Tilladelse til renovering af Rønbjerg Havn

Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til at reparation af Nordmole, etablering af [..] [..] [..] [..] Ansøgningen er indsendt og hånderet af COWI. Kystdirektoratet har vurderet, at det ansøgte kan tillades efter kystbeskyttelsesloven. Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratet har videre vurderet, at der ikke skal foretages en miljøkonsekvensvurdering (VVM) af projektet.

Lovgrundlag

Renovering af havneanlæg, samt uddybning på søterritoriet kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. § 16 a, stk. 1, nr. 2 og nr. 4 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 73 af 18/01/2024). I henhold til § 16 a, stk. 4, kan der stilles vilkår i forbindelse med en tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 16 a. Kystdirektoratet skal, når der træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, vurdere om projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller visse udpegede arter væsentligt, jf. § 3 i bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (BEK nr. 654 af 19/05/2020). Kystdirektoratet skal, når træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, samtidig vurdere om projektet kræver en miljøkonsekvensvurdering (VVM), jf. § 21, stk. 1, i bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (LBK nr. 4 af 03/01/2023).

2

Det ansøgte projekt er omfattet af lovbekendtgørelsens bilag 2, nr. 10, pkt. l.

Tilladelsen gives på følgende vilkår

Fælles vilkår efter kystbeskyttelsesloven, kysthabitatbekendtgørelsen og miljøvurderingsloven:

• 1. Udformningen og etableringen af anlægget skal ske i overensstemmelse med det ansøgte.
• 2. Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse foretages udvidelser eller ændringer af anlægget eller anlægsmetoderne.

Vilkår efter kystbeskyttelsesloven:

• 3. Tilladelsen bortfalder hvis anlægsarbejdet ikke er afsluttet indenfor 5 år fra udstedelsen af denne tilladelse.
• 4. Samtidig med at anlægsarbejdet afsluttes, skal Kystdirektoratet ([email]) underrettes herom. Snarest herefter skal samme myndigheder tilsendes en færdigmelding, som dokumenterer at projektet er opført i overensstemmelse med tilladelsen samt angiver anlæggets endelige position.
• 5. Anlæggets ejer forpligter sig til at vedligeholde anlægget i god og forsvarlig stand.
• 6. Tilladelsen til at etablere anlægget og det opførte anlæg må ikke uden tilladelse fra Kystdirektoratet overdrages til andre.

• 7. Anlægget eller dele heraf kan af Kystdirektoratet kræves fjernet, for ejers regning, såfremt:
• • anlægget ikke længere anvendes som ansøgt.
• • anlægget ikke vedligeholdes eller det ødelægges og ikke straks genetableres, eller
• • vilkår for tilladelsen ikke opfyldes eller overholdes.

Geodatastyrelsen ([email]) skal underrettes umiddelbart efter anlæggets permanente fjernelse. I forbindelse med en fjernelse af anlægget skal området bringes i en stand så tæt på de forhold, som eksisterede inden anlæggets etablering, som muligt. Der skal tilsendes Kystdirektoratet ([email]), Søfartsstyrelsen reetableringen.

Fælles bemærkninger:

Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på at tilladelsen fortabes, hvis nogle af de for tilladelsen fastsatte vilkår ikke måtte blive opfyldt.

3

Tilladelsen fritager ikke modtageren for pligt til at opnå tilladelser og godkendelser, der måtte være nødvendige for gennemførelse af projektet i henhold til anden lovgivning. Tilladelsen erstatter ikke privatretlige aftaler med fysiske og juridiske personer, som kan være berørt af projektet, ligesom den ikke fritager ejeren af anlægget for et, i forbindelse med anlæggets tilstedeværelse eller etablering, opstået civilretligt ansvar. Tilladelsen indeholder ikke en garanti for den projekterede konstruktions sikkerhed eller stabilitet. Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på bekendtgørelse nr. 1229 af 3. oktober 2023 om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter i danske farvande. Kystdirektoratet skal endvidere gøre opmærksom på at bortskaffelse af uddybningssedimentet kan kræve tilladelse fra anden myndighed.

Afgørelse efter kystbeskyttelsesloven

Kystdirektoratet har vurderet, at der kan gives tilladelse til det ansøgte projekt med den begrundelse, at der ikke synes at være væsentlige hensyn der taler imod projektet. Kystdirektoratet har bl.a. vurderet at der ikke er væsentlige naturhensyn som taler imod projektet, ligesom der ikke synes at være hensyn i øvrigt, som taler imod projektet. I forbindelse med høringen er Miljøstyrelsen kommet med en række bemærkninger til projektet bl.a. følgende: ”Miljøstyrelsen bemærker, at projektets påvirkning på habitatnaturtypen ’rev’ (1170) ikke fremgår klart af materialet, da der i afsnittet på s. 43 af væsentlighedsvurderingen, bliver henvist til sandbanke og ikke rev. Det bemærkes yderligere, at det fremgår af materialet, at projektet kan påvirke 150 m2 af habitatnaturtypen ’bugt’ (1160), men det fremgår ikke klart, hvilken påvirkning der er tale om. Miljøstyrelsen bemærker desuden, at der bør indgå en redegørelse for påvirkninger af undervandsstøj forårsaget af projektet på bilag IV-arten marsvin.” Ansøger er i forbindelse med partshøringen kommet med følgende bemærkninger til Miljøstyrelsens høringssvar: ”Væsentlighedsvurderingen er blevet opdateret i en version 3.0, hvor det er præciseret

