Kystpraksis Søterritoriet Syddjurs Kommune
Tilladelse til at opføre forskellige bro anlæg ifm. Knebelbro Havn, Syddjurs Kommune
Sagen kort
Der blev på vegne af havnens brugerforeninger og med kommunen som ejer af arealet søgt om tilladelse til at opføre en ny universel badebro med badetrappe og lift for kørestolsbrugere, en udsigts- og udspringsbro, et udvidet slæbested med vandsportsrampe og kajakdok samt en sæsonudlagt kajakpolo- og havsvømmebane på søterritoriet ved en lille havn ved Knebel Vig i Syddjurs Kommune. Kystdirektoratet gav tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 16 a med standardvilkår for anlæg på søterritoriet og vurderede, at der ikke skulle udarbejdes konsekvensvurdering eller miljøvurdering. Direktoratet lagde vægt på, at projektet for en stor del moderniserer eksisterende anlæg, styrker friluftslivet for især børn og unge og sikrer handicappede adgang til badning, har lokal opbakning og er forenelig med lokalplanen. Naboernes indsigelser om natur, støj, udsigt, indsyn, badesikkerhed, trafik og dimensionering blev imødegået, bl.a. med henvisning til en afstand på over 100 m og begrænset, lejlighedsvis brug. Påvirkningen af Natura 2000-områder og bilag IV-arterne marsvin og odder blev vurderet som ikke væsentlig på grund af afstand og anlægsarbejdets begrænsede omfang og varighed.
Fakta
- Ejendom
- Havn
- Ansøger
- Forening
- Lovgrundlag
Hvad blev der søgt om
Havnebad og badeanlægBro eller badebroTrappe, rampe eller slæbested
Praksisflag
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (ja)
- (ikke oplyst)
- (ja)
- (ja)
- (nej)
Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.
Det lagde direktoratet vægt på
- Andet
Vilkår
- Anlæggene skal udformes og etableres i overensstemmelse med det ansøgte
- Ingen udvidelser eller ændringer af anlæg eller anlægsmetoder uden Kystdirektoratets tilladelse
- Tilladelsen bortfalder, hvis anlægsarbejdet ikke er afsluttet inden for 5 år
- Kystdirektoratet, Søfartsstyrelsen og Geodatastyrelsen skal underrettes ved afslutning og have færdigmelding med anlæggenes endelige position
- Ejeren skal vedligeholde anlæggene i god og forsvarlig stand
- Tilladelse og anlæg må ikke overdrages uden Kystdirektoratets tilladelse
- Anlæggene kan kræves fjernet for ejers regning ved manglende brug, vedligehold eller overholdelse af vilkår, og området skal da reetableres
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til at opføre en badebro, en udsigtsbro, en [..] [..] [..] [..] Ansøgningen er indsendt og håndteret af Arkikon. Kystdirektoratet har vurderet, at det ansøgte kan tillades efter kystbeskyttelsesloven. Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratet har vurderet, at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 1 eller 2.
Lovgrundlag
Etablering af en badebro, en udsigtsbro, en vandsportsrampe og en kajakpolo- og svømmebane på søterritoriet kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. § 16 a, stk. 1, nr. 2 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 73 af 18/01/2024). I henhold til § 16 a, stk. 4, kan der stilles vilkår i forbindelse med en tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 16
a. Kystdirektoratet skal, når der træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, vurdere om projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller visse udpegede arter væsentligt, jf. § 3 i bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (BEK nr. 654 af 19/05/2020).
Kystdirektoratet skal, når træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, samtidig vurdere om projektet kræver en miljøkonsekvensvurdering (VVM), jf. § 21, stk. 1, i bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (LBK nr. 4 af 03/01/2023).
2
Tilladelsen gives på følgende vilkår
Fælles vilkår efter kystbeskyttelsesloven og kysthabitatbekendtgørelsen:
- 1. Udformningen og etableringen af en badebro, en udsigtsbro, en vandsportsrampe og en kajakpolo- og svømmebane skal ske i overensstemmelse med det ansøgte.
- 2. Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse foretages udvidelser eller ændringer af anlæggene eller anlægsmetoderne.
Vilkår efter kystbeskyttelsesloven:
- 3. Tilladelsen bortfalder hvis anlægsarbejdet ikke er afsluttet indenfor 5 år fra udstedelsen af denne tilladelse.
- 4. Samtidig med at anlægsarbejdet afsluttes, skal Kystdirektoratet ([email]) underrettes herom. Snarest herefter skal samme myndigheder tilsendes en færdigmelding, som dokumenterer at projektet er opført i overensstemmelse med tilladelsen samt angiver anlæggets endelige position.
- 5. Anlæggenes ejer forpligter sig til at vedligeholde anlæggene i god og forsvarlig stand.
- 6. Tilladelsen til at etablere anlæggene og de opførte anlæg må ikke uden tilladelse fra Kystdirektoratet overdrages til andre.
- 7. Anlæggene eller dele heraf kan af Kystdirektoratet kræves fjernet, for ejers regning, såfremt:
- • anlæggene ikke længere anvendes som ansøgt.
- • anlæggene ikke vedligeholdes eller de ødelægges og ikke straks genetableres, eller
- • vilkår for tilladelsen ikke opfyldes eller overholdes.
Geodatastyrelsen ([email]) skal underrettes umiddelbart efter anlæggets permanente fjernelse. I forbindelse med en fjernelse af anlæggene skal området bringes i en stand så tæt på de forhold, som eksisterede inden anlæggenes etablering, som muligt. Der skal tilsendes Kystdirektoratet ([email]), Søfartsstyrelsen reetableringen.
Fælles bemærkninger:
Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på at tilladelsen fortabes, hvis nogle af de for tilladelsen fastsatte vilkår ikke måtte blive opfyldt.
3
Tilladelsen fritager ikke modtageren for pligt til at opnå tilladelser og godkendelser, der måtte være nødvendige for gennemførelse af projektet i henhold til anden lovgivning. Tilladelsen erstatter ikke privatretlige aftaler med fysiske og juridiske personer, som kan være berørt af projektet, ligesom den ikke fritager ejeren af anlægget for et, i forbindelse med anlæggets tilstedeværelse eller etablering, opstået civilretligt ansvar. Tilladelsen indeholder ikke en garanti for den projekterede konstruktions sikkerhed eller stabilitet. Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på bekendtgørelse nr. 1229 af 3. oktober 2023 om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter i danske farvande.
