Kystpraksis Strandbeskyttelse Esbjerg Kommune
Dispensation til opførelse af en toiletbygning ved Sjelborg Strand, Esbjerg Kommune
Sagen kort
Esbjerg Kommune søgte om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til at opføre en offentlig toiletbygning med to handicaptoiletter på ca. 30 m² under tag på en parkeringsplads ved en populær, bynær badestrand i Esbjerg Kommune. Bygningen skal erstatte et nedslidt og lukket toilet i nærheden. Kystdirektoratet gav dispensation med henvisning til lovbemærkningerne fra 1994, hvorefter mindre foranstaltninger til støtte for friluftslivet som toiletbygninger kan tillades. Direktoratet lagde vægt på, at anlægget er relativt beskedent, frit tilgængeligt for de besøgende og placeres på en parkeringsplads, så det set i lyset af den eksisterende bebyggelse langs stranden ikke påvirker oplevelsen af kystlandskabet nævneværdigt. Direktoratet vurderede desuden, at projektet ikke påvirker Natura 2000-området Vadehavet væsentligt eller bilag IV-arter.
Fakta
- Ejendom
- Offentlig
- Ansøger
- Kommune
- Lovgrundlag
| Før | Efter | Ændring | |
|---|---|---|---|
| Areal | – | 30 m² | – |
Hvad blev der søgt om
Praksisflag
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ja)
- (ikke oplyst)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (nej)
- (nej)
Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.
Det lagde direktoratet vægt på
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
Ansøgning
I har ansøgt om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til opførelse af en toiletbygning ved Sjelborg Strand. [matrikel], nær [adresse], Esbjerg Kommune.
Afgørelse
Kystdirektoratet giver hermed dispensation i medfør af naturbeskyttelseslovens1 § 65b, stk. 1, jf. § 15, til opførelse af toiletbygningen.
Dispensationen vedrører alene strandbeskyttelseslinjen. Andre tilladelser efter anden lovgivning kan være nødvendige.
Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristens udløb - se nærmere i afsnittet om klagevejledning nedenfor. Hvis der bliver klaget over afgørelsen kan dispensationen ikke udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret bestemmer andet.
Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt jf. Naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.
Redegørelse for sagen
Esbjerg Kommune ansøger om at opførelse af en toiletbygning ved Sjelborg Strand. Toiletbygningen skal tjene som publikums-facilitet ved det populære besøgssted og bynære badestrand Sjelborg Strand og erstatte en nedslidt toiletbygning.
Den ny bygning indeholder to handicaptoiletter og har et areal på ca. 30 m².
1 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse
2
3
I ansøgningen anføres:
Toiletbygningen skal erstatte et nu nedslidt og lukket toilet ved [adresse] og afhjælpe den gene, der påføres Restaurant Rødhætte ved at besøgende ved Sjelborg Strand benytter toiletterne der, uden i øvrigt at have noget ærinde til restauranten.
Bygningen placeres på [matrikel] l Sjælborg By, på P-arealet ved Sjelborg Strand, som vist ovenfor på kortudsnittet ovenfor, og udgør ca 30 m2 under tag med en bygning på ca. 20 m2, som vist på vedhæftede tegningsbilag.
[matrikel] l Sjælborg By er en vejmatrikel, der ejes af Esbjerg Kommune. Adgangen til offentlige toiletter ved Sjelborg Strand vil forbedre service for borgerne meget og den for Esbjergs vedkommende populære strand kan vil kunne opnå godkendelse som Badepunkt.
Toiletbygningen opføres på et areal der kan være beliggende inde for fredningen af Ho Bugt.
Ejendommen er endvidere beliggende i/op til Natura 2000-område nr. 89 - Vadehavet (habitatområde nr. 78, fuglebeskyttelsesområde nr. 57), jf. bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.
4
Lovgivning
Af naturbeskyttelseslovens § 15 fremgår det, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen.
Der kan gøres undtagelse fra bestemmelsen, jf. naturbeskyttelseslovens § 65b.
Strandbeskyttelseslinjen administreres meget restriktivt. Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, dispenseres der kun, når der foreligger en begrundelse herfor, og når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.
Før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, skal der ifølge bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, foretages
5 en vurdering af, om det ansøgte i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. I så fald skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.
Der kan endvidere ikke gives dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 15, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyre- og plantearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.
Begrundelse for afgørelsen
Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.
Det fremgår af lovbemærkningerne til en ændring af naturbeskyttelsesloven i 1994
- "kystloven" - at det i overensstemmelse med hidtidig praksis vil være muligt at etablere mindre foranstaltninger til støtte for friluftslivet og dermed til fremme af turismen. Mindre foranstaltninger er f.eks. toiletbygninger, informationstavler og skilte samt andre beskedne opholdsfaciliteter. Der forudsættes, at anlægget placeres og udføres under hensyntagen til den omgivende natur.
Der er søgt om dispensation til at opføre en ny toiletbygning, der skal erstatte en nærliggende, der er nedslidt. Bygningen vil være frit tilgængelige for områdets besøgende.
Kystdirektoratet vurderer, at der tale om et relativt beskedent anlæg, som ikke vil påvirke oplevelsen af kystlandskabet nævneværdigt når der henses til den eksisterende bebyggelse langs stranden og at den placeres på en parkeringsplads.
Kystdirektoratet meddeler på denne baggrund dispensation til det ansøgte.
Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Det ansøgte vil ikke ødelægge eller beskadige leve- eller voksesteder for de arter, der indgår i udpegningsgrundlaget.
Det ansøgte vil endvidere efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.
Klagevejledning
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen
6 udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:
adressaten for afgørelsen, ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører, offentlige myndigheder, en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen, landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, og landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser. Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen. Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.
Har du spørgsmål til afgørelsen, er du velkommen til at kontakte [navn] på [email]
Med venlig hilsen
[navn]
Afdelingschef
7
Afgørelsen er sendt til:
Esbjerg Kommune, [email] Danmarks Naturfredningsforening, [email] Danmarks Naturfredningsforening, Esbjerg, [email] Friluftsrådet centralt: [email] Friluftsrådet, Kreds Sydvestjylland, [email] Dansk Ornitologisk Forening, [email] Dansk Ornitologisk Forening, Esbjerg, [email] Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email] Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] Danmarks Jægerforbund, [email] Fredningsnævnet for Sydjylland, sydlig del, [email] Naturstyrelsen, [email] Nationalpark Vadehavet, Nationalpark Vadehavet, [email]
[email];
Kilde
Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere. En arkiveret kopi findes hos Internet Archive: Se arkivkopien.
Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 20-02971-3 (aktindsigt).
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 3081.