• At der på side 43 er tale om en vurdering af naturtypen rev og at der vurderes ikke at ske væsentlig påvirkning heraf i forbindelse med projektet.
• Det er præciseret at den potentielle påvirkning af habitatnaturtypen bugt vil være i form af stenkastning med filter- og dæksten, men at dette alene foregår på arealer, der allerede i dag udgøres af eksisterende stensætning og der således ikke vil ske stenkastning på arealer, der ikke tidligere har være foretaget stenkastning på. Yderligere inddragelse af habitatnaturtypen kan dermed udelukkes.
• Det præciseres at den forstyrrelse som marsvin potentielt vil opleve bl.a.

skyldes undervandsstøj fra fx stenkastning langs nordmolen. Yderligere

4 er det præciseret, at Limfjorden ikke vurderes at udgøre hverken hotspot eller væsentligt ynglehabitat for marsvin.” Miljøstyrelsen er ligeledes kommet med bemærkninger til projektets betydning på eventuel forhindring af miljømål for berørte vandløb, samt forringelse af den aktuelle tilstand og de enkelte kvalitets elementer. Miljøstyrelsen bemærker ligeledes, at der mangler en redegørelse for om eventuel sedimentspild vil kunne sprede sig til ferskvandsområder ved højvande. Ansøger er i forbindelse med partshøringen kommet med følgende bemærkninger: ”…Det skal bemærkes, at vurderingen antager, at der ikke er nogen direkte hydraulisk kontakt mellem projektområdet og vandløbsområdet t455, som ligger nord for projektområdet. Der er to måder, hvorpå sediment kan komme ind i vandløbet: enten gennem havnen, som er forbundet til et vandløb/en kanal via et bygværk bestående af spuns og rør, eller ca. 600 m nord for projektområdet, hvor vandløbet udmunder direkte i Limfjorden via et bygværk. Der kan tages flere hensyn for at sikre, at eventuel sedimentforurening/-spild ikke spredes til vandløbsområdet under anlægsarbejdet.

• Under normale forhold vil vandet strømme fra søen via vandløbet til havnen/Limfjorden, så ophvirvlet sediment føres ud af havnen, ikke ind i vandløbsområdet.
• Arbejdet vil ikke blive udført ved højvande for at undgå mulig spredning af sediment ind i vandløbsområdet.
• Det er muligt at lukke forbindelsen i havnen under anlægsarbejdet for at undgå mulig spredning af sediment ind i vandløbsområdet. Da strømningen fra søen til havnen er forbundet med et stort fald og store hastigheder, jævnfør fotoet nedenfor, vil vandet i havnen under normale forhold ikke strømme ind i søen.”

5

Ifølge basisanalysen for vandområdeplan 2021-2027 er den samlede økologiske tilstand i projektområdet er dårlig, mens den kemiske tilstand er ikke god. Målsætningen for området er, at der skal være god økologisk tilstand og god kemisk tilstand. Målsætningen for både den økologiske og kemiske tilstand er således ikke opfyldt. Kystvandsområdet er i dårlig økologisk tilstand grundet indikatorparametre for fytoplankton, mens den samlede dårlige økologiske tilstand er målt på bentiske invertebrater. Kystvandsområdet er ligeledes i ikke-god kemisk tilstand grundet forekomst af bly og cadmium i biota. Grundet projektets karakter med hensyn til retablering af filter- og dæksten på ydersiden af nordmolen vurderes arbejdet ikke at kunne medføre tilstandsændring eller hindre målopfyldelse af hverken den økologiske eller kemiske tilstand af vandområdet. Ansøger har i forbindelse med sagen desuden oplyst at, der er i forbindelse med projektet er lavet beregninger og vurderinger af frigivelse af miljøfremmede stoffer og forbruget af ilt ved opgravning af sediment fra havnebassinet. Overkoncentrationerne af miljøfremmede stoffer er i denne forbindelse beregnet til at være betydeligt under kravværdierne i BEK nr. 796. Derudover gælder, at belastningen er kortvarig og alene vil udgøre en midlertidig påvirkning. Ligeledes vil det resulterende iltforbrug være så begrænset, at det vurderes ikke at have nogen væsentlig negativ påvirkning på vandområdet. Der vil i forbindelse med arbejdet kunne opleves et mindre sedimentspild, samt ophvirvling af sediment i vandfasen. Da størstedelen af renoveringen, herunder uddybningen sker inden for havnens dækkende værker, er det Kystdirektoratets vurdering, at renoveringen af molen, samt havnen herunder uddybningen af et mindre delområde af havnen, ikke vil hindre målopfyldelse af god økologisk, samt god kemisk tilstand. Det er hertil tillagt betydning at opgravning af sediment fra havneområdet er af meget kortvarig karakter og frigivelsen af miljøfremmede stoffer i forbindelse hermed er meget lille. I forhold til havstrategidirektivet vurderer Kystdirektoratet, at projektet samlet set ikke vil medføre en væsentlig negativ påvirkning af de 11 deskriptorer og dermed ikke medføre en forringelse af havmiljøet. Kystdirektoratet har i forbindelse med overstående vurderinger vægtet, at der er tale om anlægsarbejde af begrænset varighed og omfang. Kystdirektoratet har ligeledes vægtet, at renoveringen af havnen bidrager til almindeligt vedligehold, samt opdatering af ældre konstruktioner. Kystdirektoratets vurdering er foretaget på baggrund af sagens samlede oplysninger og egne konkrete vurderinger samt almene erfaringer fra sagsområdet I forbindelse med Kystdirektoratets vurdering er der bl.a. blevet lagt vægt på de indkomne høringssvar samt at formålet med projektet er at renovere en eksisterende havn, samt mole. Der er således tale om vedligehold, samt mindre ændringer af haven, som sker inden for havnens dækkende værker. Kystdirektoratet finder derfor, at der kan gives tilladelse til det ansøgte.

