Tilladelse til renovering, herunder ny servicekaj, oprensning, geotekniske boringer mm. i Ringkøbing Havn

Ved Fjorden 6

[..] [..]

Kystdirektoratet

J.nr. 23/04401-20

[..] [..]

[..] [..] Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til renovering, herunder ny servicekaj, [..] [..] [..] Ansøgningen er indsendt og hånderet af A1 Consult A/S. Kystdirektoratet har vurderet, at det ansøgte kan tillades efter kystbeskyttelsesloven. Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratet har videre vurderet, at der ikke skal foretages en miljøkonsekvensvurdering (VVM) af projektet.

Lovgrundlag

Etablering af servicekaj mm, samt geotekniske boringer på søterritoriet kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. § 16 a, stk. 1, nr. 1, 2 og 4 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 705 af 29/05/2020). I henhold til § 16 a, stk. 4, kan der stilles vilkår i forbindelse med en tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 16 a. Kystdirektoratet skal, når der træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, vurdere om projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller visse udpegede arter væsentligt, jf. § 3 i bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (BEK nr. 654 af 19/05/2020). Kystdirektoratet skal, når træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, samtidig vurdere om projektet kræver en miljøkonsekvensvurdering (VVM), jf. § 21, stk. 1, i bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (LBK nr. 4 af 03/01/2023). Det ansøgte projekt er omfattet af lovbekendtgørelsens bilag 2, nr. 10, pkt. l og nr. 12, pkt. b.

2

Tilladelsen gives på følgende vilkår

Fælles vilkår efter kystbeskyttelsesloven, kysthabitatbekendtgørelsen og miljøvurderingsloven:

• 1. Udformningen og etableringen af anlægget skal ske i overensstemmelse med det ansøgte.
• 2. Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse foretages udvidelser eller ændringer af anlægget eller anlægsmetoderne.

Vilkår efter kystbeskyttelsesloven:

• 3. Tilladelsen bortfalder hvis anlægsarbejdet ikke er afsluttet indenfor 5 år fra udstedelsen af denne tilladelse.
• 4. Samtidig med at anlægsarbejdet afsluttes, skal Kystdirektoratet ([email]) underrettes herom. Snarest herefter skal samme myndigheder tilsendes en færdigmelding, som dokumenterer at projektet er opført i overensstemmelse med tilladelsen samt angiver anlæggets endelige position.
• 5. Anlæggets ejer forpligter sig til at vedligeholde anlægget i god og forsvarlig stand.
• 6. Tilladelsen til at etablere anlægget og det opførte anlæg må ikke uden tilladelse fra Kystdirektoratet overdrages til andre.

7. Anlægget eller dele heraf kan af Kystdirektoratet kræves fjernet, for ejers regning, såfremt:  anlægget ikke længere anvendes som ansøgt.  anlægget ikke vedligeholdes eller det ødelægges og ikke straks genetableres, eller  vilkår for tilladelsen ikke opfyldes eller overholdes.

Geodatastyrelsen ([email]) skal underrettes umiddelbart efter anlæggets permanente fjernelse. I forbindelse med en fjernelse af anlægget skal området bringes i en stand så tæt på de forhold, som eksisterede inden anlæggets etablering, som muligt. Der skal tilsendes Kystdirektoratet ([email]), Søfartsstyrelsen reetableringen.

Fælles bemærkninger:

Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på at tilladelsen fortabes, hvis nogle af de for tilladelsen fastsatte vilkår ikke måtte blive opfyldt.

3

Tilladelsen fritager ikke modtageren for pligt til at opnå tilladelser og godkendelser, der måtte være nødvendige for gennemførelse af projektet i henhold til anden lovgivning. Tilladelsen erstatter ikke privatretlige aftaler med fysiske og juridiske personer, som kan være berørt af projektet, ligesom den ikke fritager ejeren af anlægget for et, i forbindelse med anlæggets tilstedeværelse eller etablering, opstået civilretligt ansvar. Tilladelsen indeholder ikke en garanti for den projekterede konstruktions sikkerhed eller stabilitet.

