Tilladelse til rekreative anlæg i Snekkersten Havn

Fonden Snekkersten Havn Formand [navn]

[adresse]

Pr. mail

Kystdirektoratet

J.nr. 20/04966-58

Ref. [navn]

19-11-[postnr by] til rekreative anlæg i Snekkersten Havn

Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til en række mindre anlæg i Snekkersten Havn. Det tilladte omfatter bl.a. ny jollerampe med tilhørende anløbsbroer, bådebroer og et oplevelses- og læringsbassin/vandlegeplads. Det skal til sagen bemærkes, at projektet har tidligere været i høring (9. juni 2020 under vores j.nr. 19/03189) med efterfølgende afgørelse (18. september 2020), som grundet anden afgørelse er bortfaldet og erstattet med den nye ansøgning. I forhold til høringssvar, har Kystdirektoratet udvidet den nye afgørelse til at medtage visse høringssvar fra første projekt. Tilladelsen indeholder afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, kysthabitatbekendtgørelsen og miljøvurderingsloven. Kystdirektoratet har vurderet, at det ansøgte kan tillades efter kystbeskyttelsesloven. Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratet har videre vurderet, at der ikke skal foretages en miljøkonsekvensvurdering (VVM) af projektet.

Lovgrundlag

Etablering af anlæg på søterritoriet kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. § 16 a, stk. 1, nr. 2 og stk. 3, nr. 1, i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 705 af 29/05/2020). I henhold til § 16 a, stk. 4, kan der stilles vilkår i forbindelse med en tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 16 a. Kystdirektoratet skal, når der træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, vurdere om projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller visse udpegede arter væsentligt, jf. § 3 i bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (BEK nr. 654 af 19/05/2020).

2

Kystdirektoratet skal, når træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, samtidig vurdere om projektet kræver en miljøkonsekvensvurdering (VVM), jf. § 21, stk. 1, i bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (LBK nr. 1976 af 27/10/2021). Det ansøgte projekt er omfattet af lovbekendtgørelsens bilag 2, nr. 12, pkt. b.

Tilladelsen gives på følgende vilkår

Fælles vilkår efter kystbeskyttelsesloven, kysthabitatbekendtgørelsen og miljøvurderingsloven:

• 1. Udformningen og etableringen af anlægget skal ske i overensstemmelse med det ansøgte.
• 2. Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse foretages udvidelser eller ændringer af anlægget eller anlægsmetoderne.

Vilkår efter kystbeskyttelsesloven:

• 3. Tilladelsen bortfalder hvis anlægsarbejdet ikke er afsluttet indenfor 5 år fra udstedelsen af denne tilladelse.
• 4. Samtidig med at anlægsarbejdet afsluttes, skal Kystdirektoratet ([email]) underrettes herom. Snarest herefter skal samme myndigheder tilsendes en færdigmelding, som dokumenterer at projektet er opført i overensstemmelse med tilladelsen samt angiver anlæggets endelige position.
• 5. Anlæggets ejer forpligter sig til at vedligeholde anlægget i god og forsvarlig stand.
• 6. Tilladelsen til at etablere anlægget og det opførte anlæg må ikke uden tilladelse fra Kystdirektoratet overdrages til andre.

• 7. Anlægget eller dele heraf kan af Kystdirektoratet kræves fjernet, for ejers regning, såfremt:
• • anlægget ikke længere anvendes som ansøgt.
• • anlægget ikke vedligeholdes eller det ødelægges og ikke straks genetableres, eller
• • vilkår for tilladelsen ikke opfyldes eller overholdes.

Geodatastyrelsen ([email]) skal underrettes umiddelbart efter anlæggets permanente fjernelse. I forbindelse med en fjernelse af anlægget skal området bringes i en stand så tæt på de forhold, som eksisterede inden anlæggets etablering, som muligt. Der skal tilsendes Kystdirektoratet ([email]), Søfartsstyrelsen reetableringen.

3

Fælles bemærkninger:

Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på at tilladelsen fortabes, hvis nogle af de for tilladelsen fastsatte vilkår ikke måtte blive opfyldt. Tilladelsen fritager ikke modtageren for pligt til at opnå tilladelser og godkendelser, der måtte være nødvendige for gennemførelse af projektet i henhold til anden lovgivning. Tilladelsen erstatter ikke privatretlige aftaler med fysiske og juridiske personer, som kan være berørt af projektet, ligesom den ikke fritager ejeren af anlægget for et, i forbindelse med anlæggets tilstedeværelse eller etablering, opstået civilretligt ansvar. Tilladelsen indeholder ikke en garanti for den projekterede konstruktions sikkerhed eller stabilitet. Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på bekendtgørelse 1351 af 29. november 2013 om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter mv. i danske farvande.

