Kystpraksis Søterritoriet Guldborgsund Kommune
Tilladelse til etablering af et badeanlæg ved Marielyst strand, Guldborgsund Kommune
Sagen kort
Guldborgsund Kommune søgte om tilladelse til at etablere et større sæsonbaseret badeanlæg på søterritoriet ud for Marielyst Strand. Anlægget måler ca. 65 x 35 m og består af en pælebro, der danner et loop om et indre svømmebassin, en handicaprampe, en platform med bænk, badetrapper og en kajakponton. Kystdirektoratet gav tilladelse på vilkår, blandt andet om brug af sælskræmmere ved ramning af hensyn til bilag IV-arten marsvin. Direktoratet lagde vægt på, at ingen høringssvar talte imod projektet, og at anlægget forbedrer de rekreative muligheder og er tilgængeligt for alle, også mennesker med handicap. Det indgik også, at det store antal besøgende i Kommunens mest besøgte turistområde kræver et større badeanlæg. Direktoratet vurderede desuden, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering, da projektet ikke ligger i eller nær Natura 2000-områder, og at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingsloven.
Fakta
- Ejendom
- Offentlig
- Ansøger
- Kommune
- Lovgrundlag
Hvad blev der søgt om
Havnebad og badeanlægBro eller badebroTrappe, rampe eller slæbested
Praksisflag
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (ja)
- (ikke oplyst)
- (nej)
- (ja)
- (nej)
Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.
Det lagde direktoratet vægt på
- Andet
Vilkår
- Anlægget skal udformes og etableres i overensstemmelse med det ansøgte
- Udvidelser eller ændringer af anlægget eller anlægsmetoderne kræver Kystdirektoratets tilladelse
- Kystdirektoratet, Søfartsstyrelsen og Geodatastyrelsen skal underrettes ved afslutning af anlægsarbejdet og modtage en færdigmelding med anlæggets endelige position
- Der skal anvendes sælskræmmere ved ramning i anlægsfasen
- Tilladelsen bortfalder, hvis anlægsarbejdet ikke er afsluttet inden for 3 år
- Ejeren skal vedligeholde anlægget i god og forsvarlig stand
- Tilladelsen og anlægget må ikke overdrages uden Kystdirektoratets tilladelse
- Anlægget kan kræves fjernet for ejers regning, hvis det ikke anvendes som ansøgt, ikke vedligeholdes eller vilkårene ikke overholdes. Området skal derefter retableres, og retableringen skal dokumenteres
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
Guldborgsund Kommune
[navn]
[adresse]
Kystdirektoratet
J.nr. 20/05234-8
Ref. [navn]
26-03-[postnr by] til etablering af et badeanlæg ved Marielyst Strand ud for [matrikel], [adresse], Guldborgsund Kommune
Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til etableringen af et badeanlæg, på de vilkår som fremgår nedenfor. Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratet har vurderet, at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 1 eller 2.
Lovgrundlag
Etablering af broanlæg på søterritoriet kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. § 16 a, stk. 1, nr. 2 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 705 af 29/05/2020). Kystdirektoratet skal vurdere om projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller visse udpegede arter væsentligt, jf. § 3 i bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (BEK nr. 654 af 19/05/2020).
Tilladelsen gives på følgende vilkår:
- 1. Udformningen og etableringen af anlægget skal ske i overensstemmelse med det ansøgte.
- 2. Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse foretages udvidelser eller ændringer af anlægget eller anlægsmetoderne.
- 3. Samtidig med at anlægsarbejdet afsluttes, skal Kystdirektoratet ([email]) underrettes herom. Snarest herefter skal samme myndigheder tilsendes en færdigmelding, som dokumenterer at projektet er opført i
2 overensstemmelse med tilladelsen samt angiver anlæggets endelige position.
- 4. I forbindelse med ramning i anlægsfasen skal der anvendes sælskræmmere.
- 5. Tilladelsen bortfalder hvis anlægsarbejdet ikke er afsluttet indenfor 3 år fra udstedelsen af denne tilladelse.
- 6. Anlæggets ejer forpligter sig til at vedligeholde anlægget i god og forsvarlig stand.
- 7. Tilladelsen til at etablere anlægget og det opførte anlæg må ikke uden tilladelse fra Kystdirektoratet overdrages til andre.
- 8. Anlægget eller dele heraf kan af Kystdirektoratet kræves fjernet, for ejers regning, såfremt:
- • anlægget ikke længere anvendes som ansøgt.
- • anlægget ikke vedligeholdes eller det ødelægges og ikke straks genetableres, eller
- • vilkår for tilladelsen ikke opfyldes eller overholdes.