Afgørelse efter kystbeskyttelsesloven

Kystdirektoratet har vurderet, at der kan gives tilladelse til det ansøgte projekt med den begrundelse, at flere konstruktioner har udtjent- eller begrænset levetid, og renoveringen og moderniseringen er nødvendig for at opretholde havnens funktionalitet. Der lægges samtidig vægt på, at de nye indretninger medfører forbedret mulighed for benyttelse af havnens marine formål, samt at der har været en dialog med den lokale sejlklub om deres ønsker. Ud fra dette, så finder Kystdirektoratet, at ansøger har et gennemarbejdet projekt for renoveringen. Havnen er beliggende i bykernen af Ringkøbing by, og anlægsarbejdet vurderes ikke få særlig negativ indflydelse på havnens drift eller tilgrænsende områder i anlægsfasen. Kystdirektoratet har bl.a. vurderet at der ikke er væsentlige naturhensyn som taler imod projektet, ligesom der ikke synes at være hensyn i øvrigt, som taler imod projektet. I forbindelse med Kystdirektoratets vurdering er der bl.a. blevet lagt vægt på de indkomne høringssvar samt at formålet med projektet er at renovere og modernisere. Videre har Kystdirektoratet tillagt det betydning, at materialer er almindelige og vanlige materialer, som benyttes til marine vandbygningskonstruktioner. Kystdirektoratet finder derfor, at der kan gives tilladelse til at Ringkøbing Havn renoveres som ansøgt med oplyst projekttilpasning af 1. november 2023.

Afgørelse efter kysthabitatbekendtgørelsen

Alle planer og projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for et internationalt naturbeskyttelsesområdes forvaltning, skal vurderes med hensyn til deres virkning på områdets naturtyper og levesteder samt de arter, området er udpeget for at bevare. Alle planer og projekter skal samtidig vurderes med hensyn til deres virkning på arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Hvis Kystdirektoratet efter høring af andre berørte myndigheder vurderer, at projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller en beskyttet art væsentligt, skal der foretages en konsekvensvurdering af projektets virkning.

4

Idet det ansøgte projekt ikke vil finde sted i eller i umiddelbar nærhed af Natura 2000-områder eller der er kendskab til forekomst af bilag IV arter i området, så vurderer Kystdirektoratet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Afstanden er mere end 2,5 km fra nærmeste Natura 2000-område nr. 69 ”Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen.” Kystdirektoratet har i denne sag vurderet, at projektet ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af Natura 2000-området eller bilag IV arter. Kystdirektoratet vurderer således at der ikke vil ske en væsentlig forringelse af naturtyper og levesteder eller at projektet i øvrigt vil medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for, samt for bilag IV arter. Kystdirektoratet vurderer derfor, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratets vurdering er foretaget på baggrund af sagens samlede oplysninger og egne konkrete vurderinger samt almene erfaringer fra sagsområdet. Kystdirektoratets vurdering, af at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering, skyldes bl.a. afstanden til Natura-2000 området, idet projektet ikke medfører direkte påvirkningen som følge af anlægsarbejdet, herunder sedimentspredning, som vil lejres lokalt i havnens umiddelbare område. Projektet medfører ikke en betydelig ændring i antallet af fartøjer (+11 stk.), som potentielt ville kunne have medført en forøgelse af sejladsen i fjorden, som er et mere eller mindre lukket område med gennemsejlingssluse til havet.

Afgørelse efter miljøvurderingsloven (VVM)

Kystdirektoratet skal vurdere, om der skal foretages en miljøkonsekvensvurdering af projekter, der er omfattet af bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). Vurderingen sker under hensynstagen til de kriterier, som er anført i bilag 6 til lovbekendtgørelsen. For at kunne foretage denne vurdering har Kystdirektoratet bl.a. indhentet udtalelser fra andre berørte myndigheder. Kystdirektoratet har i denne sag vurderet at projektet ikke vil indebære sådanne væsentlige påvirkninger af miljøet, at der bør foretages en miljøkonsekvensvurdering af projektet. Kystdirektoratet har i forbindelse med denne afgørelse lagt vægt på at, arbejdet tilrettelægges uden for sejlsæsonen og støjende anlægsarbejder alene er oplys til at ske i løbet af dagtimer på hverdage. Der lægges også vægt på, at der anvendes vanlige materialer til havnebyggeriet, samt rent friktionsfyld ved kajindfatninger og promenade. Screeningen fremgår af bilag 1. Grundlaget for screeningen er bygherres oplysninger og allerede foreliggende viden samt Kystdirektoratets almene erfaringer om det pågældende sagsområde, hvilket er i overensstemmelse med Miljø- og Fødevareklagenævnets praksis (sagsnr. 19/07066).