Afgørelse efter kystbeskyttelsesloven

Kystdirektoratet har vurderet, at der kan gives tilladelse til det ansøgte projekt med den begrundelse, at der ikke synes at være væsentlige hensyn der taler imod projektet, samt at projektet medvirker til fortsat og forbedret udnyttelse af lystbådehavnens tilbud inden for marine og maritime aktiviteter. Der er redegjort for, at der som følge af et stort ungdomsarbejde er et behov for de ansøgte anlæg. Anlæggene giver hovedsageligt forbedrede muligheder, og det er Kystdirektoratets vurdering, at der ikke er tale om havneudvidelse, eller en væsentlig kapacitetsudvidelse eller ændret ny anvendelse. Kystdirektoratet har bl.a. vurderet at der ikke er væsentlige naturhensyn som taler imod projektet, ligesom der ikke synes at være hensyn i øvrigt, som taler imod projektet. Kystdirektoratet finder ikke, at der i sagen er fremkommet væsentlige og tungtvejende hensyn som kan tale i mod, at det ansøgte tillades. Her har vi lagt mere vægt på høringssvar fra høringsparter og naboer, fremfor for høringssvar som er af mere ideel interesse for havneområdets udvikling og benyttelse. Kystdirektoratet finder derfor, at der kan gives tilladelse til det ansøgte.

Afgørelse efter kysthabitatbekendtgørelsen

Alle planer og projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for et internationalt naturbeskyttelsesområdes forvaltning, skal vurderes med hensyn til deres virkning på områdets naturtyper og levesteder samt de arter, området er udpeget for at bevare. Alle planer og projekter skal samtidig vurderes med hensyn til deres virkning på arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Hvis Kystdirektoratet efter høring af andre berørte myndigheder vurderer, at projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller en beskyttet art væsentligt, skal der foretages en konsekvensvurdering af projektets virkning.

4

Idet det ansøgte projekt ikke vil finde sted i eller i umiddelbar nærhed af Natura 2000-områder eller der er kendskab til forekomst af bilag IV arter i området, så vurderer Kystdirektoratet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratet har i denne sag vurderet, at projektet ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af Natura 2000-områder eller bilag IV arter. Kystdirektoratet vurderer således at der ikke vil ske en væsentlig forringelse af naturtyper og levesteder eller at projektet i øvrigt vil medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for, samt for bilag IV arter. Kystdirektoratet vurderer derfor, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratets vurdering er foretaget på baggrund af sagens samlede oplysninger og egne konkrete vurderinger samt almene erfaringer fra sagsområdet. Kystdirektoratets vurdering, af at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering, skyldes bl.a. projektets begrænsede omfang og placering.

Afgørelse efter miljøvurderingsloven (VVM)

Kystdirektoratet skal vurdere, om der skal foretages en miljøkonsekvensvurdering af projekter, der er omfattet af bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). Vurderingen sker under hensynstagen til de kriterier, som er anført i bilag 6 til lovbekendtgørelsen. For at kunne foretage denne vurdering har Kystdirektoratet bl.a. indhentet udtalelser fra andre berørte myndigheder. Kystdirektoratet har i denne sag vurderet at projektet ikke vil indebære sådanne væsentlige påvirkninger af miljøet, at der bør foretages en miljøkonsekvensvurdering af projektet. Kystdirektoratet har i forbindelse med denne afgørelse lagt vægt på at anlægsfasen kan gennemføres uden det medfører væsentlige gener for naboer, idet støjende rammearbejder sker i hverdage og mellem klokken 08-17. Grundet placering bag eksisterende sandfanger, samt at der at tale om arbejde som traditionelt ikke medfører ophvirvle af sediment, så vurderes det også, at der ikke sker en sedimentspredning. Broanlæg, flydebroer og ramper vurderes ikke at påvirke vandområdet og der anvendes naturlige materialer. I driftsfasen medfører de samlede anlæg ikke en påvirkning, da der er tale om et begrænset antal anlæg i forhold til havnens eksisterende anlæg. Screeningen fremgår af bilag 1. Grundlaget for screeningen er bygherres oplysninger og allerede foreliggende viden samt Kystdirektoratets almene erfaringer om det pågældende sagsområde, hvilket er i overensstemmelse med Miljø- og Fødevareklagenævnets praksis (sagsnr. 19/07066). Kystdirektoratet skal henlede opmærksomheden på, at afgørelsen bortfalder, hvis denne ikke er udnyttet inden 3 år efter den er meddelt, eller ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år.