6

Afgørelse efter kysthabitatbekendtgørelsen

Alle planer og projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for et internationalt naturbeskyttelsesområdes forvaltning, skal vurderes med hensyn til deres virkning på områdets naturtyper og levesteder samt de arter, området er udpeget for at bevare. Alle planer og projekter skal samtidig vurderes med hensyn til deres virkning på arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Hvis Kystdirektoratet efter høring af andre berørte myndigheder vurderer, at projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller en beskyttet art væsentligt, skal der foretages en konsekvensvurdering af projektets virkning. Det ansøgte projekt vil delvist finde sted i Natura 2000-område nr. 16 ”Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg”, inden for habitatområde nr. 16 og fuglebeskyttelsesområde nr. 12. Udpegningsgrundlaget er følgende:

7

Renoveringen af molen ved indsejlingen til havnen sker delvist på habitatnaturtypen bugt (1160). Projektet vil medføre, at der over en strækning på ca. 60 m vil blive foretaget reparation og reetablering af den nordlige havnemole samt i forbindelse hermed bliver foretaget stenkastning med filtersten og dæksten langs molen. Det er kystdirektoratets vurdering, at renoveringen af molen ikke vil have en væsentlig negativ betydning på habitatnaturtypen bugt, da renoveringen, alene sker på molen. Det er ligeledes vægtet, at området ikke vurderes at ændre karakter, og at området vil være af same tilstand og karakter efter endt anlægsarbejde, som inden anlægsarbejdet. Det er ligeledes vægtet at der i forbindelse med projektet ikke sker yderligere inddragelse af habitatnaturtypen bugt.

8

De øvrige habitatnaturtyper som findes nær projektområdet er sandbanke (1110), rev (1170), strengeng (1330), strandvold med enårige planter (1210) og strandvold med flerårige planter (1220). Da anlægsarbejde foregår på arealer, der allerede i forvejen ligger i tilknytning til den allerede eksisterende havnemole, så vurderes projektet ikke at medføre ændringer i forhold, der vil kunne påvirke suspension eller sedimentation af sand på habitatnaturtyperne sandbanke og rev. Det er ligeledes Kystdirektoratets vurdering, at projektet i sin helhed ikke vil medføre væsentlige negative påvirkninger på de marine habitatnaturtyper. Da projektet ikke medfører udledning af næringsstoffer eller miljøfremmede stoffer til de kystnære vandområder, så vurderes det at projektet ikke vil have en væsentlig negativ påvirkning på habitatnaturtyperne strandeng, strandvold med enårige planter og strandvold med flerårige planter, som periodevist oversvømmes af havvandet. Det vurderes ligeledes at projektet ikke rummer øvrige aktiviteter, som potentielt vil kunne påvirke naturtypen væsentlig negativt, grundet projektets afstand til de kortlagte habitatnaturtyper. Af arter med tilknytning til projektområdet er havlampret, spættet sæl, odder, stor vandsalamander og damflagermus. Havlampret forekommer i Limfjorden, men er ikke registreret i eller i nærheden af projektområdet. Da projektområdet ikke er placeret i nærheden af større vandløb, vurderes det at i forbindelse med anlægsfasen ikke ske inddragelse af gyde- eller opvækstområder for arten ligesom der ikke vil frigives sediment, som kan spredes til artens gyde eller opvækstområder. Det vurderes derfor at projektet ikke vil have en væsentlig negativ påvirkning på havlampret. Projektområdet er en del af et større område, der er relevant som yngle- og rasteområder for spættet sæl, hvorfor det ikke kan udelukkes at arten kan træffes i eller i nærheden af projektområdet. Påvirkninger af spættet sæl vil særligt være knyttet til anlægsfasen, hvor arten vil kunne opleve forstyrrelser fra undervandsstøj og vibrationer. Da projektområdet i forvejen er et område hvor der kan opleves støj fra skibstrafik og havnearbejde, vurderes det at arten ikke benytter området som yngle,- eller rasteområde. Det vurderes ligeledes at individer, som skulle befinde sig i eller i nærheden af projektområdet, vil fortrække fra området mens anlægsarbejdet pågår. Da spættet sæl vil være i stand til at opsøge andre raste- og fourageringsområder, mens anlægsfasen pågår under det relative kortvarige anlægsarbejde, vurderes projektet ikke at medføre en væsentlig påvirkning på spættet sæl. Der er ikke registreret forekomst af odder i eller i nærheden af projektområdet, ligesom projektområdet vurderes at være uden betydning for odder, da området ikke rummer egnede yngle- eller rasteområder for arten. Det vurderes endvidere, at der i forbindelse med projektets aktiviteter ikke er risiko for individdrab af arten. Det er på baggrund af dette Kystdirektoratets vurdering at projektet ikke vil have en væsentlig negativ påvirkning på bilag IV arten under anlægsfasen eller i driftsfasen Projektområdet vurderes ikke at have en væsentlig negativ betydning på arten stor vandsalamander, da arten ikke er tilknyttet marin habitatnatur, samt projektet ikke