Afgørelse efter kystbeskyttelsesloven
Kystdirektoratet har vurderet, at der kan gives tilladelse til det ansøgte projekt med den begrundelse, at der ikke synes at være væsentlige hensyn der taler imod projektet. Kystdirektoratet har bl.a. lagt vægt på, at der for nogle af anlæggene er tale om en opgradering af eksisterende forhold, at der ikke er væsentlige naturhensyn som taler imod projektet, ligesom der ikke synes at være hensyn i øvrigt, som taler imod projektet. Syddjurs Kommune har, som tinglyst ejer af [matrikel]by, Knebel givet fuldmagt til ansøgningen. I forbindelse med Kystdirektoratets vurdering er der bl.a. blevet lagt vægt på de indkomne høringssvar samt, at formålet med projektet er at sikre og modernisere et eksisterende maritimt og rekreativt anlæg for at give lokale beboere og især børn og unge gode muligheder for natur- og friluftsoplevelser på havet. Videre har Kystdirektoratet tillagt det betydning, at kommunen har inddraget havnens brugere (Søspejderne, Vinterbaderne, Bådelauget og I.F. Mols samt den lokale folkeskole) i udformningen af anlæggene. Desuden lægges vægt på at ansøger har oplyst at projektet ikke vil påvirke sejladsen i, samt ind og ud af havnen og at der er planlagt diverse tiltag for at sikre badesikkerheden. Der ligges også vægt på at projektet i anlægsfasen ikke vil påvirke havmiljøet, hvilket begrundes i ansøgers oplysninger om, at anlægsarbejdet udføres fra november til juli og at arbejdet med at nedramme pæle udføres i en periode på to uger i vinterhalvåret hvor entreprenøren som en del af anlægsproceduren anvender slow-/soft-starts. Det er Kystdirektoratets vurdering, at ophvirvling af sediment fra havbunden, i forbindelse med rammearbejdet vil være lokal og minimal og derfor vurderes arbejdet ikke at påvirke området eller nærliggende beskyttede naturområder væsentligt negativt. Det er desuden Kystdirektoratets vurdering at etableringen af de ansøgte anlæg, ikke vil virke visuelt uforenelige med områdets karakter, eller vil påvirke de landskabelige hensyn negativt. Projektområdet er desuden omfattet af en lokalplan hvis formål bla. er at fastlægge områdets anvendelse til havneformål, lystbådehavn,
4 rekreative formål mm. Det er Kystdirektoratets vurdering at ansøgte projekt kan rummes heri. Det er på baggrund heraf Kystdirektoratets vurdering at projektet ikke i hverken anlægsfase eller den efterfølgende driftfase forventes at forstyrre mere end almindelig havneaktivitet. Kystdirektoratet har ved afgørelsen lagt vægt på, at det fremgår af sagen, at der er lokal opbakning til projektet. Kystdirektoratet er opmærksom på, at ikke alle støtter op om projektet, men ud fra den samlede vurdering af sagens oplysninger er det Kystdirektoratets vurdering, at der kan meddeles tilladelse til det ansøgte. Der er i forbindelse med den offentlige høring desuden indkommet en række bemærkninger fra naboer vedrørende projektets påvirkninger, herunder bekymring for
- natur, hav- og dyreliv
- stormflod
- mangel på vand hvor svømmebanen placeres
- badesikkerheden
- skæmmet udsigt samt støjgener for nabo grundet kajakpolo- og svømmebanen
- indsigt til nabos beboelse fra vandsportsrampe
- størrelsen af det skønnede brugerantal
- trafikbelastningen
- overdimensionering af bla vandsportsrampen ift. behov
- tilførsel sten ved enden af ydermolen i august måned i år.
De indkomne høringssvar har været sendt i partshøring ved ansøger som har forholdt sig til indsigelserne. Ansøgers bemærkninger i deres fulde ordlyd fremgår af afsnittet ”Sagsgennemgang”. Kystdirektoratet bemærker, at projektets eventuelle påvirkning på natur, hav- og dyreliv er vurderet under Afgørelse efter kysthabitatbekendtgørelsen. Ansøger har oplyst, at der i udarbejdelsen af projektet er taget højde for stormflods risiko i det omfang, som er muligt – både ift. udformning, sikring af konstruktioner samt valg af anvendte materialer. Kystdirektoratet vurderer, at ansøger i relevant omfang har forholdt sig til risikoen for stormflodshændelser og oversvømmelser. Kystdirektoratet skal bemærke, at det altid er tilladelsesindehaverens risiko at etablere anlæg på søterritoriet, og at indehaveren af anlæggene er forpligtede til enten at genetablere anlæggene ved ødelæggelser eller til at fjerne dem i sin helhed. Omkring vanddybde under kajakpolo- og svømmebanen oplyser ansøger at den valgte placering sydøst for sejlrenden med direkte adgang fra havnens østvendte tange ikke er fritlagt ved lavvande. Banen er netop placeret her, for at sikre adskillelse mellem havnens øvrige brugere. Endvidere er den bevidst placeret på lavt vand, hvor større både ikke kan sejle. Begge dele for at øge badesikkerheden for både havnens og svømmebanens brugere.
5
Kystdirektoratet vurderer, at ansøgers valg af placering er velovervejet. Banen vil kunne anvendes så længe der er minimum en halv meters dybde. Omkring badesikkerhed oplyser ansøger endvidere at der i Knebelbro Havn ikke er motor sejlads i områderne, hvor der lægges op til badning/svømning. Derudover findes eller etableres en række sikkerhedstiltag, herunder: forskelligt redningsudstyr og relevant afskærmning, nedlukning af broer og i vinterhalvåret mv. Kystdirektoratet vurderer, at badesikkerheden er tilstrækkeligt belyst i forbindelse med projektet. Angående skæmmet udsigt samt støjgener for nabo grundet kajakpolo- og svømmebanen, bemærker ansøger at kajakpolo- og svømmebane placeres mere end 100 meter fra naboen. Endvidere bemærker ansøger at banen markeres med et tovværk med 4 fastgjorte mindre hjørnebøjer. Banen er altså meget lav og kan let nedtages når den ikke bruges. Målene til kajakpolo vil blive opsat og nedtaget i forbindelse med at der spilles kajakpolo. Dette forventes at ske 2 x 2 timer ugentligt. Derudover skal banen anvendes til svømmeundervisning af børn og nybegyndere. Kajakpolo- og svømmebanen vil være udlagt i 4 måneder i sommerhalvåret, fra maj til og med august. Den lave højde gør at banen ikke vil forstyrre udsynet fra havnens naboer. Kystdirektoratet vurderer, at selv om stemmer og støj rejser hurtigere over vand end gennem luft, er afstanden på mere end 100 m, acceptabel. Ligesom der er tale om et anlæg af begrænset størrelse samt at den planlagte anvendelse af kajakpolo og svømmebanen er begrænset og lejlighedsvis. Efter Kystdirektoratets vurdering må man som ejer af en ejendom i første række til kysten og op ad en havn forvente, at der er en vis aktivitet på havnen og vandet, som kan medføre støj. Ift. bekymring om øget indsyn til nærliggende bolig fra vandsportsrampen, gør ansøger opmærksom på, at den del af anlægget, som er designet til at sidde på, er placeret hhv. på land og på eksisterende stensætning. Der vil derfor ikke være nogen væsentlig ændring ift. nuværende forhold. Kystdirektoratet vurderer at afstanden til klagers bolig er mere end 100 m, samt at projektet går ud på at forbedre og modernisere nuværende forhold, og derfor ikke ændres væsentligt ift. nuværende forhold. Vedrørende det forventede brugerantal oplyser ansøger at der estimeres et brugertal på omkring 100-300 i alt pr. dag på havnen i sommerferietiden. Ansøger bemærker videre, at i lighed med nuværende brug vil ikke alle besøgende skulle på eller i vandet, flere af de estimerede brugere er cyklende gæster, som vil tage en pause. Ansøgers vurdering er at de nye brugere af arealet vil udføre friluftsaktiviteter, der ikke er støjende. I forbindelse med partshøringen oplyser ansøger endvidere, at havnen er udlagt som rekreativt område i lokalplan nr. 244 og det er ansøgers opfattelse, at havnen i al sin væsentlighed fastholder sin nuværende status med de planlagte tiltag. Ansøger bemærker at de er gået sammen med den lokale folkeskole og Knebelbro Havns Facilitetsforening som er en sammenslutning af Søspejderne, Vinterbaderne, Bådelauget, I.F. Mols for at sikre lokalområdet bedre muligheder