5

Kystdirektoratet skal henlede opmærksomheden på, at afgørelsen bortfalder, hvis denne ikke er udnyttet inden 3 år efter den er meddelt, eller ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år.

Øvrige

Kystdirektoratet vurderer ikke, at projektet har en negativ påvirkning på målopfyldelse af vandplanlægning. Tilstanden i Ringkøbing Fjord er ”Ringe Økologisk Potentiale” og ikke god kemisk tilstand. Da projektet ikke medfører spredning af sediment eller anden tilføjelse af miljøfarlige forurenende stoffer idet der anvendes vanlige havnebygningsmaterialer og rent friktionsfyld, så vurderes der ikke at ske en påvirkning. Det ansøgte er beliggende i general anvendelseszone i havplanen.

Projektbeskrivelse

Tilladelsen omfatter følgende (se endvidere bilag 2 og bilag 3):  Træbroer langs skråning i Gamle Havn  Træbroerne langs skråningen i Gamle Havn erstattes med promenade som stålspuns med trædæk (ca. 146 lbm). Grundet eksisterende pælestilstand kan eksisterende forkant bro ikke genetableres og spunslinjebliver mellem de to eksisterende pælerækker. Dette medfører i praksis et lidt større havnebassin.

 Træbroer i Gamle Havn  Eksisterende broer nedbrydes og den ene genopføres (ca. 11 lbm). To nye træbroer med anden lokalitet opføres i Gamle Havn (ca. 70 m i alt).

 Kaj og slæbested i nordøstligt hjørne af Gamle Havn  Kaj og slæbested erstattes med ny kajindfatning (ca. 31 lbm), som tilsluttes den nye promenade og eksisterende kaj. Skråning i lystbådehavn Skråningen erstattes med en servicekaj udført som en forankret stålspunsvæg (ca. 70 lbm i alt). Servicekajen udstyres med 20 t svingkran, skylleplads, slæbested, dieselanlæg og tømningsanlæg.  Vaskepladsen flyttes længere ud mod havnebassinet og reduceres i stør- relse (min. 10x15m).

 Træbro langs skråning i lystbådehavn  Træbro nedbrydes (ca. 65 lbm i alt).

 Slæbested i lystbådehavn  Eksisterende. slæbested nedbrydes og genopføres som en del af den nye servicekaj.

 Sidebro til slæbested i lystbådehavn  Sidebro nedbrydes og genopføres som del af den nye servicekaj.

6

 Havnebassin  Oprensning af havnebassin (Separat for nærværende ansøgning ansøges Miljøstyrelsen om klapning af materialerne fra område P1, P3 og P4 over en 5-årig periode. Materialerne fra område P2 (Gamle Havn) har vist sig uegnet til klapning, bypass eller nyttiggørelse på vand, hvorfor disse planlægges bortskaffet på land. Ringkøbing-Skjern Kommune inddrages i denne proces).

 Geotekniske boringer  De 5-7 geotekniske boringer udføres uden brug af pejlerør og fra flåde. Anlægget etableres ud for [matrikel] og [matrikel].

Sagsgennemgang

Efter Kystdirektoratet modtog ansøgningen, har den været sendt i høring hos Søfartsstyrelsen, Trafikstyrelsen, Miljøstyrelsen, Bolig- og Planstyrelsen, Fiskeristyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Slots- og Kulturstyrelsen, Moesgaard Museum, Ringkøbing-Skjern Kommune samt sendt til orientering til Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, EjendomDanmark og Geodatastyrelsen, samt Naturstyrelsen. Nedenfor gengives de væsentligste bemærkninger.

Søfartsstyrelsen skrev bl.a. følgende:

”Ved arbejder på søterritoriet, skal BEK nr. 1351 af 29/11/2013 Bekendtgørelse om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter mv. i danske farvande følges. Vurderingsskema til vurdering af sejladssikkerheden ved arbejder til søs kan anvendes i nødvendigt omfang”.

