Søg Strandbeskyttelse Lolland Kommune
Afslag til genopførelse af sommerhus.
Sagen kort
Ansøger søgte om dispensation til at genopføre et sommerhus på 20 m² som et nyt sommerhus på i alt 42 m² (heraf 3 m² til isolering) inden for den oprindelige 100 m strandbeskyttelseslinje i Lolland Kommune, bl.a. ved at inddrage arealet fra to skure på tilsammen 11 m². Et tidligere miljøcenter havde i 2010 givet dispensation til 39 m², men den var ikke udnyttet og bortfaldet. Kystdirektoratet gav afslag, da praksis for udvidelse af sommerhuse er særdeles restriktiv, da det hverken nu eller i 2010 var praksis at inddrage skure i sommerhusets areal, og da en undersøgelse af området ikke viste nogen lokal praksis herfor. Direktoratet fandt ikke, at ansøger havde en berettiget forventning, henset til den tidligere ejers lange passivitet. Direktoratet tilkendegav, at det efter sædvanlig praksis vil være sindet at dispensere til genopførelse på 20 m² plus op til 8 m² til bad og toilet samt isolering, uden væsentlig forøgelse af højden.
Fakta
- Ejendom
- Sommerhus
- Ansøger
- Privat
- Strandbeskyttelseszone
- Inden for de oprindelige 100 m
- Areal før / efter
- 20 m² → 42 m²
- Lovgrundlag
- Naturbeskyttelseslovens § 65 b, Naturbeskyttelseslovens § 15
Hvad blev der søgt om
GenopførelseTilbygning
Praksisflag
- Fodaftrykket øges (ja)
- Energi som begrundelse (ja)
- Særligt tilfælde anerkendt (nej)
- "Mindre end lidt"-praksis (nej)
- Harmoni som begrundelse (nej)
- Tilgængelighed som begrundelse (nej)
- Naboindsigelser (nej)
- Vilkår stillet (nej)
- Genoptaget sag (nej)
5 flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag: vinduer mod kysten ændres, tagetage udnyttes, uudnyttet tagetage, bygningshøjden øges, kommunen positiv.
Det lagde direktoratet vægt på
- Andet
- Ikke et særligt tilfælde
- Præcedensvirkning
- Fast praksis
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
Kystdirektoratet • [adresse] • [postnr by] • Tlf. [telefon]
CVR [telefon]• EAN (drift) 5798000860902 • • EAN (anlæg) 5798009812599 • [email] • www.kyst.dk
Kystdirektoratet
J.nr. 2025 - 4743
[..]
Den 14. januar 2026
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
Ansøgning
Der er søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til genopførelse af et
sommerhus inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse] i Lolland Kommune.
Afgørelse
Kystdirektoratet giver afslag efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, jf. § 15, til
det ansøgte.
Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1.
Afgørelsen kan påklages
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.
Klagevejledning fremgår af bilag 2.
Redegørelse for sagen
Der er søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 15 til genopførelse af et
sommerhus på i alt 42 m2 inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen
[matrikel], [adresse] i Lolland
Kommune. Hele [matrikel]
den gamle 100-meter strandbeskyttelseslinje
1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.
2
Fig. 1. Ortofoto 2024. [matrikel]. Det orange prikkede
område markerer det strandbeskyttede areal. De røde streger markerer de vejledende
matrikelskel.
Der er ifølge BBR et sommerhus på 20 m2 og to skure på hhv. 8 og 3 m2 på
grunden. Der er ikke toilet og afløb i sommerhuset.
Miljøcenter Nykøbing har den 15. juni 2009 meddelt dispensation til lovliggørelse
af sommerhuset på 20 m2 og de to skure hhv. på 8m2 og 3 m2.
Miljøcenter Nykøbing har den 19. februar 2010 givet dispensation til at erstatte
sommerhuset på 20 m2 og de to skure på til sammen 11 m2 med et sommerhus
bestående af to bygninger på i alt 39 m2. En dispensation skal være udnyttet inden
3 år fra afgørelsesdatoen, og den ses ikke at være udnyttet.