6 for ungdomsliv, læringsrum, sikker adgang til vand og havaktiviteter for børn, voksne og unge i både skole- og fritid. Kystdirektoratet vurderer, på ovenstående grundlag at ansøger i tilstrækkelig grad, har overvejet konsekvenserne af et øget antal brugere af havnens rekreative faciliteter. Om trafikbelastningen og parkering bemærker ansøger at ansøgningen om at opføre forskellige broanlæg i Knebelvig Havn er en del af projektet kaldet Byens Blå Torv. Heri indgår en plan for at ændre indretningen af havnepladsen. Det overordnede formål med den nye indretning er, at adskille blød og tung trafik, herunder skabe zoner hvor gående kan være sikre og ugenerede af kørende trafik samt sikre børn og unge mod gennemkørende trafik, fx i forbindelse med organiseret foreningsarbejde. Med den nye organisering er det ansøgers vurdering at der skabes plads til både parkering for gæster, naboer, handlende samt opbevaring af både om vinteren. Kystdirektoratet vurderer, at ansøger i tilstrækkelig grad har indtænkt og taget højde for håndtering af trafik, med hensyntagen og inkludering af både bløde trafikanter, biltrafik samt vinteroplagring af både. Omkring dimensionering af fx vandsportsrampen oplyser ansøger at den placeres ved det eksisterende slæbested og selve slæbestedet tilpasses i størrelse, så det lever op til brugernes behov. Udover selve rampen etableres der en lav anlægsbro for primært kajak og optimistjoller. En del af denne lave bro er kajakdok, der gør det muligt for nybegyndere, personer med handicap eller personer med dårlig balance at entre vandet på en sikker måde, mens man sidder i kajakken. I sammenhæng med rampen etableres også en vandtrappe, der udover at skabe adgang til anlægsbroen, fungerer som opholdsplads, hvor man kan ordne sit grej, modtage fælles instruktioner eller sidde og iagttage aktiviteterne på og ved vandet. Kystdirektoratet vurderer, at ansøger i tilstrækkeligt omfang har redegjort for anlæggenes størrelse og udformning. Det er tillagt vægt at størstedelen af projektet er en modernisering af eksisterende forhold, der skal medvirke til at forbedre havnens rekreative værdi med vægt på børn, unge samt sikring af handikappedes muligheder for at bade. Vedrørende tilførsel af sten ved enden af ydermolen mod nordvest i august måned i år bemærker ansøger at der er tilført sten i den indeværende periode med henblik på at udfylde huller efter udvaskning ifm. normalt vedligehold af molen. Kystdirektoratet vurderer, ud fra det oplyste, at der er tale om renovering af eksisterende anlæg. Kystdirektoratet skal endvidere bemærke, at denne tilladelse ikke indeholder mulighed for, at der på broanlæggene kan placeres møbler eller installeres belysning, idet der ikke er ansøgt herom. Kystdirektoratet skal i den forbindelse bemærke, at vores praksis for etablering af belysning på broanlæg er restriktiv. Ifølge basisanalysen for vandområdeplan 2021-2027 er den samlede økologiske tilstand i Knebel Vig dårlig, mens den kemiske tilstand er ringe. Målsætningen for området er, at der skal være god økologisk tilstand og god kemisk tilstand. Målsætningen for både den økologiske og kemiske tilstand er således ikke opfyldt. Kvælstof vurderes af Miljøministeriet til at være den væsentligste påvirkning, der
7 medvirker til iltsvind i de danske kystområder. Kvælstof udledes primært fra landbruget. Derudover påvirkes kystvandets kvalitet af miljøfarlige stoffer samt fysiske påvirkninger fra fiskeri med bundskrabene redskaber, oprensning og uddybning af sejlrender, havneanlæg, dæmninger og sluser.
Målet med vandområdeplanerne er at:
- Forbedre de fysiske forhold og give vandløb mere varierede løb
- Reducere udledningen af næringsstoffer til de danske søer, fjorde og kyster
- Forbedre tilstanden i søerne ved at reducere udledningen af fosfor
- Reducere forurening fra blandt andet hjem uden kloak, renseanlæg og kloakoverløb.
- Opretholde rent og rigeligt grundvand
Det er Kystdirektoratets vurdering, at opførelse af forskellige broanlæg i Knebelbro havn ikke vil hindre målopfyldelse af god økologisk, samt god kemisk tilstand. I forhold til havstrategidirektivet vurderer Kystdirektoratet, at projektet samlet set ikke vil medføre en væsentlig negativ påvirkning af de 11 deskriptorer og dermed ikke medføre en forringelse af havmiljøet. Kystdirektoratet har i forbindelse med overstående vurderinger vægtet, at der er tale om anlægsarbejde af begrænset varighed og omfang. Kystdirektoratet finder derfor, at der kan gives tilladelse til at opføre forskellige bro anlæg ifm. Knebelbro Havn i Syddjurs Kommune
Afgørelse efter kysthabitatbekendtgørelsen
Alle planer og projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for et internationalt naturbeskyttelsesområdes forvaltning, skal vurderes med hensyn til deres virkning på områdets naturtyper og levesteder samt de arter, området er udpeget for at bevare. Alle planer og projekter skal samtidig vurderes med hensyn til deres virkning på arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Hvis Kystdirektoratet efter høring af andre berørte myndigheder vurderer, at projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller en beskyttet art væsentligt, skal der foretages en konsekvensvurdering af projektets virkning. I forbindelse med høringen er Miljøstyrelsen kommet med bemærkninger om at der bør laves en vurdering af, om projektet kan påvirke udpegningsgrundlaget på nærliggende Natura-2000 områder samt bilag IV arterne marsvin og odder.
Ansøger har udarbejdet en væsentlighedsvurdering, heri gennemgås de fire nærmeste Natura 2000-områder og deres udpegningsgrundlag. Desuden behandles bilag IV arterne marsvin og odder samt vandmiljøet i Knebelvig ud fra vandmiljøplanerne. Det ansøgte projekt vil ikke finde sted i eller i umiddelbar nærhed af Natura 2000- områder. De nærmeste Natura 2000-områder er:
8
- Natura 2000 område nr. 50 Tved Kær (H46) beliggende 1, 24 km mod øst
- Natura 2000 nr. 51 Begtrup vig og kystområder ved Helgenæs (H47) beliggende 3,25 km mod syd, 20 km af vandvejen.
- Natura 2000 nr. 227 Mols bjerge med kystvande (H186) beliggende 1,6 km mod øst, 38 km af vandvejen.
- Natura 2000 nr. 230 Kaløskovene og kaløvig (H230) beliggende 6,6 km mod nord, 8 km af vandvejen.
Figur 1. Natura 2000-område nr. 50 er udelukkende terrestrisk og derfor ikke nærmere omtalt, idet det konkrete projekt alene opføres på søterritoriet.