Miljøstyrelsen skrev bl.a. følgende:

”Hvad angår støj kan Miljøstyrelsen ikke vurdere de støjmæssige konsekvenser, da materialet ikke er konkret. Der er desuden heller ikke foretaget vurderinger af vibrationer. Men der mangler at blive redegjort for, at projektområdet også er omfattet af lov om vandplanlægning (LBK nr. 126 af 26/01/2017) og ligger i det målsatte kystvandområde Ringkøbing Fjord (id nr. 132). Eksempelvis mangler der en beskrivelse af på hvilken årstid graveaktiviteter og evt. nedramning af spuns planlægges gennemført. […]. Der mangler også en beskrivelse af, om der planlægges afværgeforanstaltning som eks. anvendelse af siltgardin. Dertil mangler der en redegørelse for og vurdering af projektets påvirkninger på det berørte kystvand fsva. miljøfarlige forurenende stoffer.

7

F.eks. mangler der redegørelser for om der vil blive anvendt offeranoder i sammenhæng med stålspunsvæggene, samt en redegørelse for om materialer anvendt til fyld bag nye kajer/promenader vil indeholde miljøfarlige forurenende stoffer, […]. Der skal derfor foretages en konkret vurdering af, om aktiviteterne vil give anledning til overskridelse af miljøkvalitetskrav eller yderligere forringelse af miljøtilstanden. Mht. sidstnævnte kan det oplyses, at den kemiske tilstand i området er klassificeret som ’ikke-god’ pga. overskridelser af cadmium og bly i biota, og at der i det fremsendte materiale er oplyst koncentrationer af antracen (> 0,023 mg/kg TS) som ligger over miljøkvalitetskravet for antracen i sediment (0,096 mg/kg TS * fraktionen af organisk carbon). I sedimentundersøgelsen fra 2020, redegøres der i afsnit 5 for forskellige anvendelsesscenarier for oprensnings-/uddybningsmaterialet herunder ”lokal” bypass. Der fremgår af ansøgningen at der foretages geotekniske boringer, her mangler der oplysninger, redegørelse og vurderinger af om de disse boringer indebærer risiko for påvirkning af vibrationsfølsomme grundvandsforekomster.”

De Kulturhistoriske Museer skrev bl.a. følgende:

”Det skal dog pointeres at Ringkøbing er en gammel havneby og man bedes derfor være særlig opmærksom på forekomst af trædele eller genstande tabt fra opankrede skibe. Selv om selve havnen først er anlagt i begyndelsen af det 20. århundrede, har der tidligere været skibsbro samt op-ankrede skibe på reden. Hvis der under arbejdet påtræffes spor af fortidsminder eller vrag af skibe, skibsladninger eller dele fra sådanne vrag skal dette straks anmeldes til Strandingsmuseet i henhold til museumslovens §29 h,”.

Danmarks Naturfredningsforening skrev bl.a. følgende:

”Der bør stilles krav om nærmere undersøgelser af alternativer for anbringelse af opgravet materiale fra bassinerne P1, P3 og P4 med henblik på, at dette ikke anbringes i Ringkøbing Fjord, herunder til havneudvidelser og opfyld til byggeri o. lign., men genanvendes på land. Det fremgår at ansøgningen, at der i projektet primært anvendes træ, beton, stål, sand og sten, og at dertil træarbejder ifm. brooverbygninger og pæle anvendes træ fra bæredygtig skovdrift. Der bør stilles krav om, at der redegøres for, hvordan der primært anvendes træ og mindst muligt beton for at begrænse co2 belastning af atmosfæren. Det fremgår ikke at ansøgningen, hvordan affaldsmaterialer fra projektet skal deponeres. Der bør stilles krav om at der redegøres for, hvordan mængden af affald bliver”. Senere suppleret med:

8

Det henstilles, at direktoratet stiller mere præcise krav til anvendelse af beton og træ, så anvendelse af beton minimeres, og at der derfor af projektmaterialet fremgår, hvor beton bliver erstattet af træ.