9 er af en karakter, der vil kunne påvirke forekomst eller levesteder for bestande af stor vandsalamander i længere afstand fra projektområdet. Projektet vurderes ikke at have en væsentlig negativ betydning på bilag IV arten damflagermus, da området ikke rummer yngle- eller rastelokaliteter for arten. Det vurderes ligeledes, at arten ikke benytter projektområdet som fourageringsområde, da projektet ikke vurderes at have en væsentlig negativ påvirkning på de insekter, som arten jæger. Det er hertil vægtet at arten jæger om natten, mens anlægsarbejdet pågår i dagtimerne. Af fugle på udpegningsområdet med tilknytning til projektområdet er: kortnæbet gås, lysbuget knortegås, hvinand, toppet skallesluger, havterne, dværgterne. Projektet vurderes ikke at have en væsentlig negativ påvirkning på fugle på udpegningsgrundlaget inden for fuglebeskyttelsesområde nr. 12, grundet projektområdets afstand til yngle-, raste og fourageringsområder, som fuglene benytter sig af. Det er desuden vurderet at området i eller omkring Røndbjerg Marina ikke udgør vigtigt habitat for kortnæbet gås, lysbuget knortegås da arterne overvejende fouragerer på relativt uforstyrrede strandenge og landbrugsarealer samt raster og overnatter på søer, laguner og fjorde. Samt hvinand, da arterne primært raster og fouragerer langs lavvandede og beskyttede kyster og i større søer. Eller toppet skallesluger da arten overvejende fouragerer og raster i bugter og på fjorde i hele Limfjorden. Projektområdet udgør ikke et vigtigt habitat for havterne, da området ikke udgør et egnet yngleområde for arten, ligesom arten fouragerer og raster over hele Limfjorden, samt for dværgterne da arten bevæger sig over mellemstore afstande i forbindelse med fouragering og har sine ynglelokaliteter på relativt uforstyrrede strande. Ansøger har i forbindelse med besigtigelse af området kortlagt forekomsten af bilag IV arten markfirben ved projektområdet. Ved denne besigtigelse blev det vurderet, at markfirben kun har en begrænset forekomst i eller umiddelbart omkring projektområdet ligesom området pga. tilgroning ikke er vurderet egnet som yngle- eller overvintringsområde for arten. Det er på baggrund af dette vurderet at projektet ikke vil have en væsentlig negativ påvirkning på arten. Kystdirektoratet har i denne sag vurderet, at projektet ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af Natura 2000-området eller bilag IV arterne damflagermus, markfirben og odder. Kystdirektoratet vurderer således at der ikke vil ske en væsentlig forringelse af naturtyper og levesteder eller at projektet i øvrigt vil medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for, samt for bilag IV arterne damflagermus, markfirben og odder. Kystdirektoratet vurderer derfor, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratets vurdering er foretaget på baggrund af sagens samlede oplysninger og egne konkrete vurderinger samt almene erfaringer fra sagsområdet. Kystdirektoratets vurdering, af at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering, skyldes bl.a. projektets samlede varighed af 3 til 4 måneder, projektets karakter og begrænsede omfang.

10

Afgørelse efter miljøvurderingsloven (VVM)

Kystdirektoratet skal vurdere, om der skal foretages en miljøkonsekvensvurdering af projekter, der er omfattet af bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). Vurderingen sker under hensynstagen til de kriterier, som er anført i bilag 6 til lovbekendtgørelsen. For at kunne foretage denne vurdering har Kystdirektoratet bl.a. indhentet udtalelser fra andre berørte myndigheder. Kystdirektoratet har i denne sag vurderet at projektet ikke vil indebære sådanne væsentlige påvirkninger af miljøet, at der bør foretages en miljøkonsekvensvurdering af projektet. Kystdirektoratet har i forbindelse med denne afgørelse lagt vægt på at renoveringen af den eksisterende nordmole, etablering af ny azobéspuns og nyt slæbested i Rønbjerg Havn ikke vil medføre et væsentligt negativt tab af omkringliggende natur, eller forstyrrelser i øvrigt. Kystdirektoratet har desuden lagt vægt på, at projektet sker i forlængelse af eksisterende lystbådehavn. Det vurderes at området kortvarigt vil opleve støjgener i forbindelse med anlægsarbejdet, men at arbejdet i sin helhed ikke vil forstyrre mere end almindelig havneaktivitet. Der vil i forbindelse med anlægsarbejdet kunne opleves en mindre og lokal ophvirvling af sediment, hvilket vurderes ikke at have en væsentlig negativ påvirkning på fauna eller flora. Screeningen fremgår af bilag 1. Grundlaget for screeningen er bygherres oplysninger og allerede foreliggende viden samt Kystdirektoratets almene erfaringer om det pågældende sagsområde, hvilket er i overensstemmelse med Miljø- og Fødevareklagenævnets praksis (sagsnr. 19/07066). Kystdirektoratet skal henlede opmærksomheden på, at afgørelsen bortfalder, hvis denne ikke er udnyttet inden 3 år efter den er meddelt, eller ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år.