5

Projektbeskrivelse

Tilladelsen omfatter anlæg af en ny jollerampe med tilhørende anløbsbroer; bådebroer med plads til klubbåde (skolebåde), følgebåde og ’ribs’ og en anløbsbro for joller; en lav, indre, bølgedæmpende bro udformet som en pælebro i træ med stenfyld og et lille oplevelses- og læringsbassin. Jollerampen udføres i beton med en skridsikker indretning med anvendelse af ribber og særlige belægninger. Den placeres i tilslutning til den eksisterende betonkant, der i dag afgrænser jollepladsen ud mod lagunen. Broerne ved rampen udføres som lave broer, med anvendelse af faste broer og en flydeponton. I lagunens østlige del, ud mod indsejlingen etableres en bølgedæmpende bro med bådpladser for klubbåde (pælepladser). Broen udformes som en bølgedæmpende mole, som en fast pælebro med stenfyld. På nordsiden af den eksisterende nordmole etableres en fast pælebro. Der placeres et lille, åbent, lavvandet oplevelses- og læringsbassin inderst ved terrassen ved sejlklubbens hus. Bropæle og fortøjningspæle udføres med certificeret tropisk træ. Rampen udføres i beton udstøbt på stedet. Stenfyld i den bølgedæmpende bro er genanvendte sten fra havnen. Broer og ramper udføres fra land og fra flåde. Pæle (i alt 120 stk.) rammes fra flåde. Spunsjern omkring rampe (i alt 41 m) rammes fra land. Anlægget etableres ved [matrikel]. Se bilag 2.

Sagsgennemgang

Efter Kystdirektoratet modtog ansøgningen, har den været sendt i høring hos Søfartsstyrelsen, Trafikstyrelsen, Miljøstyrelsen, Bolig- og Planstyrelsen, Fiskeristyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Slots- og Kulturstyrelsen, Vikingeskibsmuseet, Helsingør Kommune samt sendt til orientering til Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, EjendomDanmark og Geodatastyrelsen, samt Naturstyrelsen, Snekkersten Borgerforening, [navn], Stad&Egn Helsingør og DN Helsingør. Nedenfor gengives de væsentligste bemærkninger.

Søfartsstyrelsen skrev den 25. juni 2021 følgende:

”Vedr. denne høring har vi ikke yderligere bemærkninger, men henviser til vores oprindelige høringssvar af 22. juni 2020, som således vil være gældende for denne nye høring.”. Søfartsstyrelsen skrev den 22. juni 2020 følgende:

6

”De ansøgte rekreative anlæg i Snekkersten Havn giver ikke Søfartsstyrelsen anledning til bemærkninger. Der henvises til vedlagte bekendtgørelse og vurderingsskema, som bedes efterlevet i relevant omfang”.

Miljøstyrelsen skrev den 27. august 2021 følgende:

”Miljøstyrelsen har gennemgået materialet og har ingen bemærkninger til projektet.”.

Fiskeristyrelsen skrev den 24. juni 2021 følgende:

”Fiskeristyrelsen har ingen kommenterer til sagen”.

Helsingør Kommune skrev den 2. juli 2021 følgende:

”Hermed genfremsendes Helsingør Kommunes bemærkninger til ansøgning om rekreative anlæg i Snekkersten Havn. Bemærkningerne fremsendes under forudsætning af, at der ikke er sket væsentlige ændringer i ansøgningen i forhold til høringsmaterialet af 9. juni 2020”.