Ringkøbing Sejlklub skrev den bl.a. følgende:

”I dag har vi en lav bro hvorfra vores meget aktive jolleafdeling betjenes. Denne fjernes til fordel for servicekajen og der etableres ikke noget tilsvarende et andet sted. Det vil gøre det meget besværligt både for vores jollesejlere, som især er børn under 15 år, og de, der hjælper jollesejlerne. Hvis placering af servicekajen som ansøgt fastholdes, må det kunne lade sig gøre at etablere en lille lav bro ved servicekajen […], hvor havnens gamle kran var (og det sted der bruges til optagning med mobilkran i dag). Den lave bro gør det for øvrigt også mere sikkert at komme i land ved servicekajen for sejl- og motorbåde med lavt fribord. Den planlagte vaskeplads i forbindelse med den planlagte kran kommer til at optage noget nuværende sommeropbevaring af sejlklubbens joller. Om-rådet bruges ugentligt især til jolleaktiviteter og desuden ved sejlklubbens udendørs arrangementer. Området er også det eneste vi har til til- og afrigning af master. Ydermere forsvinder der en bådplads til fordel for et tankanlæg, hvis servicekajen anlægges som ansøgt. […] Ringkøbing Sejlklub foreslår i stedet placering af ny servicekaj med kran og vaskeplads […]. Tillige foreslår vi, at flytte tankanlægget ud på den nuværende mastekransmole… […] Er den alternative placering af kran, vaskeplads og servicekaj ikke mulig, SKAL der findes en løsning dels for jolle- betjening i form af en lav bro ved slæbested/servicekaj ligesom der skal findes en løsning for det ”tabte” areal til joller, arrangementer og masteklargøring. I ansøgningsmaterialet virker det ikke til at der er taget højde for den trange plads til vinteropbevaring af både”.

• Bemærkninger er fornyet ved en yderlig partshøring som følge af ansøgers projekttilpasning, som nævnt i nedenstående bemærkninger til høringssvarene.

Der indkom bl.a. nedenstående bemærkninger:

Kommunen vælger i forbindelse med en tiltrængt renovering af havnen at flytte pladskrævende aktiviteter (kran og vaskeplads) fra nuværende placering ved inderhavnen og fiskebutikken til et andet sted på havnen (marinaen), hvor pladsen i forvejen er trang. Selv med den reviderede placering af kran og vaskeplads samt forlænget jollebro bliver pladsen til sejlklubbens aktiviteter væsentlig forringet i forhold til nu, hvilket ikke er tilfredsstillende, når der med vores øje er andre muligheder, der oven i købet har været arbejdet med tidligere. Konklusionen i rapporten er, at der ikke er væsentlig bølgeuro i havnen under nogle af scenarierne ved nuværende udformning og den smule uro, der er, nedsættes med en faktor 4, hvis der etableres blot en lille dækmole ud for marinaen som angivet i modellen. Den ønskede placering, som vil blive mellem indsejlingen til hhv. lystbådehavnen og Gl. Havn og samtidigt helt ud til den grønne fyrlinje, kan give farlige situationer

9 i forbindelse med manøvrering ind til en servicekaj, i kraft af dette er det mest trafikerede sted i havnebassinet. Trafikken kan desuden bidrage til yderligere uroligt vand at skulle krane både i. Ligeledes har jeg observeret at der er uroligt vand det pågældende sted, som vil yderligere vanskeliggøre anhugning og kranning af fartøjer.

• Alle bemærkninger blev sendt i partshøring og Kystdirektoratet modtog følgende bemærkninger fra rådgiver Søfartsstyrelsen Entreprenøren pålægges at udarbejde en plan for sikkerhed og sundhed, som godkendes af den tilsynsførende og vurderingsskemaet ved arbejder til søs vil blive anvendt i nødvendigt omfang.

Miljøstyrelsen

Området Ringkøbing Fjord er i tilstanden ”Ringe Økologisk potentiale”, dette skyldes tilstanden af fytoplankton, rodfæstede bundplanter og den ikke-gode kemiske tilstand i fjorden. Projektet vurderes ikke at have en negativ indvirkning på dette. Der forventes minimal til ingen sedimentspredning ifm. oprensningen. Oprensningsarbejdet foretages inden for havnens dækkende værker i et forholdsvis lukket havnebassin, hvorfor spredning af evt. ophvirvlet materiale begrænses hertil. Anlægsarbejdet planlægges at udført uden for sejlsæsonen hvor der er færre både i havnen (aug. – apr.). Oprensningsarbejdet forventes udført i vintermånederne (okt.