11

Projektbeskrivelse

Tilladelsen omfatter reparation af Nordmole, etablering af ny azobéspuns og nyt slæbested i Rønbjerg Havn, [adresse], Vesthimmerlands Kommune.

I forbindelse med renoveringen af Rønbjerg Havn vil følgende arbejde ske:

Nordmolen

Reparation af molen udføres ved at dele af den porøse beton nedbrydes, under forsigtighed og hensyn til bølgeskærmens integritet.

12

Herefter afrettes der med filtersten med ca. 0,5 meter tykt lag og afsluttes med 1-2 lag dæksten.

Azobespuns

Der etableres ca. 140 meter azobéspuns langs eksisterende klitskråning i den nordlige del af havnen startende fra eksisterende træbølgeskærm ved indsejlingen til slæbestedet Azobéspunsen etableres med et forankringssystem, der vil medføre mindst muligt indgriben i det eksisterende terræn. Langs hele azobéspunsen etableres en 2 meter bred træbådebro.

Slæbested

I den nordlige ende af azobéspunsen nedrives det eksisterende slæbested Det nye slæbested etableres med et knækpunkt og to hældninger. Det nye slæbested etableres med en bredde på 6 meter.

Uddybning

I forbindelse med renoveringen af Havnen, skal delområde af havnen, hvor azobespunzen skal etableres uddybes. Der opgraves i forbindelse med arbejdet ca. 800 m3.

Sedimentet deponeres på land

Den del af projektet, som indeholder opholdsarealer og stier på §3 strandengen indgår ikke i Kystdirektoratets afgørelse.

Sagsgennemgang

Efter Kystdirektoratet modtog ansøgningen, har den været sendt i høring hos Søfartsstyrelsen, Trafikstyrelsen, Miljøstyrelsen, Bolig- og Planstyrelsen, Fiskeristyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Slots- og Kulturstyrelsen, Moesgaard Museum, Vesthimmerlands Kommune samt sendt til orientering til Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, EjendomDanmark og Geodatastyrelsen, samt naboer. Nedenfor gengives de væsentligste bemærkninger.

Søfartsstyrelsen skrev den 8. januar 2024 følgende:

13

”Søfartsstyrelsen ser intet sejladsmæssigt til hinder for ansøgningen, men skal gøre opmærksom på, at Bekendtgørelse om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter i danske farvande skal efterleves i relevant omfang. Relevant information kan også finde på Søfartsstyrelsens hjemmeside. Se også https://www.soefartsstyrelsen.dk/sikkerhed-til- soes/sejladssikkerhed/entreprenoeropgaver-til-soes ”.

Miljøstyrelsen skrev den 2. februar 2024 bl.a. følgende:

”(…) Miljøstyrelsens enhed Arter og Naturbeskyttelse har gennemgået materialet om renovering af mole, etablering af spuns og slæbested ved Rønbjerg havn. Miljøstyrelsen bemærker, at projektets påvirkning på habitatnaturtypen ’rev’ (1170) ikke fremgår klart af materialet, da der i afsnittet på s. 43 af væsentlighedsvurderingen, bliver henvist til sandbanke og ikke rev. Det bemærkes yderligere, at det fremgår af materialet, at projektet kan påvirke 150 m2 af habitatnaturtypen ’bugt’ (1160), men det fremgår ikke klart, hvilken påvirkning der er tale om. Miljøstyrelsen bemærker desuden, at der bør indgå en redegørelse for påvirkninger af undervandsstøj forårsaget af projektet på bilag IV-arten marsvin. Vandløb: Projektet må ikke forhindre opfyldelse af miljømål for de direkte og indirekte berørte målsatte vandløb, eller forringe den aktuelle tilstand for de enkelte kvalitetselementer, jf. § 8 i bekendtgørelse nr. 797 af 13. juni 2023 om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter. Af ansøgningsmaterialet fremgår det, at der ved anlægsarbejdet ophvirvles sediment til vandfasen, men at der ikke er direkte hydraulisk kontakt mellem projektområdet og vandløbsvandområde t455. Der mangler en uddybende redegørelse for, at sedimentspildet ikke spreder sig østom, og ind i søen og til topenden af vandløbet ved eksempelvis højvandssituationer, eller nordom til udløbet ved Limfjorden. Suspenderet materiale kan påvirke vandløbsorganismer, hvis det eksempelvist lægger sig som en belægning over de bundlevende organismer eller lægger sig på gydebanker og hæmmer ilttilførslen til fiskeæggene mm. Såfremt det suspenderede materiale kan spredes til vandløbet skal mængder, varighed og tidslig periode indgå i redegørelsen for påvirkning, og vurdering af om påvirkning kan medføre tilstandsforringelse eller hindre målopfyldelse for hvert af de respektive kvalitetselementer. Vurdering af, om påvirkning kan medføre tilstandsforringelse eller hindre målopfyldelse skal tage udgangspunkt i den aktuelle tilstand for hvert af de respektive kvalitetselementer. Da t455 er i dårligste økologiske tilstand gøres der opmærksom på, at enhver forringelse af et kvalitetselement i dårligste tilstandsklasse udgør en forringelse af tilstanden af overfladevandområdet. Vandområde t455 er i dårlig tilstand for kvalitetselementet smådyr. MFS: Projektets påvirkninger fsva. miljøfarlige forurenende stoffer er ikke tilstrækkeligt oplyst til at det på forestående kan vurderes hvorvidt der vil være en negativ påvirkning på vandområdet, Løgstør Bredning (nr. 234). Fsva. graveaktiveterne, er der følgende udeståender:

14

• Der mangler en redegørelse for om de målte stoffer er alle de stoffer der vil være relevant for projektet.
• Der mangler en redegørelse for hvorfor udrystningsforsøgene fra Køge Jorddeponi vurderes at være repræsentative for Rønbjerg Havn.
• Der mangler en redegørelse for, hvorfor det faktum, at kun den indre del af havnen bliver taget i betragtning, kan forstås som at være konservativt.
• For arsen er der oplyst en IFFK på 1,90 μg/l, men det bliver beregnet, at den resulterende koncentration bliver 1,509 μg/l. Dette kan Miljøstyrelsen ikke få til at passe overens med den præsenterede koncentrationsstigning på 0,009 μg/l. Det antages derfor, at der vil forekomme koncentrationer over 1,90 μg/l, hvilket er over miljøkvalitetskravet på 1,53 μ/l for arsen.
• Der er ikke et sum-krav for PAH’er og disse skal derfor vurderes separat.
• Der mangler en vurdering af, om miljøkvalitetskravene i biota vil kunne overholdes. Hertil pointeres det, at der allerede er overskridelser af miljøkvalitetskravene for biota fsva. bly og cadmium.

Fsva. etablering af spuns og nyt slæbested, er der følgende udeståender:

• Det fremgår ikke tydeligt om der vil blive anvendt materialer (som fx træbehandling) eller metoder (fx etablering af spuns og uddybning), som vil kunne frigive eller afsmitte miljøfarlige forurenende stoffer i et omfang som vil kunne føre til overskridelse af miljøkvalitetskravene eller en forringelse af vandområdet.

Dertil mangler der en tydeliggørelse af, om der vil være en kumulativ påvirkning fsva. miljøfarlige forurenende stoffer som følge af delprojekterne. Potentiel frigivelse af næringsstoffer: Der mangler endvidere en redegørelse for den potentielle mængde af næringsstoffer, der vil kunne blive frigivet til vandsøljens, som følge af projektet. Rønbjerg Havn ligger i kystvandområde Løgstør Bredning 234, som er i dårlig økologisk tilstand på baggrund af dårlig økologisk tilstand for kvalitetselementet fytoplankton (klorofyl). For et vandområde i dårlig økologisk tilstand vil en hver yderligere forringelse af kvalitetselementerne i dårlig tilstand udgøre en forringelse af tilstanden for vandområdet. Fytoplakton kan netop respondere negativt og hurtigt med øget vækst, ved stigninger i tilgængeligheden af næringsstoffer.”

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse skrev den 16. januar 2024 følgende:

”Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har ingen bemærkninger til høringen vedrørende; tilladelse til renovering af mole, etablering af ny azobéspuns, samt brodæk og nyt slæbested i Rønbjerg Havn.”

Nordjyllands Kystmuseum skrev den 19. januar 2024 bl.a. følgende:

15

”Kystmuseet har modtaget materiale vedr. ovennævnte sag, og har foretaget en arkivalsk kontrol af området. Vi har ingen bemærkninger til projektet (…)”

• Alle bemærkninger blev sendt i partshøring og Kystdirektoratet modtog den 15. februar 2024 følgende bemærkninger:

”(…) Det er modtaget, at Søfartsstyrelsen ikke har sejladssikkerhedsmæssige indsigelser i forbindelse med projektet. Vurderingsskema i forhold til BEK 12229 af 03/10/2023 bliver anvendt ifm. projektet. (…) Det er modtaget, at Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, ikke har bemærkninger i forbindelse med projektet. (…) Høringssvar fra Nordjyllands Kystmuseum er modtaget. Skulle der under arbejdet findes spor af fortidsminder, indstilles arbejdet og museet kontaktes med det samme. (…) Væsentlighedsvurderingen er blevet opdateret i en version 3.0, hvor det er præciseret

• At der på side 43 er tale om en vurdering af naturtypen rev og at der vurderes ikke at ske væsentlig påvirkning heraf i forbindelse med projektet.
• Det er præciseret at den potentielle påvirkning af habitatnaturtypen bugt vil være i form af stenkastning med filter- og dæksten, men at dette alene foregår på arealer, der allerede i dag udgøres af eksisterende stensætning og der således ikke vil ske stenkastning på arealer, der ikke tidligere har være foretaget stenkastning på.

