Tilladelse til etablering af et naturrum samt Udsigtsbroen, St

Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til at etablere Naturrum 3 samt [..] [..] [..] [..] Ansøgningen er indsendt og hånderet af COWI A/S. Kystdirektoratet har vurderet, at det ansøgte kan tillades efter kystbeskyttelsesloven. Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratet har vurderet, at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 1 eller 2.

Lovgrundlag

Etablering af broelementer på søterritoriet kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. § 16 a, stk. 1, nr. 2 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 245 af 28/02/2025). I henhold til § 16 a, stk. 4, kan der stilles vilkår i forbindelse med en tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 16 a. Kystdirektoratet skal, når der træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, vurdere om projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller visse udpegede arter væsentligt, jf. § 3 i bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (BEK nr. 654 af 19/05/2020). Kystdirektoratet skal, når træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, samtidig vurdere om projektet kræver en miljøkonsekvensvurdering (VVM), jf. § 21, stk. 1, i bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (LBK nr. 4 af 03/01/2023).

Tilladelsen gives på følgende vilkår

Fælles vilkår efter kystbeskyttelsesloven og kysthabitatbekendtgørelsen:

• 1. Udformningen og etableringen af anlægget skal ske i overensstemmelse med det ansøgte.
• 2. Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse foretages udvidelser eller ændringer af anlægget eller anlægsmetoderne.

Vilkår efter kystbeskyttelsesloven:

• 3. Tilladelsen bortfalder hvis anlægsarbejdet ikke er afsluttet indenfor 5 år fra udstedelsen af denne tilladelse.
• 4. Samtidig med at anlægsarbejdet afsluttes, skal Kystdirektoratet ([email]) underrettes herom. Snarest herefter skal samme myndigheder tilsendes en færdigmelding, som dokumenterer at projektet er opført i overensstemmelse med tilladelsen samt angiver anlæggets endelige position.
• 5. Anlæggets ejer forpligter sig til at vedligeholde anlægget i god og forsvarlig stand.
• 6. Tilladelsen til at etablere anlægget og det opførte anlæg må ikke uden tilladelse fra Kystdirektoratet overdrages til andre.

• 7. Anlægget eller dele heraf kan af Kystdirektoratet kræves fjernet, for ejers regning, såfremt:
• • anlægget ikke længere anvendes som ansøgt.
• • anlægget ikke vedligeholdes eller det ødelægges og ikke straks genetableres, eller
• • vilkår for tilladelsen ikke opfyldes eller overholdes.

Geodatastyrelsen ([email]) skal underrettes umiddelbart efter anlæggets permanente fjernelse. I forbindelse med en fjernelse af anlægget skal området bringes i en stand så tæt på de forhold, som eksisterede inden anlæggets etablering, som muligt. Der skal tilsendes Kystdirektoratet ([email]), Søfartsstyrelsen reetableringen.

Fælles bemærkninger:

Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på at tilladelsen fortabes, hvis nogle af de for tilladelsen fastsatte vilkår ikke måtte blive opfyldt. Tilladelsen fritager ikke modtageren for pligt til at opnå tilladelser og godkendelser, der måtte være nødvendige for gennemførelse af projektet i henhold til anden lovgivning.

Tilladelsen erstatter ikke privatretlige aftaler med fysiske og juridiske personer, som kan være berørt af projektet, ligesom den ikke fritager ejeren af anlægget for et, i forbindelse med anlæggets tilstedeværelse eller etablering, opstået civilretligt ansvar. Tilladelsen indeholder ikke en garanti for den projekterede konstruktions sikkerhed eller stabilitet. Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på bekendtgørelse nr. 1229 af 3. oktober 2023 om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter i danske farvande.