Geodatastyrelsen ([email]) skal underrettes umiddelbart efter anlæggets permanente fjernelse. I forbindelse med en fjernelse af anlægget skal området bringes i en stand så tæt på de forhold, som eksisterede inden anlæggets etablering, som muligt. Der skal tilsendes Kystdirektoratet ([email]), Søfartsstyrelsen reetableringen. Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på at tilladelsen fortabes, hvis nogle af de for tilladelsen fastsatte vilkår ikke måtte blive opfyldt. Tilladelsen fritager ikke modtageren for pligt til at opnå tilladelser og godkendelser, der måtte være nødvendige for gennemførelse af projektet i henhold til anden lovgivning. Tilladelsen erstatter ikke privatretlige aftaler med fysiske og juridiske personer, som kan være berørt af projektet, ligesom den ikke fritager ejeren af anlægget for et, i forbindelse med tilstedeværelse eller etablering, opstået civilretligt ansvar. Tilladelsen indeholder ikke en garanti for den projekterede konstruktions sikkerhed eller stabilitet. Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på bekendtgørelse 1351 af 29. november 2013 om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter mv. i danske farvande. Der gøres opmærksom på høringssvar fra Søfartsstyrelsen og Vikingeskibsmuseet.
3
Begrundelse for tilladelsen
Kystdirektoratet har vurderet, at der kan gives tilladelse til det ansøgte projekt med den begrundelse, at der ikke synes at være væsentlige hensyn der taler imod projektet. Kystdirektoratet har bl.a. vurderet at der ikke er væsentlige naturhensyn som taler imod projektet, ligesom der ikke synes at være hensyn i øvrigt, som taler imod projektet. I forbindelse med Kystdirektoratets vurdering er der bl.a. blevet lagt vægt på de indkomne høringssvar samt, at formålet med projektet er at forbedre de rekreative muligheder i områder. Videre har Kystdirektoratet tillagt det betydning, at badeanlægget er tilgængeligt for alle besøgende i området og samtidig skabe bademuligheder for alle uanset handicap. Der tillades bænke på broen for at lette ældre og gangbesværede adgang til badeanlægget. Endeligt har Kystdirektoratet lagt det betydning, at Marielyst er Guldborgsund Kommunes mest velbesøgte turistområde, hvor der dagligt var ca. 50.000 mennesker i området i perioden april til slut oktober i 2020. Grundet størrelsesorden af besøgstallet er vurderingen, at kun et større badeanlæg vil kunne håndtere en så stor andel badende gæster i hele sæsonen. Tilladelse til at tilknytte en kajakponton til badeanlæg sker som et følge af at mange besøgene er kajakbrugere og at det vurderes til, at den kan oprettes uden at kolliderer med de badende besøgende af badeanlægget. Kystdirektoratet har på baggrund af et ønske om at beskytte eventuelle forekomster af Bilag IV arten marsvin valgt at indsætte vilkår nr. 4. Kystdirektoratet finder derfor, at der kan gives tilladelse til det ansøgte badeanlæg.
Begrundelse for ikke at kræve en konsekvensvurdering
Alle planer og projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for et internationalt naturbeskyttelsesområdes forvaltning, skal vurderes med hensyn til deres virkning på områdets naturtyper og levesteder samt de arter, området er udpeget for at bevare. Alle planer og projekter skal samtidig vurderes med hensyn til deres virkning på arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Hvis Kystdirektoratet efter høring af andre berørte myndigheder vurderer, at projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller en beskyttet art væsentligt, skal der foretages en konsekvensvurdering af projektets virkning. Det ansøgte projekt vil ikke finde sted i eller i umiddelbar nærhed af Natura 2000- områder. Idet det ansøgte projekt ikke vil finde sted i eller i umiddelbar nærhed af Natura 2000-områder så vurderer Kystdirektoratet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratet vurdering er foretaget på baggrund af indkomne høringssvar og egne vurderinger.
4
Ved vurderingen er der således lagt vægt på, at der grundet afstanden til det nærmeste Natura 2000-område ikke vil være en negativ påvirkning.
Begrundelse for at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingsloven
Det ansøgte projektet er efter Kystdirektoratets vurdering ikke omfattet af bilag 1 eller 2 i miljøvurderingsloven. Kystdirektoratet har endvidere ikke kendskab til, at det ansøgte projekt er en del af et større projekt på land, som er omfattet af miljøvurderingslovens regler. Det er derfor Kystdirektoratets vurdering, at der ikke er hverken funktionel sammenhæng med andre projekter eller på anden måde integreret sammenhæng med andre projekter. Vurderingen er foretaget på baggrund af det ansøgte, Kystdirektoratets kendskab til området og andre sager, ligesom ansøgningen har været sendt i høring ved kommunen og en lang række statslige myndigheder og interesseorganisationer, som ikke har oplyst om andre projekter. Endeligt har det ved en række møder og samtaler med Guldborgsund Kommune fremstået tydeligt at ansøgningen om tilladelse til etableringen af et badeanlæg ved Marielyst strand ikke har forbindelse med projekter, som er omfattet af miljøvurderingslovens regler.
Projektbeskrivelse
Tilladelsen omfatter anlæg af et større badeanlæg med dimensionerne: 65 m x 35 m på det bredeste sted.
Badeanlægget består af følgende elementer:
- Pælebro med bredden 2 meter som danner et ”loop” for at skabe et indre bassin til svømning.
- Handicaprampe.
- Plaform med bænk.