Yderligere inddragelse af habitatnaturtypen kan dermed udelukkes. (…) Væsentlighedsvurderingen er blevet opdateret i en version 3.0, hvor det præciseres at den forstyrrelse som marsvin potentielt vil opleve bl.a. skyldes undervandsstøj fra fx stenkastning langs nordmolen. Yderligere er det præciseret, at Limfjorden ikke vurderes at udgøre hverken hotspot eller væsentligt ynglehabitat for marsvin. (…) Det er modtaget, at Miljøstyrelsen, Erhverv, ikke har bemærkninger i forbindelse med projektet. (…) Notatet om frigivelse af miljøfremmede stoffer er blevet opdateret i en version 3 med nedenstående. Det skal bemærkes, at vurderingen antager, at der ikke er nogen direkte hydraulisk kontakt mellem projektområdet og vandløbsområdet t455, som ligger nord for projektområdet. Der er to måder, hvorpå sediment kan komme ind i vandløbet: enten gennem havnen, som er forbundet til et vandløb/ en kanal via et bygværk bestående af spuns og rør, eller ca. 600 m nord for projektområdet, hvor vandløbet udmunder direkte i Limfjorden via et bygværk. Der kan tages flere hensyn for at sikre, at eventuel sedimentforurening/-spild ikke spredes til vandløbsområdet under anlægsarbejdet.

16

• Under normale forhold vil vandet strømme fra søen via vandløbet til havnen/Limfjorden, så ophvirvlet sediment føres ud af havnen, ikke ind i vandløbsområdet.
• Arbejdet vil ikke blive udført ved højvande for at undgå mulig spredning af sediment ind i vandløbsområdet.
• Det er muligt at lukke forbindelsen i havnen under anlægsarbejdet for at undgå mulig spredning af sediment ind i vandløbsområdet.

Da strømningen fra søen til havnen er forbundet med et stort fald og store hastigheder, jævnfør fotoet nedenfor, vil vandet i havnen under normale forhold ikke strømme ind i søen.

(…) Parametrene blev udvalgt på basis af krav ifølge Klapvejledning (MST, 2008), som er anvendt i forbindelse med genplacering af havbundsmateriale, og BEK 796. Endvidere blev Total- N og -P samt BOD5 analyseret for at kunne vurdere påvirkningen i henhold til vandområdeplaner og Danmarks Havstrategi. Projektet ligger ikke i et særligt område, som giver anledning til at analysere yderligere parameter, som kunne være relevant. Uanset hvilket andet stof der evt. måtte inkluderes, vil det i praksis næppe medføre et problem. Det skyldes, at de pågældende stoffer vil være ikke-mobile (hårdt bundet), for ellers ville disse stoffer ikke være at genfinde i sedimentet i betydelig grad. (…) Det refererede udrystningsforsøg er blevet anvendt på vurderinger af lignende og større uddybningsprojekter (f.eks. Aarhus Havn, Lillebælt Vindmøllepark og mange andre) i mangel af bedre datagrundlag. Selvom uddybningsmaterialet fra Rønbjerg Havn ikke kan sammenlignes direkte, leverer resultaterne fra udrystningsforsøget en sandsynlig størrelsesorden på frigivelsesrater. Derudover har forsøget gennem tiden været anvendt i adskillige vurderinger af mindre og større projekter, hvor Miljøstyrelsen også har været myndighed for. Det bemærkes

17 endvidere, at materialet fra Køge Jorddepot indeholder højere koncentrationer af forurenende stoffer end uddybningsmaterialet fra Skagen Havn men er ikke 1:1 samme jordtyper. Frigivelsen for N og P er målt i forbindelse med MKV for udvidelsen af Aarhus Havn, og den målte størrelsesorden er i tråd med f.eks. tidligere undersøgelser af [navn] (SDU). (…) Notatet om frigivelse af miljøfremmede stoffer omfatter vurderingen af hele havnearealet (se Figur 3-1) og ikke kun den indre del. Teksten i notate er opdateret tilsvarende i en version 3. Den konservative betragtning baserer sig på følgende.

• I beregningen bliver brugt en meget konservativ tidevandsamplitude på 0,1 m.
• I beregningen er set bort fra både udveksling af vandmasserne i havnen pga. Livø-færgen og tilførslen af ilt fra atmosfæren.

(…) Notatet om frigivelse af miljøfremmede stoffer er blevet opdateret i en version 3 med den korrekte IFFK på 1,50 μg/l for arsen. Det var en skrivefejl. (…) Notatet om frigivelse af miljøfremmede stoffer er blevet opdateret i en version 3 med en vurdering af de separate PAH’er, som ikke vil overstige BEK 796- kravværdierne ved uddybningen, og at miljøkvalitetskravene indenfor og udenfor havnen ikke vil blive overskredet. Det skal dog pointeres, at PAH'er typisk vil være meget hårdt bundet på lige fod med f.eks. bly og således ikke særlig mobile (som man f.eks. også ser i vejvand).