• mar.), hvor bundflora er mindre aktive.

Det er ikke planlagt at anvende siltgardin, og det vurderes ikke at have påvirkning på kystvandet. Stålspunsen dimensioneres med en 50 års levetid uden katodisk beskyttelse. Der er på nuværende tidspunkt i projektet ikke planlagt opsætning af anoder. […] der er på nuværende tidspunkt kun planer om klapning af materiale fra P1. Geotekniske boringer giver ikke anledning til nævneværdige vibrationer. De geotekniske boringer udføres uden brug af pejlerør. Boringerne udføres og sløjfes iht. BEK nr. 1260 af 28/10/2013. Der henvises særligt til §29 og §30. Det skal desuden nævnes at der er udført mange geotekniske boringer i området tidligere, disse nye boringer vurderes derfor ikke til at udgøre nogen risiko.

Danmarks Naturfredningsforening

Der henvises til at oprensningshåndteringen søges separat ved Miljøstyrelsen. A1 Consult er i dialog med Miljøstyrelsen og der skal på nuværende tidspunkt foretages nye prøver af områderne P1 og P2, som skal bruges til en vurdering om hvorledes det kan klappes og hvor. Oprensning af P3 og P4 er overgået til at blive håndteret særskilt for nærværende projekt af havnen selv.

10

Af sedimentanalysen fremgår det at materialet består af ”Sort, organisk-indhold, små fraktioner af skaller.” Det er derfor vurderingen at materialet ikke egner sig til genindbygning. Vurderer miljøstyrelsen at materialet ikke kan klappes, skal materialet deponeres på godkendt deponi. Nærværende projekt er ikke underlagt krav om beregning af CO2 belastning. I forbindelse med et kommende detailprojekt, bliver konstruktionerne og materialeforbruget optimeret ved en mere detaljeret dimensionering. Der udføres ligeledes en tilbudsliste i forbindelse med udbuddet, som indeholder mere præcise mængder således spildet i anlægsfasen minimeres. Brugen af materialerne udvælges nøje ift. konstruktionens fremtidige brug og ønskede levetid. Affaldsmaterialer som ikke egner sig til genanvendelse skal bortskaffes på godkendt deponi. I forbindelse med et detailprojekt og udbud præciseres de faktiske mængder i tilbudslisten, således mængden af affald minimeres og at der kun bortskaffes i nødvendigt omfang. Der stilles i udbudsmaterialet krav til entreprenørens overholdelse af gældende lovgivning ift. bortskaffelse af materialer ifm. projektet.

De Kulturhistoriske Museer

Entreprenøren gøres i udbuddet opmærksom at de er forpligtet til at anmelde i overensstemmelse med museumsloven.

Ringkøbing Sejlklub

Kommunen ønsker at imødekomme sejlklubbens efterspørgsel, ved at forlænge den planlagte bro, langs det nye slæbested, med 7 m. Det vil give en tilsvarende længde sammenlignet med den eksisterende lave bro som fjernes. Ligeledes planlægges det at rykke servicekajen 0,7 m længere ud i havnebassinet og afsluttes i kote +1,05 m. Derudover etableres der en støttemur i den tidligere placering af spunsen som afsluttes i kote +1,5 m. Vaskepladsen flyttes længere ud mod havnebassinet og reduceres i størrelse (min. 10x15m). Den vil derfor ikke kollidere med udvidelsesplanerne for masteskuret Den foreslåede placering af kranen […] har tidligere været undersøgt, men blev forkastet pga. den tætte placering på sejlrenden, samt problematikker omkring bølgeuro. Den nye løsning som der arbejdes på ift. besejlingslys, ændrer ikke på placeringen af sejlrenden. Den foreslåede placering af tankanlægget mener kommunen er urealistisk pga. lang installationsføring. Ift. det ”tabte” areal til joller m.v., så er der tale og havnens arealer som pt. stilles omkostningsfrit til rådighed for sejlklubben. Der er en generel pladsmangel på havnen, som gør det meget udfordrende at skabe optimale forhold for alle. Det planlægges, at der skal etableres kørefast underlag på arealet afgrænset af fiskestrædet og havnegrænsen vest for rådhuset, så de kan bruges bl.a. til vinteropbevaring -

