Dispensation til at genopføre sommerhus

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

 
 
Miljøstyrelsen • [adresse] • [postnr by] C •  
Tlf. 72 54 40 00 • CVR [telefon]• EAN 5798000860810 • [email] • www.mst.dk  
 
[..]
[..]
J.nr. 2026 - 40508 
[..]
Den 25. marts 2026 
[..]
[..]
[..]
 
[..]
[..]
[..]
 
 
 
 
Ansøgning  
Der er søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 8 til genopføre 
sommerhus inden for klitfredningslinjen på [matrikel], [adresse], Holstebro Kommune.  
 
Afgørelse 
Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 
8, samt klitfredningsbekendtgørelsen1 § 1, jf. § 4, til det ansøgte.   
 
Dispensationen gælder kun klitfredningslinjen. Ansøger skal selv undersøge, om 
projektet kræver tilladelse efter anden lovgivning.  
 
Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er 
meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2. 
 
Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1. 
 
Afgørelsen kan påklages 
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.  
 
Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget 
over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er 
færdigbehandlet. Kystdirektoratet giver direkte besked til ansøger, hvis der bliver 
klaget over afgørelsen. 
 
Klagevejledning fremgår af bilag 2. 
 
 
 
 
1 Bekendtgørelse nr. 1061 af 21. august 2018 om klitfredning. 

 
 
2 
Redegørelse for sagen 
Ejendommen er et sommerhus med et boligareal på 44 m². Huset ligger i klitfredet 
område og er ifgl. BBR oprindelig opført i 1949 og ombygget i 1960. Herudover er 
der et udhus på 37 m² på grunden. 
 
Sommerhuset ønskes nedrevet og erstattet af et nyt, der opføres med næsten 
samme placering, men trækkes lidt tilbage fra en klit der ligger mellem huset og 
stranden. 
 
 
Eksisterende bebyggelse 
 
Det nye sommerhus opføres som en rektangulær bygning med saddeltag med lav 
rejsning og en kiphøjde svarende til det eksisterendes med tillæg for nutidig 
isolering i taget. Det bebyggede areal bliver 52 m² som følge af nutidig isolering i 
ydervæggene der øger det bebyggede areal. På husets sydside opføres terrasseareal 
på samme størrelse som ved det eksisterende hus og med afskærmning. 
 
 

 
 
3 
  
 
 
 
 
 
 
Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse 
I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal 
Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller 
dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. 
  
Det nærmeste Natura 2000-område nr. 65 – Nissum Fjord - ligger ca. 150 m mod 
øst. Når der henses til det ansøgtes karakter og dets placering er det 
Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke kan påvirke Natura 2000-
området, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.  
 

 
 
4 
Det vurderes endvidere, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/øde-
læggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår 
af habitatdirektivets bilag IV, idet Kystdirektoratet vurderer, at lokaliteten ikke er 
et potentielt levested for bilag IV-arter.  
 
Begrundelse for afgørelsen 
Det ansøgte ligger inden for klitfredningslinjen og forudsætter derfor dispensation 
efter naturbeskyttelsesloven.  
 
Efter administrativ praksis meddeles normalt dispensation fra klitfredningen til – 
efter nedrivning - at genopføre et nyt sommerhus, forudsat den eksisterende 
bygning ikke er så forfalden, at den ikke repræsenterer nogen værdi af betydning, 
dvs. er en egentlig ruin. Det er som udgangspunkt en forudsætning, at bygningen 
opføres med omtrent samme placering, størrelse og karakter som den gamle, 
ligesom det er en betingelse, at den nye bygning anvendes til samme formål som 
hidtil.  
 
På baggrund af de oplysninger Kystdirektoratet har modtaget i sagen om 
bygningens udformning og placering mv., vurderes det, at der kan dispenseres til 
det ansøgte. 
 
Det eksisterende sommerhus har en form, der bærer præg af knopskydning siden 
det oprindeligt blev opført i 1949, og det vurderes ikke, at der med rimelighed kan 
forventes at et nyt hus skal fremtræde tilsvarende, men at det kan opføres med en 
mere enkel grundform og simplere tagkonstruktion. 
 
