Dispensation til genopførelse af sommerhus

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

 
 
Kystdirektoratet • [adresse] • [postnr by] • Tlf. [telefon]
CVR [telefon]• EAN (drift) 5798000860902 • • EAN (anlæg) 5798009812599 • [email] • www.kyst.dk  
 
Kystdirektoratet 
J.nr. 2026 - 72847 
[..]
Den 17. juni 2026 
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
 
 
 
Ansøgning 
Der er søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 8 til genopførelse af 
sommerhus inden for klitfredningslinjen på ejendommen matr.nr. [matrikel]
Henne by, Henne, [adresse] i Varde Kommune. 
 
Kystdirektoratet dispenserede den 31. januar 2024 (sag j.nr. 21/18209) til en 
genopførelse af sommerhuset på ovennævnte ejendom. Husets ejer kontaktede 
den 3. juni [postnr by] grundet et ønske om en fornyet dispensation, 
fordi byggeprojektet ikke vil kunne påbegyndes inden dispensationens udløb og 
fordi der ønskes foretaget mindre ændringer af projektet. Kystdirektoratet træffer 
derfor nærværende nye afgørelse, som erstatter den forrige.  
 
Afgørelse 
Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 
8, til det ansøgte.   
 
Dispensationen gælder kun klitfredningslinjen. Ansøger skal selv undersøge, om 
projektet kræver tilladelse efter anden lovgivning.  
 
Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er 
meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2. 
 
Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1. 
 
Dispensationen gives på samme vilkår som i den tidligere meddelte 
dispensation. Vilkårene lyder som følger: 
• 
må ikke foretages terrænændringer i forbindelse med opførelsen af 
sommerhuset udover det, der er nødvendigt for byggeriets opførelse. 
• 
I forbindelse med fjernelse af eksisterende bebyggelse skal terrænet 
reetableres straks efter endt arbejde.  
 
1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 

 
 
2 
• 
Kørsel inden for klitfredningen skal begrænses til et minimum uden for 
lovligt anlagte veje. 
• 
Området skal efterlades ryddeligt og reetableres til oprindelig tilstand.  
• 
Eventuel overskudsjord fra gravearbejder/udgravning af kælder skal køres 
bort til en placering uden for de klitfredede arealer. 
• 
Arealerne, der berøres af anlægsarbejdet, skal reetableres straks efter 
arbejdets afslutning, enten ved tilbagelægning af afgravet tørv eller ved 
tilplantning med hjelme, således risiko for sandflugt undgås og arealernes 
naturlige karakter genskabes. 
 
Afgørelsen kan påklages 
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.  
 
Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget 
over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er 
færdigbehandlet. Kystdirektoratet giver direkte besked til ansøger, hvis der bliver 
klaget over afgørelsen. 
 
Klagevejledning fremgår af bilag 2. 
 
Redegørelse for sagen 
Sommerhuset på ovennævnte ejendom er opført i 1935 med et bebygget areal på 
37 m² og en udnyttet 1. sal på 20 m². I tilknytning til huset ligger et anneks på 22 
m². Mellem de to bygninger ligger en mindre halvkælder, der betegnes værksted. 
Huset er omgivet af befæstede arealer, der på luftfoto er opmålt til ca. 190 m² incl. 
bebyggelsen på 59 m². Grunden er på 920 m², og er omgivet af fredede arealer 
(Fiil Sø), dog er ejendommen undtaget fredningen. Nærværende afgørelse 
videresendes til Fredningsnævnet for Sydjylland, den nordlig del, til orientering. 
 
Sommerhuset ligger skærmet mod kysten af høje klitpartier og ligger meget for sig 
selv i kystlandskabet (se fig. 1 og 2). 
 
 
Fig. 1. Ortofoto af ejendommen fra foråret 2025. Den orange linje markerer 
klitfredningslinjen, og det klitfredede areal er markeret med orange signatur. 

 
 
3 
Det klitfredede areal er markeret med orange signatur. De sorte streger 
markerer de vejledende matrikelskel. Den ansøgte matrikel er markeret med rød.  
 
Fig. 2. Fotos af det eksisterende sommerhus indsendt af ansøger.  
 
Det nye sommerhus opføres som det eksisterende i 1½-plan med stråtag og med 
en placering stort set som den eksisterende bebyggelse. Det bebyggede areal af det 
nye sommerhus er på 69 m², og boligarealet på 1. sal er på ca. 25 m², idet en del af 
stueplanet og trapperummet er til kip. Der anlægges fuld kælder med indvendig 
trappe og uden lysindfald/vinduer. Huset omgives af terrassearealer på ca. 130 
m². 
 
 
Fig. 3. Situationsplan for ny bebyggelse. Den eksisterende bebyggelse er 
markeret med grønt.  

 
 
4 
 
 
Fig. 4. Plantegninger over sommerhusets kælder, stueetage og 1. sal.  
 
Modsat det tidligere ansøgte projekt, ønskes sommerhuset i det nuværende 
ansøgte projekt opført med vinduer med en mere rundet form. Vinduesarealet i det 
nuværende projekt svarer dog fortsat omtrent til det først ansøgte vinduesareal, 
som Kystdirektoratet dispenserede til. Derudover har Varde Kommune stillet krav 
om, at tagfladen ikke måtte brydes midtpå med kviste og at kvistene derfor skal 
flyttes længere ned, så de placeres i linje med tagets nederste kant (se fig. 5-7).   
 
 
Fig. 5. Facader mod vest og syd af den eksisterende bebyggelse på ejendommen.  
 
 
 

 
 
5 
Fig. 6. Facadetegninger af det først ansøgte projekt, som Kystdirektoratet 
dispenserede til tilbage i 2024.  
 
Fig. 7. Facadetegninger af det nuværende ansøgte projekt.  
 
Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse 
I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra klitfredningslinjen skal 
Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller 
dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1. 
 
Natura [postnr by] ansøgte ligger inden for Natura 2000-område 84, Kallesmærsk Hede, Grærup 
Langsø, Fiilsø og Kærgård Klitplantage. I Natura 2000-området indgår 
habitatområde nr. 73 og fuglebeskyttelsesområde nr. 50 og nr. 56. Når der henses 
til, at der alene er tale om udskiftning af en bolig, der ikke berører yderligere areal, 
er det Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke kan påvirke Natura 2000-
området væsentligt, og der er derfor ikke behov for en nærmere 
konsekvensvurdering. 
 
Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3. 
 
Bilag IV-arter 
På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og 
deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser vurderer 
Kystdirektoratet endvidere, at det ansøgte projekt ikke vil medføre 
beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de 
dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV, idet Kystdirektoratet 
vurderer, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter. 
 
Begrundelse for afgørelsen 
Det ansøgte ligger inden for klitfredningslinjen og forudsætter derfor dispensation 
efter naturbeskyttelsesloven.  
 
Efter administrativ praksis meddeles normalt dispensation fra klitfredningen til – 
efter nedrivning – at genopføre et nyt sommerhus, forudsat den eksisterende 
bygning ikke er så forfalden, at den ikke repræsenterer nogen værdi af betydning, 
dvs. er en egentlig ruin. Det er som udgangspunkt en forudsætning, at bygningen 

 
 
6 
opføres med omtrent samme placering, størrelse og karakter som den gamle, 
ligesom det er en betingelse, at den nye bygning anvendes til samme formål som 
hidtil.  
 
Ved genopførelse af bebyggelse er det ligeledes et vilkår, at der er tidsmæssig 
kontinuitet fra den tidligere bygning til den nye. Med tidsmæssig kontinuitet 
menes, at der i udgangspunktet højst må være gået tre år fra den tidligere bygning 
er blevet fjernet til den nye bygning opføres. 
 
På baggrund af de oplysninger Kystdirektoratet har modtaget i sagen om 
bygningens udformning og placering mv., vurderes det, at det ansøgte kan 
omfattes af ovennævnte praksis, og at der derfor kan dispenseres fra 
klitfredningen. 
 
Kystdirektoratet har herved lagt vægt på, at forøgelsen af det bebyggede areal kan 
tilskrives øget udvendig isolering hvortil der efter praksis kan dispenseres.  
 
Kystdirektoratet har lagt vægt på, at den ændrede udformning af bebyggelsen, 
hvor de eksisterende to enheder samles i en enkelt bebyggelse, ikke ses at medføre 
en mere markant fremtræden i kystlandskabet. Den ny bebyggelse har således 
stort set samme højde som den eksisterende, og anneksets højde (og volumen) er 
også væsentlig og næsten tilsvarende hovedhusets. Den ny bebyggelses omfang vil 
derved ikke adskille sig markant fra den eksisterendes, uanset dele af stueplanets 
boligareal udføres med loft til kip, idet dette areal til kip (stort set) svarer til 
anneksets areal.  
 
