Kystpraksis Strandbeskyttelse Middelfart Kommune
Dispensation til at genopføre sommerhus
Sagen kort
Ansøger ønskede at nedrive et sommerhus fra 1998, der delvist ligger inden for strandbeskyttelseslinjen ved Lillebælt i Middelfart Kommune, og opføre et nyt sommerhus i moderne formsprog med fladt tag og glaspartier samt en terrasse med en 1,20 m høj støjmur mod naboen. Inden for strandbeskyttelseslinjen reduceres boligarealet fra 38 m² til 13 m², det overdækkede areal på 17 m² fjernes, og facaden mod vandet rykkes ca. 1,5 m længere ind på grunden. Kystdirektoratet gav dispensation efter praksis for genopførelse af sommerhuse og lagde vægt på den mere tilbagetrukne placering, det væsentligt reducerede areal, at facadebredden mindskes, og at facadeareal og højde stort set er uændrede. Terrassen krævede dispensation, fordi den er hævet og afgrænses af en mur, men vurderedes ikke at påvirke kystlandskabet mere end den eksisterende.
Fakta
- Ejendom
- Sommerhus
- Ansøger
- Privat
- Bygningen er fra
- 1998
- Lovgrundlag
| Før | Efter | Ændring | |
|---|---|---|---|
| Areal | 38 m² | 13 m² | −25 m² (−66 %) |
| |||
Hvad blev der søgt om
Praksisflag
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
5 flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag: vinduer mod kysten ændres, tagetage udnyttes, uudnyttet tagetage, kommunen positiv, naboindsigelser.
Det lagde direktoratet vægt på
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
Ansøgning
I har søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til at genopføre et sommerhus med terrasse inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], Middelfart Kommune.
Afgørelse
Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.
Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. I skal selv undersøge, om jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.
Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.
I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.
Afgørelsen kan påklages
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger. I kan se en klagevejledning i bilag 2.
I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.
1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.
2
Redegørelse for sagen
Ejendommen er et sommerhus delvist beliggende inden for strandbeskyttelses- linjen. Huset er opført i 1998 og efterfølgende tilbygget og har ifgl BBR et bebygget areal på 115 m² hvoraf 17 m² er overdækket areal, 29 m² udestue hvorunder der er kælder. Herud over er der garage og skure uden for det strandbeskyttede område
Ansøger oplyser, at 38 m² af boligarealet og hele det overdækkede areal på 17 m² ligger inden for det strandbeskyttede område.
Ansøger ønsker at opføre en helt ny bebyggelse på området. indeholdende nyt sommerhus, kælderarealer delvist fritliggende og ny større garage. Den eksisterende bebyggelse fjernes i sin helhed.
Grundplan nyt sommerhus – strandbeskyttelseslinjen markeret blå
Samlet facade mod vandet o(over) og mod syd (under) – bygningsdel i strandbeskyttet område markeret rød
3
Nærværende ansøgning omhandler alene den del af boligen, der opføres inden for det strandbeskyttede område. Det bemærkes at der i forhold til det gengivne tegningsmateriale kan ske ændringer f.s.v. angår de dele af projektet, der er beliggende uden for strandbeskyttelseslinjen.
Inden for det strandbeskyttede område opføres 13 m² bolig og ikke egentlige ovedækkede arealer ud over tagudhæng – en reduktion på 25 m² boligareal og 17 m² overdækket areal i forhold til de eksisterende forhold.
Reduktionen af boligarealet inden for strandbeskyttelseslinjen sker ved at facaden mod vandet rykkes ca. 1,5 m længere ind på grunden samt at facadebredden mod vandet reduceres med ca. 3,5 -4 m². Det er således alene et mindre fremskudt parti af boligen der genopføres inden for det strandbeskyttede område.
Ved genopførelsen ændres husets fra et ”traditionelt” mindre sommerhus med længehus-karakter og relativ lav facadehøjde på langsiderne til et ”moderne” formsprog - fladt tag, forskudte facadepartier i glas og forskudte plan.
Facadearealet mod vandet indenfor strandbeskyttelseslinjen og boligens højde vil stort set forblive uændret.
