Kystpraksis Strandbeskyttelse Gribskov Kommune
Dispensation til genopførelse af trappe
Sagen kort
En grundejerforening i Gribskov Kommune søgte om forlængelse af en dispensation fra 2021 til genopførelse af en offentlig trætrappe ned ad en ca. 25 m høj kystskrænt inden for strandbeskyttelseslinjen, fordi skrænten ud for foreningens fællesareal endnu ikke var stabiliseret efter etableringen af kystbeskyttelse. Kystdirektoratet gav dispensation på uændrede vilkår om, at trappen ikke må anlægges i yngletiden for digesvale og markfirben, og oplyste, at yderligere forlængelse ikke kan forventes. Direktoratet lagde vægt på, at trappen er et beskedent og frit offentligt tilgængeligt anlæg til støtte for friluftslivet, som ikke påvirker oplevelsen af kystlandskabet nævneværdigt, og at den genopfører en tidligere trappe med omtrent samme placering, størrelse og udformning.
Fakta
- Ejendom
- Forening
- Ansøger
- Forening
- Zone
- Lovgrundlag
Hvad blev der søgt om
Praksisflag
- (ja)
- (ja)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
8 flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag: vinduer mod kysten ændres, tagetage udnyttes, uudnyttet tagetage, bygningshøjden øges, fodaftrykket øges, særligt tilfælde anerkendt, kommunen positiv, naboindsigelser.
Det lagde direktoratet vægt på
Vilkår
- Trappen må ikke anlægges i digesvalens yngletid (1. april til 1. juli), medmindre det dokumenteres, at skrænten ikke er hjemsted for arten
- Trappen må ikke anlægges i markfirbens yngletid (1. april til 1. august), medmindre det dokumenteres, at skrænten ikke er hjemsted for arten
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
Ansøgning
Du har på vegne [..] søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til genopførelse af trappe inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], i Gribskov Kommune.
Afgørelse
Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte. Der er tale om en forlængelse af tidligere dispensation 20/05841-2, af 27/4 2021.
Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. I skal selv undersøge, om jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.
Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.
I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.
I skal ikke forvente yderligere forlængelse af dispensationen.
Vilkår
Dispensationen er meddelt på følgende uændrede vilkår:
Skrænten vurderes at være potentielt leve- og ynglested for to beskyttede dyrearter: Digesvale og Markfirben. Af hensyn til disse stilles nedenstående vilkår til dispensationen.
- Trappen må ikke anlægges i yngletiden for digesvaler med mindre det kan dokumenteres at skrænten ikke er hjemsted for fuglearten. Yngletiden for digesvaler betragtes som 1. april til 1. juli.
1 Lovbekendtgørelse nr. 1392 af 4. oktober 2022 om naturbeskyttelse.
2
- Trappen må ikke anlægges i yngletiden for markfirben med mindre det kan dokumenteres at skrænten ikke er hjemsted for arten. Yngletiden for markfirben betragtes som 1. april til 1. august.
Afgørelsen kan påklages
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.
I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan i skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.
I kan se en klagevejledning i bilag 2.
Redegørelse for sagen
Området er uændret i f.t. seneste dispensation
Ortofoto 2020. Det orange skraverede område markerer det strandbeskyttede areal. De røde streger markerer de vejledende matrikelskel. Trappens placering er omtrentligt angivet med en rød prik. Trappen placeres fra skræntoverkanten til kystbeskyttelsesanlægget på stranden.
3
Dele af indholdet af afgørelsen i 2021 gengives her:
Der er både i 2009 og igen i 2014 truffet afgørelser om dispensation til genopførelse af trappe på det pågældende sted. Dispensationerne har dog ikke kunnet udnyttes idet skrænten har ikke kunnet stabilere sig før der blev anlagt kystbeskyttelse på stranden neden for skrænten. Dette anlæg er nu etableret og det forventes at skrænten inden for et par år finde et mere stabilt leje.
Da [..] blev udstykket i 1959 etablerede den daværende Vejby Tibirke Kommune en trappe fra grundejerforeningens fællesareal. Gribskov Kommune tog trappen ned i foråret 2007 pga. erodering af skrænten.
Den oprindelige trappe havde et helt lige forløb ned ad den ca. 25 m høje skrænt.
For at lette adgangen ansøges der om etablering af en trappe med to repos til hvil. Trappen er søgt minimeret i sit landskabelige aftryk ved at gøre repos så korte som muligt (3,2 m). På repos etableres bænke til ophold.
Trappen er fuldt offentligt tilgængelig for strandgæster og besøgende i området.
Trappen får en bredde på 1,2 m og den etableres i træ.
Området er omfattet af fredningskendelse 1110.00, Heatherhill. Arealet er udpeget som beskyttet natur, Overdrev, omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Området er udlagt til sommerhusområde, men der er ikke vedtaget en lokalplan for området. Der foreligger kommuneplanramme-nr.: 8.S.03. _______
I forbindelse med denne ansøgning anfører ansøger bl.a.:
Som oplyst telefonisk er det ikke muligt for os at genopføre trappen inden dispensationens udløb i 2024. Årsagen er alene at skræntens hældning, profil og bevoksning ikke har udviklet sig som vi havde forventet. Uden jævn hældning og stabil bevoksning på skrænten, som sikrer at man kan færdes og arbejde på skrænten, kan trappen ikke etableres.
