195 - Gilleleje Flak og Tragten. Når der henses til det ansøgtes begrænsede karakter og dets placering er på land, er det Kystdirektoratets vurdering, at der ikke sker påvirkning af Natura 2000-området der alene omfatter vandområdet, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering. Det vurderes endvidere, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV, idet Kystdirektoratet vurderer, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Det fremgår af lovbemærkningerne til en ændring af naturbeskyttelsesloven i 1994

• "kystloven" - at det vil være muligt at opnå dispensation fra strandbeskyttelses- linjen til at etablere mindre foranstaltninger til støtte for friluftslivet og dermed til fremme af turismen. Mindre foranstaltninger er f.eks. toiletbygninger, informationstavler og skilte samt andre beskedne opholdsfaciliteter. Det er en forudsætning for at opnå dispensation, at anlægget placeres og udføres under hensyntagen til den omgivende natur.

Der er søgt om dispensation til anlæg af en trappe ned ad skrænten og en forlængelse af badebroen mod land, der er frit tilgængelige for områdets besøgende.

Projektet foreligger kun i skitseform, men direktoratet vurderer, at der kan dispenseres til anlægget, dog således at den endelige udformning skal godkendes af Naturstyrelsen som grundejer. Naturstyrelsen kan endvidere skærpe de i afgørelsen stillede vilkår, såfremt dette skønnes nødvendigt.

Kystdirektoratet vurderer, at der tale om et beskedent anlæg, som ikke vil påvirke oplevelsen af kystlandskabet nævneværdigt.

7

Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.

Kystdirektoratet meddeler på denne baggrund dispensation til det ansøgte.

Med venlig hilsen

[navn]

Specialkonsulent - Kystzoneforvaltning

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgivning

Bilag 2: Klagevejledning

Afgørelsen er også sendt til:

 Helsingør Kommune, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, Helsingør, [email]  Friluftsrådet centralt, [email]  Friluftsrådet, Kreds Nordsjælland, [email]   Dansk Ornitologisk Forening, Helsingør, [email]  Dansk Botanisk Forening, Sjællandskredsen, [email]  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]  Danmarks Jægerforbund, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

8

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

9

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

 adressaten for afgørelsen  ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører  offentlige myndigheder  en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker  lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen  landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø  landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.