11

Til sejlklubbens fornyede bemærkninger har rådgiver endvidere kommenteret:

Der er i 2021 arbejdet med forskellige placeringer af kranen, bl.a. ud mod sejlrenden, eksempelvis forslag 2 og 4. I forundersøgelsen er der rigtigt nok udført en analyse af bølgeuro. På baggrund af analysen blev det af den daværende rådgiver (Havnecon) anbefalet at placeringen ud mod sejlren-den blev droppet og at der blev arbejdet videre med en placering inde i marinaen, hvor bølgeuroen er væsentlig mindre. Dar var desuden bekym-ringer fra den daværende havnefoged (og for vidt også den nuværende) ift. at placeringen var tæt på fyrlinjen og sejlrenden. På baggrund af ovenstående, blev det besluttet at droppe placeringen og arbejde videre med en placering inde i marinaen. Ift. inddragelse af areal til vaskeplads, så kan arealet forsat benyttes, und-taget når den anvendes til vask. Det kan til Kystdirektoratet oplyses at sejlklubben har fået udleveret skit- seprojektet i god tid inden indsendelse af ansøgningen til Kystdirektoratet. Der har i den forbindelse ingen bemærkninger været ift. placeringen af servicekajen. Mastekranen bevares på nuværende placering med det ansøgte projekt.

Klagevejledning

Dette dokument indeholder tre afgørelser:

 afgørelse om at give tilladelse til projektet  afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering  afgørelse om, at der ikke skal foretages en miljøkonsekvensvurdering (VVM) Afgørelserne kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

For afgørelserne gælder følgende:

 Kystdirektoratets afgørelse kan alene påklages for så vidt angår retlige forhold.  Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt.  Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af https://naevneneshus.dk/. Klageportalen ligger på www.borger.dk og med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen.  Klageberettigede efter kystbeskyttelsesloven er:

• 1) adressaten for afgørelsen,
• 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,

12

• 3) enhver, der har en væsentlig individuel interesse i sagens udfald,
• 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
• 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
• 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
• 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
• 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.  Klageberettigede efter kysthabitatbekendtgørelsen er:
• 1) adressaten for afgørelsen,
• 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
• 3) enhver, som har en væsentlig, individuel interesse i sagen,
• 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
• 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
• 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
• 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
• 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.  Klageberettigede efter miljøvurderingsloven er:
• 1) miljøministeren,
• 2) enhver med retlig interesse i sagens udfald, og
• 3) landsdækkende foreninger og organisationer, der som formål har beskyttelse af natur og miljø eller varetagelse af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og har vedtægter eller love, som dokumenterer deres formål, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter

13 anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 18 b i kystbeskyttelsesloven, samt § 54, stk. 1, i miljøvurderingsloven. Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen kan tilladelsen ikke udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet, medmindre Kystdirektoratet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret bestemmer andet.

Med venlig hilsen

[navn]

Landinspektør, Chefkonsulent - Kystzoneforvaltning

Kopi: A1 Consult, Søfartsstyrelsen, Trafikstyrelsen, Miljøstyrelsen, Bolig- og Planstyrelsen, Fiskeristyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Slots- og Kulturstyrelsen, Moesgaard Museum, De Kulturhistoriske Museer, Ringkøbing- Skjern Kommune, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, EjendomDanmark og Geodatastyrelsen, Naturstyrelsen, DN Ringkøbing-Skjern og Ringkøbing Sejlklub. Kystdirektoratets afgørelse offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside.

Bilag 1 - VVM screeningsskema

Det ansøgte projekt er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, nr. 10, pkt. l og nr. 12, pkt. b og der skal derfor foretages en screening jf. lovens § 21, stk. 1, for at afgøre, om projektet er VVM pligtigt.

VVM-screeningen foretages med udgangspunkt i de kriterier, som er beskrevet i lovens bilag 6.

Vurdering af miljøpåvirkning

Vurderes det som en mulighed, at projektet/anlægget kan få en væsentlig indvirkning på miljøet med hensyn til følgende kriterier?

14

15

16

17

18

Bilag 2

19

Bilag 3 - servicekaj: