Søg Søterritoriet Nordfyns Kommune

Tilladelse Søterritoriet

Tilladelse til sandcapping samt udplantning af ålegræs ved Egensedybet i Odense Fjord, Nordfyns Kommune.

Afgjort 29. oktober 2026 · Journalnummer 2025-102477 · Offentliggjort på mst.dk

Sagen kort

Et universitet søgte om tilladelse til at udlægge en sandkappe på 8 ha (10-15 cm rent sand, 8.000-12.000 m3) oven på mudderbund og udplante ålegræs i Egensedybet i Odense Fjord, Nordfyns Kommune, i forlængelse af en mindre sandkappe fra 2018. Miljøstyrelsen gav tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 16 a med vilkår om rene sandfraktioner og orientering, hvis udplantningen ikke lykkes. Styrelsen lagde vægt på, at formålet er naturgenopretning med bedre økologisk tilstand og biodiversitet i fjorden, at ansøger har en dokumenteret metode til udplantning, og at den tidligere sandkappe har vist sig effektiv. En lokal lystbådehavn frygtede tilsanding af sejlrenden, men styrelsen fandt, at ansøger havde besvaret bekymringen fyldestgørende, og at projektet ikke påvirker sejlrenden. Projektet ligger i Natura 2000-område nr. 110, men styrelsen vurderede, at der ikke skal udarbejdes konsekvensvurdering, da ålegræs er karakteristisk for naturtypen bugt, og projektet har begrænset omfang og naturgenoprettende karakter. Projektet er ikke omfattet af miljøvurderingsloven.

Fakta

Ejendom
Andet
Ansøger
Stat
Lovgrundlag
Kystbeskyttelseslovens § 16 a

Hvad blev der søgt om

Andet

Praksisflag

  • Naboindsigelser (ja)
  • Vilkår stillet (ja)
  • Genoptaget sag (nej)

11 flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag: vinduer mod kysten ændres, tagetage udnyttes, uudnyttet tagetage, bygningshøjden øges, fodaftrykket øges, særligt tilfælde anerkendt, "mindre end lidt"-praksis, harmoni som begrundelse, energi som begrundelse, tilgængelighed som begrundelse, kommunen positiv.

Det lagde direktoratet vægt på

  • Andet
  • Begrænset omfang
  • Natura 2000 og bilag IV

Vilkår

  • Anlægget skal udformes og etableres i overensstemmelse med det ansøgte, og ændringer kræver ny tilladelse
  • Tilladelsen bortfalder, hvis anlægsarbejdet ikke er afsluttet inden 5 år
  • Der må alene anvendes rene sandfraktioner
  • Myndigheden skal orienteres, hvis udplantningen af ålegræs ikke lykkes
  • Færdigmelding med anlæggets endelige position til Miljøstyrelsen, Beredskabsstyrelsen og Geodatastyrelsen
  • Tilladelsen må ikke overdrages uden tilladelse, og anlægget kan kræves fjernet for ejers regning, hvis vilkår ikke overholdes
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

 
 
Miljøstyrelsen • [adresse] • [postnr by] C •  
Tlf. 72 54 40 00 • CVR [telefon]• EAN 5798000860810 • [email] • www.mst.dk  
 
Kystzoneforvaltningen 
J.nr. 2025 - 102477 
Ref. [..] 
Den 29. oktober [postnr by] 
Att. [navn]  
  
 
Tilladelse til sandcapping samt udplantning af ålegræs ved Egensedybet 
i Odense Fjord, Nordfyns Kommune.    
 
Miljøstyrelsen giver hermed tilladelse til sandcapping samt udplantning af ålegræs 
ved Egensedybet i Odense Fjord, Nordfyns Kommune.  
Tilladelsen indeholder afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, 
kysthabitatbekendtgørelsen og miljøvurderingsloven. 
Miljøstyrelsen har vurderet, at det ansøgte kan tillades efter kystbeskyttelsesloven. 
Miljøstyrelsen har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering 
for projektet.  
Miljøstyrelsen har vurderet, at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingslovens 
bilag 1 eller 2.  
 
