Dispensation til opstilling af byggeplads i perioden marts – september 2027

Ansøgning

Der er søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til opstilling af byggeplads i perioden marts – september 2027 inden for strandbeskyttelseslinjen inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], i Struer Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. Ansøger skal selv undersøge, om projektet kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1.

Vilkår for afgørelsen

Afgørelsen meddeles på følgende vilkår:

Skurvogne, containere mv samt plader til at lede trafik fra skurvogne, containere mv og til arbejdsområdet opstilles på arealer uden bevoksning. Skurvogne, containere mv skal indhegnes for at undgå unødig trafik på den bevoksede del af stranden.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. Kystdirektoratet giver direkte besked til ansøger hvis der bliver klaget over afgørelsen.

Klagevejledning fremgår af bilag 2.

Redegørelse for sagen

Ansøger oplyser, at Oddesundbroen er en fællesbro mellem Banedanmark og Vejdirektoratet, hvor Banedanmark har ansvaret for jernbanen, de bærende ståldele samt det mekaniske i klapfaget, mens Vejdirektoratet er ansvarlig for kørebane, fortov og belysning. Ansøger vurderer, at broen overordnet er i god stand.

Der er udarbejdet tiårsplan 2027-2037 for entrepriser på broen, der omfatter malerarbejde, flytning af sandaflejringer under brofag, udskiftning af lejer, renovering af beton mv.

I perioden 2027-2032 planlægges der for malerarbejde på broens underside.

Nærværende ansøgning vedrører malerarbejde på brofag 9 og 10, som planlægges gennemført i perioden marts til september 2027. Malerarbejdet på de øvrige brofag i perioden 2028 til 2032 sker med udgangspunkt i en tilsvarende plads på broens sydside. Denne del af projektet er ikke omfattet af nærværende afgørelse, idet der indsendes særskilt ansøgning herom., ligesom der indsendes særskilte ansøgninger om de øvrige, planlagte arbejder.

Luftfoto af området. Sorte streger er vejledende matrikelskel. Gul flade viser strandbeskyttelseslinjen. Umatrikulerede arealer ved kysten er også omfattet af strandbeskyttelsen.

Nærværende afgørelse omhandler malerentreprisen på undersiden af brofag nr. 9 og 10, hvor arbejdsperioden vil være fra d. 1. marts 2027 til d. 24. september 2027 fra mandag-fredag kl.07.00 – 18.00 og visse lørdage i samme tidsrum. Efter 24. september 2027 vil pladsen være ryddet.

Fra ansøgers beskrivelse:

Arbejdet der udføres omfatter afrensning af underside brokonstruktioner for eksisterende overfladebehandling med afslutningsvis påførelse af ny overfladebehandling/maling.

Anstillerplads for arbejdet

Der vil i forbindelse med arbejdet være opstillet en anstillerplads på gruspladsen ved den nordlig side af Oddesundbroen. Arealet af anstillerpladsen vil være 40x25m. Pladsen vil være indhegnet, og indeholde møde- og serviceskurvogne, materiale- og affaldscontainere samt arbejdsredskaber såsom kompresser, højtryksrenser og waterjetter.

Byggeplads for arbejdet

Byggepladsen vil være under brofag 9 og 10 hvor der arbejdes på begge fag samtidig. På pladsen vil være opstillet stilladser, hvorfra afrensning og opsamling af eksisterende overfladebehandling vil blive foretaget med efterfølgende påførelse af ny overfladebehandling. Byggepladsen vil være hegnet ind i hele byggeperioden, hvorfor der ikke vil være mulighed for passage for gående under de nordlig brofag i hele perioden.

Situationsplan for pladsen. Blå skravering er registreret hede, beskyttet efter naturbeskyttelseslovens §3. Gul flade er Natura 2000-område. Se nærmere naturvurderinger af projektets påvirkning på naturen i afsnittet herom neden for. Kystdirektoratet har spurgt ansøger om der er undersøgt alternative placeringer, herunder placeringer uden for strandbeskyttelseslinjen og placeringen inden for strandbeskyttelseslinjen, men længere tilbagetrukket. Ansøger oplyser, at arbejdsmiljøregler tilsiger en maksimal afstand fra arbejdspladsen til velfærdsforanstaltninger.

Derudover skriver ansøger Selve afrensningen af den eksisterende maling gøres med UHP-anlæg. UHP-anlæg er en højtryksrenser som afrenser med vand, bare med et meget højere vandtryk.

På det anvendt anlæg er vandtrykket 2500 bar over en længde på 300 meter.

Fordelen ved brug af en UHP-anlæg er, at vi undgår støvscene og gentagende tunge løft på blæsemidler, samt støjscenerne.

Ulempen ved anlægget er, at den skal parkeres forholdsvis tæt på arbejdsområdet, i vores tilfælde er anstillingspladserne indenfor rækkevidden.

Maskineriet fylder omkring 3x5m. Så den kan ikke parkeres på hverken broens kørebane eller gang/cykelsti.

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

Som vist oven for ligger pladsen tæt ved et Natura 2000-område. Det drejer sig om område nr. 28 Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø. Natura 2000-området omfatter her habitatområde nr. 28 og fuglebeskyttelsesområde nr.

