Kystpraksis Strandbeskyttelse Middelfart Kommune

Dispensation Strandbeskyttelse

Dispensation til madpakkehus

Afgjort 28. februar 2020  · Journalnummer 19-03508-4  · Fra det tidligere kyst.dk, ikke længere online hos Miljøstyrelsen

Sagen kort

Et lokaludvalg i Strib søgte i en revideret ansøgning om dispensation til at opføre et madpakkehus på 24 m² i træ på et kommunalt ejet grønt område inden for strandbeskyttelseslinjen i Middelfart Kommune. Huset skal fungere som et offentligt tilgængeligt multihus til ophold, leg og undervisning, og efter dialog med Kystdirektoratet accepterede ansøger en placering uden for beskyttelseslinjen omkring et fredet fortidsminde. Kystdirektoratet gav dispensation med henvisning til lovbemærkningerne fra 1994 om, at mindre foranstaltninger til støtte for friluftslivet kan tillades, og vurderede, at der er tale om et beskedent anlæg, som ikke vil påvirke oplevelsen af kystlandskabet nævneværdigt. Direktoratet vurderede desuden, at bilag IV-arter ikke påvirkes.

Fakta

Ejendom
Offentlig
Ansøger
Forening
Areal før / efter
? m² → 24 m²
Lovgrundlag
,

Hvad blev der søgt om

NybyggeriShelter og friluftsliv

Praksisflag

  • (ja)
  • (ja)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)

6 flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag: vinduer mod kysten ændres, tagetage udnyttes, uudnyttet tagetage, bygningshøjden øges, særligt tilfælde anerkendt, naboindsigelser.

Det lagde direktoratet vægt på

Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

Ansøgning

Strib Lokaludvalg har pr. mail af 13. december 2019 sendt en revideret ansøgning om dispensation til madpakkehus inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel] [adresse] [postnr by].

Afgørelse

Kystdirektoratet giver hermed dispensation i medfør af naturbeskyttelseslovens1 § 65b, stk. 1, jf. § 15, til madpakkehus.

Dispensationen vedrører alene strandbeskyttelseslinjen. Andre tilladelser efter anden lovgivning kan være nødvendige.

Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristens udløb - se nærmere i afsnittet om klagevejledning nedenfor. Hvis der bliver klaget over afgørelsen kan dispensationen ikke udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret bestemmer andet.

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt jf. Naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

Redegørelse for sagen

Strib Lokaludvalg ønsker at opføre et madpakkehus, fig. 1, ved det grønne område [adresse] i Strib. Middelfart Kommune ejer arealet og har givet tilsagn om at madpakkehuset må placeres et sted på arealet. Madpakkehuset ejes, opføres og vedligeholdes af Strib Lokaludvalg. Se figur 1.

1 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse

2

Figur 1 - Typen af madpakkehus som ønskes opført. Madpakkehuset skal fungere som et multihus til ophold, leg og undervisning. Der er offentlig adgang til madpakkehuset. Huset bliver på 24 kvadratmeter. Det opføres i træ med tag af enten tagpap eller brædder af lærk.

Kystdirektoratet har været i dialog med ansøger om madpakkehusets placering. Ansøger har accepteret, at madpakkehuset placeres ved placering nr 2. den sydligste røde prik på figur 2. Denne placering er uden for beskyttelseslinjen af det fredede fortidsminde. Placering skal også godkendes af ejeren som er Middelfart Kommune.

Figur 2 - De to ønsker til placering af madpakkehus er markeret med rødt. Det skraverede område er beskyttelseslinjen omkring et fredet fortidsminde.

2

3

Lovgivning

Af naturbeskyttelseslovens § 15 fremgår det, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen.

Der kan gøres undtagelse fra bestemmelsen, jf. naturbeskyttelseslovens § 65b.

Strandbeskyttelseslinjen administreres meget restriktivt. Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, dispenseres der kun, når der foreligger en begrundelse herfor, og når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Der kan endvidere ikke gives dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 15, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyre- og plantearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Det fremgår af lovbemærkningerne til en ændring af naturbeskyttelsesloven i 1994

  • "kystloven" - at det i overensstemmelse med hidtidig praksis vil være muligt at etablere mindre foranstaltninger til støtte for friluftslivet og dermed til fremme af turismen. Mindre foranstaltninger er f.eks. toiletbygninger, informationstavler og skilte samt andre beskedne opholdsfaciliteter. Der forudsættes, at anlægget placeres og udføres under hensyntagen til den omgivende natur.

Der er søgt om dispensation til at madpakkehus, der er frit tilgængelige for områdets besøgende.

Kystdirektoratet vurderer, at der i den konkrete sag er tale om et beskedent anlæg, som ikke vil påvirke oplevelsen af kystlandskabet nævneværdigt.

Kystdirektoratet meddeler på denne baggrund dispensation til det ansøgte.

Det ansøgte vil endvidere efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

4

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

 adressaten for afgørelsen,  ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,  offentlige myndigheder,  en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker  lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,  landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, og  landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser. Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen. Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Med venlig hilsen

[navn]

[telefon]

[email]

Afgørelsen er sendt til:

 Middelfart Kommune, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, Middelfart, [email]  Friluftsrådet centralt: [email]  Friluftsrådet, Kreds Fyn-nord, [email]

5

 Dansk Ornitologisk Forening, [email]  Dansk Ornitologisk Forening Middelfart, [email]  Dansk Botanisk Forening, Fynskredsen, [email]  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]  Danmarks Jægerforbund, [email]  Slots- og Kulturstyrelsen, [email]  Middelfart Kommune [email]  Strib Lokaludvalg [email]

6

Evaluering

Kystdirektoratet er i gang med en spørgeskemaundersøgelse, hvor vi måler på den hjælp du/I modtog i forbindelse med din/jeres sag. Formålet med undersøgelsen er at forbedre vores vejledning. Undersøgelsen er på 1-5 spørgsmål og er anonym, så den kan ikke spores tilbage til dig/jer eller din/jeres sag. Tak fordi du/I vil hjælpe os. Link til spørgeskema: https://www.survey- xact.dk/LinkCollector?key=FRKRJSKC3215

Kilde

Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere. En arkiveret kopi findes hos Internet Archive: Se arkivkopien.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 19-03508-4 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 3051.