Afslag på etablering af fiske-/opholdsbro og fire sheltere

Ansøgning

I har den 23. november søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til at opsætte en fiske-/opholdsbro og fire sheltere inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse] i Fredericia Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver afslag efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.

I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

I kan se en klagevejledning i bilag 2.

Redegørelse for sagen

Fredericia Kommune har ansøgt Kystdirektoratet om dispensation til at etablere fire sheltere på et grønt areal ud til kysten ved Højskolen Snoghøj på ovennævnte ejendom. I samme ansøgning har kommunen søgt om at opføre en fiske- /opholdsbro i en sø ud for højskolen. Kommunen oplyser følgende i ansøgningen:

Til gavn for det almene friluftsliv ønsker Fredericia Kommune at etablere offentlige friluftsfaciliteter på [matrikel] – beliggende [adresse].

Friluftsfaciliteterne der søges om dispensation til, er fire shelters samlet i ét fælles område, samt i nær tilknytning, en fiskebro placeret i sø. Se bilag for tegning og placering.

Sagens baggrund

I fællesskab med Middelfart og Kolding Kommune, står Fredericia Kommune bag udvikling og formidlingen af Naturpark Lillebælt. Som en del af denne udvikling ønsker kommunen at forbedre rammerne for et godt friluftsliv, og samtidigt muligheden for at formidle om naturværdierne i naturparken.

De ønskede friluftsfaciliteter tænkes placeret i umiddelbar nærhed af eksisterende bebyggelse og infrastruktur (boligområde, højskole, parkeringsplads og toiletfaciliteter), men knytter sig samtidigt, i overgangen til et større kommunalt naturområde ”Snoghøjgård Parken” på 16 hektar, hvor natur, friluftsliv og kulturhistorie er i højsædet. Se kort herunder.

I naturområdet findes overdrev der plejes ved afgræsning, samt naturstier der passerer tæt forbi Folkehøjskolen Snoghøj og kystlinjen ud i mod Lillebælt, hvor bl.a. ”Højskolesøen” er nært beliggende. I dette nærområde ønskes fire shelters opført.

Båndet mellem højskolen og søen er historisk, og begyndte i 1913 hvor højskolen blev grundlagt som en fiskerihøjskole. I 1910´- og 20´erne var der et fokus på fremmelse af folkesundheden, bl.a. ved bedre ernæring gennem fisk. Det skulle ske ved at udbrede kendskab til fangst, forarbejdning og holdbarhed af fisk, så flere vil få glæde af fisk og mindre spild i forbindelse med opbevaring. Søen ved højskolen har i den forbindelse været et trygt sted at lære de mest basale fisketeknikker, og fik i den forbindelse anlagt en ”fiskebro” (broen findes ikke længere). Sidenhen blev folkehøjskolen omlagt til gymnastik højskole der var landskendt. I nyere tid, og nuværende har højskolen fokus på scenekunst og kurser i friluftsliv, - i kraft af den gode placering ved hav, overdrev og sø.

Ansøgte

Området emmer, foruden naturværdier, af kulturhistorie ved højskolens markante bygninger og parkområdet dertil. Det er i umiddelbar tilknytning til dette område, at kommunen ønsker at etablere de fire shelters, samt fiskebroen.

På både de fire shelters og fiskebroen benyttes et rustikt design, der rummer en fortælling om fiskeri og peger kulturhistorisk bagud i tid, ved at gentage nogle af de samme elementer fra højskolens bygninger, - fx tømmer, støbejern og kraftige beslag. Ved at benytte disse elementer opstår et designmæssigt slægtskab mellem højskole, fiskesøen og shelter. Shelterne udformes i kraftig tømmer og tænkes udført med græstørv på taget. Tømmer og jern der indgår i designet får lov at patinere til neutrale og naturlige farver.

Shelter

Den ønskede størrelse på shelterne er 5*4 meter (længde 5 m, bredde ca. 2,5 m + udhæng ca. 1,5 m).

Fiskebroen

Se bilag for tegning af fiske- og opholdsbroen. I vores planlægning har vi valgt en placering i nær forbindelse med eksisterende bebyggelse og faciliteter ved højskolen. Der er ingen gældende lokalplan for naturområdet. Kommuneplanramme er udlagt til offentlige formål og byzone.

Vi har vurderet, at ved en etablering af faciliteter i denne kontekst (og i nær tilknytning til eksisterende bebyggelse) vil det ikke forringe de landskabelige hensyn der er gældende for området, men derimod indgå i en visuel forbindelse med Folkehøjskolen, hvor kulturhistorien og overgangen mellem bygning, park og natur bliver mere sammenhængende gennem de kulturhistoriske præferencer som shelters og fiskebro vil udtrykke i deres design.

Vi har samtidigt vurderet, at såfremt shelterne placeres et andet sted i området vil det ske på bekostning af den uberørte natur og ligge ud til skræntarealer der mindre egnede ift. kystadgang. Såfremt der er yderlige spørgsmål eller behov for supplerende oplysninger, er I velkommen til at kontakte understående.

Fig. 1. Ortofoto fra foråret 2024. Det orange, prikkede område markerer det strandbeskyttede areal. Den orange linje viser den udvidede 300-meter- strandbeskyttelseslinje og den gule linje markerer den gamle, labile 100-meter- strandbeskyttelseslinje. De hvide streger markerer de vejledende matrikelskel.

Fig. 2. Skråfoto af projektområdet hvorpå den ønskede placering af sheltere og fiskebro er markeret.

