Dispensation til afgravning af sand og genopførsel af støttemur

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

 
 
 
 
Kystdirektoratet • [adresse] • [postnr by] • Tlf. [telefon]
CVR [telefon]• EAN (drift) 5798000860902 • EAN (anlæg) 5798009812599 • [email] • www.kyst.dk  
 
Kystdirektoratet 
J.nr. 2026 - 112694 
[..]
Den 23. september 2026 
[..]
[..]
[..]
[..]
 
 
[..]
[..]
 
 
Ansøgning 
Der er søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 8 til at afgrave sand og 
genetablere støttemur inden for klitfredningslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], i Holstebro 
Kommune. 
 
Afgørelse 
Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, 
jf. § 8, samt klitfredningsbekendtgørelsen2 § 1, jf. § 4, til det ansøgte.   
 
Dispensationen gælder kun klitfredningslinjen. Ansøger skal selv undersøge, om 
projektet kræver tilladelse efter anden lovgivning.  
 
Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er 
meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2. 
 
Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1. 
 
Vilkår for dispensationen 
Dispensationen er meddelt på følgende vilkår: 
• 
Beplantning skal retableres umiddelbart efter arbejdet udføres enten ved 
tilbagelægning af afgravet tørv eller ved tilplantning med hjelme, således 
risiko for sandflugt undgås og arealernes naturlige karakter genskabes. 
• 
Afgravning af klitten, retablering af beplantning og deponering af det 
afgravede materiale skal ske efter anvisninger af Kystdirektoratet 
(kontaktperson [navn], tlf. [telefon], 
e-mail: [email]). Kystdirektoratet skal kontaktes inden arbejdet 
igangsættes. 
 
 
1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 
2 Bekendtgørelse nr. 1061 af 21. august 2018 om klitfredning. 

 
 
2 
• 
Støttemuren genetableres i en højde på ca. 1 meter svarende til et 
eksisterende hegn i træ, jf. figur 3. 
 
Afgørelsen kan påklages 
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.  
 
Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget 
over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er 
færdigbehandlet. Kystdirektoratet giver direkte besked til ansøger, hvis der bliver 
klaget over afgørelsen. 
 
Klagevejledning fremgår af bilag 2. 
 
Redegørelse for sagen 
Ejer af [matrikel], har ansøgt dispensation til 
at afgrave sand og genetablere støttemur inden for klitfredningslinjen. Matriklen 
ligger fuldt indenfor den oprindelige 100m klitfredningslinje. Den ansøgte 
matrikel fremgår af figur 1. 
 
Ejendommen ligger tæt op ad den yderste klitrække mod Vesterhavet. På 
ejendommen ligger et sommerhus. Sommerhuset ligger i terrænkote 2,5 og der er 
ca. 15 meter til toppen af klitten, der ligger i terrænkote 11, dvs. der er en stejl 
skråning umiddelbart vest for huset. Terrænkort fremgår af figur 2. 
 
Ansøger har oplyst følgende: 
”Jeg ansøger hermed om dispensation til at fjerne en del af den fredede klit ved 
min ejendom, [adresse]. 
 
Ejendommen ligger i første klitrække, og der er for nylig sket et større skred i 
klitten. Store mængder sand er gledet ned og ligger nu direkte op ad huset. 
Situationen giver anledning til væsentlig bekymring, da sandmasserne presser 
på husets konstruktion. Der er desuden risiko for yderligere skred, som kan 
medføre omfattende skader på ejendommen. 
 
Jeg har været i dialog med skovfoged [navn], i Vestjylland. Han 
har efterfølgende været i kontakt med Kystdirektoratet og har opfordret mig til 
at indsende denne dispensationsansøgning. 
 
Han har samtidig anbefalet, at jeg gør opmærksom på, at sagen haster, da han 
vurderer, at situationen er alvorlig, og at der er behov for en hurtig afklaring. Så 
nødvendige sikringsarbejder kan iværksættes, inden der sker yderligere skred. 
 
Derfor ansøger jeg om tilladelse til at fjerne den del af klitten, der er skredet ned 
og nu ligger op ad huset. Formålet er udelukkende at afværge yderligere skade 
på ejendommen og sikre bygningen mod fortsatte eller nye skred. 
 