I Perioden 2017-2019 etablerede grundejerforeningen et større kystsikrings anlæg foran skrænten, bestående af fire bølgebrydere, 360m skræntfodssikring og strand fodring med 12.000 m3 sand. Kystsikrings anlægget er udført i samarbejde med Gribskov Kommune som ejer halvdelen af anlægget og ejer selve skrænten. Efter etableringen af skræntfodssikringen forventede vi at skræntens hældning og profil ville stabilisere sig og gøre det muligt at genopfører trappen i 2024 iht fristerne anført i direktoratets skrivelse af 27/4-21, j.nr 20/05841.
En stor del af skrænten har stabiliseret sig og dannet god bevoksning på nuværende tidspunkt, men ikke på stykket ud for fællesgrunden hvor trappen skal genopføres. Skræntstykket her består flere steder af et hårdere materiale der
4 ikke reguleres så hurtigt som på den øvrige del af skrænten hvorved der er dannet en “sandpukkel” der hindrer genopbygningen af trappen. Samtidig er der ikke kommet bevoksning her pga skræntens hældning. I vores skrivelse af 24/5-23, j.nr 23/04271 er forholdet illustreret på den vedlagte skitsetegning. Skitsen viser trappens placering indtegnet på skræntens nuværende profil. Den indtegnede “sandpukkel” har ikke ændret sig de sidste to år.
Som drøftet i vores nylige telefonsamtale vil det være muligt at finde varig stabilitet på skrænten ved snarest at starte på genetableringen af trappen ved at udjævne sandpuklen i løbet af efteråret/vinteren 2023. Herefter vil skrænten opnår den rette hældning og bevoksning i løbet af anslået 2-3 år. Opbygningen af selve trappen vil så kunne opstartes så snart bevoksningen på skrænten er tilstrækkelig stabil til at man kan færdes og arbejde sikkert på det skrå skræntprofil, formentlig i 2027.
Med henvisning til ovenstående skal vi hermed venligst anmode om forlængelse af dispensationsfristen til 2028.
Skitse vedlagt ansøgningen – som svarer til den tidligere dispensation foreningen har fået. Detaljer i udførelsen er beskrevet i den tidligere dispensation
Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse
I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.
Natura 2000
Det nærmeste Natura 2000-område (nr. 195, Gilleleje Flak og Tragten) ligger ca. 2 km mod nordøst.
5
Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.
Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på afstanden til Natura 2000 området. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.
Af hensyn til disse to arter er der stillet vilkår til opførelsestidspunktet for trappens opførelse. Kystdirektoratet vurderer ikke at trappens tilstedeværelse efter anlæg vil have forstyrrende indvirkning på arten, idet skrænten er forholdsvis lang (ca. 400 m), hvor trappen formodentligt kun vil have en meget lokal påvirkning på et par meter omkring selve forløbet.
Bilag IV-arter
På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at lokaliteten er et potentielt levested for bilag IV-arter. Endvidere kan disse aktive skrænter også være ynglested for fuglearten Digesvale, der graves huler ind i skrænter som de yngler i.
Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.
Begrundelse for afgørelsen
Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.
Det fremgår af lovbemærkningerne til en ændring af naturbeskyttelsesloven i 1994
- "kystloven" - at det vil være muligt at opnå dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til at etablere mindre foranstaltninger til støtte for friluftslivet og dermed til fremme af turismen. Mindre foranstaltninger er f.eks. toiletbygninger, informationstavler og skilte samt andre beskedne opholdsfaciliteter. Det er en forudsætning for at opnå dispensation, at anlægget placeres og udføres under hensyntagen til den omgivende natur.
Der er søgt om dispensation til at etablere en offentlig trappe, der er frit tilgængelig for områdets besøgende.
Kystdirektoratet vurderer, at der tale om et beskedent anlæg, som ikke vil påvirke oplevelsen af kystlandskabet nævneværdigt.
Der lægges endvidere vægt på at der er tale om en genopførelse af en tidligere eksisterende trappe, der etableres med en placering, størrelse og udformning omtrent som den tidligere eksisterende trappe.
6
Kystdirektoratet meddeler på denne baggrund dispensation til det ansøgte.
Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.
Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til trappen som ansøgt3.
Med venlig hilsen
[navn]
[telefon]
[email]
Bilagsliste:
Bilag 1: Lovgivning
Bilag 2: Klagevejledning
Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området
Afgørelsen er også sendt til:
Gribskov Kommune, [email] Danmarks Naturfredningsforening, [email] Danmarks Naturfredningsforening, Gribskov, [email] Friluftsrådet central, [email] Friluftsrådet, Kreds Nordsjælland, [email] Dansk Ornitologisk Forening, Gribskov, [email] Dansk Botanisk Forening, Sjællandskredsen, [email] Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] Danmarks Jægerforbund, [email]
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.
7
Bilag 1: Lovgrundlag
Naturbeskyttelsesloven
Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.
Lovgivning om international naturbeskyttelse
Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.
2 Lovbekendtgørelse nr. 1392 af 4. oktober 2022 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.
8
Bilag 2: Klagevejledning
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:
adressaten for afgørelsen ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører offentlige myndigheder en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.
9
Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 195, Gilleleje Flak og Tragten
(fra Natura 2000-planen 2022-27)
Kilde
Afgørelsen er offentliggjort af Miljøstyrelsen, hvor den kan hentes med eventuelle bilag: Se afgørelsen på mst.dk.
Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 23-07952-3 (aktindsigt).
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 803.