9
Udpegningsgrundlaget for Natura 2000 område nr. 51 (H47) Begtrup vig og kystområder ved Helgenæs.er følgende: De udpegede marine naturtyper udgøres af bugter, sandbanker, rev og lagune, hvor bugt er den dominerende naturtype med dybder på 5-6 meter og bund der er præget af dynd og sand med ålegræsbevoksning på den sandede del. Natura 2000 område nr. 51 har desuden arten marsvin på udpegningsgrundlaget. Grundet anlægsfasens begrænsede varighed, projektets begrænsede lokale påvirkning på havbunden samt at afstanden til Natura 2000 området er mere end 20 km af vandvej (3,25 km i luftlinje over land, se ovenstående figur 1), er det Kystdirektoratets vurdering, at de udpegede naturtyper og arter ikke påvirkes væsentligt. På baggrund af ovenstående er det Kystdirektoratets vurdering, at der ikke er behov for at stille vilkår ift. arten marsvin. Udpegningsgrundlaget for Natura 2000 område nr. 227 (H186) Mols bjerge med kystvande er følgende:
10
Områdets udpegningsgrundlag af marine naturtyper udgøres af bugter, rev og sandbanker. Grundet projektets begrænsede og lokale påvirkning på havbunden, afstanden på 38 km via vand (1,66 km i luftlinje, se figur 1) og anlægsfasens begrænsede varighed vurderer Kystdirektoratet, at de udpegede naturtyper ikke vil blive påvirket væsentligt. Udpegningsgrundlaget for Natura 2000 område nr. 230 (H230) Kaløskovene og kaløvig er følgende:
Områdets udpegede marine naturtyper udgøres af bugter, rev, sandbanke, vadeflader og lagune. Grundet projektets begrænsede og lokale påvirkning på havbunden, afstanden på 8 km af vandvejen (6,65 km i luftlinje), samt anlægsfasens begrænsede varighed vurderer Kystdirektoratet, at de udpegede naturtyper ikke påvirkes væsentligt. Kystdirektoratet vurderer på baggrund af ovenstående at der ikke vil ske en væsentlig forringelse af naturtyper og levesteder eller at projektet i øvrigt vil medføre forstyrrelser, der har en væsentlig påvirkning for de arter og naturtyper, som de omkringliggende Natura 2000-områder er udpeget for. Kystdirektoratet vurderer derfor, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Bilag IV arten odder er registreret en gang nær Knebelbro Havn i 2022. Odderen er et sky og nataktivt dyr som kan tilbagelægge mere end 15 km når den fouragerer i nattimerne. Dens foretrukne levesteder er lavvandede vandløb og åer med tilvoksede bredder og oversvømmede områder. Gode yngle- og rasteområder er karakteriseret af store uforstyrrede områder med gode skjulemuligheder, tæt på store og stabile føderessourcer. Det er Kystdirektoratets vurdering, at Knebelbro Havn ikke er et egnet levested for bilag IV arten odder, hverken som yngle- eller rastested grundet odderens krav om uforstyrrethed og gode skjulemuligheder samt en stabil føderessource. Kystdirektoratet vurderer, at projektet, hverken i anlægsfase eller i efterfølgende driftsfase, vil beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for bilag IV arten marsvin, samt påvirke arten på individ niveau. Kystdirektoratet har ved denne vurdering lagt afgørende vægt på, at arten
11 typisk findes ved og i vandløb på land, mens projektet foregår på søterritoriet, væk fra artens potentielle udbredelsesområde. Det er videre vægtet, at anlægsarbejdet er kortvarigt og foregår i dagtimerne, samt at den rekreative brug af anlæggene foregår i dagtimerne, og dermed udenfor odderens aktive periode, fra skumring til solopgang. Der er observeret forekomst af marsvin i hele Århusbugten tilhørende Bælthavsgruppen. Kystdirektoratet vurderer, at projektet, hverken i anlægsfase eller i efterfølgende driftsfase, vil beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for bilag IV arten marsvin, samt påvirke arten på individ niveau. Kystdirektoratet har ved denne vurdering lagt afgørende vægt på, at anlægsarbejdet er af begrænset omfang og varighed, samt foregår i og i umiddelbar nærhed af Knebelbro Havn. Kystdirektoratet vurderer ligeledes, at eventuelle individer, som skulle befinde sig i området, vil kunne søge andet steds under anlægsfasen. Endeligt tillægger Kystdirektoratet det betydning, at bilag IV arten marsvin vurderes, ikke at have en særlig tilknytning til området omkring havnen. På baggrund af ovenstående er det Kystdirektoratets vurdering, at der ikke er behov for at stille vilkår ift. bilag IV arten marsvin. Kystdirektoratets vurdering er foretaget på baggrund af sagens samlede oplysninger, herunder ansøgers vurdering og egne konkrete vurderinger samt almene erfaringer fra sagsområdet.
Begrundelse for at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingsloven
Det ansøgte projekt er efter Kystdirektoratets vurdering ikke omfattet af bilag 1 eller 2 i miljøvurderingsloven. Kystdirektoratet har endvidere ikke kendskab til, at det ansøgte projekt er en del af et større projekt på land, som er omfattet af miljøvurderingslovens regler. Det er derfor Kystdirektoratets vurdering, at der ikke er hverken funktionel sammenhæng med andre projekter eller på anden måde integreret sammenhæng med andre projekter. Vurderingen er foretaget på baggrund af det ansøgte, Kystdirektoratets kendskab til området og andre sager, ligesom ansøgningen har været sendt i høring ved kommunen og en lang række statslige myndigheder og interesseorganisationer, som ikke har oplyst om andre projekter.
Projektbeskrivelse
Tilladelsen omfatter anlæg af:
- en ny badebro i stedet for den nuværende badebro på den nordvestlige side af molen. Badebroen kommer til at bestå af en universel badebro med en badetrappe samt en lift for bevægelseshæmmede og kørestolsbrugere. Se bilag 1.
- en udsigtsbro på den nordlige side af molen, der skal anvendes som udkigssted og til udspring fra enden af molen. Se bilag 2.
12
- et nyt udvidet slæbested samme sted som nuværende slæbested i den sydvestlige del og i forlængelse heraf en vandsportsrampe. Se bilag 3.
- en kajakpolo- og havsvømmebane øst for havnebassinet, som udlægges fra maj til september måned og tages i land i vinterperioden. Se bilag 4 Badebro, udsigtsbro samt slæbested forventes etableret fra november til juli.
Nedramning af pæle, afretning af bund samt stål- og betonarbejde vil foregå i dagtimerne og i vinterhalvåret. Den samlede nedramningsperiode anslås til to uger.
For nærmere information om projektet henvises til ansøgningsmaterialet.
Sagsgennemgang
Efter Kystdirektoratet modtog ansøgningen, har den været sendt i høring hos Søfartsstyrelsen, Trafikstyrelsen, Miljøstyrelsen, Plan- og Landistriktsstyrelsen, Fiskeristyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Slots- og Kulturstyrelsen, Moesgaards Museum, Syddjurs Kommune samt sendt til orientering til Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, EjendomDanmark og Geodatastyrelsen, samt naboer. Nedenfor gengives de væsentligste bemærkninger.
13
Søfartsstyrelsen skrev den 24. juli 2024 bl.a. følgende:
”(…) Søfartsstyrelsen har ingen bemærkninger til denne sag, men skal gøre opmærksom på, at ved arbejder på søterritoriet skal bekendtgørelse nr. 1229 af 03/10/2023 om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter i danske farvande følges (….)”