- Badetrapper.
- Kajakpontonen.
Følgende skitser af projektet er vedsendt.
5
Badeanlægget vil være lagt ud i badesæsonen, der løber fra ca. april til oktober. Anlægget etableres ved Marielyst Strand ud for [matrikel], [adresse], Guldborgsund Kommune.
Sagsgennemgang
Efter Kystdirektoratet modtog ansøgningen, har den været sendt i høring hos Søfartsstyrelsen, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, Miljøstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Fiskeristyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Vikingeskibsmuseet, Guldborgsund Kommune samt sendt til orientering til Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, Ejendomstyrelsen Danmark og Geodatastyrelsen. Nedenfor gengives de væsentligste bemærkninger.
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse skrev den 13. januar 2021 følgende:
6
”Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse skal på vegne af Forsvarsministeriet meddele, at det forelagte høringsmateriale ikke giver anledning til bemærkninger.
Miljøstyrelsen skrev den 13. januar 2021 følgende:
”Miljøstyrelsen har gennemgået det fremsendte materiale vedr. ansøgning om tilladelse til etablering af et badeanlæg ved Marienlyst Strand, og har ingen bemærkninger til det ansøgte projekt.”.
Søfartsstyrelsen skrev den 14. december 2020 følgende:
”Søfartsstyrelsen har ikke sejladsmæssige bemærkninger imod etablering af et badeanlæg ved Marielyst Strand. Anlægget afmærkes med gule refleksbånd. Desuden følges nedenstående retningslinjer af hensyn til de sejlende i området samt med henblik på, at broen eventuelt indtegnes i søkortet: Til Efterretninger for Søfarende, [email], indsendes i god tid (ca. 3-4 uger) før etablering:
- Oplysning om tidspunkt for etablering af badebroen. Samtidig oplyses i hvilken periode af sommersæsonen at badebroen vil være etableret på vandet (fx 1. apr - 15. oktober)
- Kortfattet beskrivelse af hvorledes etableringen udføres samt oplysning om koordinater for badebroen
- Eventuelt oplysninger om midlertidig/permanent afmærkning af broen. Skal aftales og godkendes af Søfartsstyrelsen på forhånd
- Ved inddragelse af broen i vinterperioden, må der ikke være hindringer på bunden, som fartøjer kan ramme.
Umiddelbart efter at badeanlægget er færdigetableret (første gang) indsendes meddelelse herom til [email]”.
Vikingeskibsmuseet skrev den 20. januar 2021 følgende:
”Vikingeskibsmuseet har modtaget ovennævnte høringssag. Der er, netop ved broens landfæste gjort et fund af en vragdel, som imidlertid anses at være tilflydt med strøm og vind. Vikingeskibsmuseet skal derfor udtale, at der ikke er bemærkninger til det ansøgte. Ansøger bør dog i lyset af ovennævnte og andre fund fra området være særligt opmærksom på museumsloven §29h stk. 1, ifølge hvilke fund spor af fortidsminder eller vrag under anlægsarbejde straks skal anmeldes til Slot- og kulturstyrelsen og arbejdet standes”. -
7
Klagevejledning
Dette dokument indeholder 3 afgørelser:
- afgørelse om at give tilladelse til projektet
- afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering
- afgørelse om, at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingslovens anvendelsesområde.
Afgørelserne kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
For afgørelserne gælder følgende:
- Kystdirektoratets afgørelse kan alene påklages for så vidt angår retlige forhold.
- Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt.
- Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen.
- Klageberettigede efter kystbeskyttelsesloven er:
- 1) adressaten for afgørelsen,
- 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
- 3) enhver, der har en væsentlig individuel interesse i sagens udfald,
- 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
- 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
- 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
- 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
- 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.
- Klageberettigede efter Natura 2000-bekendtgørelsen er:
- 1) adressaten for afgørelsen,
- 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
8
- 3) enhver, som har en væsentlig, individuel interesse i sagen,
- 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
- 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
- 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
- 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
- 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.
- • Klageberettigede efter miljøvurderingsloven er:
- 1) miljøministeren,
- 2) enhver med retlig interesse i sagens udfald, og
- 3) landsdækkende foreninger og organisationer, der som formål har beskyttelse af natur og miljø eller varetagelse af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og har vedtægter eller love, som dokumenterer deres formål, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 18 b i kystbeskyttelsesloven, samt § 54, stk. 1, i miljøvurderingsloven. Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen kan tilladelsen ikke udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet, medmindre Kystdirektoratet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret bestemmer andet.
Med venlig hilsen
[navn]
AC-fuldmægtig l Kystzoneforvaltning
9
Kopi: Søfartsstyrelsen, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, Miljøstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Fiskeristyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Vikingeskibsmuseet, Guldborgsund Kommune samt sendt til orientering til Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, Ejendomstyrelsen Danmark og Geodatastyrelsen. Kystdirektoratets afgørelse offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside.
Kilde
Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere. En arkiveret kopi findes hos Internet Archive: Se arkivkopien.
Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 20-05234-8 (aktindsigt).
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 2614.