Direktoratet har dog lagt afgørende vægt på, at sommerhusets højde ikke øges ud 
over hvad der kan tilskrives øget isolering i taget, hvorved det nye sommerhus ikke 
vurderes at ville fremtræde mere markant end det eksisterende.  
 
Endvidere har direktoratet vurderet, at der kan dispenseres til forøgelsen af det 
bebyggede areal, idet dette skønnes at begrunde sig i en forøgelse af ydervæggenes 
tykkelse som følge af nutidig isolering, samt at husets placering og terrasseareal 
kan godkendes. 
 
Kystdirektoratet finder således efter en samlet vurdering, at der kan dispenseres til 
sommerhuset med en udformning og beliggenhed som ansøgt. 
 
Med venlig hilsen 
 
[navn] 
Specialkonsulent 
[telefon] 
[email] 
 
 

 
 
5 
 
Bilagsliste: 
Bilag 1: Lovgrundlag  
Bilag 2: Klagevejledning  
  
 
Afgørelsen er også sendt til: 
• Holstebro Kommune, [email] / 
[email] 
• Danmarks Naturfredningsforening, [email] 
• Danmarks Naturfredningsforening, Holstebro, [email] 
• Friluftsrådet centralt: [email] 
• Friluftsrådet, Kreds LimfjordSyd [email] 
• Dansk Ornitologisk Forening, [email] og [email] 
• Dansk Ornitologisk Forening, Holstebro, [email] 
• Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email] 
• Danmarks Jægerforbund, [email] 
 
[email]; [email]; [email]; 
[email]; [email]; [email]; 
[email]; [email]; [email]; [email]; 
[email]; [email]; [email]; 
 
 
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk. 
 

 
 
6 
Bilag 1: Lovgrundlag  
 
Naturbeskyttelsesloven 
Af naturbeskyttelseslovens2 § 8 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i 
tilstanden af klitfredede arealer. Formålet med bestemmelserne om klitfredning er 
at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed 
varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn. 
 
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres 
bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for 
klitfredningen. Der må heller ikke foretages gravearbejde, etableres hegn, placeres 
campingvogne og lignende, arealerne må ikke afgræsses, og der må ikke foretages 
udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.  
 
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne 
fremgår af lovens § 8a. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til 
visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.  
 
Af klitfredningsbekendtgørelsens3 § 1 fremgår, at det på de klitfredede arealer 
blandt andet ikke er tilladt at fjerne beplantning eller indretninger, der tjener til 
sandflugtens dæmpning, køre med motorkøretøjer uden for lovligt anlagte veje, at 
opstille telte og lignende eller at foretage gravearbejde, at cykle eller ride uden for 
lovligt anlagte veje. 
 
Kystdirektoratet kan gøre undtagelse fra forbuddene, jf. § 4. 
 
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, 
administreres bestemmelserne om klitfredningslinjen meget restriktivt. Der 
dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den 
fremtidige administration af klitfredningen. 
 
Lovgivning om international naturbeskyttelse 
Ifølge habitatbekendtgørelsen4 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra 
klitfredningen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre 
planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en 
væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte 
kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er 
udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et 
Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere 
konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under 
hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, 
at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke 
meddeles dispensation til det ansøgte. 
 
 
2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 
3 Bekendtgørelse nr. 1061 af 21. august 2018 om klitfredning. 
4 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af 
internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. 

 
 
7 
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en 
række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil 
sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder 
eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra klitfredningen, hvis det ansøgte 
kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende 
dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter. 
 
 

 
 
8 
Bilag 2: Klagevejledning 
 
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.  
 
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen 
offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. 
Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til 
den følgende hverdag.   
 
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86: 
 
• 
adressaten for afgørelsen 
• 
ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører 
• 
offentlige myndigheder 
• 
en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker 
• 
lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i 
afgørelsen 
• 
landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er 
beskyttelse af natur og miljø 
• 
landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål 
varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører 
sådanne interesser. 
 
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller 
alternativt på www.borger.dk og www.virk.dk. Der logges ind med MitID. Klagen 
sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En 
klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.  
 
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og 
organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen. 
 
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der 
kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man 
ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet 
anmodning til Kystdirektoratet.  Kystdirektoratet videresender herefter 
anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, 
hvorvidt anmodningen kan imødekommes. 
 
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i 
naturbeskyttelsesloven.