Miljøstyrelsen skrev den 24. september 2024 bl.a. følgende:
”(…) På det foreliggende grundlag har Arter og Naturbeskyttelse følgende bemærkninger:
- Der bør laves en vurdering af, om projektet kan påvirke udpegningsgrundlaget på nærliggende Natura-2000 områder. Ingen nærliggende Natura-2000 områder har marsvin på udpegningsgrundlaget.
Bilag IV-arter:
Marsvin:
- Der bør foretages en vurdering i forhold til projektets påvirkning på bilag IV-arten marsvin, der tidligere er fundet nær projektområdet.
- Ved nedramning af pæle skal der tages højde for undervandsstøj, og der bør anvendes "soft-start" procedure, der skal tilrettelægges således, at marsvin kan nå at komme ud af TTS zonen (afstanden for midlertidigt høretab hos marsvin).
- Det bør fremgå hvornår og hvor længe rammearbejdet står på, samt om der er andre elementer af anlægsarbejdet, der kunne tænkes at forårsage undervandsstøj i en grad, der kunne påvirke marsvin.
- Der bør ligeledes vurderes på, om den øgede aktivitet i området (sejlads, kajakpolo mm.), som følge af projektet, kan påvirke marsvin negativt.
Odder:
- Der bør ligeledes foretages en vurdering af evt. påvirkning på bilag IV arten odder, da den er fundet nær projektområdet. Odderen er meget sky og har store territorier, der kan strække sig over både ferske og salte vande.”
Hav- og Vandmiljø har følgende bemærkninger:
”Kystvandområdet Knebel Vig (nr. 144) hvori der søges om anlæg af forskellige broanlæg i vandområdeplan 2021 – 2027 er fastlagt til at være i dårlig økologisk tilstand og ikke-god kemisk tilstand. Vandområdet er således i den dårligste tilstandsklasse både for økologisk og kemisk tilstand, Efter EU-Domstolens praksis foreligger der en forringelse af den økologiske tilstand af et overfladevandområde, når mindst et af kvalitetselementerne, falder et niveau, selv om forringelsen ikke fører til, at hele overfladevandområdet rykker en klasse ned (jf. EU-Domstolens dom i sag C-461/13, også kaldet ”Weser dommen”). Hvis det pågældende kvalitetselement allerede befinder sig i den laveste klasse (dårlig tilstand), udgør enhver yderligere forringelse af dette element også en forringelse af tilstanden for overfladevandet. Det fremgår af ansøgningen om broanlæg i Knebelbro Havn, at der planlægges for etablering af anlæggene fra november 2024 til juli 2025. Nedramning af pæle, som der søges om i projektet, kan medføre sedimentspredning der kan forringe
14 lysforholdene for bundplanter (som ålegræs) og påvirke bunddyrene negativt lokalt. Hav- og Vandmiljø gør opmærksom på, at hvis nedramningen foregår i vinterhalvåret vil denne potentielt negative effekt på kystvandområdet mindskes.”
Fiskeristyrelsen skrev den 20. september 2024 følgende:
” Fiskeristyrelsen har hørt fiskerne i området, det har ikke givet anledning til bemærkninger.”
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse skrev den 9. september2024 følgende:
” Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har ingen bemærkninger til høringen vedrørende; opførelse af forskellige broanlæg ifm. Knebelbro Havn.”.
Nabo [adresse] skrev den 7. september 2024 bl.a. følgende:
” Som nærmeste nabo, [adresse], til Knebelbro Havn har vi en række bekymringer, kommentarer og indsigelser til det ansøgte projekt.(…) Knebel Vig er meget lavbundet, specielt ind mod land på begge sider af havnen. Havnens indsejling mod øst bliver hvert år udgravet, ellers ville der slet ikke være mulighed for havneindsejling. Når der er ebbe forvandles hele strækningen til en buffet for fuglene. Der er havoddere, som har bo i sivbevoksningen mellem havnen og vores ejendom. Ved flod kommer der jævnligt sæler og marsvin på besøg, selvom der som regel kun er 50-80 cm vanddybde. Området er således et unikt naturområde. Lokale fritidsfiskere sætter net og ruser fra små både, hvilket foregår i mangeårig samdrægtighed med havmiljøet i vigen. Vi har selv haft vores ejendom siden 2004. Havnen blev udvidet i 2003. Dette skete i respekt for det eksisterende miljø. Havområdet er unikt og bør beskyttes mod yderligere unødvendig aktivitet. Det unikke miljø bør sikres bevarelse og ikke forstyrrelse. Helt overordnet er det vores opfattelse, at det beskrevne projekt ”Byens Blå Torv” kommer til at indebære alt for meget hurlumhej, og at det risikerer at få karakter af et ”blåt cirkus”. Facilitetsforeningen anslår, at der kan komme op til 600 brugere om dagen. Dette i tillæg til havnens kernebrugere, altså sejlere, bådejere, sejlturister, og gæster med bådtrailers, som anvender bådrampen. Vi går ud fra, at Facilitetsforeningen anfører antallet ”op til 600” for at understrege et reelt behov for de ansøgte nye anlæg. Der er 9 formelle parkeringspladser på havneområdet. Med det ønskede byggeri på havnen forvinder de fleste af de uformelle p-pladser. Der er således slet ikke tilstrækkelig plads på havnen til parkering, ej heller af cykler og motorcykler. Der vil ikke være plads til parkerede biler med bådtrailere eller campere. Der er ikke andre parkeringspladser i landsbyen. Trafikalt vil det blive endnu mere kaotisk gennem den lille landsby, hvor landevejen gennem byen også er hovedfærdselsåre til det sydlige Mols og allerede stærkt trafikeret og til tider kaotisk. Det kan medføre potentielt farlige situationer, hvor redningskøretøjer ikke kan komme frem. Samt farlige situationer for de gående, især skoleklasser fra Molsskolen, som går til og fra havnen for at bade.
15
Vi anerkender, at det nok ikke er Kystdirektoratets primære opgave at vurdere tilgængelighed og fremkommelighed, men disse betragtninger bør indgå i et realitetstjek af projektet. Miljøet ved og omkring den lille Knebelbro Havn vil slet ikke kunne kapere en belastning som det beskrevne. Det vil være ødelæggende for det unikke natur- og havmiljø omkring havnen. Specifikt i forhold til. de 4 beskrevne nye anlæg på søterritoriet:
1: Rampe til småjoller og kajakker:
Der er eksisterende rampe og ponton på vestsiden af havnen, hvor vanddybden er lidt større end på østsiden. Set fra lægmand virker det til at fungere godt som det er i dag. Der er mange brugere. Vi har ikke indvendinger mod fornyelse eller modernisering af denne del, men mener anlæggets størrelse bør begrænses. Det skal desuden bemærkes, at der allerede er gode forhold for disse vandaktiviteter ved havnen i Nappedam, som ligger i nærområdet i Kalø Vig og i Syddjurs kommune. Der er 10 km mellem Knebelbro til Nappedam. Nappedam er en langt større havn end Knebelbro havn og har store parkeringsarealer og nye faciliteter til omklædning, bad, fælleshus etc. Ved Nappedam er der ikke nærtliggende bebyggelser, beboere eller bymiljø at tage hensyn til.
2: Badebro:
Der er eksisterende badebro længere ude på molen mod vest. Der er også etableret badeponton. Hvorvidt disse eksisterende anlæg er godkendte ved vi ikke. Badebroen isættes og løftes på land efter sæsonen. Det samme sker med pontonen. Den eksisterende badebro er ikke just en kosmetisk nydelse, den har et tungt, kraftigt gelænder. Ved evt. godkendelse af en ny badebro vil vi håbe, at der holdes fokus på et let og mere enkelt visuelt udtryk. Der ansøges om at opføre en større og længere bro på 12 meter end den nuværende på 8 meter. Den nuværende brostørrelse fungerer fint og når ud til en vanddybde på 1½-2 meter. Den er meget benyttet. Det er svært at se et behov for en længere bro.
3: Udsigts- og udspringsbro:
Denne ønskes placeret på nordsiden af ydre mole, og altså ud mod åbent vand. Den projekteres at gå 11 meter ud for at sikre vanddybde på mere end 2,5 meters dybde ved udspring. Hvorvidt det er nødvendigt bør underkastes konkret opmåling. Argumentet om, at den vil blive udflugtsmål er næppe holdbart. Der er rigeligt udsyn til vandet og vigen fra ydre mole, hvor der også er opsatte bænke og borde (”rastepladsmøbler”) på kajanlæget. Vi er uforstående overfor, at broen skal være 3 meter bred. Vi kan befrygte, at det er planen at opsætte bord-bænke-sæt på broen. Broen går ud mod åbent vand, som er meget besejlet af især speedbåde og vandscootere, som kommer ud af havnen og runder ydre mole, for at sejle mod vest. Mod vest findes også de bedste fiskebanker, så sportsfiskere og fritidsfiskere besejler også vandet lige nord for ydre mole. Området besejles også af både med vandski, windsurfere, kitesurfere etc. Vi er af den opfattelse, at nytteværdien ved anlæggelse af udspringsbroen IKKE står mål med de gener den medfører: De potentielle faresituationer, påvirkningen af vandmiljøet og påvirkning af udsigt til åbent vand fra havn og beboere. 4: Anlæggelse af kombineret havsvømmestadion og kajakpolobane:
16
Ansøges anlagt sydøst for havnemundingen på det lavbundede område, lige ved siden af den udgravede havneindsejling. Planlægges anlagt klods op af den ene bøjemarkering af ud- og indsejlingen. Området er ofte uden åbent vand ved lavvande/ebbe. Det er altså i et særlig sårbart område, hvor havbunden ved aktivitet på det lave vand vil blive udsat for fysisk belastning og påvirkning med ophvirvling fra havbunden. I forhold til den ønskede anvendelse er placeringen desuden ganske håbløs. Adkomsten til og fra banen sker henover sejlrenden ud og ind af havnen. Det gælder for både svømmere og kajakroere. Der er således stor risiko for farlige situationer. Også når polobolde ryger ud af banen. Desuden gør tidevandet brug af banen uberegnelig. Placeringen er lige ud for vores matrikel, ca. 30-40 meter mod nord. Facilitetsforeningen anlagde på samme placering en tilsvarende svømmebane i sæsonen 2021 og 2022. Det viste sig, at de havde anlagt den uden tilladelse fra Kystdirektoratet. Vi blev opmærksomme på, at den var anlagt ulovligt, og efter henvendelse til Kystdirektoratet i august 2022 blev Facilitetsforeningen pålagt at fjerne den, hvilket skete i september 2022. I den periode svømmebanen var der i 2021 og 2022, oplevede vi aldrig, at den blev benyttet. Men den var til stor gene for udsigten til vandet og dyrelivet Endelig vil de ønskede landnære aktiviteter medføre generende støj. Nytteværdien ved anlæggelse af svømmebanen/kajakpolobane står IKKE mål med de gener den vil medføre: Potentielt farlige situationer lige ved sejlrenden, påvirkning af havmiljø og dyreliv, betydelig visuel forurening af vigen og støjgener ved brug. Desuden vil anvendeligheden faktisk være begrænset pga. varierende vanddybde, som ofte vil være for lav.
Konklusion:
Vi gør klart indsigelse mod det beskrevne projekt, som vil være ødelæggende for herlighedsværdierne ved Knebel Vig og Knebelbro Havn, for det unikke havmiljø og for det autentiske miljø ved det gamle fiskerleje. Det er tankevækkende, at der i en tid med ønske om mere grøn og vild natur, forsøges etableret et projekt, som vil have den modsatte effekt ved Knebel Vig. Der er eksisterende faciliteter i den nært beliggende havn i Nappedam. Nappedam er en langt større havn med gode adkomst- og parkeringsforhold. Der er desuden ikke beboere omkring Nappedam, som kan blive generet af evt. øget aktivitet. Nabo [adresse] skrev den 15. september 2024 bla ”(…) Vi undrer os over, at Knebelbro Havns Facilitetsforening står som ejer af de matrikler, hvor anlægget tænkes opført? Ifølge databasen Resights (opslag pr. 2. september 2024) er det imidlertid Syddjurs Kommune, der ejer matriklen. I ansøgningen er det angivet, at der ikke skal ske opfyldning i forbindelse med anlægget, men vi har bemærket, at der er tilført adskillige ton sten ved enden af ydermolen mod nordvest i august måned i år. Ifølge administrationsgrundlaget kræves der en konsekvensvurdering, hvis projektet er placeret i eller nær Natura 2000-områder, eller hvis der forekommer arter på habitatdirektivets bilag IV (der lever odder ved havnen). Administrationsgrundlaget kræver detaljer om anlæggets udformning, dimensioner og materialer. Det nævnes i ansøgningen, at bølgerne ikke overstiger 1 meter, men erfaring viser, at store dele af havneområdet kan blive oversvømmet under stormflod.
17
Ansøgningen omfatter en vandsportsrampe, som umiddelbart synes overdimensioneret i forhold til det faktuelle behov, idet de eksisterende faciliteter hidtil har dækket behovene. Det estimerede behov for antal fartøjer overgår eksempelvis langt det antal småbåde Søspejderne råder over (6 kanoer og 10 optimistjoller, jf. molsspejderne.dk), også selv om man tillægger et større antal kajakker. Desuden finder vi det meget bekymrende, at den nye rampe med siddepladser kan medføre øget indblik til nærliggende matrikler. Permanente og faste konstruktioner vil, ifølge matrikelkortet for [adresse], gå uden for den eksisterende matrikel i modsætning til de eksisterende (badebro og ponton), der nedtages eller fjernes uden for bade- og sejl sæson. Der er behov for en mere detaljeret redegørelse for sikkerhedsforanstaltningerne og for, om Knebelbro Jolle- og Bådehavn i det hele taget er egnet til offentlig badning i større målestok.