(…) Uddybningsmaterialet indeholder i forhold til baggrundssedimentet (NOVANA

[telefon], Miljødata 2024) ikke højere bly- og cadmiumkoncentrationer på hhv. 10,68 mg Pb /kg TS og 0,18 mg Cd /kg TS. Pga. de lave koncentrationer og den kortvarige uddybningsperiode vurderes, at påvirkning på biota ikke er væsentlig. Såfremt der er overskridelse i biota, men ikke i vandfasen, kan miljømyndigheden se bort fra overskridelsen i biota, da kvalitetskrav for vand netop er fastlagt ud fra effekter på biota (FAQ 43, MSTs vejledning i høring). (…)De strukturelle elementer af træbådebroen udføres i trykimprægneret træ. Træpæle for træbådebroen ved slæbestedet udføres med greenheart pæle. Resten udføres som azobétræ. Det forventes, at spuns nedbringes ved vibrering eller ramning. Uddybning gøres ved opgravning med grab forventeligt fra land. Herudover anvendes der armeret beton til ankerplader, sort stål anvendes til forankringssystem, og enkelte steder anvendes galvaniserede bolte. Det vurderes, at de anvendte (traditionelle) materialer ikke vil påvirke havmiljøet. (…) Alt bliver udført samtidigt med undtagelse af renovering af nordmolen. Arbejdet med Nordmolen omfatter udlægning af nye sten. Det vurderes, at der ikke opstår kumulative effekter, som kunne påvirke vandkvaliteten negativ.

18

(…) I notatet om frigivelse af miljøfremmede stoffer bliver der i afsnit 3.3 redegjort for den potentielle mængde af næringsstoffer, der vil kunne blive frigivet til vandsøjlen som følge af projektet.

Ifølge vandområdeplanerne 2021- 2027 er statusbelastning for Løgstør Bredning

(vandområde nr. 234) 6.121,4 Tons N/år. Ved opgravning af ca. 800 m³ sediment tilføres maksimalt 2,05 kg Total-N til vandområdet. Dette svarer til en tilførsel på 0,0003% i forhold til statusbelastningen per år. Da denne tilførsel er så lille, at den ikke vil være målbar, og da den udgør en engangspåvirkning, der er væsentligt mindre end præcisionen på belastningen, vurderes det, at projektet ikke påvirker vandkvaliteten negativt. Det samme gælder for Total-P.”

Klagevejledning

Dette dokument indeholder tre afgørelser:

• afgørelse om at give tilladelse til projektet
• afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering
• afgørelse om, at der ikke skal foretages en miljøkonsekvensvurdering (VVM) Afgørelserne kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

For afgørelserne gælder følgende:

• Kystdirektoratets afgørelse kan alene påklages for så vidt angår retlige forhold.
• Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt.
• Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af https://naevneneshus.dk/. Klageportalen ligger på www.borger.dk og med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage.

Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen.

• Klageberettigede efter kystbeskyttelsesloven er:
• 1) adressaten for afgørelsen,
• 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
• 3) enhver, der har en væsentlig individuel interesse i sagens udfald,
• 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
• 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
• 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,

19

• 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
• 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.
• • Klageberettigede efter kysthabitatbekendtgørelsen er:
• 1) adressaten for afgørelsen,
• 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
• 3) enhver, som har en væsentlig, individuel interesse i sagen,
• 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
• 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
• 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
• 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
• 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.
• • Klageberettigede efter miljøvurderingsloven er:
• 1) miljøministeren,
• 2) enhver med retlig interesse i sagens udfald, og
• 3) landsdækkende foreninger og organisationer, der som formål har beskyttelse af natur og miljø eller varetagelse af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og har vedtægter eller love, som dokumenterer deres formål, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 18 b i kystbeskyttelsesloven, samt § 54, stk. 1, i miljøvurderingsloven.

20

Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen kan tilladelsen ikke udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet, medmindre Kystdirektoratet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret bestemmer andet.

Med Venlig Hilsen

[navn]

[email]

Vedlagt: Bilag 1 – VVM screeningsskema.

Kopi: COWI, Søfartsstyrelsen, Trafikstyrelsen, Miljøstyrelsen, Bolig- og Planstyrelsen, Fiskeristyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Slots- og Kulturstyrelsen, Vikingeskibsmuseet, Vesthimmerlands Kommune, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, EjendomDanmark og Geodatastyrelsen, samt naboer. Kystdirektoratets afgørelse offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside.

Bilag 1 - VVM screeningsskema

Det ansøgte projekt er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, nr. 10, pkt. l og der skal derfor foretages en screening jf. lovens § 21, stk. 1, for at afgøre, om projektet er VVM pligtigt.

VVM-screeningen foretages med udgangspunkt i de kriterier, som er beskrevet i lovens bilag 6.

Vurdering af miljøpåvirkning

Vurderes det som en mulighed, at projektet/anlægget kan få en væsentlig indvirkning på miljøet med hensyn til følgende kriterier?

21

22

23

24