Kystpraksis Søterritoriet Thisted Kommune
Tilladelse til renovering af Doverodde Gammelhavn
Sagen kort
Thisted Kommune søgte via en rådgiver om tilladelse til at renovere Doverodde Gammelhavn ved Limfjorden. Projektet omfatter cirka 40 meter kajindfatning, renovering af træbroer, hvor den ene forkortes cirka 0,7 m, et nyt slæbested af betonelementer på samme placering, nyt trædæk omkring bassinet og oprensning af havnebassin og sejlrende til kote -1,50. Kystdirektoratet gav tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 16 a med vilkår. Direktoratet lagde vægt på, at der er tale om en næsten 1:1-renovering af en eksisterende havn, at havnen bruges til et vikingeskib i tilknytning til en museumsfunktion med formidling af maritim historie, og at projektet ikke ændrer nævneværdigt på de eksisterende forhold. Direktoratet vurderede, at projektet ikke påvirker Natura 2000-området eller bilag IV-arter væsentligt, og at der ikke skal laves konsekvensvurdering eller VVM. Begrundelsen var det begrænsede omfang, den begrænsede støj og den meget lokale sedimentspredning, og at det opgravede materiale bortskaffes på land.
Fakta
- Ejendom
- Havn
- Ansøger
- Kommune
- Lovgrundlag
- Andet
Hvad blev der søgt om
HavneanlægTrappe, rampe eller slæbestedUddybning eller bypass
Praksisflag
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ja)
- (nej)
Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.
Det lagde direktoratet vægt på
- Andet
Vilkår
- Udformning og etablering skal ske i overensstemmelse med det ansøgte
- Udvidelser eller ændringer af anlægget eller anlægsmetoderne kræver Kystdirektoratets tilladelse
- Tilladelsen bortfalder, hvis anlægsarbejdet ikke er afsluttet inden 5 år
- Kystdirektoratet, Søfartsstyrelsen og Geodatastyrelsen skal underrettes ved afslutning og have en færdigmelding med anlæggets endelige position
- Ejeren skal vedligeholde anlægget i god og forsvarlig stand
- Tilladelsen og anlægget må ikke overdrages uden Kystdirektoratets tilladelse
- Anlægget kan kræves fjernet for ejers regning, hvis det ikke anvendes som ansøgt, ikke vedligeholdes eller vilkår ikke overholdes, og området skal da reetableres
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til renovering af Doverodde Gammelhavn. [..] [..] Ansøgningen er indsendt og hånderet af A1 Consult. Kystdirektoratet har vurderet, at det ansøgte kan tillades efter kystbeskyttelsesloven. Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratet har videre vurderet, at der ikke skal foretages en miljøkonsekvensvurdering (VVM) af projektet.
Lovgrundlag
Renovering af havneanlæg som det ansøgte på søterritoriet kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. § 16 a, stk. 1, nr. 2 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 73 af 18/01/2024). I henhold til § 16 a, stk. 4, kan der stilles vilkår i forbindelse med en tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 16 a. Kystdirektoratet skal, når der træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, vurdere om projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller visse udpegede arter væsentligt, jf. § 3 i bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (BEK nr. 654 af 19/05/2020). Kystdirektoratet skal, når træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, samtidig vurdere om projektet kræver en miljøkonsekvensvurdering (VVM), jf. § 21, stk. 1, i bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (LBK nr. 4 af 03/01/2023). Det ansøgte projekt er omfattet af lovbekendtgørelsens bilag 2, nr. 10, pkt. l og k.
2
Tilladelsen gives på følgende vilkår
Fælles vilkår efter kystbeskyttelsesloven, kysthabitatbekendtgørelsen og miljøvurderingsloven:
- 1. Udformningen og etableringen af anlægget skal ske i overensstemmelse med det ansøgte.
- 2. Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse foretages udvidelser eller ændringer af anlægget eller anlægsmetoderne.
Vilkår efter kystbeskyttelsesloven:
- 3. Tilladelsen bortfalder hvis anlægsarbejdet ikke er afsluttet indenfor 5 år fra udstedelsen af denne tilladelse.