Lovgrundlag 
Etablering af en sandcappe samt udplantningen af ålegræs på søterritoriet kræver 
tilladelse fra Miljøstyrelsen, jf. § 16 a, stk. 1, nr. 2 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 
245 af 28/02/2025). I henhold til § 16 a, stk. 4, kan der stilles vilkår i forbindelse 
med en tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 16 a. 
Miljøstyrelsen skal, når der træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, vurdere 
om projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller visse 
udpegede arter væsentligt, jf. § 3 i bekendtgørelse om administration af 
internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt 
angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg 
på søterritoriet (BEK nr. 654 af 19/05/2020). 
Miljøstyrelsen skal, når træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, samtidig 
vurdere om projektet kræver en miljøkonsekvensvurdering (VVM), jf. § 21, stk. 1, i 
bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete 
projekter (LBK nr. 4 af 03/01/2023).    
 
 
 

 
 
2 
Tilladelsen gives på følgende vilkår 
Fælles vilkår efter kystbeskyttelsesloven og kysthabitatbekendtgørelsen: 
1. 
Udformningen og etableringen af anlægget skal ske i overensstemmelse 
med det ansøgte. 
2. 
Der må ikke uden Miljøstyrelsens tilladelse foretages udvidelser eller 
ændringer af anlægget eller anlægsmetoderne. 
Vilkår efter kystbeskyttelsesloven: 
3. 
Tilladelsen bortfalder hvis anlægsarbejdet ikke er afsluttet indenfor 5 år fra 
udstedelsen af denne tilladelse. 
4. 
Der må alene anvendes rene sandfraktioner til projektet. 
5. 
Såfremt udplantningen af ålegræs på sandcappen ikke opnår succes skal 
myndigheden orienteres herom.  
6. 
Samtidig med at anlægsarbejdet afsluttes, skal Miljøstyrelsen 
([email]), Beredskabsstyrelsen – Sikre Farvande ([email]) og 
Geodatastyrelsen ([email]) underrettes herom. Snarest herefter skal 
samme myndigheder tilsendes en færdigmelding, som dokumenterer at 
projektet er opført i overensstemmelse med tilladelsen samt angiver 
anlæggets endelige position.  
7. 
Tilladelsen til at etablere anlægget og det opførte anlæg må ikke uden 
tilladelse fra Miljøstyrelsen overdrages til andre.  
 
8. 
Anlægget eller dele heraf kan af Miljøstyrelsen kræves fjernet, for ejers 
regning, såfremt vilkår for tilladelsen ikke opfyldes eller overholdes. 
 
I forbindelse med en fjernelse af anlægget skal området bringes i en stand 
så tæt på de forhold, som eksisterede inden anlæggets etablering, som 
muligt.  
Der skal tilsendes Miljøstyrelsen ([email]), Beredskabsstyrelsen – 
Sikre Farvande ([email]) og Geodatastyrelsen ([email]) 
dokumentation for reetableringen.   
Fælles bemærkninger: 
Miljøstyrelsen skal gøre opmærksom på at tilladelsen fortabes, hvis nogle af de for 
tilladelsen fastsatte vilkår ikke måtte blive opfyldt. 
Tilladelsen fritager ikke modtageren for pligt til at opnå tilladelser og godkendelser, 
der måtte være nødvendige for gennemførelse af projektet i henhold til anden 
lovgivning.  
Tilladelsen erstatter ikke privatretlige aftaler med fysiske og juridiske personer, 
som kan være berørt af projektet, ligesom den ikke fritager ejeren af anlægget for 
et, i forbindelse med anlæggets tilstedeværelse eller etablering, opstået civilretligt 
ansvar.  
Miljøstyrelsen skal gøre opmærksom på bekendtgørelse nr. 1229 af 3. oktober 2023 
om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter i danske 
farvande. 

 
 
