Dispensation til genopførelse af sommerhus

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

 
 
Miljøstyrelsen • [adresse] • [postnr by] C •  
Tlf. 72 54 40 00 • CVR [telefon]• EAN 5798000860810 • [email] • www.mst.dk  
 
J.nr. 2026 - 126967 
[..]
Den 1. november 2026 
[..]
[..]
 
[..]
[..]
[..]
 
 
 
Ansøgning 
Der er søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 8 til genopførelse af 
sommerhus inden for klitfredningslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], Hjørring Kommune. 
 
Afgørelse 
Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 
8 samt klitfredningsbekendtgørelsen2 § 1, jf. § 4 til det ansøgte.   
 
Dispensationen gælder kun klitfredningslinjen. Ansøger skal selv undersøge, om 
projektet kræver tilladelse efter anden lovgivning.  
 
Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er 
meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2. 
 
Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1. 
 
Afgørelsen kan påklages 
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.  
 
Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget 
over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er 
færdigbehandlet. Kystdirektoratet giver direkte besked til ansøger, hvis der bliver 
klaget over afgørelsen. 
 
Klagevejledning fremgår af bilag 2. 
 
 
 
 
1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 
2 Bekendtgørelse nr. 1061 af 21. august 2018 om klitfredning. 

 
 
2 
Redegørelse for sagen 
Sagen vedrører en matrikel, som næsten helt er omfattet af klitfredning. 
 
Boligen på ejendommen var et sommerhus, nedrevet i 2024 eller 2025, beliggende 
inden for klitfredning i 1. række ud mod kysten og var truet af nedstyrtning. 
Sommerhuset har ifølge BBR et boligareal på 90 m² og er opført i mursten og tag 
med tagpap. Det eksisterende sommerhus genopføres på grunden, tilbagetrukket 
fra kystskrænten. 
 
 
Luftfoto viser ejendommen med det nu nedrevne sommerhus, markeret med rød 
prik. Gul signatur er klitfredning. Sorte streger er matrikelskel. 
 
 
Luftfoto 2026 viser forholdene på ejendommen efter nedrivning af sommerhuset. 

 
 
3 
 
 
Foto af det nedrevne sommerhus set fra øst 
 
 
Foto af det nedrevne sommerhus set fra vest. 
 
Det nye sommerhus opføres med et boligareal på 89,5 m2. Der anlægges en 
terrasse på 18 m2 og et tagudhæng på 6,25 m2 på kystsiden. 
 
Ifølge det af ansøger oplyste, havde det gamle hus en kote på tagryggen på 27,51 og 
en sokkelkote på 24,15. Målt fra overkant af sokkel til kip havde det oprindelige 
hus altså en højde på 3,36 meter. Til sammenligning bliver det nye hus ifølge 
ansøger 3,50 meter højt, med kip i kote 27,65 og sokkel i kote 24,15. 
 

 
 
4 
Ansøger beskriver desuden, at på grund af topografien i området, vil sommerhuset 
være delvist skjult, idet der ligger en højderyg i klitlandskabet foran 
byggefeltsplaceringen mod kysten. 
 
Om udformningen af bygningen skriver ansøger desuden: 
 
Udover terrænets naturlige afskærmning er vinduespartierne mod vest 
bevidst designet, så de trækkes dybt ind i facaden under en overdækning. 
Kombineret med de vinklede vægstykker betyder det, at vinduerne vil ligge i 
dyb skygge. Man vil reelt skulle gå helt op langs husets sider for at få et 
direkte kig ind på glasfladerne. Husets primære silhuet i landskabet vil 
derfor være de naturpatinerede træfacader og græstaget – ikke 
reflekterende glas. 
 
 
Situationsplan viser placering af gammel hhv nyt sommerhus. 
 

 
 
5 
 
Plan viser nyt sommerhus med terrasse øverst til venstre, tagudhæng. Indhak i 
bygningskroppen nederst til højre og øverst til venstre ved terrassen udgør en del 
af det bebyggede areal på 89 m2. 
 

 
 
6 
 
Visualisering af nyt sommerhus – facader mod vest (kysten) og syd 
 
 
Visualisering af nyt sommerhus – facader mod nord og øst 
 
Facade mod vest 
 
Ejendommen ligger inden for et ikke-fredet fortidsmindeareal (kulturarvsareal), 
der er udpeget på grund af tilstedeværelsen af et radaranlæg fra 2. verdenskrig, 
hvis udstrækning ikke er helt kendt. Se evt.: 
https://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Lokalitet/219286/. 

 
 
7 
Hvis der under udgravning stødes på anlæg, der kan relateres til radaranlægget, 
skal dette meddeles til Vendsyssel Historiske Museum. 
 
Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse 
I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra klitfredningslinjen skal 
Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller 
dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1. 
 
Natura [postnr by] nærmeste Natura 2000-område (nr. 7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit) ligger 
ca. 1700 m mod nord. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 7 af 
samme navn. Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3. 
Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse 
med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved 
vurderingen er der særligt lagt vægt på afstanden til beskyttelsesområdet. Det 
ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig 
påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for 
at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering. 
 
Bilag IV-arter 
På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og 
deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer 
Kystdirektoratet, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.  
 
Markfirben er registreret i området, men den ansøgte flytning af et eksisterende 
sommerhus vurderes ikke at ødelægge et potentielt levested for arten. 
 
Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil 
medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder 
for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV. 
 
Begrundelse for afgørelsen 
Det ansøgte ligger inden for klitfredningslinjen og forudsætter derfor dispensation 
efter naturbeskyttelsesloven.  
 
Efter administrativ praksis meddeles normalt dispensation fra klitfredningslinjen 
til – efter nedrivning - at genopføre et nyt sommerhus, forudsat den eksisterende 
bygning ikke er så forfalden, at den ikke repræsenterer nogen værdi af betydning, 
dvs. er en egentlig ruin. Det er som udgangspunkt en forudsætning, at bygningen 
opføres med omtrent samme størrelse og karakter som den gamle, ligesom det er 
en betingelse, at den nye bygning anvendes til samme formål som hidtil.  
 
Der dispenseres i praksis også til mindre udvidelser af det bebyggede arealer, og til 
forhøjelse af taget på et sommerhus, når disse ændringer sker med henblik på at 
etablere tidssvarende isolering. 
 
I det aktuelle tilfælde dispenseres til en bygning, der er omfattet af ovenstående 
hensyn. Kystdirektoratet finder efter en konkret vurdering, at der i forhold til 
klitfredningen ikke er afgørende landskabelige indvendinger mod genopførslen. 

 
 
8 
Det nye sommerhus vurderes ikke at fremtræde mere markant i kystlandskabet, 
end det nuværende sommerhus. Der lægges vægt på, at store galspartier er trukket 
tilbage under et tagudhæng, hvorved de fremstår mindre markante, end hvis de 
var placeret på en facade med tagudhæng. Dertil lægges der vægt på, at bygningen 
er flyttet væk fra kysten 
 
Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om 
naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod 
det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international 
naturbeskyttelse”. 
 
Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til projektet som beskrevet.  
 
 
 
 
Med venlig hilsen 
 
 
 
[navn] 
[email] 
 
 
 
Bilagsliste: 
Bilag 1: Lovgrundlag  
Bilag 2: Klagevejledning  
Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området 
 
Afgørelsen er også sendt til: 
• 
Hjørring Kommune, [email]  
• 
Danmarks Naturfredningsforening, [email]   
• 
Danmarks Naturfredningsforening, Hjørring, [email]  
• 
Friluftsrådet centralt: [email] 
• 
Friluftsrådet, Kreds Vendsyssel v/ [navn], 
[email]  
• 
Dansk Ornitologisk Forening, [email]  og [email] 
• 
Dansk Ornitologisk Forening, Hjørring, [email]  
• 
Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email] 
• 
Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] 
• 
Danmarks Jægerforbund, [email]  
• 
Vendsyssels Historiske Museum, [email]  
Afgørelsen offentliggøres desuden på Miljøstyrelsens hjemmeside, www.mst.dk. 
 

 
 
9 
Bilag 1: Lovgrundlag  
 
Naturbeskyttelsesloven 
Af naturbeskyttelseslovens3 § 8 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i 
tilstanden af klitfredede arealer. Formålet med bestemmelserne om klitfredning er 
at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed 
varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn. 
 
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres 
bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for 
klitfredningen. Der må heller ikke foretages gravearbejde, etableres hegn, placeres 
campingvogne og lignende, arealerne må ikke afgræsses, og der må ikke foretages 
udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.  
 
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne 
fremgår af lovens § 8a. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til 
visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.  
 
Af klitfredningsbekendtgørelsens4 § 1 fremgår, at det på de klitfredede arealer 
blandt andet ikke er tilladt at fjerne beplantning eller indretninger, der tjener til 
sandflugtens dæmpning, køre med motorkøretøjer uden for lovligt anlagte veje, at 
opstille telte og lignende eller at foretage gravearbejde, at cykle eller ride uden for 
lovligt anlagte veje. 
 
Kystdirektoratet kan gøre undtagelse fra forbuddene, jf. § 4. 
 
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, 
administreres bestemmelserne om klitfredningslinjen meget restriktivt. Der 
dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den 
fremtidige administration af klitfredningen. 
 
Lovgivning om international naturbeskyttelse 
Ifølge habitatbekendtgørelsen5 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra 
klitfredningen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre 
planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en 
væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte 
kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er 
udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et 
Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere 
konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under 
hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, 
at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke 
meddeles dispensation til det ansøgte. 
 
 
3 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 
4 Bekendtgørelse nr. 1061 af 21. august 2018 om klitfredning. 
5 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af 
internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. 

 
 
10 
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en 
række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil 
sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder 
eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra klitfredningen, hvis det ansøgte 
kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende 
dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter. 
 
 

 
 
11 
Bilag 2: Klagevejledning 
 
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.  
 
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen 
offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. 
Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til 
den følgende hverdag.   
 
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86: 
 
• 
adressaten for afgørelsen 
• 
ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører 
• 
offentlige myndigheder 
• 
en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker 
• 
lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i 
afgørelsen 
• 
landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er 
beskyttelse af natur og miljø 
• 
landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål 
varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører 
sådanne interesser. 
 
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller 
alternativt på www.borger.dk og www.virk.dk. Der logges ind med MitID. Klagen 
sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En 
klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.  
 
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og 
organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen. 
 
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der 
kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man 
ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet 
anmodning til Kystdirektoratet.  Kystdirektoratet videresender herefter 
anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, 
hvorvidt anmodningen kan imødekommes. 
 
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i 
naturbeskyttelsesloven. 
 
 
 

 
 
12 
Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 7, Rubjerg 
Knude og Lønstrup Klit 
  
 
(fra Natura 2000-planen 2022-27)