- 4. Samtidig med at anlægsarbejdet afsluttes, skal Kystdirektoratet ([email]) underrettes herom. Snarest herefter skal samme myndigheder tilsendes en færdigmelding, som dokumenterer at projektet er opført i overensstemmelse med tilladelsen samt angiver anlæggets endelige position.
- 5. Anlæggets ejer forpligter sig til at vedligeholde anlægget i god og forsvarlig stand.
- 6. Tilladelsen til at etablere anlægget og det opførte anlæg må ikke uden tilladelse fra Kystdirektoratet overdrages til andre.
7. Anlægget eller dele heraf kan af Kystdirektoratet kræves fjernet, for ejers regning, såfremt: anlægget ikke længere anvendes som ansøgt. anlægget ikke vedligeholdes eller det ødelægges og ikke straks genetableres, eller vilkår for tilladelsen ikke opfyldes eller overholdes.
Geodatastyrelsen ([email]) skal underrettes umiddelbart efter anlæggets permanente fjernelse. I forbindelse med en fjernelse af anlægget skal området bringes i en stand så tæt på de forhold, som eksisterede inden anlæggets etablering, som muligt. Der skal tilsendes Kystdirektoratet ([email]), Søfartsstyrelsen reetableringen.
Fælles bemærkninger:
Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på at tilladelsen fortabes, hvis nogle af de for tilladelsen fastsatte vilkår ikke måtte blive opfyldt.
3
Tilladelsen fritager ikke modtageren for pligt til at opnå tilladelser og godkendelser, der måtte være nødvendige for gennemførelse af projektet i henhold til anden lovgivning. Tilladelsen erstatter ikke privatretlige aftaler med fysiske og juridiske personer, som kan være berørt af projektet, ligesom den ikke fritager ejeren af anlægget for et, i forbindelse med anlæggets tilstedeværelse eller etablering, opstået civilretligt ansvar. Tilladelsen indeholder ikke en garanti for den projekterede konstruktions sikkerhed eller stabilitet. Ansøgningen indeholder også forhold på land, såsom hævning af dige. Den del er ikke omfattet af denne afgørelse om anlæg på søterritoriet.
Afgørelse efter kystbeskyttelsesloven
Kystdirektoratet har vurderet, at der kan gives tilladelse til det ansøgte projekt med den begrundelse, at der er tale om renovering af eksisterende havn, hvor renoveringen sker næsten som en fuldstændig 1:1 renovering. Der lægges desuden vægt på, at havnen har en tilknyttet anvendelse til landområdet museumsfunktion og havnen anvendes til vikingeskib. Ordet havn skal i denne forstand ikke forstås tilsvarende en lystbådehavn, men mere som en betegnelse fra historisk tid for benyttelsen. Kystdirektoratet har bl.a. vurderet at der ikke er væsentlige naturhensyn som taler imod projektet, ligesom der ikke synes at være hensyn i øvrigt, som taler imod projektet. I forbindelse med Kystdirektoratets vurdering er der bl.a. blevet lagt vægt på de indkomne høringssvar samt at formålet med projektet er at sikre kontinuerlig formidling af historiens maritime anvendelse. Videre har Kystdirektoratet tillagt det betydning, at renoveringen ikke ændrer nævneværdigt på eksisterende forhold, og derfor skal betragtes som en nødvendig modernisering gennem renovering. Kystdirektoratet finder derfor, at der kan gives tilladelse til den ansøgte renovering.
Afgørelse efter kysthabitatbekendtgørelsen
Alle planer og projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for et internationalt naturbeskyttelsesområdes forvaltning, skal vurderes med hensyn til deres virkning på områdets naturtyper og levesteder samt de arter, området er udpeget for at bevare. Alle planer og projekter skal samtidig vurderes med hensyn til deres virkning på arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Hvis Kystdirektoratet efter høring af andre berørte myndigheder vurderer, at projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller en beskyttet art væsentligt, skal der foretages en konsekvensvurdering af projektets virkning. Det ansøgte projekt vil finde sted i Natura 2000-område nr. 28 ”Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø”, og hvor der marinkor[..]gt bugt.
4
Ansøger har til brug for Kystdirektoratets vurdering afgivet oplysninger om Natura- 2000 området i form af en væsentlighedsvurdering. Udpegningsgrundlaget fremgår af denne, og derfor er det ikke gengivet i denne afgørelse. Kystdirektoratet har i denne sag vurderet, at projektet ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af Natura 2000-områder eller bilag IV arter. Kystdirektoratet vurderer således at der ikke vil ske en væsentlig forringelse af naturtyper og levesteder eller at projektet i øvrigt vil medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for, samt for bilag IV arter. Kystdirektoratet vurderer derfor, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratets vurdering er foretaget på baggrund af sagens samlede oplysninger og egne konkrete vurderinger samt almene erfaringer fra sagsområdet. Kystdirektoratets vurdering, af at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering, skyldes bl.a. projektets begrænsede omfang, samt at arbejdets alene medfører begrænset støj, som fortrinsvist vil tilbageholdes i havneområdet. Der vil ske mindre sedimentspredning, men det vurderes meget lokalt og i tæt placering til projektområdet, samt ikke være i et skadeligt omfang. Drift ed vikingeskib vurderes ikke, at medfører en ny væsentlig påvirkning af området, herunder fuglebeskyttelse.
Afgørelse efter miljøvurderingsloven (VVM)
Kystdirektoratet skal vurdere, om der skal foretages en miljøkonsekvensvurdering af projekter, der er omfattet af bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). Vurderingen sker under hensynstagen til de kriterier, som er anført i bilag 6 til lovbekendtgørelsen. For at kunne foretage denne vurdering har Kystdirektoratet bl.a. indhentet udtalelser fra andre berørte myndigheder. Kystdirektoratet har i denne sag vurderet at projektet ikke vil indebære sådanne væsentlige påvirkninger af miljøet, at der bør foretages en miljøkonsekvensvurdering af projektet. Kystdirektoratet har i forbindelse med denne afgørelse lagt vægt på at omfanget af renoveringen er begrænset, hvorved der ikke er gener for området. Desuden vil der ikke ske en spredning af sediment eller andet fra området. Screeningen fremgår af bilag 1. Grundlaget for screeningen er bygherres oplysninger og allerede foreliggende viden samt Kystdirektoratets almene erfaringer om det pågældende sagsområde, hvilket er i overensstemmelse med Miljø- og Fødevareklagenævnets praksis (sagsnr. 19/07066). Kystdirektoratet skal henlede opmærksomheden på, at afgørelsen bortfalder, hvis denne ikke er udnyttet inden 3 år efter den er meddelt, eller ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år.
5
Øvrige
Iht. lov om vandplanlægning, er det Kystdirektoratets vurdering at det ansøgte projekt ikke vil medføre negative påvirkninger på kvalitetselementerne eller forhindre opnåelsen af miljømålet for kystvandens økologiske og kemiske tilstand. Dette vurderes på baggrund af, at der er tale om at sediment tages på and, samt at der ikke sker en mertilførsel og området der arbejdet i er lokalt og der ikke kan ske en spredning. Iht. Danmarks havstrategi, er det ligeledes Kystdirektoratets vurdering. at det ansøgte arbejde ikke vil medføre negative påvirkninger eller forhindre opnåelsen af god miljøtilstand. Projektet er i havplanen placeret i natur- og miljøbeskyttelsesområder (N) - N1. Det vurderes, at det ansøgte ikke har betydning for havplanen, da der ikke sker udvidelse af havnen.
Projektbeskrivelse
Tilladelsen omfatter renovering af Doverodde Gammelhavn. Der renoveres ca. 4o meter kajindfatning. I ansøgningen er ændringer oplistet som følgende:
- Alle konstruktioner i havnen renoveres men alle konstruktioner, på nær træbroen over stenkastningen, bibeholder samme ydre geometri og konstruktionsprincipper
- Træbroen over stenkastningen forkortes med ca. 0,7 m, så indsejlingen i bassinet flugter med slæbestedet, Ifm. forkortelse af træbroen fjernes tilsvarende del af stenkastningen. Den blivende del af stenkastningen hæves med nye sten.
- Der etableres et slæbested af betonelementer på samme placering som nuværende slæbested. Slæbestedet føres dog ud i bassinet for at opnå tilstrækkelig dybde
- Der etableres et nyt trædæk omkring Gammelhavn. Gammelhavn er i dag kun delvist omkranset af trædæk
- Træbroen udenfor Gammelhavn renoveres men bibeholder samme ydre geometri og konstruktionsprincip
- Oprensning af havnebassin samt sejlrende til kote -1,50 [note: Kystdirektoratet behandler det som uddybning]
6
Anlægget etableres ud for [matrikel] – ved Statens Museum for Kunst.
