Kystpraksis Strandbeskyttelse Kolding Kommune
Dispensation til adgangsvej, parkeringsareal samt arealoverførsel
Sagen kort
Kolding Kommune søgte på vegne af ejerne af en privat lejrskole og af Naturstyrelsen om dispensation til en ny 6 m bred og ca. 440 m lang grusvej, et nyt offentligt parkeringsareal på 24 x 28 m og en arealoverførsel inden for strandbeskyttelseslinjen ved Lillebælt i Kolding Kommune. Vej og parkering skal erstatte en kystnær adgangsvej og parkering, der er delvist borteroderet. Kystdirektoratet gav dispensation på vilkår om, at den hidtidige vej nedlægges og arealet retableres. Direktoratet anerkendte et særligt tilfælde for vejen, fordi den erstatter den eroderede vej, følger terrænet og er eneste adgang til lejrskolen. Parkeringen blev vurderet som et beskedent friluftsanlæg, der sikrer offentlighedens adgang til kysten. Arealoverførslen til statens naturareal sker for at omlægge landbrugsjord til natur og skaber ikke en ny ejendom med adgang til kysten. Den del af arealoverførslen, der sker mellem to landbrugsejendomme, er undtaget efter § 15 a.
Fakta
- Ejendom
- Andet
- Ansøger
- Kommune
- Synlighed
- Delvist synlig
- Lovgrundlag
Hvad blev der søgt om
Praksisflag
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ja)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (ja)
- (ikke oplyst)
- (ja)
- (nej)
Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.
Det lagde direktoratet vægt på
- Andet
Vilkår
- Den hidtidige adgangsvej skal nedlægges og arealet retableres senest et år efter, at den nye adgangsvej er taget i brug
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
Ansøgning
Kolding Kommune har den 3. januar 2024, på ejernes vegne, søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til etablering af ny adgangsvej til [..], [adresse]. Der er desuden ansøgt, på vegne af Naturstyrelsen, om et nyt offentligt parkeringsareal samt arealoverførsel til både adgangsvej og parkering inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommene [matrikel] i Kolding Kommune.
Afgørelse
Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til ny adgangsvej og nyt parkeringsareal som erstatning for delvist borteroderet adgangsvej og parkeringsareal, der begge nedlægges, samt til arealoverførsel.
Dispensationen meddeles på følgende vilkår:
Den hidtidige adgangsvej skal nedlægges og arealet retableres senest et år efter den nye adgangsvej er taget i brug.
Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. Du skal selv undersøge, om projektet kræver tilladelse efter anden lovgivning.
Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.
Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1.
Afgørelsen kan påklages
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.
1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.
2
Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. Du vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan du skal forholde dig, hvis der bliver klaget over afgørelsen.
Klagevejledningen fremgår af bilag 2.
Redegørelse for sagen
[adresse] er en privatejet lejrskole ved navn [..]. Ejendommen udgøres af [matrikel] og har en samlet størrelse på ca. 2,5 ha og er ikke omfattet af landbrugspligt. Den nye adgangsvej til ejendommen ønskes ført i kanten af et fredskovsareal på [matrikel] og hen over [matrikel]. Naturstyrelsen ønsker ligeledes at etablere det nye parkeringsareal på [matrikel].
Det ansøgte er i sin helhed placeret inden for strandbeskyttelseslinjen.
Matr.nr.
(Sdr.
Stenderup
By, Sdr.
Stenderup)
Nuværende anvendelse Ejer Areal (ca.) Ejendoms- status 20b Fredskov [navn] og [navn] 2,6 ha Del af en landbrugsejend om på ca. 5,9 ha 20f Stenderuphage- lejren [..]. Virksomheden ejes af [navn] og [navn] 2,5 ha Selvstændig ejendom uden landbrugspligt. 20g Beskyttet natur Naturstyrelsen 3,1 ha Selvstændig ejendom uden landbrugspligt. 20k Landbrugsjord [navn] 32,8 ha Del af en landbrugsejend om på ca. 37,6 ha. Tabel 1. Oversigt over ejendommene, der indgår i afgørelsen.
3
Fig. 1. Ortofoto 2023. Det orangeprikkede område markerer det strandbeskyttede areal. De gule streger markerer de vejledende matrikelskel.
Ansøger oplyser:
Adgangsvej ”Den nuværende adgangsvej til [adresse] ligger langs en kyststrækning, hvor der de seneste mange år er sket en tilbagerykning af kysten på grund af kraftig erosion. Vejen bliver flere gange årligt nedbrudt ved højvande og storm, hvilket kræver at vejen skal reetableres hver gang. Den vedligeholdelse der i dag foretages, er med til at øge erosionen så kystprofilet nedbrydes. En kystsikring af vejen vil kræve et større anlægsarbejde, hvilket Kolding Kommune som myndighed på kystbeskyttelsesloven, har vurderet ikke vil kunne tillades på den pågældende kyststrækning.
Efter dialog mellem Naturstyrelsen, Kolding Kommune og ejeren af [adresse], er ejeren nået frem til en løsning hvor adgangsvejen ønskes flyttet fra kysten og op i terræn, så den ca. følger 2 meter kurven for at klimasikre adgangsvejen mod fremtidige vandstandsstigninger og storme.
Vejen anlægges som en grusvej med en grøft på vestsiden og rørunderføringer fra grøften der skal sikre en uændret afvanding af marken der ligger vest for. Vejanlægget har en samlet bredde på 6 meter og en længde på ca. 440 meter. Vejen anlægges ved at mulden afrømmes på den givne strækning og der
4 udlægges og komprimeres ca. 25 cm knust beton. Den afrømmede muld udjævnes i et tyndt lag på østsiden af vejen, som i øvrigt følger det naturlige terræn.”
Illustration fra ansøgningsmaterialet. Placering af ny adgangsvej og nyt parkeringsareal.
Parkeringsareal ”Naturstyrelsen har behov for at etablere et nyt parkeringsareal til erstatning for borteroderet parkeringsareal, der oprindeligt blev erhvervet af staten i forbindelse med Overfredningsnævnets afgørelse af 10. juni 1974 om fredning af arealer ved Stenderup Hage ([matrikel]). Løbende kysterosion har i tidsrummet mellem 1995 og 2019 fjernet et areal på ca. 19 x 135 m eller 2500 m2 langs kysten. Mellem halvdelen og en tredjedel af den borteroderede del af stranden har tidligere været anvendt som offentlig parkering.
Det nye parkeringsareal får et omfang på 24 x 28 m (se vedhæftede skitse). Selve parkeringsarealet befæstes med stabilgrus. Samlet disponeres parkeringsarealet til en kapacitet på 12 personbiler samt mulighed for kantparkering af enkelte biler med bådtrailer.”
Ansøger vurderer, der er behov for en afgrænsning af parkeringsarealet i form af et fodhegn, en stenrække eller et jorddige med en højde på ca. 25 cm for at undgå kørsel på de omkringliggende arealer.
Arealoverførsel ”Den del af [matrikel], som ligger øst for den nye adgangsvej, markeret med XX, er det aftalt at Naturstyrelsen skal erhverve. Arealet vil sandsynligvis blive lagt ind under [matrikel].
5
Det areal hvor den nye vej anlægges på, erhverves af ejeren af [adresse]. Da vejen ikke kan etableres klods op af skovkanten, vil ejeren ligeledes skulle erhverve det areal der bliver til rest mellem vejen og skoven, markeret med YY på nedenstående kort.”
Matrikulære forhold før realiseringen af det ansøgte.
Matrikulære forhold efter realiseringen af det ansøgte.
6
Følgende afgørelser fremgår af ansøgningsmaterialet:
Fredningsnævnets dispensation til adgangsvejen. Fredningsnævnets dispensation til parkeringspladsen. Miljøstyrelsens dispensation efter skovloven til etablering af grusvej. Kolding Kommunes dispensation efter museumsloven til digegennembrud.
Området er i følge Kolding Kommunes landskabsanalyse afgrænset som kystforland. Landskabet er orienteret mod kysten ved Lillebælt med kort afstand til modstående kyst og indrammet af Stenderupskovene. Landskabet har en overvejende åben karakter, der er præget af store gårde, marker og lave hegn.
Langs kysten syd for [..] ligger husmandskolonien Frydenborg
Huse.
Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse
I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.
Natura 2000
Det nærmeste Natura 2000-område (nr. 112, Lillebælt) grænser op til det ansøgte mod øst. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 96 og fuglebeskyttelsesområde nr. 47. I fuglebeskyttelsesområdet indgår Ramsarområde nr. 15.
Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.
Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på, at der er tale om en grusvej som adgangsvej til en enkelt ejendom og størstedelen af projektarealet er opdyrket mark. Vejen etableres desuden som erstatning for den hidtidige adgangsvej, der lå inde i selve Natura 2000-området, og det vurderes på den baggrund, at omlægning af vejen på sigt vil reducere forstyrrelserne i Natura 2000-området samt åbne mulighed for, at arealerne med kortlagte habitatnaturtyper (strandeng) på sigt kan udvides, idet den resterende del af den eksisterende vej nedlægges. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.
Bilag IV-arter
På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at lokaliteten er et potentielt levested for bilag IV-arter. Der er registreret odder og marsvin i området og da der er tale om gammel skov findes der sandsynligvis flagermus i skoven.
7
Kystdirektoratet finder dog, at der er tale om et anlæg med så begrænset indvirkning på arealet, at det ikke vil få negativ indvirkning på odder og evt. flagermus. Der lægges vægt på, at det kun er et meget begrænset skovareal/antal træer, der skal inddrages og at der er lignende skovbevoksning lige ved siden af.
Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.
Det bemærkes at fjernelse af beplantning ikke kræver dispensation fra strandbeskyttelseslinjen samt at påvirkningen af fredskovsarealet reguleres af Miljøstyrelsens dispensation efter skovloven.
Begrundelse for afgørelsen
Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.
Adgangsvej
Anlæg af veje inden for strandbeskyttelseslinjen er en tilstandsændring, som kræver dispensation. Almindeligvis dispenseres til offentlige trafikanlæg - herunder udvidelse af eksisterende veje, som er nødvendige af hensyn til trafiksikkerheden m.v. under forudsætning af, at anlægget etableres under hensyntagen til naturen og kystlandskabet.
Den aktuelle sag omhandler en privat adgangsvej, der etableres for at sikre adgangen til ejendommen, da den hidtidige adgangsvej ligger meget kystnært og er udsat for erosion.
Kystdirektoratet finder, at det ansøgte udgør et særligt tilfælde, der kan begrunde en dispensation. Der er i vurderingen af adgangsvejen lagt særlig vægt på:
- at vejen etableres som erstatning for den hidtidige borteroderede adgangsvej.
- at vejanlægget placeres og anlægges, så det følger terrænets naturlige niveau langs med højdekurverne og dermed bliver den samlede påvirkning af kystlandskabet begrænset.
- at det er den eneste adgangsvej til ejendommen, da den hidtidige adgangsvej nedlægges.
- at ejendommen anvendes til en bred målgruppe som lejrskole.
- at adgangsvejen etableres uden for naturudpegninger.
Der er desuden lagt vægt på, at den hidtidige vedligeholdelse af vejen er uhensigtsmæssig, da medvirker til at øge erosionen, så kystprofilet nedbrydes.
Det har indgået i vurderingen, at Miljøstyrelsen har meddelt dispensation til den del af vejen, der ligger i fredskov.
Parkeringsareal
Det fremgår af lovbemærkningerne til en ændring af naturbeskyttelsesloven i 1994
- "kystloven" - at det vil være muligt at opnå dispensation fra
8 strandbeskyttelseslinjen til at etablere mindre foranstaltninger til støtte for friluftslivet og dermed til fremme af turismen. Mindre foranstaltninger er f.eks. parkeringspladser, toiletbygninger, informationstavler og skilte samt andre beskedne opholdsfaciliteter. Det er en forudsætning for at opnå dispensation, at anlægget placeres og udføres under hensyntagen til den omgivende natur.
Der er søgt om dispensation til at etablere en mindre offentlig parkeringsplads. Kystdirektoratet vurderer, at der er tale om et beskedent anlæg, der etableres med henblik på at sikre offentlighedens adgang til kysten, og at parkeringspladsen på den baggrund er omfattet af ovenfornævnte lempeligere praksis for meddelelse af dispensation.
Der er i vurderingen af parkeringsarealet yderligere lagt vægt på:
- at parkeringsarealet etableres som erstatning for et delvist borteroderet parkeringsareal langs kysten.
- at der er tale om et beskedent anlæg i terrænniveau, som afgrænses diskret med et jorddige, fodhegn eller en stenrække med en højde på ca. 25 cm og oplevelsen af kystlandskabet vil således ikke blive påvirket nævneværdigt.
- at placeringen er mindre markant set fra kysten end det hidtidige parkeringsareal. Terrænets fald fra vest og ned mod kysten betyder, at man skal forholdsvis tæt på parkeringsarealet før bilerne bliver synlige.