Eksisterende sommerhus
4
Bebyggelsen langs Skrillinge strand
Terrasse
Der anlægges en terrasse i tilknytning til boligen med en støjmur på 1,20 m højde ind mod nabobebyggelsen. Terrassen anlægges i samme plan som ejendommens gulvplan og erstatter den nuværende – der er delvist hævet - med tilsvarende areal og støjmuren placeres hvor der i dag er et flethegn langs terrassekanten mod nabogrunden.
5
Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse
I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV.
Det nærmeste Natura 2000-område nr 112 – Lillebælt – omfatter søterritoriet ud for ejendommen. Når der henses til det ansøgtes karakter og dets placering er det Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke kan påvirke det marine Natura 2000-området, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering. Det vurderes endvidere, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV, idet Kystdirektoratet vurderer, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.
Begrundelse for afgørelsen
Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.
Efter administrativ praksis meddeles normalt dispensation fra strandbeskyttelses- linjen til – efter nedrivning - at genopføre et nyt sommerhus.
Det forudsættes, at sommerhuset opføres med omtrent samme placering, størrelse og karakter som den gamle, ligesom det er en betingelse, at den nye bygning anvendes til samme formål som hidtil.
Den eksisterende bebyggelse ligger såvel indefor som udenfor strandbeskyttelses- linjen. Ovenstående forudsætninger skal alene vurderes i relation til de dele af bebyggelsen (eksisterende som den nye), der er placeret i det strandbeskyttede område.
Den mere tilbagetrukne placering på grunden og det væsentligt reducerede bolig- og overdækkede areal af den ny bebyggelse i forhold til den eksisterende, er begge forhold det taler for en dispensation.
F.s.v. angår husets ændrede fremtræden, er det alene facadedelen indenfor det strandbeskyttede område, der skal lægges til grund ved en vurdering af, om den ændrede udformning af denne begrænsede bygningsdel taler imod en dispensation.
Kystdirektoratet finder efter en konkret vurdering, at den ansøgte udformning af den dispensationskrævende del af den samlede bebyggelse, på grund af sit begrænsede areal på 13 m² ikke ses at have en afgørende indflydelse på kystlandskabet uanset den ændrede udformning. Det indgår i vurderingen, at inden for det strandbeskyttede areal mindskes facadebredden og facadearealet er stort set lig det eksisterende.
Kystdirektoratet finder således efter en samlet vurdering af udformningen, beliggenheden og størrelsen af den del af den ansøgte bebyggelse, der placeres
6 inden for strandbeskyttelseslinjen, at der ikke ses at være forhold, der taler imod en dispensation.
For så vidt angår terrassen finder direktoratet, at denne knytter sig til bebyggelsen og ikke ses at ville påvirke kystlandskabet i støre grad end den eksisterende – særligt når der henses til det reducerede bebyggede areal inden for strandbeskyt- telseslinjen. Da den fremtræder hævet og med den ændrede afgrænsning med en mur af begrænset højde mod naboejendommen, er den ikke omfattet af undtagelsen i § 15a om terrasser etableret i niveau med terræn, men kræver dispensation.
For så vidt angår kælderen under boligen inden for strandbeskyttelseslinjen, er der ikke vinduer eller udvendig adgang inden for beskyttelseslinjen, hvorfor denne er umiddelbart tilladt.
Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til at opføre den ny bebyggelse med terrasse inden for strandbeskyttelseslinjen som ansøgt.
Med venlig hilsen
[navn]
Specialkonsulent
[email]
Bilagsliste:
Bilag 1: Lovgrundlag
Bilag 2: Klagevejledning
Afgørelsen er også sendt til:
Middelfart Kommune, [email] Danmarks Naturfredningsforening, [email] Danmarks Naturfredningsforening, Middelfart, [email] Friluftsrådet centralt: [email] Friluftsrådet, Kreds Fyn-nord, [email] Dansk Ornitologisk Forening Middelfart, [email] Dansk Botanisk Forening, Fynskredsen, [email] Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] Danmarks Jægerforbund, [email]
7
[email];
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.
8
Bilag 1: Lovgrundlag
Naturbeskyttelsesloven
Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.
Lovgivning om international naturbeskyttelse
Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.
2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.
9
Bilag 2: Klagevejledning
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:
adressaten for afgørelsen ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører offentlige myndigheder en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.
Kilde
Afgørelsen er offentliggjort af Miljøstyrelsen, hvor den kan hentes med eventuelle bilag: Se afgørelsen på mst.dk.
Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 24-08863 (aktindsigt).
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 1738.