Afslag til genopførelse af bolig

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

 
 
Kystdirektoratet • [adresse] • [postnr by] • Tlf. [telefon]
CVR [telefon]• EAN (drift) 5798000860902 • • EAN (anlæg) 5798009812599 • [email] • www.kyst.dk  
 
Kystdirektoratet 
J.nr. 2025 - 14192 
[..]
Den 29. april 2026 
[..]
[..]
[..]
[..]
 
 
 
Ansøgning 
Der er søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til genopførelse af 
bolig inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], Sønderborg Kommune. 
 
Afgørelse 
Kystdirektoratet giver afslag efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, jf. § 15, til 
det ansøgte.  
 
Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1. 
 
Afgørelsen kan påklages 
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.  
 
Klagevejledning fremgår af bilag 2. 
 
Redegørelse for sagen 
Ejendommen er noteret som landbrug og består udover den nævnte matrikel 17 på 
2500 kvm af to andre matrikler (47 og 55 smst) med et samlet areal på ca. 12 ha.  
 
Ejendommen ligger på vestsiden af Alssund, ca. 3 km nord for Sønderborg. 
Umiddelbart nord for ejendommen ligger en inddæmmet vig (Mølledammen) og 
ca. 500 meter nord for ejendommen ligger Sandbjerg Gods.  
 
Matrikel 17 er ifølge BBR bebygget med et stuehus, der har et bebygget areal på 
120 kvm, og en udnyttet tagetage for et samlet boligareal på 150 kvm. De øvrige 
matrikler er ikke bebyggede og består af landbrugsjord. 
 
 
1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 

 
 
2 
 
Luftfoto af området. Ejendommens stuehus er markeret med rød prik. Orange 
signatur er strandbeskyttelseslinjen. 
 
 
Kort fra BBR viser hele ejendommen. [matrikel]
mod nordøst. 
 

 
 
3 
 
Luftfoto af stuehuset. 
 
 
Skråfoto af stuehuset set fra syd. 
 

 
 
4 
 
Skråfoto af stuehuset set fra nord. 
 
Der søges om, efter nedrivning af det eksisterende stuehus, at opføre et nyt 
stuehus på samme matrikel, om end på en lidt anden placering. 
 
Det nye stuehus opføres med et bebygget areal på 160 kvm, alene med udnyttelse 
af stueplan til bolig. I den nord/østlige del af huset opføres huset med loft til kip 
(dobbelt høj etage), hvor den i den øvrige del af huset indrettes med flade lofter i 
stueetage og uudnyttet loftrum i tagetage. 
 
Ejers repræsentant beskriver desuden projektet således: 
 
Huset set udefra opføres med mansardtag for, at imødekomme en 
byggestil som er kendt i området og som vil harmonere godt i landskabet. 
Der etableres kviste i mansardtaget som alene har til hensigt at 
underbygge byggestilen set udefra. 
 
Materialer er tænkt som hvide facader, mørke vinduer, sorte tagsten, samt 
kobberbeklædning. 
 
 
Visualisering af ny bolig set fra nordvest. 

 
 
5 
 
 
 
Tegning af facader 

 
 
6 
 
Situationsplan. Nyt stuehus er markeret med (1), mens eksisterende er vist med 
(2). 
 
 
Plantegning stueplan 
 

 
 
7 
 
Plantegning overetage med dobbelthøj etage til højre og uudnyttet loftsrum mod 
venstre. 
 
I kommuneplanen 2023-2035 er området udpeget som værdifuldt kulturmiljø 
(Kulturmiljøet omkring Sandbjerg Slot (Sandbjerg Slot og Møllesø). Mølledammen 
og et dalstrøg, der udgår herfra og mod nordvest er ifølge samme plan et specifikt 
geologisk bevaringsområde. Det fremgår af planen: ”Landskabsformer, blotlagte 
geologiske profiler mv., som tydeligt viser landskabets geologiske tilblivelse, bør 
bevares og holdes synlige uden skæmmende eller slørende beplantning og 
bebyggelse.”  
 