Afgørelse efter kystbeskyttelsesloven

Kystdirektoratet har vurderet, at der kan gives tilladelse til det ansøgte projekt med den begrundelse, at der ikke synes at være væsentlige hensyn der taler imod projektet. Kystdirektoratet har bl.a. vurderet at der ikke er væsentlige naturhensyn som taler imod projektet, ligesom der ikke synes at være hensyn i øvrigt, som taler imod projektet. I forbindelse med Kystdirektoratets vurdering er der bl.a. blevet lagt vægt på de indkomne høringssvar, samt at formålet med projektet er at skabe rekreativ offentlig adgang til Limfjorden. Videre har Kystdirektoratet tillagt det betydning, at anlægget placeres i et bynært område, hvor der i forvejen er etableret en række maritime og rekreative anlæg, hvorfor det er Kystdirektoratets vurdering, at anlæggene ikke vil være landskabeligt uforeneligt med områdets udtryk. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø kom med et høringssvar om, at udsigtsbroen vil udgøre omkring 10 % af den samlede fri passage i Limfjorden. Der mangler en redegørelse for og vurdering af hvilken betydning udsigtsbroen kan have på strømforholdene og dermed også på de relevante biologiske kvalitetselementer i det berørte kystvand, Nibe Bredning og Langerak nr. 235. Rådgiver har vurderet, at udsigtsbroen ikke vil påvirke strømforholdene og dermed også de relevante biologiske kvalitetselementer i det berørte kystvand, Nibe Bredning og Langerak nr. 235, idet udsigtsbroen udføres som en træpælebåret trækonstruktion. Ifølge basisanalysen for vandområdeplan 2021-2027 er den samlede økologiske tilstand i projektområdet ringe, mens den kemiske tilstand er ikke-god. Målsætningen for området er, at der skal være god økologisk tilstand og god kemisk tilstand. Målsætningen for både den økologiske og kemiske tilstand er således ikke opfyldt. Der vil i forbindelse med etableringen af anlæggene, kunne opleves lokal og kortvarig sediment ophvirvling. Det vurderes, at denne vil være kortvarig, og ophøre efter nedramningen af pælene er sket. Det er således Kystdirektoratets vurdering, at etablering af broelementerne ikke vil forhindre målopfyldelsen af god økologisk, samt god kemisk tilstand. I forhold til havstrategidirektivet vurderer Kystdirektoratet, at projektet samlet set ikke vil medføre en væsentlig negativ påvirkning af de 11 deskriptorer og dermed ikke medføre en forringelse af havmiljøet. Kystdirektoratet har i forbindelse med ovenstående vurderinger vægtet, at der er tale om anlægsarbejder af begrænset varighed og omfang.

Kystdirektoratet finder derfor, at der kan gives tilladelse til at etablere Naturrum 3 samt Udsigtsbroen, Stigsparken, Stigsborg Havnefront.

Afgørelse efter kysthabitatbekendtgørelsen

Alle planer og projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for et internationalt naturbeskyttelsesområdes forvaltning, skal vurderes med hensyn til deres virkning på områdets naturtyper og levesteder samt de arter, området er udpeget for at bevare. Alle planer og projekter skal samtidig vurderes med hensyn til deres virkning på arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Hvis Kystdirektoratet efter høring af andre berørte myndigheder vurderer, at projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller en beskyttet art væsentligt, skal der foretages en konsekvensvurdering af projektets virkning. Det ansøgte projekt vil finde sted ca. 6 km fra nærmeste Natura 2000-område nr. 15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. Udpegningsgrundlaget er følgende:

Kystdirektoratet har i denne sag vurderet, at projektet ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af Natura 2000-områderne. Kystdirektoratet vurderer således at der ikke vil ske en væsentlig forringelse af naturtyper og levesteder eller at projektet i øvrigt vil medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for. Kystdirektoratet vurderer derfor, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratets vurdering, af at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering, skyldes bl.a. projektets begrænsede omfang og karakter. Kystdirektoratet vurdere yderligere, at projektet ikke vil beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for bilag IV-arten odder og marsvin, samt påvirke arterne på individniveau. Kystdirektoratets vurdering skyldes bl.a. projektets begrænsede omfang, karakter samt placering på en strækning som i forvejen bliver benyttet til andre rekreative vandaktiviteter og ligger bynært. Kystdirektoratets vurdering er foretaget på baggrund af sagens samlede oplysninger og egne konkrete vurderinger samt almene erfaringer fra sagsområdet.

Begrundelse for at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingsloven

Det ansøgte projektet er efter Kystdirektoratets vurdering ikke omfattet af bilag 1 eller 2 i miljøvurderingsloven. Kystdirektoratet har endvidere ikke kendskab til, at det ansøgte projekt er en del af et større projekt på land, som er omfattet af miljøvurderingslovens regler. Det er derfor Kystdirektoratets vurdering, at der ikke er hverken funktionel sammenhæng med andre projekter eller på anden måde integreret sammenhæng med andre projekter. Vurderingen er foretaget på baggrund af det ansøgte, Kystdirektoratets kendskab til området og andre sager, ligesom ansøgningen har været sendt i høring ved kommunen og en lang række statslige myndigheder og interesseorganisationer, som ikke har oplyst om andre projekter.