Helsingør Kommune skrev den 3. juli 2020 bl.a. følgende:

”Ansøgningen har den 18. juni 2020 været forelagt for Helsingør Kommunes By- Plan- og Miljøudvalg. By- Plan- og Miljøudvalget bakker op om anlæggene på søterritoriet under forudsætning af, at anlæggene ikke medfører en øget trafikbelastning i området. Af Kystdirektoratet høringsbrev fremgår det, at ansøgningen behandles efter Kystbeskyttelseslovens § 16 a, stk. 1, nr. 2 og stk. 3, nr. 1. Ansøgningen fra Fonden Snekkersten Havn omfatter også forhold på land. Det drejer sig blandet om en lav træskærm mellem jollepladsen og Strandvejen. Snekkersten Havn er ikke omfattet af en lokalplan, og er derfor omfattet af strandbeskyttelseslinjen, jf. naturbeskyttelsesloven § 15, hvor Kystdirektoratet også er myndighed. I forbindelse med behandlingen af anlæggene på land ønsker By- Plan- og Miljøudvalget at blive hørt i forhold til udformningen af hegnet mod Strandvejen. Det er kommunens interesse, at evt. nye anlæg tilpasses Snekkersten Havns særlige kulturhistoriske miljø, herunder forholder sig til hegningsbestemmelserne i Lokalplan 1.122 for det gamle Snekkersten, som grænser direkte op til havnen. Helsingør Kommune ser frem til en god dialog omkring forholdene i Snekkersten Havn”.

Naturstyrelsen, Nordsjælland skrev den 6. juli 2021 følgende:

”Naturstyrelsen, Nordsjælland har som grundejer ingen bemærkninger til det fremsendte, ud over, at vi har givet lodsejerfuldmagt til Fonden til myndighedsbehandlingen.”.

7

Danmarks Naturfredningsforening, Helsingør skrev den 21. juli 2021 følgende:

”Som følge af Miljø - og Fødevareklagenævnets afgørelse af 21.4.2021 er KDI blevet pålagt at foretage en miljøscreening af det samlede projekt, som derfor er sendt i fornyet høring med tilhørende skema for miljøscreening. Neden for følger Danmarks Naturfredningsforening Helsingørs kommentarer til fornyet høring. Vi har tidligere bemærket, at afgrænsningen med en 1 m høj støjskærm ud imod Strandvejen er et landskabeligt fremmedelement, som ændrer oplevelsen af Den nordre Stejleplads terræn afgørende for forbipasserende, og potentielt forhindrer passage henover denne. Den bueformede stenmole (sandfanger) opført i 2011, som skulle beskytte havneindsejlingen mod tilsanding, er efter hånden blevet ”landfast”, således at udskiftningen af vand i lagunen delvis forhindres. Det bekymrer os derfor, at den stenfyldte bro, i ansøgningen kaldet bølgedæmpende bro, vil forhindre yderligere udskiftning af vandet i lagunen, hvorved endnu mere tilbageholdt tang vil forrådne og skabe dårligere vandkvalitet samt lugtgener for de omkringboende, ikke blot beboere på selve Strandvejen. Det er fint at ungdomssejlerne anvender lagunen til træning, men der er ingen, der mere bader i den strandnære del af lagunen, hvor bunden er dækket af et 30-40 centimer tykt dyndlag. Vi bekymrer os om vand- og kulturmiljøet omkring havnen, idet der efter vores opfattelse er tale om en aktivitetsudvidelse med en afgrænsende skærm som risikere at udviske sporene af den nordlige stejleplads. DN efterlyser en samlet vurdering af miljøkonsekvenserne, herunder lagunens miljøproblemer for den ansøgte aktivitetsudvidelse af lagunen”.

Stad&Egn skrev den 24. juni 2021 følgende:

”Stad & Egn skal herved bemærke, at vi vil afvente med at komme yderligere udtalelser i sagen. Vi afventer Kystinspektoratets screening, udkast til miljøvurdering og udkast til VVM foreligger. Ligesom vi afventer både kommunen og DN Helsingørs udtalelser, som vi for alle sammen ser frem til at få til gennemsyn”. Note: Kystdirektoratet har vejledt om processen, men ikke modtaget efterfølgende bemærkninger. Derfor medtages Stad&Egns bemærkninger fra forrige høring. Stad & Egn Helsingør skrev den 15. juni 2020 bl.a. følgende: ”Stad & Egn finder, at der ved udviklingstiltagene for havnen tages hensyn og at disse indpasses i sammenhæng og med respekt for det historiske, kulturelle, arkitektoniske og det eksisterende kulturmiljø i det gamle Snekkersten Videre finder vi at de påtænkte anlæg på søterritoriet sker på en sådan måde for Snekkersten by og skibsfarten, at det indpasses bedst muligt og med mindst mulig gene. Vi vurderer, at det er hensigtsmæssigt og visionært at den påtænkte udvikling for Snekkersten Havn sker med respekt og hensyn til det omkringliggende område, det gamle Snekkersten, Strandvejsområdet og kulturmiljøerne der.