Vores overordnede konklusion med indsigelser:
Som forholdene er nu på Knebelbro Jolle- og Bådehavn, ser vi et rigt og velfungerende liv af lystsejlere, søspejdere, kajakroere, vinterbadere med mobil sauna, krabbefiskere, vandski, sub, vandscootere, folk der går tur både med og uden hund m.fl. Vi ser desværre også joller med motor, speedbåde, vandscootere komme tæt på eller lægge til ved badebroen og badepontonen med fare for badesikkerheden. Hvorfor er det overhovedet et mål, at tiltrække flere badegæster? Der eksisterer en fin offentlig badestrand med badebro i kort afstand til Knebel by, ligesom der er fine offentlige badestrande mange steder i postnummer 8420 (Knebel), og hvor Syddjurs Kommune løbende tester vandkvaliteten og hvor der flere steder ligeledes er anlagt badebroer. Knebelbro er en lille landsby, med en lille Jolle- og Bådehavn, hvor byen allerede nu er hårdt belastet af gennemkørende trafik. Vi har meget svært ved at se, at både landsbyen og havnen kan rumme mange flere besøgende, og slet ikke op til 2 x 300 (+ 50) per dag i sommerhalvåret. Det virker voldsomt og urimeligt i forhold til plads, larm, trafik, sikkerhed, indkig og integritet for de fastboende. Vi er bekymrede for at projektet vil medføre en stor negativ belastning for nærområdet. Vi har stor forståelse for, at man gerne vil optimere faciliteterne til sejlsport og for søspejderne, men vi er af den opfattelse at det foreslåede projekt er svært overdimensioneret og ikke står mål med de aktuelle eller fremtidige behov for Knebelbro Jolle- og Bådehavn.”
Alle bemærkninger blev sendt i partshøring og Kystdirektoratet modtog den 16. oktober 2024 bla. følgende bemærkninger fra ansøger:
” (…) vil med dette svar fokusere udelukkende på de indsigelser der foreligger ift. de ansøgte tilladelser til at opføre forskellige broanlæg samt svømme- og kajakpolobane. Indledningsvis vil vi gøre opmærksom på, at man som forening, Knebelvig Bådelaug, har forpligtiget sig til at sikre et rekreativt miljø – både nu og for fremtiden. Det fremgår bl.a. af vedtægternes formålsparagraf §2:
18
Bådelaugets formål er at virke for bevaring, udbygning og vedligeholdelse af havne- og landfaciliteter ved Knebelbro og for sammenhold og godt kammeratskab blandt medlemmerne. Desuden skal lauget virke for fremme af interessen for søliv og sejlads. Knebelvig Bådelaug aspirerer mod at skabe ”En havn til tiden” og samtidig at sikre Knebelbro som aktiv landsby. Projektet sigter mod at skabe størst mulig offentlig værdi for alle borgere i Knebelbro og omegn, med et særligt fokus på at havnen bliver et sted, hvor områdets børn og unge får stærke og gode natur- og friluftsoplevelser og dermed bliver engagerede i at passe på områdets natur - både under og over havoverfladen.
Vedr. Ejerforhold
(ikke indsigelse)
Der er desværre sket en fejl ved angivelse af ejerforhold. Syddjurs Kommune er tinglyst ejer af [matrikel]by, Knebel. Derfor er det Syddjurs Kommune, som skal give fuldmagt til ansøgningen. Fuldmagten er vedlagt.
Vedr. Arter og naturbeskyttelse
Der er udarbejdet en væsentlighedsvurdering, som vedlægges.
Vedr. Hav- og vandmiljø
Der er udarbejdet en væsentlighedsvurdering, som vedlægges.
Vedr. Opfyldning
Der er tilført sten i den indeværende periode med henblik på at udfylde huller efter udvaskning ifm. normalt vedligehold af molen.
Vedr. Evt. Stormflod
Havnen er (som alle andre havne i Danmark) i risiko for oversvømmelse ifm. kraftigt højvande og storm. I udarbejdelsen af projektet er der netop taget højde for denne risiko i det omfang, som er muligt – både ift. udformning, sikring af konstruktioner samt holdbarhed af anvendte materialer.
Vedr. Vandsportsrampe - anlæggets størrelse & indsyn til nærliggende boliger Udbygningen af anlægget er planlagt for at sikre, at alle medlemsforeninger, herunder især søspejderne, kan få sikker adgang til vandet – uddybning: Vandsportsrampen er betegnelsen for den anlægsdel, der vedrører aktiviteter med kajakker, optimister, surf og vandsport, som kræver plads til både mennesker, grej og udstyr. Den placeres med udgangspunkt ved det eksisterende slæbested og selve slæbestedet tilpasses i størrelse, så det lever op til brugernes behov. Udover selve rampen etableres der en lav anlægsbro for primært kajak og optimistjoller. En del af denne lave bro er kajakdok, der gør det muligt nybegyndere, for personer med handicap eller for personer med dårlig balance at entre vandet på en sikker måde, mens man sidder i kajakken. Vandsportsrampen er designet til at skabe universel tilgængelighed til friliftsoplevelser i vandet. I sammenhæng med rampen etableres også en Vandtrappe, der både skaber adgang til anlægsbroen, men også fungerer som opholdselement, hvor man kan ordne sit grej, modtage fælles instruktioner eller blot sidde og iagttage aktiviteterne på og ved vandet i tæt forbindelse til Havnehuset.
19
Størrelsen på vandsportsrampen er tilpasset behovene hos de nuværende og kommende aktive på havnen. Den er optimeret, så der kun lige præcis er plads nok til de aktiviteter, som eksempelvis søspejderne laver for børn og unge. Placeringen og udformningen er optimeret, så der højdemæssigt skabes bedst mulig sammenhæng med eksisterende molekant. Ift. bekymring om øget indsyn til nærliggende boliger, gøres der opmærksom på, at den del af anlægget, som er designet til at sidde på, er placeret hhv. på land og på eksisterende stensætning (hvor der allerede i dag bl.a. er placeret et bord bænke- sæt). Der vil derfor ikke være nogen væsentlig ændring ift. nuværende forhold. For at illustrere hvad omfanget af anlægget betyder for indsynet til de nærliggende boliger, er der på vedlagte kortbilag angivet sigtelinjer som tager udgangspunkt i opholdszonen på anlægget.
Vedr. Badebro - anlæggets størrelse
Udbygningen af badebroen er nødvendig for at sikre handicappede bademuligheder og adgang til vandet, herunder gangbesværede og kørestolsbrugere. (Hvis man som kørestolsbruger skal svømme, skal man kunne transportere sig med stol ud til en vis dybde vand, før man kan svømme).
Vedr. Udsigtsbro - anlæggets størrelse
Den primære placering af udsigtsbroen er over den eksisterende stelmole. Udkragning over vand er kun omkring 3-4 meter. Den er forankret på molen og der er ikke nogen konstruktioner direkte ned i havbunden. (Ift. indflydelse på lystfiskeri, har Fiskeristyrelsen hørt de lokale fiskere ift. projektets betydning for deres virke, hvilket ikke har givet anledning til bemærkninger).
Svømme- og kajakpolobane - placering
Banen er placeret sydøst for sejlrenden med direkte adgang fra havnens østvendte tange (syd for udsejlingsrenden). Området er aldrig fritlagt (ved lavvande). Banen er netop placeret her, for at sikre adskillelse mellem havnens øvrige brugere og brugere af banen, herunder skolebørn. Endvidere er den placeret på lavt vand, hvor større både ikke kan sejle. Begge dele for at øge sikkerheden for havnens og banens brugere. Banen er placeret ca. 118 meter fra Holmbjergvej nr. 50 (som har indsigelser til banen). Se vedlagte kortbilag. Banen udgøres af fire mindre hjørnebøjer og en bøjeline imellem bøjerne. Banen er altså meget lav og kan let nedtages, når den ikke bruges. Den meget lave højde gør at banen ikke vil forstyrre udsynet fra havnens naboer. Der vil være aktivitet 1-2 gange om ugen med varighed af op til 2 timer, primært i dagtimerne - og kun i sommerhalvåret (uden for fuglenes træksæson).