- at parkeringsarealet er frit tilgængeligt for områdets besøgende.
- at parkeringsarealet er med til at sikre offentlighedens adgang til stranden, hvilket er i overensstemmelse med den gældende fredning.
- at parkeringsarealet placeres uden for naturudpegninger.
- at tilstandsændringen har en begrænset betydning for naturen, da arealets nuværende anvendelse er opdyrket landbrugsjord.
Arealoverførsel
Efter naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1, må der inden for strandbeskyttelseslinjen ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel. § 15 a, stk. 1, nr. 7 indeholder imidlertid en eksplicit undtagelse fra forbuddet. Efter bestemmelsen kan arealoverførsel i jordbrugserhvervet eller salg af jordlodder på op til 2 ha i jordbrugserhvervet, således gennemføres umiddelbart og uden dispensation.
Arealoverførslen af det nye vejareal mellem to landbrugsejendomme fra [matrikel] til [matrikel] vurderes at være omfattet af undtagelsen i § 15a, stk. 1, nr. 7 og kræver dermed ikke dispensation fra strandbeskyttelseslinjen.
Arealoverførslen af det afskårne areal på ca. 2 ha fra [matrikel] til [matrikel] vurderes ikke at være omfattet af undtagelsen, da [matrikel] ikke er en landbrugsejendom. Arealoverførslen kræver således en dispensation fra strandbeskyttelseslinjen.
Forbuddet mod matrikulære ændringer gælder uanset, at der efterfølgende er mulighed for at afslå konkrete dispensationsønsker vedrørende byggeri mv. Forbuddet gælder også i situationer, hvor der ikke er nogen aktuel udsigt til
9 byggeri eller andre dispensationskrævende foranstaltninger, f.eks. hvor arealet er en § 3-beskyttet strandeng.
Forbuddet mod arealoverførsel, hvor der ikke opstår en ny ejendom med adgang til kysten, administreres i praksis noget mere lempeligt som følge af, at det i disse sager nogle gange er meget lidt sandsynligt, at arealoverførslen vil medføre uheldige faktiske ændringer af kystlandskabet.
Kystdirektoratet finder, at det ansøgte udgør et særligt tilfælde, der kan begrunde en dispensation. Der er i vurderingen af arealoverførslen lagt særlig vægt på:
- at der ikke bliver oprettet en ny ejendom med adgang til kysten.
- at arealoverførslen gennemføres med henblik på at omlægge arealet fra landbrugsdrift til natur, hvilket er i overensstemmelse med naturbeskyttelseslovens formål og hovedformålet med strandbeskyttelseslinjen.
Set i lyset af sagens konkrete omstændigheder er det endvidere Kystdirektoratets vurdering, at afgørelsen samlet set ikke medfører præcedens i strid med hovedformålet med strandbeskyttelseslinjen.
Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.
Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til at etablere ny adgangsvej og nyt parkeringsareal som erstatning for delvist borteroderet adgangsvej og parkeringsareal, der begge nedlægges, samt til afledt arealoverførsel.
Med venlig hilsen
[navn]
Fuldmægtig | Kystzoneforvaltning
[email]
Bilagsliste:
Bilag 1: Lovgivning
Bilag 2: Klagevejledning
Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området
Afgørelsen er også sendt til:
Kolding Kommune, [email] Danmarks Naturfredningsforening, [email]
10
Danmarks Naturfredningsforening, Kolding, [email] Friluftsrådet centralt: [email] Friluftsrådet, Kreds Trekantsområdet, [email] Dansk Ornitologisk Forening, Kolding, [email] Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email] Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] Danmarks Jægerforbund, [email] Miljøstyrelsen, Østjylland, [email] Fredningsnævnet for Sydjylland, nordlig del, [email]
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.
11
Bilag 1: Lovgrundlag
Naturbeskyttelsesloven
Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.
Lovgivning om international naturbeskyttelse
Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.
2Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.
12
Bilag 2: Klagevejledning
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:
adressaten for afgørelsen ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører offentlige myndigheder en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.
13
Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 112, Lillebælt
(fra Natura 2000-planen 2022-27)
Kilde
Afgørelsen er offentliggjort af Miljøstyrelsen, hvor den kan hentes med eventuelle bilag: Se afgørelsen på mst.dk.
Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 24-00096 (aktindsigt).
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 852.