Jeg vedlægger fotografier og står naturligvis til rådighed for en besigtigelse, hvis 
det ønskes. På forhånd tak for en hurtig behandling af ansøgningen.” 
 

 
 
3 
Kystdirektoratet har været på besigtigelse på ejendommen den 9. september 2026, 
hvor ejer var til stede, samt den 11. september 2026, hvor entreprenøren, som skal 
udføre arbejdet, var til stede. 
 
Følgende blev konstateret på besigtigelserne: 
• 
Klitten vest for huset, især i den sydlige del, er meget høj og stejl og er 
forholdsvist bred på toppen (ca. 5 meter). 
• 
Bag huset mod klitten var der anlagt ca. 1 meter bred flisegang samt 
støttemur, der holdt klitten væk fra huset. 
• 
Det øverste klitlag er skredet ned, således at støttemuren i det sydlige 
hjørne blev væltet mod huset og sandet læner sig opad huset fra vest. 
• 
Ved det nordvestlige hjørne af sommerhuset, er der en støttemur med 
højde på mellem 1-2 meter, ligger en ca. 1,5 m2 stor bygning under sand. 
 
Fotodokumentation fra besigtigelsen på ejendommen fremgår af figur 3-7. 
 
Efter besigtigelsen har ansøger oplyst, at der ansøges om at afgrave sandet i det 
omfang, så det er muligt at genetablere støttemuren (placeret 1 meter vest for 
huset) samt at afgrave ca. 1 meter vandret ind fra støttemuren og afgrave således 
klitten efterfølgende fremstår stabilt med en vinkel på omtrent 45 grader op til 
toppen af klitten. Ansøger har desuden oplyst, at der ikke ansøges om at nedrive 
bygningen nord for støttemuren, der ligger under sand (se figur 7). 
 
Afgravningen vil påvirke matrikel matr., 179 Sdr. Nissum Mark, Sdr. Nissum, der 
ejes af Kystdirektoratet. Kystdirektoratet giver med denne afgørelse lodsejeraccept 
til bortgravning på [matrikel]. Nissum Mark, Sdr. Nissum. 
 
 
Fig. 1. Ortofoto 2025. Det klitfredede areal er markeret med orange signatur. De 
sorte streger markerer de vejledende matrikelskel. [adresse] er 
markeret med rød prik. 
 

 
 
4 
 
Fig. 2. Ortofoto 2025. Kortet viser terrænforholdene omkring huset. Det fremgår 
af figuren, at sommerhuset ligger i kote 2,5, mens toppen af klitten umiddelbart 
vest for sommerhuset ligger i kote 11. Klitlandskabet er dynamisk og 
terrænkoterne kan derfor være ændret siden. 
 
 
Fig. 3. Billede taget på besigtigelse af ejendommen den 9. september 2026. På 
billedet kan man se den sydlige del af sommerhuset, hvor klitten er vokset meget 
højt. Der ses desuden en linje øverst på klitten, hvor der er sket et skred, som er 
markeret med en rød linje. 
 

 
 
5 
 
Fig. 4. Billede taget på besigtigelse af ejendommen den 9. september 2026. På 
billedet kan man se den væltede støttemur ved den sydlige del af sommerhuset. 
 
 
Fig. 5. Billede taget på besigtigelse af ejendommen den 9. september 2026. På 
billedet kan man se klitten, som læner sig op ad sommerhuset fra vest. 
 

 
 
6 
 
Fig. 6. Billede taget på besigtigelse af ejendommen den 9. september 2026. På 
billedet kan man se den væltede støttemur bag sommerhuset. 
 
 
Fig. 7. Billede taget på besigtigelse af ejendommen den 9. september 2026. På 
billedet ses støttemur i midten og bygning nord for støttemuren (til højre). 
 
Kystdirektoratet bemærker, at støttemuren i den nordvestlige del af matriklen, 
med højde mellem 1-2 meter (ses i midten på figur 7), anses for at være ulovligt 
opført. Dette forhold behandles i en anden sag under sagsnr. 2026-120869. 

 
 
7 
Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse 
I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra klitfredningslinjen skal 
Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller 
dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1. 
 