3 
 
Afgørelse efter kystbeskyttelsesloven 
Miljøstyrelsen har vurderet, at der kan gives tilladelse til det ansøgte projekt med 
den begrundelse, at der ikke synes at være væsentlige hensyn der taler imod 
projektet. Miljøstyrelsen har bl.a. vurderet at der ikke er væsentlige naturhensyn 
som taler imod projektet, ligesom der ikke synes at være hensyn i øvrigt, som taler 
imod projektet.   
I forbindelse med Miljøstyrelsens vurdering er der bl.a. blevet lagt vægt på de 
indkomne høringssvar samt at formålet med projektet er naturgenopretning, som 
skal bidrage til bedre økologisk tilstand og øget biodiversitet i Odense Fjord.    
Miljøstyrelsen har ligeledes vægtet at udplantningen af ålegræs vil bidrage til en 
forbedret vandkvalitet, reduktion af næringsstoffer og CO2 samt øget biodiversitet. 
Det er hertil vægtet at Syddansk Universitet selv foretager udplantningen, som 
gennem flere års forskning har udarbejdet en effektiv, og succesfuld metode til at 
udplante ålegræs i de danske farvande. Det er desuden tillagt betydning, at ansøger 
i forbindelse med sagen har oplyst, at den tidligere tilladte sandcappe allerede har 
vist sig at være effektiv.  
I forbindelse med sagen er Otterup Lystbådehavn kommet med følgende 
bemærkninger:  
”Vores bekymring går på om projektet medfører tilsanding af vores sejlrende og 
vi i givet fald holdes skadesløs hvis det sker… At lægge sandlag oven på mobilt 
mudder mener jeg, der er stor fare for at mudder/sand vil ende i sejlløbet… Som 
landmand ved jeg fra marker, at våde områder ikke kan løses med at lægge jord 
ovenpå… 
Jeg har også noteret mig i skrivelserne, at området ikke har nogen rekreativ 
betydning, kun fritidsfiskere. Jeg ved ikke om Odense Fjords samarbejdspartnere 
ikke ved at der ligger en lystbådehavn i bunden af Egensedybet. Der er jo både, 
som sejler der dagligt, desuden er havnen et stort aktiv for lokalområdet, der er 
cykelrute der går forbi havnen, autocampere og meget andet… 
Selv om jeg ikke sejler på fjorden mere vil jeg foreslå, at der skal tages hensyn til, 
at arbejdet mest muligt ikke forstyrrer sejlads i det tidsrum havnen besejles af 
fartøjer, dvs. april til november… 
Det lyder som en fremragende idé at flytte materiale fra sejlrenden hen til der 
SDU ønsker det placeret i stedet for at fragte det langvejs fra…” 
 
Ansøger er i forbindelse med partshøringen, kommet med følgende bemærkninger 
til Otterup Lystbådehavns høringssvar:  
”… Et 10-13 cm sandlag placeret oven på mudder vil være stabilt og ikke flytte sig 
overhovedet. Strøm og bølgeforhold er for svage til at ophvirvle sandet og flytte 
det. Hældningen på bunden er desuden for lille til at sandet kan skride ud i 
sejlrenden. Det bevises af den mindre sandkappe på 1,5 ha, som vi i 2018 anlagde 
indenfor det ansøgte område. Denne sandkappe har i de seneste 8 år haft en stabil 
tykkelse og har ikke flyttet sig overhovedet. Faktisk er diversiteten og tætheden af 
bunddyr på denne sandkappe betydeligt højere end i det omgivende mudder… 

 
 