8

Stad & Egn skal anbefale, at der gennemføres en miljøscreening/VVM- undersøgelse (vurdering af virkninger for miljøet). En undersøgelse som beskriver og vurderer de direkte og indirekte virkninger. Det være sig virkninger til lands og vands, på mennesker, dyreliv og planteliv, biodiversitet, jordbund, vand, luft, klima, by og landskab, materielle goder og kulturarv samt samspillet mellem disse faktorer og som opstiller alternative løsningsmuligheder. Udarbejdelse af en lokalplan bør ske som en integreret del heraf. Videre skal VVM-undersøgelsen også indeholde en borgerinddragelse. En borgerinddragelse i form af afholdelse af borgermøder, med mulighed for at kvalificere beslutningen og med mulighed for at fremføre brugerperspektiver, som bliver synliggjort og afspejlet i den færdiggjorte VVM-undersøgelse”.

Snekkersten Borgerforening skrev den 19. juli 2021 - se bilag på grund af omfanget.

Snekkersten Borgerforening skrev den 7. juli 2020 bl.a. følgende:

KDI-note. Høringsvaret med bilag er på mange sider og er gengivet forkortet her, men er sendt i sin fulde ordlyd til ansøger og indgår vurderingsmæssigt i afgørelsen i sin fulde ordlyd. ”Der er efter vores opfattelse utvetydigt tale om en havneudvidelse, dels på grund af kapacitetsudvidelsen, men frem for alt fordi det er en ca. 50%s udvidelse med faste forankringer udvendig på selve havneanlægget. Nordre mole har indtil nu fungeret som ydre dækværk for havnen, men ifølge oplægget bliver det forvandlet til en integreret del af havneanlægget. Nordre mole ændrer fuldstændig karakter med tilføjelsen af bådebroer og en såkaldt bølgedæmpende bro, som vel at mærke beskrives som et fast anlæg. (…) ”Miljømæssige hensyn omtales ikke i ansøgningen, og det er ikke betryggende, når betænker forhistorien omkring sandfangeren. Det mislykkede anlæg har gennem årene forårsaget betydelige tanggener og iltsvind i lagunen. Embedslægen har udtalt sig kritisk om tilstanden og ret beset kunne man hævde at de betydelige ændringer i lagunen krænker strandbeskyttelsen. (…) Efter vores opfattelse kræver eventuelle nyanlæg i lagunen naturligvis en VVM- undersøgelse, som kan klarlægge konsekvenserne heraf. (…) Som det fremgår af det ovenstående er der en række faktuelle fejl i ansøgningen: Uklarhed omkring linjeføring, misforståelser omkring havnens dækværker og uklarhed omkring vanddybder. Dette medvirker til at diskvalificere ansøgningen. Sejlklubbens, dvs. ungdomssejlernes ønske om bedre vilkår er naturligvis et legitimt ærinde. Dog bør det også bemærkes at omfanget og behovet erfaringsmæssigt svinger med tiden. Dette behov bør derfor også afvejes nøje i forhold til en lang række andre ønsker og behov omkring havnen, for borgerne i Snekkersten og besøgende. Ligeledes bør hensynet til havnens kulturhistoriske potentiale bør veje tungt. (…) Det er vores indstilling, at ansøgningen om en lang række anlæg i lagunen i tilknytning til Nordre mole og strandarealerne skal behandles samtidig med, at der findes en løsning på problemerne med den miljøforurening, som opstod i forbindelse med etableringen af sandfangeren i 2011. Herunder en genetablering af strandarealet umiddelbart N for havnen. Tingene hænger sammen. (…)