I ansøgningen er medsendt byggetilladelse fra 29. marts 2011. Byggetilladelsen var
gyldig i et år, og er ikke blevet udnyttet.
3
Der ansøges i denne ansøgning om dispensation til at opføre et sommerhus på i alt
42 m2, heraf er de 3 m2 til isolering.
Fig. 2. Det ansøgte sommerhus
4
Kystdirektoratet sendte et udkast af afgørelsen i partshøring den 9. april 2025 og varslede i
samme forbindelse afslag på ansøgningen.
Den 21. april 2025 sendte ansøger bemærkninger til varslet af afslag og partshøringen. Det
fremgår blandt andet heraf:
”[…]
1. Berettiget forventning baseret på tidligere dispensation
Der er tidligere givet dispensation af Miljøcenter Nykøbing (19. februar
2010) til opførelse af et sommerhus på 39 m². Denne tilladelse blev fulgt
op af en byggetilladelse i 2011. Den nuværende ejer bør kunne støtte en
berettiget forventning til samme brug, uanset om tidligere ejer ikke
udnyttede tilladelsen.
2. Manglende hensyn til nabopraksis
Der er givet lignende dispensation til nabosommerhuset [matrikel]
Dette bør vægtes som praksis i området og kan ikke afvises uden
fyldestgørende dokumentation.
3. Uforholdsmæssig vægt på tidligere ejers passivitet
Tidligere ejers passivitet bør ikke belaste den nuværende ejer, som
handler i god tro med ønske om at udnytte en tidligere godkendt
retstilstand.
4. Begrænset udvidelse og hensynsfuldt projekt
Projektet omfatter kun en begrænset udvidelse og forbedring med
isolering og badefaciliteter. Det er i overensstemmelse med områdets
karakter og vil øge anvendeligheden uden negativ påvirkning.
5. Ingen påvirkning af strandbeskyttelsesinteresser
Der sker ikke ændringer i placering, og byggeriet holdes inden for
eksisterende anvendt areal. Projektet skader ikke de landskabelige eller
rekreative hensyn, strandbeskyttelsen skal sikre.
Påstand
På baggrund af de ovenstående bemærkninger opfordres Kystdirektoratet
til at revurdere udkastet til afgørelse og i stedet meddele dispensation til
det ansøgte byggeri på 42 m², idet:
- der foreligger berettiget forventning baseret på tidligere dispensationer,
- der er lokal praksis for udvidelse, herunder inddragelse af skure,
- tidligere ejers passivitet ikke bør belaste nuværende ejer,
- projektet er begrænset, proportionalt og uden væsentlig negativ
påvirkning.
[…]”
Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse
I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen
vurderer Kystdirektoratet, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller
dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.
Natura [postnr by] nærmeste Natura 2000-område (nr. 251, Femern Bælt) ligger ca. 3 km mod
vest. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 260.
5
Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.
Idet der meddeles afslag på ansøgningen har Kystdirektoratet ikke foretaget en
nærmere vurdering af, om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre
planer og projekter vil kunne påvirke Natura 2000-området væsentligt.
Bilag IV-arter
Kystdirektoratet har i den konkrete sag, hvor der meddeles afslag, ikke foretaget
en vurdering af, om det ansøgte kan medføre beskadigelse/ødelæggelse af
plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af
habitatdirektivets bilag IV.
Begrundelse for afgørelsen
Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor
dispensation efter naturbeskyttelsesloven.
Efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, kan der kun i særlige tilfælde meddeles
dispensation fra strandbeskyttelseslinjen. Der kan derfor kun dispenseres, hvis
særlige forhold taler for det, herunder hvis der er tale om et nødvendigt formål,
som bør gå forud for den generelle beskyttelsesinteresse, og der ikke ved en
dispensation skabes præcedensvirkning i strid med det generelle formål.
Udvidelse af sommerhuse/fritidshuse inden for strandbeskyttelseslinjen er som
udgangspunkt omfattet af samme restriktive praksis som anden ny bebyggelse.