Fig. 3. Ortofoto over området hvor shelternes placering i forhold til andre offentlige faciliteter er markeret.

Fig. 4. Illustration indsendt af Fredericia Kommune som viser udformning og mål på den ansøgte bro.

Fig. 5. Illustration indsendt af Fredericia Kommune som viser den ansøgte udsmykning af broens rækværk.

Fig. 6. Billede indsendt af Fredericia Kommune som viser sheltertypen, der ønskes opført på arealet.

Fig. 7. Illustration indsendt af Fredericia Kommune som viser udformning og mål på de ansøgte sheltere.

Kommunen oplyser derudover, at shelterne ønskes opstillet væk fra vejen grundet trafikstøj, som vil ødelægge naturoplevelsen på shelterpladsen. Med den ansøgte placering ønsker kommunen at gøre det til en del af oplevelsen, at besøgende kan bevæge sig bort fra bebyggelse og andre anlæg hen imod et mere åbent naturområde, som er friholdt for øvrige faciliteter.

Der ønskes fire sheltere opstillet, fordi shelterpladsen helst skal kunne rumme en skoleklasse eller andre grupper af besøgende.

Nødvendigheden af den ansøgte længde af fiskebroen beskriver kommunen på følgende måde:

I forhold til længden af fiskebroen, så er det alene af hensyn til at komme tilstrækkeligt ud på søen således der er fri udsigt i flere retninger, og reelt er ude på søen (væsentligt). De første 2-3 meter handler om at komme ud over og ned fra søbrinken. De efterfølgende, ca. 8 meter, er tilvokset af siv. Brohovedet på 4*4 meter giver plads til ophold og formidling (både natur og kulturhistorisk), hvilket er det primære. Broen er ikke et adgangspunkt for videre sejlads eller joller.

På matriklen er der registreret fredskov, hvorfor afgørelsen videresendes til Miljøstyrelsen til orientering.

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen vurderer Kystdirektoratet, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

Det nærmeste Natura 2000-område (nr. 112, Lillebælt) ligger ca. 4,9 km mod syd. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 96 og fuglebeskyttelsesområde nr. 47. I fuglebeskyttelsesområdet indgår Ramsarområde nr. 15.

Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.

Idet der meddeles afslag på ansøgningen har Kystdirektoratet ikke foretaget en nærmere vurdering af, om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter vil kunne påvirke Natura 2000-området væsentligt.

Bilag IV-arter

Kystdirektoratet har i den konkrete sag, hvor der meddeles afslag, ikke foretaget en vurdering af, om det ansøgte kan medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Det fremgår af lovbemærkningerne til en ændring af naturbeskyttelsesloven i 1994

• "kystloven" – at det vil være muligt at opnå dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til at etablere mindre foranstaltninger til støtte for friluftslivet og dermed til fremme af turismen. Mindre foranstaltninger er f.eks. offentligt tilgængelige toiletbygninger, stier til eller langs med kysten, informationstavler og skilte samt andre beskedne opholdsfaciliteter. Det er en forudsætning for at opnå dispensation, at anlægget placeres og udføres under hensyntagen til den omgivende natur og ikke fremstår for markant og skæmmende i kystlandskabet.

I den konkrete sag vurderer Kystdirektoratet, at der i overensstemmelse med ovenstående praksis er tale om offentlige foranstaltninger til støtte for friluftslivet. Kystdirektoratet vurderer dog, at de fire sheltere vil udgøre et for markant indgreb i kystlandskabet. Kystdirektoratet bemærker, at der efter administrativ praksis som regel kun dispenseres til sheltere, som placeres afskærmet og tilbagetrukket i landskabet.

Kystdirektoratet vurderer derudover, at den ansøgte fiskebro grundet dens placering og udformning ligeledes vil være et for markant anlæg i kystlandskabet. Kystdirektoratet bemærker, at der inden for strandbeskyttelseslinjen efter praksis kun meddeles dispensation til mindre platforme til fiskeri og ikke længere broer med rækværk.

De ansøgte forhold skal derfor behandles efter den restriktive dispensationsadgang i lovens § 65b, stk. 1, hvor en dispensation forudsætter, at der er tale om et særligt tilfælde. Kystdirektoratet finder ikke, at der i den konkrete sag er tale om et særligt tilfælde, som kan begrunde en dispensation til shelterne og fiskebroen.

Slutteligt er det indgået i Kystdirektoratets vurdering, at en dispensation vil kunne skabe en utilsigtet præcedensvirkning i andre lignende sager. Det vil sige, at andre grundejere vil kunne få en forventning om at kunne opnå dispensation til lignende anlæg inden for strandbeskyttelseslinjen i strid med lovens formål.

Kystdirektoratet meddeler på denne baggrund afslag til etablering af fiske- /opholdsbro og fire sheltere inden for strandbeskyttelseslinjen.

Med venlig hilsen

[navn]

Naturbeskyttelse

[telefon]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgrundlag

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området

Afgørelsen er også sendt til:

• Fredericia Kommune, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, Fredericia, [email]
• Friluftsrådet centralt: [email]
• Friluftsrådet, Kreds Trekantområder, [email] •
• Dansk Ornitologisk Forening, Fredericia, [email]
• Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]
• Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]
• Danmarks Jægerforbund, [email]
• Miljøstyrelsen, [email];

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag. Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

• adressaten for afgørelsen
• ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører
• offentlige myndigheder
• en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
• lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen
• landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø
• landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 112, Lillebælt

(fra Natura 2000-planen 2022-27)

Fodnoter

1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.