Vedr. Badesikkerhed
Knebelbro Havn er en lille havn og der er kun trafik i form af optimist joller, kajakker og kanoer (altså ingen motor sejlads) i områderne, hvor der lægges op til badning/svømning.
20
Ud over badesikkerheden ift. sejlads, er der allerede eller istandsættes der en række sikkerhedstiltag, herunder: Forskelligt redningsudstyr, relevant afskærmning, nedlukning af broer i vinterhalvåret mv. Udover disse tiltag påtænkes det at gå i dialog med Trygfonden omkring badesikkerhed.
Vedr. Forventet brugertal
Det er en misforståelse, at der estimeres op til 2 x 300 + 50 besøgende pr. dag i sommerhalvåret. Det er angivet i ansøgningen, at man estimerer et brugertal på omkring 100-300 i alt pr. dag på havnen i spidsbelastningsperioder (varme sommerdage, ferie perioder o. lign.). Forventningen er, at de besøgende vil anvende flere af de nye faciliteter ved samme besøg. I lighed med nuværende brug vil ikke alle besøgende skulle på vandet, flere af de estimerede er cyklende gæster, som blot vil tage en pause. Helt generelt så vil de nye brugere af arealet udføre friluftsaktiviteter, der ikke er støjende.
Andre indsigelser
Indsigelser vedr. Parkeringspladser; er besvaret ift. høring ved Syddjurs
Kommune. Kommentar vedr. årlig udgravning af havnens indsejling: Siden havnen blev anlagt, er der ikke foretaget uddybning af sejlrenden.”.
Klagevejledning
Dette dokument indeholder tre afgørelser:
- afgørelse om at give tilladelse til projektet
- afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering
- afgørelse om, at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingslovens anvendelsesområde Afgørelserne kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
For afgørelserne gælder følgende:
- Kystdirektoratets afgørelse kan alene påklages for så vidt angår retlige forhold.
- Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt.
- Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af https://naevneneshus.dk. Klageportalen ligger på www.borger.dk og med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage.
Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen.
- Klageberettigede efter kystbeskyttelsesloven er:
21
- 1) adressaten for afgørelsen,
- 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
- 3) enhver, der har en væsentlig individuel interesse i sagens udfald,
- 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
- 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
- 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
- 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
- 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.
- • Klageberettigede efter kysthabitatbekendtgørelsen er:
- 1) adressaten for afgørelsen,
- 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
- 3) enhver, som har en væsentlig, individuel interesse i sagen,
- 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
- 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
- 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
- 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
- 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.
- • Klageberettigede efter miljøvurderingsloven er:
- 1) miljøministeren,
- 2) enhver med retlig interesse i sagens udfald, og
- 3) landsdækkende foreninger og organisationer, der som formål har beskyttelse af natur og miljø eller varetagelse af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og har vedtægter eller love, som dokumenterer deres formål, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man
22 ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 18 b i kystbeskyttelsesloven, samt § 54, stk. 1, i miljøvurderingsloven. Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen kan tilladelsen ikke udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet, medmindre Kystdirektoratet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret bestemmer andet.
Med venlig hilsen [navn]
[email]
Kopi: Søfartsstyrelsen, Trafikstyrelsen, Miljøstyrelsen, Plan- og Landistriktsstyrelsen, Fiskeristyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Slots- og Kulturstyrelsen, Moesgaard Museum, Syddjurs Kommune, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, EjendomDanmark og Geodatastyrelsen, samt naboer. Kystdirektoratets afgørelse offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside.
A39-302 (1) A39-302 A39-302 A39-302 2 4 3 Badebro N A39-302 (5) Adgangsvej [postnr by] af eksist. aftagelig bro som erstattes 12000 HC-Lift Badetrappe [telefon]Noter:
Alle koter er iht. DVR90
Alle mål er i millimeter
Der må ikke måles på tegningen
Projekt specifikke noter:
Tegn. nr.:
Målestok:
Udf./Kontr.:
Dato.:
Tegn. nr.:
[adresse] · [adresse] · Randers
[email]
[telefon]
23.018 Byens Blå Torv
A30-100 2024.05.22 [..] A30-100
4. Myndighedsprojekt Facilitetsforeningen for Knebelbro Havn [adresse] Badebro 1:100
A29-301 (2) A29-301 (1) 1:10 Ny slæberampe A29-301 5 Adgangsvej Flydebro kajak rampe Anlægsrampe A29-301 (3) A29-301 (4) 70 m² Vandsportsbro Trapper og siddepladser Havnehus N 1:10 1:10 1:10 1:10 Plant niveau [telefon] [telefon] 500 [telefon] [telefon] 12000 1500 500 1000 500 [postnr by] for adgang til slæberampe [telefon] [telefon] 1:10 Noter:
Alle koter er iht. DVR90
Alle mål er i millimeter
Der må ikke måles på tegningen
Projekt specifikke noter:
Tegn. nr.:
Målestok:
Udf./Kontr.:
Dato.:
Tegn. nr.:
[adresse] · [adresse] · Randers
[email]
[telefon]
23.018 Byens Blå Torv
A20-100 2024.05.14 [..] A20-100
4. Myndighedsprojekt Facilitetsforeningen for Knebelbro Havn [adresse] Vandsportsrampe 1:100
N A49-303 (1) A49-303 2 Udsigtsbro Adgangsvej 11000 [postnr by] [telefon] [postnr by]:
Alle koter er iht. DVR90
Alle mål er i millimeter
Der må ikke måles på tegningen
Projekt specifikke noter:
Tegn. nr.:
Målestok:
Udf./Kontr.:
Dato.:
Tegn. nr.:
[adresse] · [adresse] · Randers
[email]
[telefon]
23.018 Byens Blå Torv
A40-100 2024.05.21 [..] A40-100
4. Myndighedsprojekt Facilitetsforeningen for Knebelbro Havn [adresse] Udsigtsbro 1:100
N N 1231220018 E 429279293 eksist. pumpehus eksist. skur eksist. skur nyt skur eksist. masteskur ny materiale gård Brohuset (eksist.) nuværende P-plads 9 pladser fremtidig P-plads i sommerperioder Det nye Havnehus Placeret på hævet betonflade eksist. slæbested indikation af eksist. slæbested eksist. oplag nyt udvidet slæbested Kajakpolo og havsvømmebane 22000 20000 eksist. slæbested
Badebro med HC lift
Udsigtsbro
Vandsportsrampe
Signaturforklaring:
Angivelse af ansøgte områder
Noter:
Alle koter er iht. DVR90
Alle mål er i millimeter
Der må ikke måles på tegningen
Projekt specifikke noter:
Tegn. nr.:
Målestok:
Udf./Kontr.:
Dato.:
Tegn. nr.:
[adresse] · [adresse] · Randers
[email]
[telefon]
23.018 Byens Blå Torv
A09-001 2024.05.22 [..] A09-001
4. Myndighedsprojekt Facilitetsforeningen for Knebelbro Havn [adresse] Situationsplan 1:750
Kilde
Afgørelsen er offentliggjort af Miljøstyrelsen, hvor den kan hentes med eventuelle bilag: Se afgørelsen på mst.dk.
Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 24-04769 (aktindsigt).
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 354.