Der er på [matrikel]
tilsammen 11 m2. I dispensationen fra 2010 er der givet dispensation til at
inddrage arealerne fra de to skure samt 8 m2 yderligere til bad og toilet, så der
dispenseres til i alt 39 m2. Det er ikke praksis i dag, og har heller ikke været
det i 2010, at inddrage eventuelle skure på grunden i det fremtidige
sommerhusareal. Som skrevet ovenfor er praksis for udvidelse af sommerhuse
særdeles restriktiv.
Kystdirektoratet har i forbindelse med sagsbehandlingen af denne ansøgning
undersøgt, om der skulle være opstået en lokal praksis, hvor der er givet
dispensation til at inddrage haveskure i sommerhusets areal ved en
genopførsel. Det ses ikke at være tilfældet, da der er kun givet en lignende
dispensation, der er udnyttet. Figur 3 viser området, der er blevet undersøgt.
6
Fig. 3. Inden for grøn streg ses de matrikler, der er blevet undersøgt for dispensationer,
der indeholder udvidelse af sommerhuset med areal af skur/skure.
Kystdirektoratet vurderer, da det er en dispensation, der går imod praksis for
området, og der samtidig er tale om lang passivitet af den tidligere ejer af
ejendommen, at der ikke er tale om en berettiget forventning om at kunne udvide
sommerhuset som ansøgt. Kystdirektoratet bemærker, at bemærkningerne
indgivet som svar på varsel af afslag ikke kan føre til et andet resultat.
Kystdirektoratet meddeler derfor på baggrund af en konkret og individuel
vurdering af ansøgningen afslag til opførelse af sommerhus på 42 m2.
Kystdirektoratet vil, på baggrund af en fornyet ansøgning, være sindet til, efter
sædvanlig praksis, at dispensere til genopførsel af sommerhuset. Det genopførte
sommerhus kan have et areal på 20 m2 plus op til 8 m2 til toilet og bad. Der kan
derudover gives dispensation til isolering af sommerhuset. Højden af
sommerhuset må ikke overskride højden af det eksisterende væsentligt.
Med venlig hilsen
[navn]
Kystdirektoratet
[telefon]
[email]
Bilagsliste:
Bilag 1: Lovgrundlag
Bilag 2: Klagevejledning
Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området
7
Afgørelsen er også sendt til:
•
Lolland Kommune, [email]
•
Danmarks Naturfredningsforening, [email]
•
Danmarks Naturfredningsforening, Lolland, [email]
•
Friluftsrådet centralt, [email]
•
Friluftsrådet, Kreds Storstrøm [email]
•
Dansk Ornitologisk Forening, [email] og [email]
•
Dansk Ornitologisk Forening, Lolland, [email]
•
Dansk Botanisk Forening, Sjællandskredsen,
[email]
•
Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]
•
Danmarks Jægerforbund, [email]
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.
8
Bilag 1: Lovgrundlag
Naturbeskyttelsesloven
Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i
tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden
og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse
er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed
varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres
bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for
strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres
campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering
eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne
fremgår af lovens §§ 15 a og 15 b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at
dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65
b.
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne,
administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der
dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den
fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.
Lovgivning om international naturbeskyttelse
Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra
strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med
andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en
væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte
kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er
udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et
Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere
konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under
hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen,
at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke
meddeles dispensation til det ansøgte.
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en
række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil
sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder
eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det
ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende
dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.
2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.
3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af
internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.
9
Bilag 2: Klagevejledning
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen
offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen.
Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til
den følgende hverdag.
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:
•
adressaten for afgørelsen
•
ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører
•
offentlige myndigheder
•
en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
•
lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i
afgørelsen
•
landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er
beskyttelse af natur og miljø
•
landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål
varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører
sådanne interesser.
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller
alternativt på www.borger.dk og www.virk.dk. Der logges ind med MitID. Klagen
sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En
klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og
organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der
kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man
ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet
anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter
anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om,
hvorvidt anmodningen kan imødekommes.
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i
naturbeskyttelsesloven.
10
Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 251, Femern
bælt.
(fra Natura 2000-planen 2022-27)
Kilde
Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere.
Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 2025-4743 (aktindsigt).
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 1876.