 
 
8 
 
Luftfoto af området, hvor det eksisterende stuehus er markeret med rød prik. 
Mølledammen og dæmningen ses mod nord. Topografiske kurver viser, at der er 
et dalstrøg mod nordvest. Eksisterende stuehus ligger omtrent i kote 8,5. Der 
søges om at placere det nye stuehus længere mod øst og dermed væk fra 
Mølledammen, hvor terrænet er lidt højere, omtrent kote 9. 
 
 
Foto af fra kommuneplanen viser ifølge planen en egnskarakteristisk gård. 
 
Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse 
Inden der meddeles dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet 
vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og 

 
 
9 
plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1. Idet der 
meddeles afslag på ansøgningen har Kystdirektoratet dog ikke foretaget en sådan 
vurdering. 
 
Begrundelse for afgørelsen 
Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen, hvor der er et generelt 
forbud mod at foretage ændringer af tilstanden. 
 
Forbuddet mod tilstandsændringer omfatter ikke byggeri, der er erhvervsmæssigt 
nødvendigt for den pågældende ejendoms drift som landbrugs- eller 
skovbrugsejendom eller for udøvelsen af fiskerierhvervet, og som opføres i 
umiddelbar tilknytning til eksisterende bygninger, jf. § 15 a, stk. 1, nr. 6. Der 
kræves dog Kystdirektoratets tilladelse, for så vidt angår de nævnte bygningers 
nærmere beliggenhed og ydre udformning. Efter lovens §65b, stk. 1 kan der 
desuden i særlige tilfælde meddeles dispensation for forbuddet mod ændringer af 
tilstanden af det strandbeskyttede arealer. 
 
Efter landbrugslovens § 9, stk. 1, skal en landbrugsejendom holdes forsynet med 
en passende beboelsesbygning. Et ”passende” stuehus på en landbrugsejendom må 
derfor anses for erhvervsmæssigt nødvendigt og er dermed omfattet af 
undtagelsesbestemmelserne. 
 
Naturklagenævnet har i en principiel afgørelse af 24. marts 1994 (NKO nr. 31) 
udtalt, at opførelse af et nyt stuehus på en landbrugsejendom kun kan ske uden 
landzonetilladelse, hvis husets bruttoetageareal ikke overstiger 250 m2 mere end 
uvæsentligt. Denne størrelsesbegrænsning gælder i praksis også i relation til 
strandbeskyttelsen, hvorfor reglerne vedrørende strandbeskyttelseslinjen i 
naturbeskyttelsesloven i praksis har været forvaltet således, at der er meddelt 
tilladelse til stuehuse på op til 250 kvm, under forudsætning af at placeringen og 
udformningen kan accepteres. 
 
I vurderingen af om placeringen af et nyt stuehus kan tillades, lægges der normalt 
vægt på, at stuehuset placeres i tilknytning til anden bebyggelse på ejendommen, 
og der lægges vægt på, at stuehuset ikke placeres fremskudt mod kysten. 
 
I vurderingen af om udformningen af et stuehus kan tillades lægges der normalt 
vægt på, at stuehuset opføres i overensstemmelse med sædvanlig byggeskik. I 
landzone betyder det normalt traditionelle længehuse i 1½ plan. Denne praksis 
understøttes af Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 12. februar 2014 (NMK-
500-00324) og Kystdirektoratets senere praksis i forlængelse heraf. Det 
bemærkes, at der i det konkrete tilfælde er tale om udskiftning af en bolig, der i 
dag er udført som længehus med saddeltag, og at eksemplet fra kommuneplanen, 
gengivet ovenfor, også viser et længehus med saddeltag. 
 
Ansøger har ikke redegjort nærmere for, hvordan udformningen af huset med 
mansardtag er i overensstemmelse med sædvanlig byggeskik på egnen, sådan som 
ansøger har skrevet i ansøgningen.  
 