4 
Vores ansøgning går derfor ud på at anlægge den nye sandkappe på lavere vand, 
hvor ålegræsset får mere lys og kan vokse… 
Vi har stor respekt for lystbådehavnens virke som et aktiv for lokalområdet, og 
beklager, at vi ikke nævnte dette som en rekreativ aktivitet i Egensedybet. Vores 
aktivitet med at etablere sandkappen vil selvfølgelig foregå på en måde, så det 
generer bådsejladsen til og fra havnen mindst muligt. Når sandkappen er 
etableret, vil der ikke være gener for bådsejladsen. Faktisk håber vi, at sejlerfolket 
vil få en bedre naturoplevelse, når ålegræsset vokser igen og biodiversiteten øges. 
Der forespørges om vi, i forbindelse med udlægning af sand, kan oprense 
sejlrenden til Otterup Lystbådehavn… Desuden kan platformen, vi vil anvende til 
udlægning af sand, ikke suge materiale op, men kun udlægge det… For øvrigt er 
bundmaterialet fra sejlrenden til Otterup Lystbådehavn alt for mudret, og kan 
ikke anvendes til en sandkappe…” 
Miljøstyrelsen finder at ansøger har besvaret de indkommende høringssvar 
fyldestgørende i forbindelse med partshøringen. Miljøstyrelsen finder derfor at 
projektet ikke vil have nogle negative påvirkninger på sejlrenden, eller den 
fremtidige brug af sejlrenden. Det er ligeledes vurderet, at projektet i sin helhed 
ikke vil medføre væsentlige gener for brugere af vandområdet, da projektet ikke er 
uforenelig med områdets brug. Det er hertil vægtet, at ansøger har oplyst at de i 
forbindelse med anlæggelsen af sandcappen tager hensyn til de brugere der er af 
vandområdet. Sandcappen vil ligeledes ikke påvirke brugere når den er etableret.  
Miljøstyrelsen skal slutligt gøre opmærksom på nyttiggørelse fra sejlrender kræver 
særskilt tilladelse, hvor sedimentets egnethed indledningsvist skal vurderes af 
Miljøstyrelsen. Det er i forbindelse med sagen desuden oplyst at sedimentet hentes 
fra et råstofindvindingsområde. 
Ifølge vedtaget genbesøgt vandområdeplan 2021-2027 er den samlede økologiske 
tilstand i Odense Fjord, ydre ringe, mens den kemiske tilstand er ikke-god. 
Målsætningen for området er, at der skal være god økologisk tilstand og god kemisk 
tilstand. Målsætningen for både den økologiske og kemiske tilstand er således ikke 
opfyldt. Det er Miljøstyrelsens vurdering, at projektet samlet set ikke vil hindre 
målopfyldelse af god økologisk, samt god kemisk tilstand. I forbindelse med 
anlægsarbejdet vil der kunne opleves en mindre sediment ophvirvling i vandfasen i 
forbindelse med etableringen af sandcappen. Det er dog Miljøstyrelsens vurdering 
at etableringen af sandcappen på sigt, vil kunne bidrage til mere stabile 
sedimentforhold lokalt, i en fjord som er præget af mudret sediment.  
Det ansøgte vurderes ikke at forhindre at målsætning for Danmarks Havstrategi II 
kan opfyldes, jævnfør strategiens 11 deskriptorer, og dermed ikke medføre 
forringelse af havmiljøet. 
Projektet foregår i følgende zoner i havplanen: Zone til indflyvningsplaner for 
luftfart - Ii12, Zone til respektafstande for luftfart - Ir1 og Natur- og 
miljøbeskyttelsesområder (N) - N130. 
Formålet med udlægning af området til indflyvningsplaner for luftfart er at sikre, at 
der ikke lægges luftfartshindringer i vejen for ud- og indflyvningen til offentlige 
flyvepladser.  

 
 
5 
Formålet med udlægning af området til respektafstande for luftfart er at sikre, at 
offentlige flyvepladsers radarsystemer virker efter hensigten, og at eventuelle 
luftfartshindringer ikke forstyrrer radarsignaler. 
Formålet med angivelsen af natur- og miljøbeskyttelsesområder er at sikre, at 
havplanen afspejler de områder som er udlagt til havstrategiområder og Natura 
2000-områder eller som er fredede for at sikre beskyttelse af havets natur og miljø. 
Det vurderes, at det ansøgte projekt ikke er i strid med intensionerne med den 
fremlagte Havplan. 
Miljøstyrelsen finder derfor, at der kan gives tilladelse til det ansøgte projekt.  
 
Afgørelse efter kysthabitatbekendtgørelsen 
Alle planer og projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for et 
internationalt naturbeskyttelsesområdes forvaltning, skal vurderes med hensyn til 
deres virkning på områdets naturtyper og levesteder samt de arter, området er 
udpeget for at bevare. Alle planer og projekter skal samtidig vurderes med hensyn 
til deres virkning på arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. 
Hvis Miljøstyrelsen efter høring af andre berørte myndigheder vurderer, at 
projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller en beskyttet 
art væsentligt, skal der foretages en konsekvensvurdering af projektets virkning.   
Det ansøgte projekt vil finde sted i Natura 2000-område nr. 110 ”Odense Fjord”. 
Udpegningsgrundlaget er følgende: 
 
 

 
 