Natura [postnr by] nærmeste Natura 2000-område nr. 65, Nissum Fjord, ligger ca. 146 m mod 
øst. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 58 og 
fuglebeskyttelsesområde nr. 38. I fuglebeskyttelsesområdet indgår Ramsarområde 
nr. 4. 
 
Der ligger desuden Natura 2000-område nr. 74, Husby Klit, ca. 350 m mod syd. 
Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 197. 
 
Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områderne ses i bilag 3. 
 
Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse 
med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved 
vurderingen er der særligt lagt vægt på, at der hverken er kortlagt habitatnatur 
eller kortlagte levesteder i det område der ansøges om at afgrave sand. Der lægges 
desuden vægt på, at projektet gennemføres i et sommerhusområde uden for 
Natura 2000-området. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering 
ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, 
som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere 
konsekvensvurdering.  
 
Bilag IV-arter 
På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og 
deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer 
Kystdirektoratet, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.  
 
Der er på Arter.dk registreret følgende bilag IV-arter i et 10 x 10 km kvadrat: 
Marsvin, odder, strandtudse, spidssnudet frø, markfirben, vandranke, hvidnæse, 
bæver og vågehval. 
 
Kystdirektoratet bemærker, at det ansøgte ikke vil påvirke hverken søer, vandløb 
eller havet. Kystdirektoratet vurderer på den baggrund, at det ansøgte ikke vil 
påvirke de paddearter og vandlevende pattedyr og planter der måtte være i 
området. 
 
Kystdirektoratet vurderer, at det ansøgte ikke vil påvirke de markfirben der måtte 
være i området. Der er i vurderingen lagt vægt på, at markfirben foretrækker 
klitter og lignende, hvor der er løst sandjord at grave æg ned i, vegetationsfrie 
pletter man kan sole sig på, samt strukturer hvor man kan opsøge skygge, når det 
ellers bliver for varmt. Kystdirektoratet bemærker, at det ansøgte område fremstår 
med en tæt bevoksning af høje græsser og rynket rose. 
 
Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil 
medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder 
for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV. 

 
 
8 
Begrundelse for afgørelsen 
Det ansøgte ligger inden for klitfredningslinjen og forudsætter derfor dispensation 
efter naturbeskyttelsesloven. 
 
Efter § 8, stk. 1, må der ikke foretages ændringer i tilstanden af klitfredede arealer. 
Der må f.eks. ikke placeres bebyggelse, ske beplantning eller terrænændringer,  
herunder etableres hegn eller placeres campingvogne og lignende, og arealerne må  
ikke afgræsses. Der må heller ikke foretages udstykning, matrikulering eller  
arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.  
 
Klitfredningsbekendtgørelsens § 1, stk. 1, fastsætter ud over de forbud, der er  
nævnt ovenfor i naturbeskyttelseslovens § 8, stk. 1, at det på klitfredede arealer  
ikke er tilladt at: 
1) fjerne eller beskadige træer, planter eller indretninger, der tjener til 
sandflugtens dæmpning, 
2) køre med motorkøretøjer, herunder knallerter, uden for lovligt anlagte 
veje, 
3) campere, opstille telte, bænke eller faste indretninger, 
4) foretage gravearbejde, 
5) afbrænde vegetation, kvast eller lignende, og 
6) cykle, ride eller færdes med heste uden for lovligt anlagte veje.  
 
Jf. klitfredningsbekendtgørelsens § 1, stk. 4, gælder reglerne i stk. 1, nr. 2, 5 og 6,  
ikke på den ubevoksede strandbred. 
 
Det bemærkes, at der uden dispensation kan fjernes fygesand omkring et 
sommerhus, hvis der er tale om så lille en mængde, at det kan fjernes med skovl og 
trillebør. Eftersom der i den konkrete sag er tale om en mængde sand, der er større 
end hvad der kan fjernes med skovl og trillebør kræver fjernelsen dispensation. 
 
Kystdirektoratet har i den konkrete sag vurderet, at det er nødvendigt for 
anvendelse og vedligehold af huset, at ejer får mulighed for at gennemføre de 
beskrevne ændringer. 
 