Sagsgennemgang
Efter Kystdirektoratet modtog ansøgningen, har den været sendt i høring hos Søfartsstyrelsen, Trafikstyrelsen, Miljøstyrelsen, Bolig- og Planstyrelsen, Fiskeristyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Slots- og Kulturstyrelsen, Moesgaard Museum, Thisted Kommune samt sendt til orientering til Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, EjendomDanmark og Geodatastyrelsen. Nedenfor gengives de væsentligste bemærkninger.
Søfartsstyrelsen skrev den 29. januar 2024 følgende:
”Søfartsstyrelsen har ingen sejladsmæssige bemærkninger vedr. ansøgning om renovering af Doverodde Gammelhavn, men aktiviteterne med renovering af havnen samt uddybning af sejlrenden skal anmeldes til Efterretninger for Søfarende ved at følge disse anvisninger: Med henvisning til sag nr. 2024105209 indsendes følgende oplysninger til Efterretninger for Søfarende minimum 4 uger før aktiviteterne kan gå i gang -
- Kort beskrivelse af anlægsarbejder med oplysning om tidspunkt for opstart og forventet afslutning.
- Oplysninger om koordinater for renoveringsarbejdet
- Oplysning om evt. oprettelse af arbejdsområde (skal godkendes af Søfartsstyrelsen på forhånd)
7
- Kortfattet beskrivelse af hvorledes arbejdet udføres
- Evt. oplysning om midlertidig og/eller permanent afmærkning (skal godkendes af Søfartsstyrelsen på forhånd)
- Når renoveringsarbejdet er færdigt indsendes meddelelse til [email] Samtidig oplyses om nye dybder i havnen Søfartsstyrelsen henviser i øvrigt til bekendtgørelse 1229 af 03-10 2023 om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter mv. i danske farvande. Bekendtgørelsen bedes fremsendt ansøger”.
Miljøstyrelsen skrev den 26. februar 2024 følgende:
” Klapteamet har følgende bemærkninger:
Til Kystdirektoratets orientering har Miljøstyrelsen endnu ikke modtaget en ansøgning om genplacering af havbundsmaterialer for det pågældende projekt. Ansøgning om genplacering af havbundsmaterialer, herunder bypass, nyttiggørelse og klapning, kan ske via Miljøstyrelsens hjemmeside på følgende link: https://mst.dk/erhverv/groen-produktion-og-affald/klapning/ansoegning- om-tilladelse-til-genplacering-af-havbundsmaterialer
I forhold til det konkrete projekt vurderer Miljøstyrelsen, at nyttiggørelsen er en afledt aktivitet af projektet, herved skal miljøpåvirkningen fra nyttiggørelsen indgå i screeningsafgørelsen og i en evt. VVM redegørelse.
Støjteamet, råstofteamet og luftteamet har ingen bemærkninger til høringen.
Det berørte kystvandområde, Kås Bredning og Venø Bugt, (id nr. 233) er i ringe økologisk tilstand og ikke-god kemisk tilstand i gældende vandområdeplan 2021 – 2027. Der er således ikke målopfyldelse for vandområdet. Det følger af § 8, stk. 3 og 4 i bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter at der ikke må træffes en afgørelse, der indebærer en direkte eller indirekte påvirkning af et overfladevandområde, hvor miljømålet ikke er opfyldt, hvis afgørelsen kan medføre en forringelse af overfladevandområdets tilstand eller hindre målopfyldelse, herunder gennem de i indsatsprogrammet fas[..]gte indsatser (BEK nr. 797 af 13/06/23).