6 
Der er kortlagt habitatnaturtypen bugt (1160) inden for projektområdet.  
Det er Miljøstyrelsens vurdering, at etableringen af en sandcap og udplantningen af 
ålegræs ikke vil have en væsentlig negativ betydning på habitatnaturtypen bugt, da 
ålegræs er en naturlig forekommende art, som er karakteristisk for naturtypen. Det 
er hertil vægtet, at etableringen af sandcappen skal give bedre bundforhold, og 
vækstbetingelser til ålegræsset, på et bundsubstrat som ellers er mudderet. 
Øvrige marine naturtype vurderes ikke at blive påvirket af projektet, grundet 
afstanden på over 3 km.  
Det er Miljøstyrelsens vurdering, at projektet ikke vil have en væsentlig negativ 
betydning for fugle på udpegningsgrundlaget, med tilknytning til det marine. Det er 
Miljøstyrelsens vurdering, at eventuelle gener fra anlægsarbejdet vil være 
sammenlignelige med almindelig sejlads. 
Der kan forekomme individer af bilag IV arten marsvin i og i nærheden af 
projektområdet. Det er Miljøstyrelsens vurdering, at bilag IV arten marsvin ikke vil 
blive påvirket af projektet, idet der er tale om anlægsarbejder af kort varighed. Det 
er hertil vægtet, at der i forbindelse med arbejdet ikke vil være impulsstøj fra de 
maskiner der udlægger sandet. Enkelte individer der skulle befinde sig i området, 
vil desuden kunne fortrække til øvrige områder mens arbejdet pågår.  
Miljøstyrelsen har i denne sag samlet vurderet, at projektet ikke vil medføre en 
væsentlig påvirkning af Natura 2000-området. Miljøstyrelsen vurderer således at 
der ikke vil ske en væsentlig forringelse af naturtyper og levesteder eller at 
projektet i øvrigt vil medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de 
arter, området er udpeget for. Miljøstyrelsen vurderer derfor, at der ikke skal 
udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.  
Miljøstyrelsens vurdering er foretaget på baggrund af sagens samlede oplysninger 
og egne konkrete vurderinger samt almene erfaringer fra sagsområdet. 
Miljøstyrelsens vurdering, af at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering, 
skyldes bl.a. projektets begrænsede omfang og naturgenoprettende karakter.   
 
Begrundelse for at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingsloven 
Det ansøgte projekt er efter Miljøstyrelsens vurdering ikke omfattet af bilag 1 eller 2 
i miljøvurderingsloven. 
Miljøstyrelsen har endvidere ikke kendskab til, at det ansøgte projekt er en del af et 
større projekt på land, som er omfattet af miljøvurderingslovens regler. 
Det er derfor Miljøstyrelsens vurdering, at der ikke er hverken funktionel 
sammenhæng med andre projekter eller på anden måde integreret sammenhæng 
med andre projekter. 
Vurderingen er foretaget på baggrund af det ansøgte, Miljøstyrelsens kendskab til 
området og andre sager, ligesom ansøgningen har været sendt i høring ved 
kommunen og en lang række statslige myndigheder og interesseorganisationer, 
som ikke har oplyst om andre projekter. 
 
 
 

 
 
7 
Projektbeskrivelse  
Tilladelsen omfatter anlæg af en sandcappe på 8 ha, samt udplantningen af ålegræs 
på den udlagte sandcappe.  
Projektet etableres i forlængelse af eksisterende sandcappede område.  
 
Sandcappen samt udplantningen af ålegræs udføres indenfor følgende koordinater: 
55.50963, 10.49459 
55.51136, 10.49799 
55.51500, 10.49183 
55.51350, 10.48875 
 
Sandkappen etableres med sand fra et godkendt råstofudvindingsområde i 
farvandet nord for Fyn. Der skal udlægges sand til en i et lag på 10-15 cm på 8 ha 
(8.000-12.000 m3). Materialets renhed testes inden det anvendes til projektet. 
Sandet vil blive udlagt med et uddybningsfartøj, som er forsynet med hydraulisk 
graveudstyr. Med en vanddybde på ca. 1,5 m vil sandet fordeles jævnt ned gennem 
vandsøjlen, når sandet med graveudstyret drysses fra en højde på 1-2 m over 
vandoverfladen. Eventuelle udsving i lagtykkelsen af sandet afrettes med skovlen. 
Transplantation af ålegræs gennemføres af SDU. Der vil blive transplanteret 
ålegræsskud i cirkulære mønstre med en gennemsnitlig tæthed på 25 skud pr. m2 
på udvalgte områder af sandkappen ved Firtalsdæmningen. Ålegræsskuddene til 
transplantationen vil blive høstet nænsomt fra de store bevoksninger i Dalby Bugt 
nær Odense Fjord. 
Vanddybden i det valgte område til naturgenopretning er lav og varierer fra <1 til 3 
meter. Bunden i den vestlige del af Egensedybet består i dag af sand tæt på kysten 
og blødt mudder på dybder over 1-2 m. 
Effekter af sandcappen og ålegræsset udplantningen moniteres på generelle 
miljøparametre herunder flora, bunddyr, småfisk og mobile krebsdyr. Det 
undersøges for disse miljøparametre ved en screening inden, og kontinuert 
monitering i årene efter naturgenopretningen. 
For yderligere beskrivelse af projektet henvises til ansøgningsmaterialet.  
 