Etablering af en kælder er ikke en tilstandsændring i forhold til klitfredningen 
såfremt det ikke medfører synlige forandringer. Da der ikke etableres udvendig 
adgang eller vinduer/lysskakter vil kælderen ikke kræve dispensation i sig selv, 
dog kræves dispensation til udgravningen jf. klitfredningsbekendtgørelsen, hvilket 
kan imødekommes idet det stilles som vilkår, at det opgravede skal køres bort og 
deponeres uden for det klitfredede areal. 
 
Direktoratet finder endvidere, at der kan etableres befæstede arealer omkring 
ejendommen af tilsvarende størrelse som de nuværende. 
 
Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om 
naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod 
det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international 
naturbeskyttelse”. 
 
Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til en genopførelse af 
sommerhuset som ansøgt.  
 
 
Med venlig hilsen 
 
 
[navn] 

 
 
7 
Naturbeskyttelse 
[telefon] 
[email] 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

 
 
8 
Bilagsliste: 
Bilag 1: Lovgrundlag  
Bilag 2: Klagevejledning  
Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området 
 
Afgørelsen er også sendt til: 
• 
Varde Kommune, [email]  
• 
Danmarks Naturfredningsforening, [email]  
• 
Danmarks Naturfredningsforening, Varde, [email]  
• 
Friluftsrådet centralt: [email] 
• 
Friluftsrådet, Kreds Sydvestjylland, [email]   
• 
Dansk Ornitologisk Forening, [email] og [email] 
• 
Dansk Ornitologisk Forening, Varde, [email]  
• 
Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, 
[email] 
• 
Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] 
• 
Danmarks Jægerforbund, [email]  
• 
Fredningsnævnet for Sydjylland, nordlig del, 
[email]  
 
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk. 
 

 
 
9 
Bilag 1: Lovgrundlag  
 
Naturbeskyttelsesloven 
Af naturbeskyttelseslovens2 § 8 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i 
tilstanden af klitfredede arealer. Formålet med bestemmelserne om klitfredning er 
at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed 
varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn. 
 
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres 
bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for 
klitfredningen. Der må heller ikke foretages gravearbejde, etableres hegn, placeres 
campingvogne og lignende, arealerne må ikke afgræsses, og der må ikke foretages 
udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.  
 
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne 
fremgår af lovens § 8a. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til 
visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.  
 
Af klitfredningsbekendtgørelsens3 § 1 fremgår, at det på de klitfredede arealer 
blandt andet ikke er tilladt at fjerne beplantning eller indretninger, der tjener til 
sandflugtens dæmpning, køre med motorkøretøjer uden for lovligt anlagte veje, at 
opstille telte og lignende eller at foretage gravearbejde, at cykle eller ride uden for 
lovligt anlagte veje. 
 
Kystdirektoratet kan gøre undtagelse fra forbuddene, jf. § 4. 
 
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, 
administreres bestemmelserne om klitfredningslinjen meget restriktivt. Der 
dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den 
fremtidige administration af klitfredningen. 
 
Lovgivning om international naturbeskyttelse 
Ifølge habitatbekendtgørelsen4 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra 
klitfredningen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre 
planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en 
væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte 
kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er 
udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et 
Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere 
konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under 
hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, 
at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke 
meddeles dispensation til det ansøgte. 
 
 
2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 
3 Bekendtgørelse nr. 1061 af 21. august 2018 om klitfredning. 
4 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af 
internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. 

 
 
10 
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en 
række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil 
sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder 
eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra klitfredningen, hvis det ansøgte 
kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende 
dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter. 
 
 

 
 
11 
Bilag 2: Klagevejledning 
 
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.  
 
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen 
offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. 
Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til 
den følgende hverdag.   
 
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86: 
 
• 
adressaten for afgørelsen 
• 
ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører 
• 
offentlige myndigheder 
• 
en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker 
• 
lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i 
afgørelsen 
• 
landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er 
beskyttelse af natur og miljø 
• 
landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål 
varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører 
sådanne interesser. 
 
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller 
alternativt på www.borger.dk og www.virk.dk. Der logges ind med MitID. Klagen 
sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En 
klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.  
 
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og 
organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen. 
 
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der 
kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man 
ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet 
anmodning til Kystdirektoratet.  Kystdirektoratet videresender herefter 
anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, 
hvorvidt anmodningen kan imødekommes. 
 
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i 
naturbeskyttelsesloven. 
 
 
 

 
 
12 
Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 84, 
Kallesmærsk Hede, Grærup Langsø, Fiilsø og Kærgård Klitplantage 
 
 
(fra Natura 2000-planen 2022-27)