28. Natura 2000-området omfatter også fuglebeskyttelsesområde nr. 23, 27 og 39, som alle ligger mere end 7 km fra projektområdet.

Cirka 2,5 km mod sydvest ligger Natura 2000-område nr. 62, der omfatter habitatområde nr. 55 og fuglebeskyttelsesområde nr. 40.

Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områderne ses i bilag 3.

Som en del af Natura 2000-område 28 og umiddelbart sydøst for projektområdet, er der registreret habitatnaturtypen strandvold med flerårige urter i god tilstand, se neden for. Derudover er der registreret hedearealer, beskyttet efter naturbeskyttelseslovens §3, se figur oven for.

Registrering af habitatnaturtypen Strandvold med flerårige urter (grøn skravering)

Om arterne på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område 28 fremgår af den reviderede basisanalyse 2022-2027, at spættet sæl, gråsæl og odder, samt trækfuglene hvinand og toppet skallesluger forekommer i og langs Nissum Bredning, hvor alle arter i dag holder til ved de i forvejen uforstyrrede områder og/eller langt ude på vandet.

Spættet sæl findes fouragerende spredt over hele habitatområdets marine del. Den nærmeste kendte hvilekoloni er på Munkholm Odde, ca. 12 km nordøst for det ansøgte.

Gråsæl forekommer i mindre antal i området, nærmeste koloni er på Agger Tange, ca. 23 km vest for det ansøgte.

Odder forekommer i tilknytning til vandløb i habitatområdet, nærmeste fund er ved udløbet af Gudum å ved Remmer Strand på den modsatte side af Nissum bredning, 5 km sydvest for det ansøgte.

Nissum Bredning er et af landets vigtigste fældeområder for toppet skallesluger og fra juli til hen på efteråret raster arten i store antal spredt over de dybere dele af den vestligste del af Limfjorden.

Hvinand overvintrer almindeligt i de danske farvande og med de største antal i bl.a. Limfjorden, hvor den holder til lavvandede uforstyrrede fjordområder. Begge fuglearter opholder sig i træk- og overvintringsperioden ude på vandet, langt fra land.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på at arbejdsarealet er klart afgrænset af hegn, og der således ikke er risiko for at der sker skade på habitatnaturen eller levesteder eller forstyrrelse af arter. Der lægges desuden vægt på, at området i forvejen er præget af forstyrrelser fra vejen/broen, således at området vurderes ikke at være levested for pattedyr og fugle på udpegningsgrundlaget Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.

Bilag IV-arter

Det ansøgte ligger inden for udbredelsesområdet for strandtudse, som er registreret lige syd for Oddesundbroen, 1,2 km syd for det ansøgte i 2015. Nærmeste potentielle levested for arten er strandengen nord og vest for det ansøgte. Det vurderes, at etablering af pladsen på afgrænset, indhegnet areal på eksisterende grusplads tæt ved vejen, som i sig selv er uegnet som levested for strandtudse, ikke påvirker artens levested.

Odder er udover det oven for nævnte senest registreret ved fjorden tæt ved Kallerup Kær, 7,6 km nordvest samt ved broen til Jegindø 7 km nordøst for det ansøgte. Det ansøgte placeres et sted præget af menneskelig forstyrrelse uden tilknytning til vandløb og vurderes ikke at være velegnet levested for odder.

På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at lokaliteten heller ikke er et potentielt levested for andre bilag IV-arter.

Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Udvidelse og anlæg af nye veje, stier og fortove kræver dispensation. Efter praksis dispenseres normalt til de ændringer og forbedringer af en offentlig vej og dens udstyr, som er nødvendige for, at der kan opretholdes tidssvarende og trafikmæssigt forsvarlige veje.

Kystdirektoratet vurderer i sagen, at der en vis samfundsmæssig interesse i at vedligeholde broen, og at denne interesse – også henset til ovenstående praksis – til en vis grad bør kunne tilsidesætte hensynet til at friholde de kystnære arealer for indgreb.

Kystdirektoratet vurderer, at der er tale om et begrænset indgreb i kystlandskabet. Der lægges vægt på, at ændringen sker midlertidigt og for at renovere eksisterende infrastruktur. Der lægges også vægt på at ændringerne sker delvist på et grusareal, der vurderes i forvejen besøges hyppigt af offentligheden. Endelig lægges der vægt på, at ansøger har undersøgt om alternative placeringer, herunder placeringer uden for strandbeskyttelseslinjen, kunne være brugbare.

Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til projektet som beskrevet.

Med venlig hilsen

[navn]

Miljøstyrelsen

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgrundlag

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området

Afgørelsen er også sendt til:

•

• Danmarks Naturfredningsforening, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, Struer, [email]
• Friluftsrådet centralt: [email]
• Friluftsrådet, Kreds LimfjordSyd [email] •
• Dansk Ornitologisk Forening, Struer, [email]
• Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]
• Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]
• Danmarks Jægerforbund, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Miljøstyrelsens hjemmeside, www.mst.dk.

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15 a og 15 b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65 b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

• adressaten for afgørelsen
• ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører
• offentlige myndigheder
• en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
• lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen
• landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø
• landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-områderne

(fra Natura 2000-planen 2022-27)

Fodnoter

1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.