 
 
8 
Sagsgennemgang 
Efter Miljøstyrelsen modtog ansøgningen, har den været sendt i høring hos 
Søfartsstyrelsen – Havplansekretariatet, Beredskabsstyrelsen – Sikre Farvande, 
Trafikstyrelsen, Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Plan- og 
Landdistriktsstyrelsen, Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, Etablissement- og 
Terrænkommandoen, Slots- og Kulturstyrelsen, Nordfyns Kommune samt sendt til 
orientering til Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, 
Friluftsrådet, Sommerhusejernes Landsforening, EjendomDanmark, 
Landsforening for Digelag i Danmark, Dansk Sejlunion, Brancheforeningen Marin 
Natur og Geodatastyrelsen, samt Otterup Lystbådehavn. 
Nedenfor gengives de væsentligste bemærkninger.  
 
Beredskabsstyrelsen– Sikre Farvande skrev den 8. juni 2026 følgende:  
”BRS/SIFA har gennemgået ansøgningen om at udvide den allerede tilladte 
sandkappe til udplantning af ålegræs i Odense Fjord. Det bemærkes at den ønskede 
udvidelse af sandkappen befinder sig meget tæt på den afmærkede sejlrende. Se 
vedhæftet udklip fra søkort, hvor positionerne fra ansøgningen er markeret. 
Derfor henstilles der til at sagen også bliver sendt i høring hos Otterup 
Lystbådehavn. Derudover skal sandkappen opmåles efter endt etablering og sendes 
til Geodatastyrelsen ([email]) for rettelse af dybder i søkortet. 
Arbejdet skal anmeldes til Efterretninger for Søfarende, hvis det findes relevant 
forhold til den øvrige sejlads i området. Anmeldes arbejdet følges nedenstående 
retningslinjer: 
Til Efterretninger for Søfarende, [email] med cc Sikre Farvande, 
[email], indsendes følgende ca. 4 
uger før arbejdet påbegyndes: 
• 
Oplysning om tidspunkt for arbejdets påbegyndelse og forventet 
tidspunkt for afslutning 
• 
Kortfattet beskrivelse af hvorledes arbejdet udføres, samt 
koordinater for projektområdet 
• 
Oplysninger herunder koordinater for evt. oprettelse af midlertidige 
arbejds-/forbudsområde og afmærkning heraf. 
• 
Oplysninger om anvendt materiel med angivelse af evt. skibsnavne 
• 
Eventuelt oplysninger om evt. permanent eller midlertidig 
afmærkning. 
• 
Umiddelbart efter at arbejdet er afsluttet indsendes meddelelse 
herom til [email] 
BRS/SIFA henviser generelt til vedhæftede BEK nr 1229 af 03/10/2023 - 
Bekendtgørelse om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter i 
danske farvande. Informationer omkring etableringsarbejdet bl.a. til brug for 
udarbejdelse af Efterretninger for Søfarende skal indarbejdes i vedhæftede 
vurderingsskema for sejladssikkerhed. Vurderingsskemaet indsendes cirka 4 uger i 
forvejen før arbejdet kan gå i gang.”. 
 
 Havplansekretariatet skrev den 9. juni 2026 følgende:  

 
 
9 
”Havplansekretariatet har ikke nogen bemærkninger til denne.” 
 
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø skrev den 4. juni 2026 bl.a. 
følgende:  
”(…) Som følge af politisk prioriteret opgavebortfald jf. Finansloven for 2025, skal 
SGAV fremover informere om, at SGAV efter en konkret vurdering, kun i visse 
sager, vil afgive bemærkninger i høringer som berørt myndighed. Det vil navnlig 
være høringer over anlægslove (…)” 
 
Etablissement- og Terrænkommandoen skrev den 17. juni følgende:  
”Etablissement- og Terrænkommandoen har ingen bemærkninger til høringen 
vedrørende; sandcapning og udplantning af ålegræs i Odense Fjord.” 
 