Der lægges vægt på, at udformningen af boligen får den til at fremstå markant. 
Mansardtaget giver i sig selv boligen et markant udtryk, og dertil kommer, at 

 
 
10 
bygningen synes meget høj for en beboelselsesbygning, der alene har beboelse i 
stueplan. Endelig er der andre bygningselementer, som får bygningen til at 
fremstå markant: buede udestuer i glas, kviste i tagplanet og dobbelthøj frontspids 
i glas i facaden mod nordvest. 
 
Det er indgået i Kystdirektoratets vurdering, at området, som det fremgår af 
kommuneplanen har særlig geologisk og kulturhistorisk værdi, hvorfor der i 
interesseafvejningen lægges særlig vægt på, at bygningen med dens udformning 
ikke fremstår markant. Det er desuden indgået i vurderingen, at bygningen 
placeres i et område, hvor terrænet foran boligen skråner ned mod kysten, hvilket 
medfører, at boligen fremstår synligt i landskabet.  
 
Kystdirektoratet vurderer derfor samlet, at der på grund af bygningens 
udformning ikke kan meddeles tilladelse efter §15a, stk. 1, nr. 6. Kystdirektoratet 
vurderer ligeledes, at der ikke er tale om et sådan særligt tilfælde, der kan 
begrunde en dispensation efter lovens §65b, stk. 1. 
 
Kystdirektoratet meddeler på denne baggrund afslag til genopførelse af boligen 
som ansøgt.  
 
 
Med venlig hilsen 
 
 
 
[navn] 
Kystdirektoratet 
[email] 
 
 
Bilagsliste: 
Bilag 1: Lovgrundlag  
Bilag 2: Klagevejledning  
 
Afgørelsen er også sendt til: 
• 
Sønderborg Kommune, [email]  
• 
Danmarks Naturfredningsforening, [email] 
• 
Danmarks Naturfredningsforening, Sønderborg, dnsoenderborg-
[email]  
• 
Friluftsrådet centralt: [email] 
• 
Friluftsrådet, Sønderborg, [email]  
• 
Dansk Ornitologisk Forening, [email] og [email] 
• 
Dansk Ornitologisk Forening, Sønderborg, [email]  
• 
Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, 
[email] 
• 
Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] 
• 
Danmarks Jægerforbund, [email]  
 
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk. 

 
 
11 
Bilag 1: Lovgrundlag  
 
Naturbeskyttelsesloven 
Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i 
tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden 
og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse 
er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed 
varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn. 
 
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres 
bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for 
strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres 
campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering 
eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.  
 
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne 
fremgår af lovens §§ 15 a og 15 b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at 
dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65 
b.  
 
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, 
administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der 
dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den 
fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen. 
 
Lovgivning om international naturbeskyttelse 
Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra 
strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med 
andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en 
væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte 
kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er 
udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et 
Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere 
konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under 
hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, 
at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke 
meddeles dispensation til det ansøgte. 
 
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en 
række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil 
sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder 
eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det 
ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende 
dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter. 
 
 
2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 
3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af 
internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. 

 
 
12 
Bilag 2: Klagevejledning 
 
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.  
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen 
offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. 
Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til 
den følgende hverdag.   
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86: 
 
• 
adressaten for afgørelsen 
• 
ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører 
• 
offentlige myndigheder 
• 
en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker 
• 
lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i 
afgørelsen 
• 
landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er 
beskyttelse af natur og miljø 
• 
landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål 
varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører 
sådanne interesser. 
 
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller 
alternativt på www.borger.dk og www.virk.dk. Der logges ind med MitID. Klagen 
sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En 
klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.  
 
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og 
organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen. 
 
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der 
kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man 
ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet 
anmodning til Kystdirektoratet.  Kystdirektoratet videresender herefter 
anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, 
hvorvidt anmodningen kan imødekommes. 
 
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i 
naturbeskyttelsesloven.