HOV gør opmærksom på, at der i ansøgningen mangler en vurdering af projektets mulige direkte og indirekte påvirkninger af målsatte kystvande, jf. ovenstående, og om disse påvirkninger vil være til hinder for opnåelse af de fas[..]gte miljømål eller forårsage tilstandsforringelse af de enkelte kvalitetselementer; fytoplankton, rodfæstede bundplanter, bunddyr og de nationalt specifikke stoffer. Der skal endvidere foretages en vurdering af projektets mulige påvirkning af den kemiske tilstand. Der mangler eksempelvis dokumentation for at der ikke vil blive anvendt metoder, materialer eller produkter, som vil kunne afgive eller frigive miljøfarlige forurenende stoffer til det omkringliggende vandmiljø i et omfang, som vil give anledning til overskridelse af miljøkvalitetskravene eller en yderlige forringelse af miljøtilstanden (jf. BEK nr. 796 af 13/06/23)”.
8
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse skrev den 13. februar 2024 følgende:
”Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har, efter høring af underliggende myndigheder, ingen bemærkninger til høringen vedrørende; tilladelse til renovering af Doverodde Gammelhavn, hvor eksisterende anlæg udskiftes”.
Strandingsmuseet St. George skrev den 20. februar 2024 følgende:
”Kystdirektoratet har d. 25. januar 2023 anmodet De Kulturhistoriske Museer i Holstebro, Strandingsmuseum St. George, om høringssvar til ovenstående ansøgning. Det drejer sig om en renovering af Doverodde Gammelhavn. Det gamle anlæg udskiftes, men ellers er der ingen særlige ændringer af havnens udformning ifølge det vedlagte materiale. Desuden oprenses den allerede eksisterende sejlrende til kote -1,5. Doverodde Gammelhavn blev først anlagt midt i 1900-tallet, men der har tidligere været meget trafik i området. Doverodde var allerede fra starten af 1800-tallet ladeplads for Limfjordshandel og senere skudehandel. Ladepladsen lå først syd for nuværende Gammelhavn og den senere byggede dampskibsbro var anlagt nord for Gammelhavn. Eventuelle levn efter disse anlæg forventes derfor ikke at blive direkte berørt af en renovering/oprensning. De Kulturhistoriske Museer i Holstebro, Strandingsmuseum St. George, har ingen indsigelser mod det planlagte arbejde, men skulle der alligevel under arbejdet påtræffes spor af fortidsminder eller vrag, skal dette straks anmeldes til Strandingsmuseet i henhold til museumslovens §29 h, som siger: Findes der under et anlægsarbejde eller en aktivitet på havbunden spor af fortidsminder eller vrag, skal fundet anmeldes til kulturministeren efter reglerne i § 28 og arbejdet skal standses”.
- Alle bemærkninger blev sendt i partshøring og Kystdirektoratet modtog bl.a. følgende bemærkninger:
Som nævnt i pkt. E vil oprensningsmaterialet ikke blive nyttiggjort, men vil blive håndteret på land hos godkendt modtageranlæg. Håndteringen af jorden på land er afklaret med Thisted Kommune. Miljømålet for den økologiske tilstand er god økologisk tilstand. Vurdering af den aktuelle tilstand i vandområdeplan er baseret på kvalitetselementerne fytoplankton, rodfæstede planter og bunddyr, mens status for de øvrige kvalitetselementer enten ikke er anvendelige for vandområdet eller er i god tilstand. For fytoplankton er fastsat et mål på den gennemsnitlige sommer (maj – september) koncentrationen af klorofyl på højst 2,0 μg/l i vandområdet. For rodfæstede planter er der fas[..]gt et miljømål for dybdegrænsen for hovedudbredelse af ålegræs (svarende til mindst 10 % dækning) på minimum 5,8
m. For bunddyr er fastsat et mål på mindst 0,68 EQR (ecological quality ratio).