Otterup Lystbådehavn skrev den 7. august 2026 bl.a. følgende:  
”(…) Som udgangspunkt synes vi at Sandcap projektet er en rigtig god ide, alt hvad 
der kan gøres for at genoprette naturen og bevare den, støtter vi op omkring. Vores 
bekymring går på om projektet medfører tilsanding af vores sejlrende og vi i givet 
fald holdes skadesløs hvis det sker. 
Vi har fået nogle bemærkninger fra nogle Andelshavere, som er sat ind her: 
1. 
 Jeg synes, at det er en god ting at hjælpe havmiljøet, hvis det bliver på en 
god måde. Når jeg ser placeringen af sandlaget, mener jeg, at det kommer 
for tæt på løbet Egensedybet. At lægge sandlag oven på mobilt mudder 
mener jeg, der er stor fare for at mudder/sand vil ende i sejlløbet, vi kan vel 
alle huske Nordic Waste, hvordan der skete et stor skred. 
Som landmand ved jeg fra marker, at våde områder ikke kan løses med at 
lægge jord ovenpå. 
Jeg mener, at ålegræs på 1,5 m er for dybt. Jeg fiskede efter ål i 70-80’erne. 
Der hvor der var meget ålegræs var på 80-100 cm ved 1,5-2,0 m aftog 
ålegræsset meget. Det er som jeg husker det. 
Jeg har også noteret mig i skrivelserne, at området ikke har nogen 
rekreativ betydning, kun fritidsfiskere. Jeg ved ikke om Odense Fjords 
samarbejdspartnere ikke ved at der ligger en lystbådehavn i bunden af 
Egensedybet. Der er jo både, som sejler der dagligt, desuden er havnen et 
stort aktiv for lokalområdet, der er cykelrute der går forbi havnen, 
autocampere og meget andet. Jeg kunne frygte at havnen kun bliver til 
småjoller og havneområdet vil dø ud 
 
2. Selv om jeg ikke sejler på fjorden mere vil jeg foreslå, at der skal tages 
hensyn til, at arbejdet mest muligt ikke forstyrrer sejlads i det tidsrum 
havnen besejles af fartøjer, dvs. april til november (…)” 
 
3. Det lyder som en fremragende idé at flytte materiale fra sejlrenden hen til 
der SDU ønsker det placeret i stedet for at fragte det langvejs fra. Skørt hvis 
de ikke har tænkt tanken før du skriver det til dem.”. 

 
 
10 
Alle bemærkninger blev sendt i partshøring og Miljøstyrelsen modtog den 31. 
august 2026 følgende bemærkninger:  
”Vi er glade for, at Otterup Lystbådehavn er positive og støtter vores projekt. 
Nedenfor har vi oplistet svar på bemærkninger fra lystbådehavnen og dens 
andelshavere: 
1. 
Et 10-13 cm sandlag placeret oven på mudder vil være stabilt og ikke flytte 
sig overhovedet. Strøm og bølgeforhold er for svage til at ophvirvle sandet 
og flytte det. Hældningen på bunden er desuden for lille til at sandet kan 
skride ud i sejlrenden. Det bevises af den mindre sandkappe på 1,5 ha, som 
vi i 2018 anlagde indenfor det ansøgte område. Denne sandkappe har i de 
seneste 8 år haft en stabil tykkelse og har ikke flyttet sig overhovedet. 
Faktisk er diversiteten og tætheden af bunddyr på denne sandkappe 
betydeligt højere end i det omgivende mudder. Dette beviser den gavnlige 
miljøeffekt af en sandkappe. 
En sandkappe kan ikke sammenlignes med en våd jord. Sandkappen vil 
lægge sig ovenpå og sammenpresse mudderet nedenunder og derved skabe 
en mere stabil bund. 
Vi er enige i, at det bliver svært at få ålegræs til at vokse på 2 m vanddybde. 
Faktisk har vi ikke haft succes med at plante ålegræs på den eksisterende 
sandkappe. Vores ansøgning går derfor ud på at anlægge den nye 
sandkappe på lavere vand, hvor ålegræsset får mere lys og kan vokse. 
 
2. Vi har stor respekt for lystbådehavnens virke som et aktiv for lokalområdet, 
og beklager, at vi ikke nævnte dette som en rekreativ aktivitet i 
Egensedybet. Vores aktivitet med at etablere sandkappen vil selvfølgelig 
foregå på en måde, så det generer bådsejladsen til og fra havnen mindst 
muligt. Når sandkappen er etableret, vil der ikke være gener for 
bådsejladsen. Faktisk håber vi, at sejlerfolket vil få en bedre naturoplevelse, 
når ålegræsset vokser igen og biodiversiteten øges. 
 