9

De anførte problemer taler for sig selv og det er vores holdning, at inden disse problemer har fundet en permanent løsning, så nærmer det sig det ansvarsløse overhovedet at tænke på nye anlæg i lagunen. (…) Ansøger har bl.a. anført en estakade-‐væg (”fast mole”) som en del af konstruktionen (mere herom senere). Fra SBF’s side ønsker vi belyst, hvorvidt der i fremtiden vil samle sig tang, søgræs og evt. sand på siderne af denne mole (…) Fra SBF’s side er vi overbeviste om, at med det ansøgte (incl. tidligere tilladte), er der tale om en havneudvidelse og at det er et anliggende for Helsingør Kommune, incl. udarbejdelse af en lokalplan. (…) Hos SBF finder vi umiddelbart beskrivelserne af de ansøgte anlæg som overfladiske, til dels mangelfulde. (…) Men allermest bemærkelsesværdigt er ansøgers udeladelse af en nærmere omtale af den mole, som de ønsker at bygge vinkelret på nordre moles ydre punkt. Her er tale om en massiv konstruktion med sten-‐opfyldning, estakade vægge, etc., etc. – en ren mole. Den bliver tilsyneladende af sådan et omfang, at der kan forankres større både på begge sider. Vi kan hos SBF ikke undgå at sidde tilbage med en følelse af, at FSH bevidst bagatelliserer denne store konstruktion. En nærlæsning viser en markering E – E. Men i modsætning til de øvrige områder, så er der ikke medsendt en skitse over konstruktionen af denne mole. (…) For SBF er der ingen tvivl om, at anlæggende i tilslutning til den eksisterende, nordre mole er af sådan et omfang, at der reelt er tale om en havneudvidelse. (…) Ændringerne af forholdene i Snekkersten Havn er umiddelbart større, end man umiddelbart måtte tro. Det er SBF’s holdning, at det vedrører ikke alene brugerne af havnen – men alle beboere i Snekkersten. (…)

• Alle nye bemærkninger blev sendt i partshøring hos ansøgers rådgiver og Kystdirektoratet modtog svar om, at der ikke var bemærkninger.

Klagevejledning

Dette dokument indeholder tre afgørelser:

• afgørelse om at give tilladelse til projektet
• afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering
• afgørelse om, at der ikke skal foretages en miljøkonsekvensvurdering (VVM) Afgørelserne kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

For afgørelserne gælder følgende:

• Kystdirektoratets afgørelse kan alene påklages for så vidt angår retlige forhold.
• Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt.
• Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af

10

Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen.

• Klageberettigede efter kystbeskyttelsesloven er:
• 1) adressaten for afgørelsen,
• 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
• 3) enhver, der har en væsentlig individuel interesse i sagens udfald,
• 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
• 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
• 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
• 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
• 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.
• Klageberettigede efter kysthabitatbekendtgørelsen er:
• 1) adressaten for afgørelsen,
• 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
• 3) enhver, som har en væsentlig, individuel interesse i sagen,
• 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
• 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
• 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
• 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
• 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.
• Klageberettigede efter miljøvurderingsloven er:
• 1) miljøministeren,
• 2) enhver med retlig interesse i sagens udfald, og

11

3) landsdækkende foreninger og organisationer, der som formål har beskyttelse af natur og miljø eller varetagelse af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og har vedtægter eller love, som dokumenterer deres formål, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 18 b i kystbeskyttelsesloven, samt § 54, stk. 1, i miljøvurderingsloven. Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen kan tilladelsen ikke udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet, medmindre Kystdirektoratet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret bestemmer andet.

[navn]

Landinspektør, Specialkonsulent l Kystzoneforvaltning

Kopi: Hasløv & Kjærsgaard, Søfartsstyrelsen, Trafikstyrelsen, Miljøstyrelsen, Bolig- og Planstyrelsen, Fiskeristyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Slots- og Kulturstyrelsen, Vikingeskibsmuseet, Helsingør Kommune, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, EjendomDanmark og Geodatastyrelsen, Naturstyrelsen, Snekkersten Borgerforening, [navn], Stad&[navn] og DN Helsingør. Kystdirektoratets afgørelse offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside.

Bilag 1 - VVM screeningsskema

Det ansøgte projekt er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, nr. 12, pkt. b og der skal derfor foretages en screening jf. lovens § 21, stk. 1, for at afgøre, om projektet er VVM pligtigt.

VVM-screeningen foretages med udgangspunkt i de kriterier, som er beskrevet i lovens bilag 6.

Vurdering af miljøpåvirkning

Vurderes det som en mulighed, at projektet/anlægget kan få en indvirkning på miljøet med hensyn til følgende kriterier?

12

13

14

15

Bilag 2