Kystpraksis Strandbeskyttelse Bornholms Regionskommune

Dispensation Strandbeskyttelse

Dispensation til ændret udformningen af træfortov langs saunaens landside for handikapadgang samt ændring af adgangsparti og til handikaplift

Afgjort 26. maj 2025  · Journalnummer 2025-41702  · Se afgørelsen på mst.dk

Sagen kort

En havbadsforening i Rønne søgte om at ændre en tidligere dispensation til en sauna inden for strandbeskyttelseslinjen i Bornholms Regionskommune. Ansøgningen omfattede et bredere og ændret træfortov på saunaens landside mellem en handikapparkering og indgangspartiet samt en kørestolslift ved trappen, så der etableres niveaufri adgang for handikappede. Kystdirektoratet gav dispensation som ansøgt. Direktoratet fandt, at der ikke er kystlandskabelige forhold, der taler imod. Det lagde vægt på, at træfortovet anlægges i niveau med terræn, og at liften knytter sig til den del af adgangsanlægget, der allerede er hævet over terræn. Samtidig forlængede direktoratet fristen for et tidligere påbud om at fjerne ikke-lovliggjorte bygningsdele til 1. august 2025.

Fakta

Ejendom
Forening
Ansøger
Forening
Lovgrundlag

Hvad blev der søgt om

AndetSauna

Praksisflag

  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (ja)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (nej)
  • (ja)

Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.

Det lagde direktoratet vægt på

  • Andet
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

Ansøgning

I har ansøgt om dispensation efter naturbeskyttelseslovens1 § 15 til ændring af gældende dispensation af 17. marts 2025 fsv. angår bredden og udformningen af et træfortov langs saunaens landside til også at rumme handikapadgang samt til ændring af adgangsparti til niveaufri med handikaplift inden for strandbeskyt- telseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], Bornholms Regionskommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet meddele dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15 til ændring af træfortov samt til etablering af handikapadgang til saunaen som ansøgt.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. I skal selv undersøge, om jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger. I kan se en klagevejledning i bilag 2.

I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.

Redegørelse for sagen

Kystdirektoratet meddelte ved afgørelser af den 12. og 20. juni 2024, Rønne Havbad dispensationer fra strandbeskyttelseslinjen til opførelse af en sauna og trappeanlæg til badebro.

Bornholms Regionskommune rettede en 25. februar 2025 henvendelse til Kyst- direktoratet med henblik på vurdering af den opførte sauna i forhold til den meddelte dispensation idet der var opført adskillige dele som ikke var indeholdt i dispensationen.

Efter drøftelser med Rønne Havbad meddelte Kystdirektoratet den 17. marts 2025 dispensation til saunaen samt påbud om fjernelse af bygningsdele der ikke blev lovliggjort. Selve saunabygningen blev lovliggjort som opført hævet over terræn hvilket nødvendiggjorde en trappe på 3-4 trin fra terræn.

Der blev endvidere dispenseret til etablering af træfortov langs dele af bygningen som forbindelse til badebroen samt en udebruser.

Der er nu ansøgt om mindre ændringer og udvidelse af træfortovet på saunaens landside mellem en handikapparkering og trappen ved indgangspartiet samt en lift til kørestole ved trappen, således der etableres adgang for handikappede.

Landsiden af bygningen med træfortov (boardwalk) – lift etableres ved trappens yderside

Ansøgte træfortov med udbygning til handikapadgang – under gældende dispensation

Plantegning af samlet projekt med sauna og træfortove mv.

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV.

Det nærmeste Natura 2000-område omfatter havområdet ca. 650 m mod syd. Når der henses til det ansøgtes karakter og dets placering er det Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke kan påvirke Natura 2000-området, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering. Det vurderes endvidere, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV, idet Kystdirektoratet vurderer, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Ved afgørelsen om anlæg af træfortovene anførte Kystdirektoratet ibegrundelsne herfor:

Kystdirektoratet finder ud fra det oplyste om ejendommes forhistorie som deponi, at der – som ansøgt - kan dispenseres til et gangareal i niveau med terræn, som kan sikre den forbindelse mellem saunaen og trappen ned til badebroen som dele af terrasseanlægget havde. Tilsvarende findes vil der kunne dispenseres til træfortov (boardwalk) til udebruseren, som ligeledes vurderes som et rimeligt anlæg i forhold til bygningens funktion, hvorfor denne blev lovliggjort.

Kystdirektoratet finder, at der ikke er kystlandskabelige forhold, der taler imod at der dispenseres til de ansøgte ændringer af træfortovet på saunaens landside som sker i niveau med terræn samt til etableringen af liften ved trappeanlæg, så handikapadgang sikres.

De ansøgte ændringer sker således i niveau med terræn bortset fra liften, som etableres ved trappeanlægget og dermed knytter sig til den del af adgangsanlægget, der allerede er over terræn.

Kystdirektoratet meddeler på denne baggrund dispensation til ændring af træfortov samt til handikaplift og ændring af trappeanlæg.

Kystdirektoratet skal samtidig meddele en fristforlængelse for opfyldelse af det i afgørelsen af 17. marts 2025 - j.nr. 2025 – 14259 - meddelt påbud om at fjerne terrasseanlæg, del af trappe og omklædningsdelen, således fristen hermed fastsættes til 1. august 2025.

Med venlig hilsen

[navn]

Kystzoneforvaltning (F2 postkasse)

[telefon]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgrundlag

Bilag 2: Klagevejledning

Afgørelsen er også sendt til:

 Bornholms Kommune, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, Bornholm, [email]  Friluftsrådet centralt: [email]  Friluftsrådet, Kreds Bornholm [email]  Dansk Ornitologisk Forening, Bornholm, [email]  Dansk Botanisk Forening, Sjællandskredsen, [email]  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]  Danmarks Jægerforbund, [email]

[email];

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

 adressaten for afgørelsen  ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører  offentlige myndigheder  en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker  lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen  landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø  landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Bilag [indsæt nr. 3 eller evt. andet nummer]: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. [indsæt nummer], [indsæt navn på N2000- området]

[Insæt udpegningsgrundlaget fra Natura 2000-plan 2022-27] (fra Natura 2000-planen 2022-27)

Med venlig hilsen

[navn]

Kystzoneforvaltning (F2 postkasse)

[telefon]

[email]

Fodnoter

1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.

Kilde

Afgørelsen er offentliggjort af Miljøstyrelsen, hvor den kan hentes med eventuelle bilag: Se afgørelsen på mst.dk.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 2025-41702 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 1489.