Kystpraksis Strandbeskyttelse Frederikshavn Kommune

Afslag Strandbeskyttelse

Afslag til indvinding af strandsand på kysten syd for Sæby

Afgjort 8. maj 2024  · Journalnummer 23-06923-9  · Se afgørelsen på mst.dk

Sagen kort

En privat ansøger søgte om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til årligt at bortgrave op til 200 m³ sand fra strandbredden på en naboejendom syd for Sæby i Frederikshavn Kommune. Sandet skulle lægges i depot og derefter bruges til kompenserende sandfodring på ansøgers egen skråningsbeskyttelse ca. 1,5 km mod nord, som kommunen havde stillet vilkår om. Lignende indvinding var tidligere tilladt af amtet, senest i 2002, men den tilladelse udløb i 2007. Kystdirektoratet gav afslag. Direktoratet lagde vægt på, at råstofindvinding ifølge klagenævnspraksis bør ske i de planlagte indvindingsområder, og at kyststrækningen ikke er udpeget i regionens råstofplan. Desuden var der ikke tale om et særligt tilfælde, og en dispensation kunne skabe uheldig præcedens.

Afslag, fordi sandindvinding på stranden efter praksis skal ske i udpegede råstofområder, og strækningen ikke er udpeget i råstofplanen.

Fakta

Ejendom
Ukendt
Ansøger
Privat
Lovgrundlag

Hvad blev der søgt om

AndetKystbeskyttelse

Praksisflag

  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (nej)

Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.

Det lagde direktoratet vægt på

  • Andet
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

Ansøgning

Du har ansøgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til indvinding af sand fra strandbredden inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], beliggende på adressen [adresse] i Frederikshavn Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet meddeler afslag efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.

Du kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

Man kan se en klagevejledning i bilag 2.

Redegørelse for sagen

Du har ansøgt Kystdirektoratet om dispensation til årligt at bortgrave op til 200 m3 sand fra kyststrækningen på/ved matr. nr. nr. 325a, Sæby Markjorder, beliggende på adressen [adresse] og lægge det i depot på en nærliggende mark. Ejeren af denne ejendom er medunderskriver på ansøgningen.

Sandet ønskes derefter transporteret ca. 1½ kilometer nordpå til din ejendom på [matrikel], beliggende på adressen [adresse], med henblik på benyttelse til sandfodring på en anlagt skråningsbeskyttelse af sten mod erosion fra Kattegat.

Frederikshavn Kommune har d. 22. november 2022 meddelt tilladelse til etable- ring af skråningsbeskyttelsen. Et vilkår for tilladelsen til skråningsbeskyttelsen er, at der skal tilføres en kompenserende sandfodring svarende til en mængde på 200 m3 pr. år.

1 Lovbekendtgørelse nr. 1392 af 4. oktober 2022 om naturbeskyttelse.

2

Figur 1. Ortofoto 2023. De orange skraverede områder og selve strandbredden er tilstandsbeskyttede. Området, hvor der ønskes indvinding af sand, er markeret med en rød streg.

Der er tidligere – i henholdsvis 1987 og i 2002 – meddelt tilladelse fra Nordjyl- lands Amt til indvindingen efter råstofloven og naturbeskyttelsesloven. Den sidste tilladelse udløb i 2007.

I den seneste tilladelse fra 2002 anførtes det bl.a. som vilkår, at der kunne indvin- des op til 200 m3 strandsand årligt i perioden 1. juni – 1. september, at der ikke måtte graves dybere end 10 cm på stranden, og at der ikke måtte graves tættere på klittens skræntfod end 10 meter. Det antages herefter, at nærværende ansøgning er fremsendt med de samme rammer som forudsætning for ansøgningen.

En ikke-erhvervsmæssig indvinding af råstoffer op til 200 m3 kræver i dag ikke stillingtagen fra den stedlige råstofmyndighed, her Region Nordjylland, jævnfør råstoflovens § 7, stk. 2.

Nærværende ansøgning kan også behandles efter kystbeskyttelseslovens regler, og Kystdirektoratet træffer særskilt afgørelse herom.

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen vurderer Kystdirektoratet, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

Det nærmeste Natura 2000-område (nr. 11, Solsbæk) ligger ca. 1½ kilometer mod syd. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 11. Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.

3

Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på afstanden på ca. 1½ km til Natura 2000- området, idet det ansøgte ikke vil medføre påvirkninger med en rækkevidde, der kan få betydning for de kortlagte habitatnaturtyper i habitatområdet. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.

Bilag IV-arter

På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter. Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Ifølge flere afgørelser prøvet i Miljø- og Fødevareklagenævnet lægges der i vurde- ringen af sager om råstofgravning i strand- eller klitfredningszonen stor vægt på råstofplanlægningen som en del af regionplanlægningen. Råstofindvinding bør fortrinsvis foregå inden for de i planlægningen udlagte indvindingsområder. Uden for de udpegede områder vil en tilladelse derfor forudsætte en særlig begrundelse.

I det konkrete tilfælde er der ikke tale om erhvervsmæssig råstofindvinding, lige- som den ansøgte kyststrækning ikke er udpeget til råstofgraveområde i Regionens gældende Råstofplan 2020.

I amtets dispensation i 2002 fra naturbeskyttelseslovens § 15 anførtes det bl.a., at ”… der er altså, bl.a. med henvisning til Regionplanen, forhold der peger i retning af, at indvinding af sand på dette sted i fremtiden kan blive genstand for en opstramning i forhold til de interesser, som skal varetages i naturbeskyttelses- lovens § 15.”

Kystdirektoratet vurderer, at nærværende ansøgning ikke udgør et særligt tilfælde, der kan tilsidesætte den generelle interesse i at bevare kyststrækningens tilstand. Direktoratet lægger endvidere vægt på, at der ved meddelelse af dispensation ville kunne skabes en uheldig præcedens for lignende tilfælde.

Kystdirektoratet meddeler på denne baggrund afslag til indvinding af strandsand.

Med venlig hilsen

[navn]

[email]

4

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgivning

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området

Afgørelsen er også sendt til:

 Frederikshavn Kommune, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, Frederikshavn, [email] / [email]  Friluftsrådet centralt: [email]  Friluftsrådet, Kreds Vendsyssel v/ [navn], [email]   Dansk Ornitologisk Forening, Frederikshavn, [email]  Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]  Danmarks Jægerforbund, [email]  Region Nordjylland, att. [navn], [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

5

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 1392 af 4. oktober 2022 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

6

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag. Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

 adressaten for afgørelsen  ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører  offentlige myndigheder  en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker  lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen  landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø  landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

7

Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 11, Solsbæk

(fra Natura 2000-planen 2022-27)

Kilde

Afgørelsen er offentliggjort af Miljøstyrelsen, hvor den kan hentes med eventuelle bilag: Se afgørelsen på mst.dk.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 23-06923-9 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 788.