Projektbeskrivelse

Tilladelsen omfatter anlæg af etablering af Naturrum 3 samt udsigtsbro ved Stigsborg Havnefront, Stigsparken, Aalborg Kommune. I projektet indgår etablering af Naturrum 3 og Udsigtsbroen. Naturrum 3 udføres som et punktfunderet trædæk med varierende terrænniveauer, der forbindes med handicapvenlige ramper. Punktfundamenterne udføres i armeret beton. Udsigtsbroen består af en ca. 50 m lang og 3 m bred pælefunderet træbro (bemærk at projektet er ændret fra 4 m til 3 m). Pæle samt afstivninger mellem pæle udføres i tropisk træ.

Det ansøgte er beliggende ud for [matrikel].

Sagsgennemgang

Efter Kystdirektoratet modtog ansøgningen, har den været sendt i høring hos Søfartsstyrelsen - Havplanssekretariatet, Beredskabsstyrelsen - Sikre Farvande, Trafikstyrelsen, Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Plan- og Landdistriktsstyrelsen, Fiskeristyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Slots- og Kulturstyrelsen, Moesgaard Museum, Skive Kommune samt sendt til orientering til Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, EjendomDanmark, Geodatastyrelsen og Landsforeningen for digelag i Danmark. Nedenfor gengives de væsentligste bemærkninger.

Søfartsstyrelsen skrev den 20. februar 2025 følgende:

”Havplansekretariatet har ingen bemærkninger til høringen.”.

Beredskabsstyrelsen skrev den 11. marts 2025 følgende:

”Idet broen etableres på lavt vand og uden for egentlige sejlløb, så giver det ansøgte ikke Sikre Farvande under Beredskabsstyrelsen anledning til indsigelser Vedlagte bekendtgørelse og vurderingsskema bedes efterlevet i relevant omfang, ligesom et evt. ønske om belysning mv. skal afklares med Sikre Farvande inden etablering”.

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø skrev den 18. marts 2025 bl.a. følgende:

”Det fremgår af ansøgningsmaterialet, at der planlægges for bl.a. en udsigtsbro der række 50 m ud fra kystlinjen. Limfjorden er ca. 500 meter bred på det sted, hvor der ansøges om etablering af udsigtsbroen. SGAV gør opmærksom på, at udsigtsbroen dermed vil udgøre omkring 10 % af den samlede fri passage i

Limfjorden på stedet. Der mangler en redegørelse for og vurdering af hvilken betydning udsigtsbroen kan have på strømforholdene og dermed også på de relevante biologiske kvalitetselementer i det berørte kystvand, Nibe Bredning og Langerak nr. 235. SGAV kan derfor ikke på det foreliggende grundlag vurderer, om anlægget vil kunne påvirke tilstanden i Nibe Bredning og Langerak negativt, eller være med til at hindre målopfyldelse; jf. § 8, stk. 3 i bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter (BEK nr. 797 af 13/06/23)”.

Fiskeristyrelsen skrev den 18. marts 2025 følgende:

”Landbrugs- og Fiskeristyrelsen har gennemgået det ansøgte og også sendt dette i høring hos relevante foreninger/fiskere. Vi har ikke modtaget svar på denne høring, og vi vurderer heller ikke, at det ansøgte vil berøre eventuelle fremtidige fiskeriinteresser. Vi har derfor ikke bemærkninger til det ansøgte.”.

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse skrev den 12. marts 2025 følgende:

”Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har ingen bemærkninger til høringen vedrørende; tilladelse til etablering af Naturrum 3 samt udsigtsbro ved Stigsborg Havnefront.”.

• Alle bemærkninger blev sendt i partshøring den 25. marts 2025 og Kystdirektoratet modtog følgende bemærkninger:

”Høringssvar fra SGAV:

Vi er forundret over dette høringssvar. Det virker til at SGAV ikke har sat sig tilstrækkeligt ind i ansøgningsmaterialet og ligeledes forundret at KDI har videresendt høringssvaret. SGAV henviser til ansøgningsmaterialet, at udsigtsbroen vil række 50 m ud fra kystlinjen. Hertil gør de opmærksom på at udsigtsbroen vil udgøre omkring 10 % af den samlede fri passage i Limfjorden på stedet (SGAV nævner at bredden af Limfjorden er 500 meter). SGAV mener således, at udsigtsbroen har samme effekt som en 50 m lang væg ud i Limfjorden, hvilket virker helt tosset. Af ansøgningsmaterialet fremgår det, at udsigtsbroen udføres som en træpælebåret trækonstruktion. Af fremsendte tegningsmateriale ses, at vandlinjen vil være omkring fremtidige træpæle. Træpælene under træbådebroer står normalt med en afstand på et par meter, f.eks. 3 meter, og udsigtsbroen indskrænker derfor slet ikke den samlede fri passage i Limfjorden som SGAV nævner. Lad os antage at træpælene er opført som ø250 Greenheart pæle med 3 meter cc- afstand. Det svarer til en indsnævring på 4,2 meter og dermed en indsnævring på under 1 % ved en bredde på 500 meter. Da træbådebroen anlægges på lavt vand er det mere retvisende at se på reduktion af tværsnitsarealet i Limfjorden. Limfjorden har et tværsnitsareal på stedet på ca. 2300 m² på baggrund af information fra et andet projekt. Pælene etableres på lavt vand ca. 1 meter vanddybde, hvilket medfører et tværsnitsareal på ca. 4,3 m³. Dette medfører en indsnævring på ca. 1,9 ‰. Det vurderes på baggrund af ovenstående at udsigtsbroen ikke vil påvirke strømforholdene og dermed også de relevante biologiske kvalitetselementer i det berørte kystvand, Nibe Bredning og Langerak nr. 235.

Høringssvar fra Sikre Farvande:

COWI tager fat i Sikre Farvande i forbindelse med detailprojekteringen for at drøfte nødvendighed af belysning på udsigtsbroen.”

Kystdirektoratet modtog følgende bemærkninger fra partshøringen den 7. april

2025:

”Projektet forhindrer ikke opfyldes af miljømål for de direkte og indirekte berørte målsatte vandområder, eller forringe den aktuelle tilstand for de enkelte kvalitetselementer, jf. § 8 i bekendtgørelse nr. 797 af 13. juni 2023 om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter. Projektet vil ikke tilføre miljøfarlige forurenende stoffer til vandområdet herunder afsmitning fra de anvendte materialer, hvilket også har indgået i vores tidligere vurdering.”.

Kystdirektoratet modtog følgende bemærkninger fra partshøringen den 11. april

2025:

”Der er blevet afklaret, at der ikke er noget belysningsbehov fra bygherrens side.”

Klagevejledning

Dette dokument indeholder tre afgørelser:

• afgørelse om at give tilladelse til projektet
• afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering
• afgørelse om, at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingslovens anvendelsesområde Afgørelserne kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

For afgørelserne gælder følgende:

• Kystdirektoratets afgørelse kan alene påklages for så vidt angår retlige forhold.
• Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt.
• Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af https://naevneneshus.dk. Klageportalen ligger på www.borger.dk og med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage.

Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen.

• Klageberettigede efter kystbeskyttelsesloven er:
• 1) adressaten for afgørelsen,
• 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
• 3) enhver, der har en væsentlig individuel interesse i sagens udfald,
• 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
• 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
• 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
• 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
• 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.
• Klageberettigede efter kysthabitatbekendtgørelsen er:
• 1) adressaten for afgørelsen,
• 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
• 3) enhver, som har en væsentlig, individuel interesse i sagen,
• 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,

• 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
• 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
• 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
• 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.
• • Klageberettigede efter miljøvurderingsloven er:
• 1) miljøministeren,
• 2) enhver med retlig interesse i sagens udfald, og
• 3) landsdækkende foreninger og organisationer, der som formål har beskyttelse af natur og miljø eller varetagelse af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og har vedtægter eller love, som dokumenterer deres formål, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 18 b i kystbeskyttelsesloven, samt § 54, stk. 1, i miljøvurderingsloven. Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen kan tilladelsen ikke udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet, medmindre Kystdirektoratet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret bestemmer andet.

Med venlig hilsen

[navn]

Kystzoneforvaltningen

[telefon]

[email]

Kopi: COWI A/S, Søfartsstyrelsen - Havplanssekretariatet, Beredskabsstyrelsen

• Sikre Farvande, Trafikstyrelsen, Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Plan- og Landdistriktsstyrelsen, Fiskeristyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Slots- og Kulturstyrelsen, Moesgaard Museum, Skive Kommune samt sendt til orientering til Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, EjendomDanmark, Geodatastyrelsen og Landsforeningen for digelag i Danmark.

Kystdirektoratets afgørelse offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside.