Søg Strandbeskyttelse Vesthimmerland Kommune
Dispensation til opførelse af nyt stuehus samt udlæg af areal til have
Sagen kort
Et landbrugsselskab søgte om at nedrive stuehuset på en mindre landbrugsejendom på 2,8 ha ved Limfjorden i Vesthimmerlands Kommune og opføre et nyt stuehus som længehus i 1½ plan med 150 m² bebygget areal og 100 m² udnyttet overetage med kviste, i alt 250 m² boligareal, mod hidtil 60 m² bebygget areal og 75 m² boligareal. Det nye hus placeres, hvor det gamle ligger, men helt inden for den udvidede strandbeskyttelseszone (100-300 m); to lagerbygninger på i alt 194 m² mellem huset og kysten nedrives. Der blev desuden søgt om at udlægge 2.500 m² mellem strandengen og stuehuset til have. Kystdirektoratet gav dispensation med henvisning til praksis for genopførelse af helårsboliger med samme placering, karakter og anvendelse, og til den lempeligere praksis for udvidelse af helårshuse op til 250 m² i den udvidede zone, når boligen havde helårsstatus ved zonens ikrafttræden. Haveudlægget blev tilladt, fordi arealet allerede er bevokset med træer og buske og delvis bebygget, så områdets karakter ikke ændres, og dispensationen ikke medfører uønsket præcedens. Ejendommen ligger i Natura 2000-område, men projektet vurderes ikke at påvirke området.
Fakta
- Ejendom
- Landbrugsejendom
- Ansøger
- Virksomhed
- Strandbeskyttelseszone
- Den udvidede zone (100 til 300 m)
- Areal før / efter
- 60 m² → 150 m²
- Lovgrundlag
- Naturbeskyttelseslovens § 65 b, Naturbeskyttelseslovens § 15
Hvad blev der søgt om
AnvendelsesændringGenopførelseKvisteUdnyttelse af tagetage
Praksisflag
- Tagetage udnyttes (ja)
- Fodaftrykket øges (ja)
- Uudnyttet tagetage (nej)
- "Mindre end lidt"-praksis (nej)
- Harmoni som begrundelse (nej)
- Energi som begrundelse (nej)
- Tilgængelighed som begrundelse (nej)
- Vilkår stillet (nej)
- Genoptaget sag (nej)
5 flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag: vinduer mod kysten ændres, bygningshøjden øges, særligt tilfælde anerkendt, kommunen positiv, naboindsigelser.
Det lagde direktoratet vægt på
- Afstand til kysten
- Andet
- Erstatter eksisterende
- Lovligt eksisterende forhold
- Fast praksis
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
Miljøstyrelsen • [adresse] • [postnr by] C •
Tlf. 72 54 40 00 • CVR [telefon]• EAN 5798000860810 • [email] • www.mst.dk
[..]
[..]
J.nr. 2025 - 33812
[..]
Den 25. april 2026
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
Ansøgning
Der er søgt om dispensation til opførelse af nyt stuehus samt udlæg af areal til
have indenfor strandbeskyttelseslinjen på [matrikel],
[adresse], Vesthimmerlands Kommune.
Afgørelse
Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens1 § 65 b, stk. 1, jf.
§ 15, til det ansøgte.
Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. Ansøger skal selv undersøge,
om projektet kræver tilladelse efter anden lovgivning.
Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er
meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.
Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1.
Afgørelsen kan påklages
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.
Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget
over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er
færdigbehandlet. Kystdirektoratet giver direkte besked til ansøger, hvis der bliver
klaget over afgørelsen.
Klagevejledning fremgår af bilag 2.
1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse
2
Redegørelse for sagen
Ejendommen en mindre landbrugsejendom på 2,8 ha, hvoraf ca. 1,5 ha er § 3
beskyttet strandeng.
Ejendommen er i sin helhed omfattet af 300 m strandbeskyttelseslinjen.