Kystdirektoratet vurderer således, at de helt lokale forhold på ejendommen udgør 
en sådan risiko for nedskridning af klitten, at der er tale om et særligt tilfælde, der 
kan begrunde en dispensation til det ansøgte. 
 
Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om 
naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod 
det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international 
naturbeskyttelse”. 
 
Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til det ansøgte.  
 
Med venlig hilsen 
 
 
[navn] 
Kystdirektoratet 

 
 
9 
[telefon] 
[email] 
 
 
Bilagsliste: 
Bilag 1: Lovgrundlag  
Bilag 2: Klagevejledning  
Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området 
 
 
Afgørelsen er også sendt til: 
• 
Holstebro Kommune, [email], 
[email]  
• 
Danmarks Naturfredningsforening, [email]  
• 
Danmarks Naturfredningsforening, Holstebro, [email]  
• 
Friluftsrådet centralt: [email] 
• 
Friluftsrådet, Kreds LimfjordSyd [email] 
• 
Dansk Ornitologisk Forening, [email]  og [email] 
• 
Dansk Ornitologisk Forening, Holstebro, [email]   
• 
Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email] 
• 
Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] 
• 
Danmarks Jægerforbund, [email] 
• 
Naturstyrelsen Vestjylland, v. [navn] [email] 
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk. 
 

 
 
10 
Bilag 1: Lovgrundlag  
 
Naturbeskyttelsesloven 
Af naturbeskyttelseslovens3 § 8 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i 
tilstanden af klitfredede arealer. Formålet med bestemmelserne om klitfredning er 
at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed 
varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn. 
 
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres 
bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for 
klitfredningen. Der må heller ikke foretages gravearbejde, etableres hegn, placeres 
campingvogne og lignende, arealerne må ikke afgræsses, og der må ikke foretages 
udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.  
 
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne 
fremgår af lovens § 8a. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til 
visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.  
 
Af klitfredningsbekendtgørelsens4 § 1 fremgår, at det på de klitfredede arealer 
blandt andet ikke er tilladt at fjerne beplantning eller indretninger, der tjener til 
sandflugtens dæmpning, køre med motorkøretøjer uden for lovligt anlagte veje, at 
opstille telte og lignende eller at foretage gravearbejde, at cykle eller ride uden for 
lovligt anlagte veje. 
 
Kystdirektoratet kan gøre undtagelse fra forbuddene, jf. § 4. 
 
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, 
administreres bestemmelserne om klitfredningslinjen meget restriktivt. Der 
dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den 
fremtidige administration af klitfredningen. 
 
Lovgivning om international naturbeskyttelse 
Ifølge habitatbekendtgørelsen5 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra 
klitfredningen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre 
planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en 
væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte 
kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er 
udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et 
Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere 
konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under 
hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, 
at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke 
meddeles dispensation til det ansøgte. 
 
 
3 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 
4 Bekendtgørelse nr. 1061 af 21. august 2018 om klitfredning. 
5 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af 
internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. 

 
 
11 
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en 
række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil 
sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder 
eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra klitfredningen, hvis det ansøgte 
kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende 
dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter. 
 
 

 
 
12 
Bilag 2: Klagevejledning 
 
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.  
 
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen 
offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. 
Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til 
den følgende hverdag.   
 
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86: 
 
• 
adressaten for afgørelsen 
• 
ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører 
• 
offentlige myndigheder 
• 
en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker 
• 
lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i 
afgørelsen 
• 
landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er 
beskyttelse af natur og miljø 
• 
landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål 
varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører 
sådanne interesser. 
 
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller 
alternativt på www.borger.dk og www.virk.dk. Der logges ind med MitID. Klagen 
sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En 
klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.  
 
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og 
organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen. 
 
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der 
kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man 
ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet 
anmodning til Kystdirektoratet.  Kystdirektoratet videresender herefter 
anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, 
hvorvidt anmodningen kan imødekommes. 
 
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i 
naturbeskyttelsesloven. 
 
 
 

 
 
13 
Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-områderne nr. 65, 
Nissum Fjord, og nr. 74, Husby Klit. 
 
 
(fra Natura 2000-planen 2022-27)