9
I forbindelse med oprensningsarbejdet vurderes det, at der vil forekomme helt lokale sedimentaflejringer på <1-5 cm, hvilket kan betyde at bunddyr lokalt dækkes. Da vanddybden er meget lav i både havnebassin og sejlrende, vurderes mængden af suspenderet sediment i vandsøjlen for meget begrænset og lokal. Der er i forvejen tale om en blødbundsfauna som overvejende lever ned-gravet, og som ikke er så sårbar overfor en begrænset sedimentaflejring. Sedimentaflejringen vurderes derfor at være minimal og begrænses til inden for havneområdet og helt lokalt langs sejlrenden. Som det fremgår af væsentlighedsvurderingen, er der ikke foretaget undersøgelser af ålegræsudbredelsen i området, men ud fra ortofoto af lavvandsområderne omkring Doverodde fremstår disse præget af sandbund. Dette hænger også sammen med der kun er registreret spredt forekomst af ålegræs i området, med habitatnaturtypen bugt (1160). Det vurderes derfor samlet set at projektet ikke vil påvirke muligheden for at opnå vandområdeplanens mål om en god økologisk tilstand. Miljømålet for den kemiske tilstand er god kemisk tilstand. Den kemiske tilstand er i vandområdet vurderet til ikke-god kemisk tilstand pga. overskridelser af cadmium og bly. Miljøprøverne udført for de to delområder, havnen og sejlrenden, viser begge indhold af cadmium og bly under nedre aktionsniveau. Prøverne fra Gammelhavn viser en mindre overskridelse af nedre aktionsniveau for kobber, TBT og PAH’er, men da de opgravede materialer tages på land, og udføres inden for et roligt havnebassin på lavt vand, vurderes der ikke at der frigives forurenede stoffer i nævneværdigt omfang. En eventuel frigivelse af stoffer fra sediment, vil være meget lokal og kortvarig. Oprensningen af sejlrenden vil blive udført fra flåde med gravemaskine. Oprensningen af havnebassinet vil foregå fra land med grave- maskine. Træbroen og kajen opbygges af tropiske greenheartpæle og azobé for træ-dele under vand, og impr. fyrretræ til overbygningen over vand. Opfyld bag den nye konstruktion udføres med eksisterende jord og evt. tilført nye rene friktionsmaterialer. Det vurderes derfor samlet set, at projektet ikke vil påvirke muligheden for at opnå vandområdeplanens mål om en god kemisk tilstand.
Klagevejledning
Dette dokument indeholder tre afgørelser:
afgørelse om at give tilladelse til projektet afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering afgørelse om, at der ikke skal foretages en miljøkonsekvensvurdering (VVM) Afgørelserne kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. For afgørelserne gælder følgende:
10
Kystdirektoratets afgørelse kan alene påklages for så vidt angår retlige forhold. Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt. Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af https://naevneneshus.dk/. Klageportalen ligger på www.borger.dk og med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen. Klageberettigede efter kystbeskyttelsesloven er:
- 1) adressaten for afgørelsen,
- 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
- 3) enhver, der har en væsentlig individuel interesse i sagens udfald,
- 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
- 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
- 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
- 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
- 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer. Klageberettigede efter kysthabitatbekendtgørelsen er:
- 1) adressaten for afgørelsen,
- 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
- 3) enhver, som har en væsentlig, individuel interesse i sagen,
- 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
- 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
- 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
- 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
11
- 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og som repræsenterer mindst 100 medlemmer. Klageberettigede efter miljøvurderingsloven er:
- 1) miljøministeren,
- 2) enhver med retlig interesse i sagens udfald, og
- 3) landsdækkende foreninger og organisationer, der som formål har beskyttelse af natur og miljø eller varetagelse af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og har vedtægter eller love, som dokumenterer deres formål, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 18 b i kystbeskyttelsesloven, samt § 54, stk. 1, i miljøvurderingsloven. Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen kan tilladelsen ikke udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet, medmindre Kystdirektoratet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret bestemmer andet.
Med venlig hilsen
[navn]
Landinspektør, Chefkonsulent - Kystzoneforvaltning
Vedlagt: Bilag 1 – VVM screeningsskema.
Kopi:A1 Consult, Søfartsstyrelsen, Trafikstyrelsen, Miljøstyrelsen, Bolig- og Planstyrelsen, Fiskeristyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Slots- og Kulturstyrelsen, Moesgaard Museum, Thisted Kommune, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, EjendomDanmark og Geodatastyrelsen, Strandingsmuseet St. George. Kystdirektoratets afgørelse offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside.
Bilag 1 - VVM screeningsskema
Det ansøgte projekt er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, nr. 10, pkt. k og l og der skal derfor foretages en screening jf. lovens § 21, stk. 1, for at afgøre, om projektet er VVM pligtigt.
VVM-screeningen foretages med udgangspunkt i de kriterier, som er beskrevet i lovens bilag 6.