3. Der forespørges om vi, i forbindelse med udlægning af sand, kan oprense 
sejlrenden til Otterup Lystbådehavn. Det har vi desværre ikke ressourcer 
til, da det vil gøre projektet meget dyrere. Desuden kan platformen, vi vil 
anvende til udlægning af sand, ikke suge materiale op, men kun udlægge 
det. Det kræver et helt andet fartøj. For øvrigt er bundmaterialet fra 
sejlrenden til Otterup Lystbådehavn alt for mudret, og kan ikke anvendes 
til en sandkappe. Vi er i dialog med Odense Havn om at anvende sand fra 
deres vedligeholdelse af sejlrenden ved Gabet. Her er vandstrømmen så 
stor, at bundmaterialet faktisk er sand, som kan anvendes til sandkappen.” 
 
Klagevejledning 
Dette dokument indeholder tre afgørelser:  
• 
afgørelse om at give tilladelse til projektet  
• 
afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering  
• 
afgørelse om, at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingslovens 
anvendelsesområde 

 
 
11 
Afgørelserne kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.  
For afgørelserne gælder følgende:  
• 
Miljøstyrelsens afgørelse kan alene påklages for så vidt angår retlige 
forhold.  
• 
Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt.  
• 
Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af 
https://naevneneshus.dk. Klageportalen ligger på www.borger.dk og 
www.virk.dk. Man logger på via www.borger.dk eller www.virk.dk typisk 
med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, 
der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for 
myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 
1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. 
Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen. 
• 
Klageberettigede efter kystbeskyttelsesloven er: 
1) adressaten for afgørelsen, 
2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører, 
3) enhver, der har en væsentlig individuel interesse i sagens udfald, 
4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker, 
5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i 
afgørelsen, 
6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er 
beskyttelse af natur og miljø, 
7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål 
varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne 
interesser, og 
8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål 
varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, og som 
repræsenterer mindst 100 medlemmer. 
• 
Klageberettigede efter kysthabitatbekendtgørelsen er: 
1) adressaten for afgørelsen, 
2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører, 
3) enhver, som har en væsentlig, individuel interesse i sagen, 
4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker, 
5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i 
afgørelsen, 
6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er 
beskyttelse af natur og miljø, 
7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål 
varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne 
interesser, og 

 
 
12 
8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål 
varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og som 
repræsenterer mindst 100 medlemmer. 
• 
Klageberettigede efter miljøvurderingsloven er: 
1) miljøministeren, 
2) enhver med retlig interesse i sagens udfald, og 
3) landsdækkende foreninger og organisationer, der som formål har 
beskyttelse af natur og miljø eller varetagelse af væsentlige 
brugerinteresser inden for arealanvendelsen og har vedtægter eller love, 
som dokumenterer deres formål, og som repræsenterer mindst 100 
medlemmer.  
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der 
kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man 
ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet 
anmodning til Miljøstyrelsen.  Miljøstyrelsen videresender herefter anmodningen 
til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt 
anmodningen kan imødekommes. 
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 18 b i 
kystbeskyttelsesloven, samt § 54, stk. 1, i miljøvurderingsloven. 
Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget 
over afgørelsen kan tilladelsen ikke udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet, 
medmindre Miljøstyrelsen eller Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret 
bestemmer andet. 
 
Med venlig hilsen 
[navn]  
 
[email] 
 
 
 
 
 
Kopi: Søfartsstyrelsen – Havplansekretariatet, Beredskabsstyrelsen– Sikre 
Farvande, Trafikstyrelsen, Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, 
Plan- og Landdistriktsstyrelsen, Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, Etablissement- 
og Terrænkommandoen, Slots- og Kulturstyrelsen, Nordfyns Kommune, 
Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, 
Sommerhusejernes Landsforening, EjendomDanmark, Landsforening for 
Digelag i Danmark, Dansk Sejlunion, Brancheforeningen Marin Natur og 
Geodatastyrelsen, samt Otterup Lystbådehavn. 
 
Miljøstyrelsens afgørelse offentliggøres på Miljøstyrelsens hjemmeside. 

Kilde

Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 2025-102477 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 550.