Stuehuset har et bebygget areal på 60 m² og 15 m² udnyttet overetage – i alt et
boligareal på 75 m². Stuehuset ligger for hovedpartens vedkommende uden for
den oprindelige 100 m strandbeskyttelseslinje der gennemskærer boligen.
Der er endvidere i BBR registreret 4 bygninger til lager (driftsbygninger) med et
samlet areal på ca. 310 m² samt et sommerhus.
Der ansøges om at opføre et nyt stuehus udformet som et længehus i 1½-plan med
et bygget areal på 150 m² samt 100 m² udnyttet overetage. Der isættes kviste i
tagetagen for at sikre tilstrækkeligt lysindfald.
Boligen placeres hvor den eksisterende bolig er opført, men placeret så den i sin
helhed ligger i den udvidede del af den strandbeskyttede zone.
To lagerbygninger på tilsammen 194 m² beliggende mellem stuehuset og kysten
nedrives. Ejendommen bygningsmasse vil herefter bestå af stuehuset samt to
bygninger på tilsammen 121 m² beliggende ca. 20 m nord for stuehuset.
Der ansøges endvidere om at udlægge 2.500 m² mellem strandengen og det nye
stuehus til haveareal. Dette areal henligger i dag som et areal bevokset med træer
og buske og indeholder de to bygninger der fjernes.
Oversigt over ejendommen – rød markerer bygninger der fjernes, lilla
”omtrentlig” placering af ny boiog – gul udlæf af areal til have
3
Rød er ejendommens udstrækning, gul 100 m Bygningsændringer og udlæg
af oprindelig strandbeskyttelseslinje – af haveareal
§3 areal blå
Stueplan af ny bolig
4
Overetage
Facader – øverst mod sydøst – under mod nord vest
5
Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse
I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal
Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller
dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV.
Det ansøgte er beliggende inde for Natura 2000-område nr. 16 – Løgstør
Bredning, Vejlerne og Bulbjerg. Når der henses til det ansøgtes karakter og dets
placering er det Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke kan påvirke
Natura 2000-området, og der er derfor ikke behov for en nærmere
konsekvensvurdering. Det vurderes endvidere, at det ansøgte projekt ikke vil
medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder
for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV, idet Kystdirektoratet
vurderer, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.
Begrundelse for afgørelsen
Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor
dispensation efter naturbeskyttelsesloven.
Efter administrativ praksis meddeles normalt dispensation fra strandbeskyttelses-
linjen til – efter nedrivning - at genopføre en ny helårsbolig forudsat den
eksisterende bygning ikke er så forfalden, at den ikke repræsenterer nogen værdi
af betydning, dvs. er en egentlig ruin. Det er som udgangspunkt en forudsætning,
at bygningen opføres med omtrent samme placering og karakter som den gamle,
ligesom det er en betingelse, at den nye bygning anvendes til samme formål som
hidtil.
Direktoratet finder, at med den ansøgte udformning af boligen som et længe-hus
og med en placering som den der fjernes, opfylder det ansøgte disse to
betingelserne for genopførelse.
F.s.v. angår vilkåret om tilsvarende størrelse accepteres almindelig vis at boliger,
der genopføres uden for den oprindelige 100 m strandbeskyttelseslinjen, opføres
med et større areal, idet der for disse boliger gælder en lempeligere
dispensationspraksis for så vidt angår dispensation til at udvide boligarealet.
Det fremgår således af lovbemærkningerne til en ændring af naturbeskyttelses-
loven i 1994 ("kystloven"), at der forudsættes en lempeligere administration, når
6
der er tale om til- og ombygninger af helårshuse i den udvidede del af
strandbeskyttelseszonen (100-300 m). Af lovbemærkningerne fremgår således
følgende:
"Til- og ombygning af helårshuse, hvorved husets samlede
bruttoetageareal ikke overstiger 250 m2, kan i medfør af planloven ske
uden tilladelse. Det forudsættes, at administrationen af den udvidede
strandbeskyttelseslinje vil ske under hensyntagen hertil, således at
dispensation fra forbuddet inden for linjen vil kunne gives i det omfang,
der er tale om eksisterende huse, som ved lovens ikrafttræden har
henligget med helårsstatus. Der vil i den forbindelse kunne stilles vilkår om
placering og udformning."
Ifølge Miljø- og Fødevareklagenævnets praksis skal lovbemærkningerne forstås
således, at det kun er inden for den udvidede strandbeskyttelseslinje (fra 100 til
300 m), at der normalt kan dispenseres til udvidelse af helårshuse op til 250 m2,
og kun hvis boligen ved ikrafttrædelsen af den udvidede beskyttelseszone havde
helårsstatus.
Da boligen i nærværende sag opfylder ovennævnte betingelser, kan der på denne
baggrund gives dispensation til den ansøgte udvidelse af boligen op til 250 m².
Kystdirektoratet finder endvidere, at der kan dispenseres til at anvende et ansøgte
areal til have. Direktoratet har herved lagt væge på, at området allerede er
bevokset med træer og buske, hvorfor de udvidede mulighed til beplantning, der
gælder for ”haver”, ikke vil ændre områdets karakter. Endvidere vil lempelserne
for mindre anlæg i haver inde for 15 m fra boligen efter § 15a, stk. 3, alene omfatte
en mindre del af de arealer hvor der i dag ligger bebyggelse der fjernes.
En dispensation til udlæg af arealet til have ses således på grund af de konkrete
forhold ikke at kunne medføre en uønsket præcedens i andre sager.
Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til opførelsen af boligen
samt til udlægget af areal til have som ansøgt.
Med venlig hilsen
[navn]
Specialkonsulent
[telefon]
[email]
Bilagsliste:
Bilag 1: Lovgrundlag
Bilag 2: Klagevejledning
7
Afgørelsen er også sendt til:
•
Vesthimmerlands Kommune, [email]
•
Danmarks Naturfredningsforening, [email]
•
Danmarks Naturfredningsforening, Vesthimmerland, dnvesthimmerland-
[email]
•
Friluftsrådet centralt: [email]
•
Friluftsrådet, Kreds Himmerland-Aalborg himmerland-
[email]
•
Dansk Ornitologisk Forening, [email] og [email]
•
Dansk Ornitologisk Forening, Vesthimmerland, [email]
•
Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]
•
Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]
•
Danmarks Jægerforbund, [email]
[email]; [email]; [email];
[email]; [email]; [email];
[email]; [email]; [email];
[email]; [email]; [email];
[email];
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.
8
Bilag 1: Lovgrundlag
Naturbeskyttelsesloven
Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i
tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden
og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse
er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed
varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres
bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for
strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres
campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering
eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne
fremgår af lovens §§ 15 a og 15 b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at
dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65
b.
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne,
administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der
dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den
fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.
Lovgivning om international naturbeskyttelse
Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra
strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med
andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en
væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte
kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er
udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et
Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere
konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under
hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen,
at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke
meddeles dispensation til det ansøgte.
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en
række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil
sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder
eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det
ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende
dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.
2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.
3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af
internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.
9
Bilag 2: Klagevejledning
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen
offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen.
Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til
den følgende hverdag.
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:
•
adressaten for afgørelsen
•
ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører
•
offentlige myndigheder
•
en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
•
lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i
afgørelsen
•
landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er
beskyttelse af natur og miljø
•
landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål
varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører
sådanne interesser.
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller
alternativt på www.borger.dk og www.virk.dk. Der logges ind med MitID. Klagen
sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En
klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og
organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der
kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man
ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet
anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter
anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om,
hvorvidt anmodningen kan imødekommes.
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i
naturbeskyttelsesloven.
Kilde
Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere.
Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 2025-33812 (aktindsigt).
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 1868.