Vurdering af miljøpåvirkning
Vurderes det som en mulighed, at projektet/anlægget kan få en væsentlig indvirkning på miljøet med hensyn til følgende kriterier?
| Kriterium | Svar | Bemærkninger |
|---|---|---|
| 1. Projektets karakteristika: | ||
| Dimensioner | Nej | Det samlede projekt omfatter renovering af eksisterende havn og uddybes til kote -1,5 m. Samlet er der tale om ca. 40 meter kajkonstruktion i blandet sten/pæl med indfatninger og slæbested, samt træbro. Uddybningsmateriale bortskaffes til godkendt landplacering. Der vil være mindre transport af den begrænsede sedimentmængde, men ikke i et omfang, som vurderes problematisk i forhold til anden alm. trafik. Det er Kystdirektoratets vurdering, at anlægsarbejdet ikke vil have nogen skadelige indvirkning på miljøet. |
| Kumulation med andre projekter | Nej | Rådiver har oplyst, ar der ikke er kendskab til andre projektet i området. KDI har ikke kendskab til igangværende projekter i området. |
| Anvendelse af naturressourcer | Nej | I projektet anvendes der primært træ, beton, stål, sten og rene friktionsmaterialer. Der benyttes således almindelige materialer til havnekonstruktionsanlæg og der benyttes ikke knappe ressourcer. |
12
| Kriterium | Svar | Bemærkninger |
|---|---|---|
| Affaldsproduktion | Nej | Rådgiver oplyser, at der ikke sker større affaldsproduktion. |
| Forurening og gener | Nej | Arbejdet sker i alm. arbejdstid (07-17) i hverdage. Placeringen af havnen sker bynært Doverodde. |
| Risikoen for ulykker, navnlig under hensyn til de anvendte materialer og teknologier | Nej | Anlægsfasen anses som almindeligt anlægsarbejde med det normale risici, der må forventes ved den slags anlægsarbejde. |
| 2. Projekters placering - den miljømæssige sårbarhed i de geografiske områder, der kan blive berørt af projektet, skal tages i betragtning, navnlig: | ||
| - nuværende arealanvendelse | Nej | Havn. |
| -naturressourcernes relative rigdom, kvalitet og regenereringskapacitet i området | Nej | Området anvendes til formålet og der sker ikke ændringer. |
| - det naturlige miljøs bæreevne med særlig opmærksomhed på følgende områder: | ||
| a) vådområder | Nej | Ikke relevant |
| b) kystområder | Nej | Området ændrer ikke karakter |
| c) bjerg- og skovområder | Nej | Ikke relevant |
| d) reservater og naturparker | Nej | Ikke relevant |
| e) områder, der er registreret eller fredet ved national lovgivning; særligt beskyttede områder | Nej | Det ansøgte projekt vil finde sted ca. i Natura 2000-område. Der er udarbejdet en væsentlighedsvurdering og afgørelsen indeholder en vurdering. Det er Kystdirektoratets vurdering, |
13
| Kriterium | Svar | Bemærkninger |
|---|---|---|
| udpeget af medlemsstater i henhold til direktiv 79/409/EØF og 92/43/ EØF | – | at udpegningsgrundet for området ikke vil blive væsentlig påvirket af projektet, grundet projektets begrænsede omfang mm.. |
| f) områder, hvor de i fællesskabslovgivningen fastsatte miljøkvalitetsnormer allerede er overskredet | Nej | Projektet vurderes ikke at have væsentlig indvirkning på miljøkvaliteten i området i forhold til eksisterende forhold. Dette vurderes bl.a. på baggrund af, at det ansøgte projekt ikke medfører væsentlig forøget anvendelse. |
| g) tætbefolkede områder | Nej | Beliggende ved Doverodde. Det vurderes ikke, at arbejdet med renovering i sig selv medfører væsentlige støjgener, samt at projektet er planlagt til at ske i alm, arbejdstid i hverdage, så vil det være tåleligt. |
| h) vigtige landskaber set ud fra et historisk, kulturelt eller arkæologisk synspunkt. | Nej | Ikke relevant. |
14
Kilde
Afgørelsen er offentliggjort af Miljøstyrelsen, hvor den kan hentes med eventuelle bilag: Se afgørelsen på mst.dk.
Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 23-09834 (aktindsigt).
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 234.